Seneste analyser fra Magasinet r�ST

Serbiens dobbeltspil i Bosnien-Hercegovina

Tue, 15 May 2012 12:08:00 +0200

ANALYSE | Det er i �r 20 �r siden krigen i Bosnien-Hercegovina br�d ud. Jesper Lindholm har set p� hvorledes Serbiens relationer til Bosnien har udviklet sig i denne periode. Beograds rolle er spaltet. Her 20 �r efter krigen br�d ud i Bosnien-Hercegovina, synes det v�re p� sin plads at g�re status over, hvordan det g�r med forsoningsprocessen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, samt hvorledes relationerne mellem de to lande har udviklet sig helt frem til i dag. Mens de to nabolande er uenige i forhold til, om krigen i Bosnien var en konventionel krig eller en borgerkrig, er der ligeledes divergerende opfattelser af, hvilken rolle Slobodan Milosevic og styret i Beograd reelt spillede under den blodige konflikt, som kostede over 100.000 menneskeliv og sendte millioner af bosniere p� flugt. 2010 var p� mange m�der et skels�ttende �r, og muligvis en indikation p� en opt�ning af det i$skolde forhold mellem de to nabolande p� Vestbalkan, Serbien og Bosnien-Hercegovina. Det var nemlig �ret, hvor det serbiske parlament vedtog den s�kaldte Srebrenica-resolution, der ford�mte massakren p� mere end 7000 bosniakkiske drenge og m�nd. Dog udelod man at omtale h�ndelsen som et folkemord. 2010 var ogs� �ret, hvor den tidligere bosniske premiereminister og fredsforhandler under Dayton Fredsaftalen, bosniakken Haris Silajdzic, for f�rste gang i 20 �r satte sine ben p� serbisk jord i forbindelse med et statsbes�g i Beograd og �ret efter blev den sidste store krigsforbryder fra krigen i Bosnien Ratko Mladic p�grebet i Beograd. Men hvad kan vi egentlig l�gge i de seneste begivenheder udover en symbolsk tiln�rmelse mellem Beograd og Sarajevo? Og hvordan ser perspektiverne ud for fremtiden? Det er d�t denne artikel vil fors�ge at belyse. F�rst er der dog et behov for at g� lidt historisk til v�rks for at fremme forst�elsen af, hvorfor der i �rtier, p� trods af Dayton-aftalen, har v�ret gensidig mistro og d�monisering mellem Bosnien og Serbien.

Krigen i Bosnien-Hercegovina
P� t�rsklen til krigsudbruddet i Bosnien i 1992 bekendtgjorde den dav�rende serbiske pr�sident, Slobodan Milosevic, over for vestlige medier, at �we are not supporting any military action in Bosnia-Herzegovina and we are not provoking or supporting hostilies�. If�lge Milosevic var konflikten i Bosnien en borgerkrig, hvorfor Serbien derfor ikke kunne drages til ansvar for blodsudgydelserne. Efterf�lgende har Den Internationale Domstol dog fastsl�et, at krigen i Bosnien-Hercegovina var en konventionel international konflikt, der involverede flere nationer, herunder Serbien. I forbindelse med retsagen mod Slobodan Milosevic ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal, ogs� kaldet ICTY, blev offentligheden pr�senteret for adskillige beviser, der p�viste at regeringen i Beograd p� flere forskellige niveauer havde en signifikant indflydelse p� den v�bnede konflikt i nabolandet, trods det faktum, at Serbien officielt trak sig ud af krigen i Bosnien i forsommeren 1992. Kort tid efter at et flertal i det bosniske parlament havde vedtaget, at Bosnien-Hercegovina skulle l�srives fra Jugoslavien, valgte de bosnisk-serbiske medlemmer, hovedsageligt SDS-partimedlemmer, at forlade parlamentet i Sarajevo. I stedet udr�bte de nationalistiske politikere deres egen selvst�ndige republik: Republika Srpska (RS). Serberne oprettede deres administrative og milit�re hovedkvarter i skisportsbyen, Pale � et milit�rstrategisk vigtigt punkt i forhold til den bosnisk-serbiske belejring af Sarajevo. Den bosnisk-serbiske entitet var en realitet allerede f�r, at beslutningen om Bosnien-Hercegovinas uafh�ngighedserkl�ring var blevet sendt til folkeafstemning. Kort efter br�d krigen ud. Fra Beograd var der t�t kontakt til Pale, og pr�sidenten for den nye bosnisk-serbiske republik, Radovan Karadzic. Den jugoslaviske forbundsh�r, JNA, som gradvist var blevet mere og mere serbisk domineret, k�mpede i begyndelsen af krigen side om side med de bosnisk-serbiske styrker og diverse paramilit�re grupperinger, der havde krydset gr�nsen fra Serbien. Blandt disse var de berygtede �Tigre� under ledelse af Zeljko Raznatovic, bedre kendt som Arkan, og de s�kaldte �Sesejlvici� eller �Sesejls Chetnikker� om man vil, som den nu krigsforbryderanklagede serbiske ultranationalist, Vojislav Sesejl, stod i spidsen for. If�lge Sesejl selv blev de paramilit�re grupper fra Serbien ikke beordret, men �bedt� af Milosevic-styret om at drage til Bosnien-Hercegovina, som et led i krigsf�relsen og for at skr�mme og uddrive ikke-serbere fra omr�der, der var t�t placeret p� gr�nsen til �moderlandet� Serbien. Hos styret i Beograd ville man for alt i verden undg� at blive anset som en aggressor i krigen i nabolandet, hvorfor man i stedet for �ben st�tte, st�ttede Republika Srpska �konomisk, blandt andet ved at udbetale l�nninger til de bosnisk-serbiske milit�re styrker og v�re garant for v�benleverancer. Ydermere foregik der i krigens f�rste m�neder en forflytning af serbiske JNA-soldater, som i stedet bidrog til etableringen af den bosnisk-serbiske h�r, VRS, der var under ledelse af h�rchef Ratko Mladic. Endnu v�rre var det, at et legitimt statsoverhovede angiveligt indsatte og koordinerede illegale paramilit�re enheder, herunder Arkans Tigre og De R�de Baretter med flere. Disse handlinger har Milosevic udtrykkeligt ben�gtet p� trods af adskillige belastende beviser for det modsatte, hvilket blev fremf�rt af anklagemyndigheden under krigsforbrydersagen mod den tidligere serbiske pr�sident ved ICTY.
Fredsforhandlingerne Efter at den f�rste fredsplan var faldet p� gulvet i 1992, besluttede man fra international side, at fokusere presset p� Milosevic, og man sendte EU�s og FN�s forhandlere til Beograd. Med udsigten til eventuelle EU-sanktioner mod Serbien s�fremt, at fredsforslaget ikke blev accepteret i Beograd s�vel som i Pale, valgte den serbiske pr�sident at st�tte det internationale fredsinitiativ, der blev kendt som Vance-Owen-planan. Nu var det s�ledes op til Milosevic-styret at f� den bosnisk-serbiske ledelse overbevist. Ved en efterf�lgende fredskonference i Athen samme �r, hvor lederne fra alle de involverede parter var til stede, var Radovan Karadzic s�rdeles t�vende over for forslaget. F� m�neder senere m�dtes internationale repr�sentanter og den serbiske top, herunder pr�sident Milosevic, i Pale i et sidste desperat fors�g for at f� de bosniske serbere med i aftalen. Radovan Karadzic gav udtryk for, at planen var en decideret katastrofe for Republika Srpska, men at han var villig til at acceptere aftalen. Kort f�r m�det var slut og Karadzic� underskrift af aftalen var n�r, dukkede en rasende Ratko Mladic op. Med sig havde han et yderst detaljeret landkort, hvorp� de serbiske territoriale erobringer var skitseret. For den bosnisk-serbiske ledelse blev det nu endnu mere tydeligt, at Vance-Owen planen absolut ikke var til serbisk fordel, idet man ved indg�else af aftalen ville v�re n�dsaget til at opgive store territoriale omr�der, som var blevet erobret p� den bosniske slagmark. Karadzic kaldte sine folk i enrum, og kort efter stod det klart, at de to serbiske forhandlere i form af Milosevic og den montenegrinske pr�sident, Momir Bulatovic, m�tte rejse fra Pale med uforrettet sag. Fra serbisk side var irritationen mod Republika Srpska nu til at tage at f�le p�, og man havde i hvert fald udadtil, vist det internationale samfund, at man fra serbisk side ville freden. Meget tydede nu p�, at Beograd var ved at miste kontrollen med de serbiske br�dre mod vest. F�rst i 1995 i k�lvandet p� NATO-bombardementet af den serbisk-okkuperede del af Sarajevo, var Milosevic tilsyneladende i en position til endelig at kunne s�tte sig igennem over for den politiske ledelse i Republika Srpska, som nu var under et gevaldigt pres efter den amerikansk-ledede milit�re intervention i Bosnien-Hercegovina. Milosevic blev efter en lang periode med tovtr�kkeri officielt udn�vnt til at v�re fredsforhandler p� vegne af de bosniske serbere. F� m�neder senere var Milosevic sammen med den bosniske pr�sident Alija Izetbegovic og den kroatiske pr�sident, Franjo Tudjman, med til at underskrive Dayton-fredsaftalen � en aftale hvori Milosevic blandt andet var medvirkende til at arrangere den territoriale inddeling af Bosnien-Hercegovina som vi kender i dag, der bet�d store territoriale tab for Republika Srpska. Efterkrigstidens tidlige �r
I efterkrigstidens f�rste �r var det sm�t med kontakten mellem Beograd og den statslige regering i Sarajevo. En massiv international intervention i Bosnien-Hercegovina og Beograds fornyede sp�ndinger med landets sydlige provins, Kosovo, synes at v�re en stor del af forklaringen p�, hvorfor der fra regionalt hold ikke var et s�rligt fokus p� at bl�de op p� det ansp�ndte forhold mellem Bosnien og Serbien i efterkrigstidens f�rste �r. Is�r fra Sarajevo blev der set med stor mistro p� Beograd, og den kolde luft de to lande imellem kulminerede i 2006, hvor Bosnien-Hercegovina ved Den Internationale Domstol i Haag anklagede Serbien og Montenegro for som stat at have st�et bag et utal af krigsforbrydelser mod ikke-serbere. Kravet fra Sarajevo var klart: krigsskadeerstatning i millionklassen. Under den f�rste behandling af sagen udtrykte den bosniske advokat f�lgende, hvilket ogs� tegner et godt billede af, hvorfor forsoningsprocessen mellem disse to lande bev�gede sig i snegletempo i det f�rste �rti efter Dayton Aftalen var indg�et: �Myndighederne i Beograd havde vel vidende f�rt ikke-serbere i Bosnien-Hercegovina p� vejen til helvede, en vej overstr�et med lig, �delagte familier, fortabte unge, en tabt fremtid og �delagte kultursteder og religi�se tilholdssteder.� P� trods af gensidig mistillid mellem Beograd og Sarajevo siden krigen i Bosnien, blev forholdet alligevel forv�rret markant netop i 2006. Ikke nok med at Bosnien-Hercegovina kr�vede krigsskadeerstatninger fra Serbien, var der ligeledes andre faktorer, der skulle vise sig, at f� en negativ indflydelse op de to landes relationer. Samme �r indgik Serbien den s�kaldte Agreement on Special Relations med Bosnien-Hercegovina. Der var bare lige det ved det, at aftalen kun var g�ldende for den serbisk dominerede region i Bosnien, Republika Srpska. Is�r fra bosniakkisk side blev denne aftale m�dt med massiv kritik, idet man i F�derationen (den bosniakkisk-kroatiske del af Bosnien) mente, at denne aftale blot understregede i hvor h�j grad Beograd favoriserede det store serbiske mindretal i Bosnien, og samtidigt ville g� langt for at diskriminere netop bosniakkerne. Ydermere var der i Sarajevo i forvejen en enorm utilfredshed med de skiftende serbiske regeringer, der i 2006 endnu ikke havde v�ret i stand til eller villige til at fange de krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Ovenst�ende faktorer kombineret med det faktum, at Beograd siden krigens afslutning havde spillet en toneangivende rolle i den nye bosnisk-serbiske de facto hovedstad, Banja Luka, gjorde ikke forholdet mellem Bosnien-Hercegovina og Serbien bedre. Beograds dobbeltrelation med Bosnien-Hercegovina
Siden Dayton Aftalen blev underskrevet i 1995 har Serbien haft en dobbeltrelation til Bosnien-Hercegovina. Is�r efter den seneste pr�sident, Boris Tadic, kom til, og hvor Serbien samtidig har bev�get sig mod en langt mere vestlig og pro-europ�isk politik, har Beograd gjort store fremskridt i forhold til at fremme forsoningsprocessen med Sarajevo. Dog har der fortsat eksisteret, i lighed med perioderne under blandt andet pr�sident Milosevic og pr�sident Kostunica, s�kaldte dobbeltrelationer med Bosnien, hvor Serbien p� den ene side har v�ret en varm fortaler for regional forsoning og opretholdelse af Dayton-aftalens bestemmelser, men samtidig haft et t�t politisk b�nd med administrationen i Banja Luka, hvis politiske ledelse under den nuv�rende pr�sident, Milorad Dodik, l�nge har advokeret for en unilateral l�srivelse af Republika Srpska � hvilket er i klar strid med Dayton Aftalen. Man kan derfor i h�j grad h�vde, at styret i Beograd ofte har talt med to tunger n�r det har drejet sig om Bosnien-Hercegovina. P� trods af at Serbien siden Boris Tadic blev valgt til pr�sident i 2004 har vist begyndende initiativ til at bl�de op p� forholdet til Bosnien, har visse politiske kredse i Sarajevo og i Bruxelles, kritiseret Beograd for ikke at bidrage nok til forsoningsprocessen mellem Bosnien og Serbien, s�vel som mellem F�derationen og Republika Srpska. I kritikernes optik har man simpelthen ikke ment, at Serbien ikke har ageret konstruktivt i forhold til at skabe regional stabilitet p� Vestbalkan. Det altoverskyggende kritikpunkt har v�ret Beograds dobbeltrelation med henholdsvis Sarajevo p� den ene side og Banja Luka p� den anden side. Uagtet den kritiske r�st disse dobbeltrelationer har frembragt, is�r hos bosniakkerne, m� man blot konstatere, at Serbien generelt har optr�dt i henhold til bestemmelserne i Dayton Aftalen, idet der heri blev anf�rt, at b�de F�derationen og Republika Srpska hver is�r har ret til at indg� s�rlige bilaterale aftaler med signatorerne af Dayton--aftalen, dvs. Serbien og Kroatien. I 2004 bes�gte pr�sident Boris Tadic Bosnien-Hercegovina, som den f�rste serbiske pr�sident siden krigens afslutning. Dette havde naturligvis en signifikant symbolsk betydning og var et udtryk for den f�rste sp�de tiln�rmelse mellem de to lande. Siden da har de serbiske toppolitikeres bes�g i Bosnien oftest v�ret rettet imod den SNSD-ledede regering i Banja Luka. I RS� pr�sident Milorad Dodiks verden, m� Serbien siges, at v�re den eneste naturlige allierede. S�ledes er ogs� den brede forst�else i Serbien, hvor den folkelige opbakning til Republika Srpska ikke er blevet mindre de senere �r i takt med Kosovos l�srivelse og den ydmygelse serberne har f�lt som konsekvens af dette. Faktisk forholder det sig s�dan, ihvertfald i f�lge rundsp�rge i Serbien, at et stort flertal af de adspurgte er af den overbevisning, at Milorad Dodik er �den sande serbiske leder�. P� trods af at pr�sident Tadic har haft et overordnet udenrigspolitisk m�l om, at Serbien skal tiln�rme sig det euro-atlantiske samarbejde, s� har den serbiske pr�sident ligeledes v�ret n�dsaget til at opretholde et s�rdeles godt forhold til Dodik og SNSD-regeringen i Banja Luka. Selv om Serbien synes at v�re p� en irreversibel kurs mod EU, har Tadic ofte givet udtryk for sin store st�tte til regeringen i Republika Srpska. Vel at m�rke en regering som gentagne gange har truet med l�srivelse, tilbagetr�kning af statslige reformer og ben�gtet Srebrenica-massakren med flere � aktioner, som i den grad m� siges at have en destabiliserende effekt ikke bare i Bosnien-Hercegovina, men flere steder p� Vestbalkan. Tadic� gentagne st�tteerkl�ringer til Banja Luka kan umiddelbart virke meget paradoksale. If�lge en rundsp�rge blandt eksperter, der besk�ftiger sig med politik i Bosnien-Hercegovina om, hvorfor Tadic har bragt sig selv i et s�dan dilemma, har svaret oftest v�ret, at Tadic ligefrem har brug for Dodik for at holde de mere national-konservative elementer i Serbien i ro. Man skal t�nke p�, hvilket ramaskrig de seneste anholdelser af blandt andet Radovan Karadzic og Ratko Mladic, samt tabet af Kosovo har givet i visse kredse af de h�jrenationale milj�er i Serbien, og derfor har det v�ret n�dvendigt at opretholde et t�t forhold med den politiske ledelse i Banja Luka. En form for kompensation, kan man sige. De selvsamme analytikere jeg talte med under min tid i Sarajevo h�vdede dog ligeledes, at Tadic de senere �r har befundet sig i en s�rdeles penibel situation, idet at han kan st� til klar tilbagegang ved pr�sidentvalget (2. runde), hvis hans egne v�lgere de senere �r har set st�rre serbiske fremskridt i Banja Luka end i Bruxelles. Fremtidsperspektiver
Selv om forholdet mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina siden krigene er g�et op og ned, har der dog v�ret en vis fremgang de seneste par �r. Under de seneste moderate regeringer i Serbien er forholdet til Bosnien gradvist blevet forbedret, og de diplomatiske forbindelser har langsomt taget til i styrke. De officielle statsbes�g fra politiske ledere i begge lande er der naturligvis en vis symbolsk effekt i, men der har ogs�, som tiden er skredet frem, v�ret en ganske konstruktiv dialog mellem Beograd og den statslige regering i Sarajevo. Serbiens dybe engagement med Banja Luka giver dog stadig panderynker i Sarajevo og Mostar, hvorfor der fra Bosniens side til stadighed er en vis skepsis rettet imod Beograd. En af de mere positive indikatorer for, at forholdet er p� rette kurs kom til udtryk ved det seneste topm�de mellem de to lande i form af den s�kaldte Istanbul Deklaration i 2010. Ved dette tyrkisk-ledede trilaterale m�de n�ede parterne til enighed om en deklaration, hvori begge lande tilkendegav behovet for at den regionale udviklingspolitik skal baseres p� en gensidig garanti af sikkerhedssituationen, en permanent politisk dialog samt en styrket indsats for at bevare de multietniske, multireligi�se og multikulturelle karakteristika, som kendetegner regionen. Regeringen i Republika Srpska afviste dog deklarationen med argumentet at: �en s�dan aftale er skadelig for Republika Srpskas egeninteresser�. Netop Republika Srpska kan meget vel v�re den sten i skoen, der i de kommende �r kan forpurre de gode relationer mellem Bosnien og Serbien. Selv en moderat og pro-vestlig regering i Beograd har de senere �r erkl�ret sin st�tte til en etno-nationalistisk ledelse, der har udvist truende adf�rd i forhold til Bosnien-Hercegovinas integritet og suver�nitet. Den nuv�rende pr�sident og regeringen i Serbien er n�et langt i forhold til at bringe landet t�ttere p� EU og det vil v�re sv�rt at forestille sig, s�fremt regeringen beholder magten, at man vil lade Dodik og SNSD komme i vejen for det. Der hersker ingen tvivl om, at man fra Beograd �nsker at udvise politisk ansvarlighed for s� vidt ang�r den regionale udvikling p� Vestbalkan, hvilket i sidste ende kan f� betydning for SNSD-regeringen i Banja Luka, som uden Serbien som t�t alliancepartner kan risikere at blive isoleret. I skrivende stund er forholdet mellem Bosnien og Serbien fortsat omg�rdet af en vis kompleksitet, men med Serbiens tiln�rmelse til EU in mente, er der trods alt grobund for en vis optimisme.

Jesper Lindholm er Cand.soc. i Udvikling og Internationale Relationer L�s ogs� Jespers analyse om medier i Bosnien: Fra forsoningsv�rkt�j til propagandamaskine

En minimalistisk regeringsrokade i Ungarn

Mon, 14 May 2012 21:40:00 +0200

Ungarns nationalkonservative styre er n�et halvvejs i sin valgperiode. Premierministeren Viktor Orb�n har l�nge overvejet en ministerrokade. F�rste gang, han n�vnte den, var i et interview i et regionalt dagblad den 13. April 2012. Rokaden lod vente p� sig, og det kan skyldes flere omst�ndigheder herunder skandalen omkring Pr�sident Schmitt�s doktorafhandling, som endte med, at Schmitt trak sig fra posten. Fra flere sider rapporteres desuden, at Orb�ns ministeremner t�vede med at tage imod tilbuddet fra regeringschefen om ministerposter, f�r deres respektive krav blev indfriet. Superministerier og magtkoncentration
Siden 2010 har der v�ret en ny regeringsstruktur i Ungarn, hvor flere omr�der er samlet i s�kaldte superministerier. I forhold til den europ�iske tradition, hvor de forskellige ministerier er sidestillede og forholdsvis uafh�ngige af hinanden, har den �nye ungarske model�, Orb�n og justitsminister Navracsics�s opfindelse, en mere centraliseret opbygning. Der er 10 ministre (to uden portef�lje), 8 ministerier, hvoraf ca. fem kan betragtes som superministerier (se faktaboks nedenfor). Og �verst er premierministeren, som ikke blot fastl�gger de generelle retningslinjer for regeringens politik, men ogs� kan p�virke udformningen af enkelte lovforslag. Et godt eksempel er �Ministeriet for nationale ressourcer�, som i de fleste andre lande ville danne 5-6 selvst�ndige ministerier. I Orb�ns regering d�kker dette ministerium flere vigtige omr�der, s�som sundhed, social- og familiepolitik, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur og sport. Disse �underministerier� ledes ikke af viceministre, men derimod af s�kaldte �statssekret�rer�, som refererer til ministeren. Udover disse politisk udpegede embedsm�nd er der to yderligere statssekret�rer, den ene er departementschef og den anden st�r for koordinationen med parlamentet. Orb�ns pr�st ny superminister
Det ovenn�vnte superministerium for �nationale ressourcer� var indtil midten af maj ledet af Mikl�s R�thelyi, dr.med., universitetsprofessor og af mange betegnes som en loyal og pragmatisk embedsmand, der holdte sig langt v�k fra politisk spin. Han meddelte imidlertid for en uge siden, mens Viktor Orb�n var p� officielt bes�g i Kazakhstan, sit �nske om at tr�de tilbage. Regeringschefen sendte s� besked fra udlandet, at posten overtages af Zolt�n Balog, Orb�ns personlige pr�st, der kommer fra et embede som statssekret�r i Justitsministeriet. Hans ansvarsomr�de var her �romaernes integration�, men analytikere kan ikke finde nogle vigtige initiativer, som kunne betegne hans embedsperiode der. Der er flere reformer i gang og p� vej i Ministeriet for nationale ressourcer, blandt andet nationalisering af skoleomr�det, og eksperter diskuterer, hvilke udskiftninger der vil ske p� satssekret�rniveau. Balog forventes at forf�lge en mere fokuseret politisk linje end sin forg�nger og har meddelt, at ministeriets navn bliver �ndret til �Ministerium for Humane Ressourcer�. Indpisker bliver ny central koordinator
Den anden vigtige �ndring er, at Fidesz� dynamiske gruppeformand J�nos L�z�r bliver udn�vnt til statssekret�r i statsministeriet, og hans ansvarsomr�de udvides med en funktion af koordinering mellem ministerierne. Det regeringsvenlige dagblad Magyar Hirlap har oplysninger om, at denne funktion skal sikre Orb�n en st�rre kontrol over ministeriernes lovgivningsarbejde. J�nos L�z�r er den rigtige mand til posten, eftersom han har bevist sine evner som Orb�ns �indpisker� i gruppeformandsrollen. Det er et tydeligt tegn p�, at Orb�n fortsat vil samle magten om sin egen person. HVG og andre nyhedsmedier har peget p�, at ansvaret for efterretningstjenesterne ogs� flyttes over til den nyudn�vnte J�nos L�z�r, men det er endnu ikke blevet bekr�ftet. Antal Rog�n bliver ny gruppeformand for den enorme Fidesz-fraktion, og han forventes at g�re det som en samlende figur i en mildere, kompromiss�gende stil. Han er dog ogs� kendt for sine kontroversielle lovforslag, og er bl.a. ophavsmand til den internationalt omdiskuterede medielov. Statsministeriet bliver desuden yderligere forst�rket med en statssekret�r for juridiske anliggender � Tibor Gy�rgy � og med en anden statssekret�r for premierministerens forbindelser og opgaver i udlandet, P�ter Szijj�rt�, der fungerer som Orb�ns ordf�rer indtil udgangen af maj. Internationalt anerkendt ny 'IMF-forhandlingsminister' � uden portef�lje
Det var Mih�ly Varga, tidligere finansminister i Orb�ns regering 1998-2002, som brugte den l�ngste bet�nkningstid, f�r han takkede ja til en ministerpost uden portef�lje. Han efterf�lger Tam�s Fellegi og f�r ansvaret for de kommende forhandlinger med IMF. Hans udn�vnelse blev modtaget med betydelig lettelse i internationale finansielle kredse, han er uden tvivl en bredt anerkendt politiker. P� den anden side st�r Gy�rgy Matolcsy, Ungarns minister for national�konomi, som bliver siddende i sit embede. Det kan t�nkes, at han kommer til at forvolde en del hovedpine for Varga, som skal balancere mellem IMF�s og EU�s krav og Matolcsy�s uheldigt sammenflikkede �konomiske politik. If�lge den politiske analytiker Zolt�n Somogyi er det sandsynligt, at Varga har f�et stillet Matolcsy�s ministerium i udsigt, som tak for de �snart� afsluttede forhandlinger med Valutafonden. Ellers er det sv�rt at forestille sig, at han ville p�tage sig en opgave af s� midlertidig karakter. Socialistpartiet fra oppositionen har tidligere kr�vet Matolcsy�s afgang, og de er langt fra de eneste, som har ytret utilfredshed med regeringens �konomiske politik. "Fortsat usikkerhed, magtkoncentration og mangel p� faglighed"
Den finansielle ekspert P�ter R�na i ATVs baggrundsprogram �Egyenes besz�d� har eksempelvis udtalt, at der mangler faglighed bag regeringens �konomiske politik. Der er ingen spor af konsekvensunders�gelser, som man almindeligvis bruger til forberedelse af - og argumentering for nye tiltag og lovforslag som �get beskatning m.m.. Alle love bliver hastet igennem. Ved siden af den tydelige politiske vilje savner R�na egentlig faglig ekspertise. Den �konomiske politik virker ikke, markedets tillid vil ikke vokse og IMF-st�tte til Ungarn vil v�re forg�ves, hvis regeringen ikke kan sikre v�kst og solide finansielle konstruktioner. Der er udsigt til en ny periode med regeringen i offensiven, men de fleste analytikere er enige om, at retningen er den samme, fortsat usikkerhed omkring den �konomiske politik, og fortsat magtkoncentration til fordel for Fidesz og Orb�n. Med andre ord, ingen v�sentlig forandring�

Orb�n-regeringens ministerliste (29.5.2010-)
MINISTER *( = superministerium)**	NAVN (kursiv = ny minister)	OMR�DE
Premierminister	Viktor Orb�n
Statssekret�r, Premierministerens departement	Mih�ly Varga (-31.5.2012) *J�nos L�z�r (1.6.2012-)*
*Justitsminister og minister for offentlig forvaltning	Tibor Navracsics Dr. (vicestatsminister)	Justitsministerium, kirkelige/trossamfunds anliggender, valg, �regerinskontorernes� landsd�kkende organisation, etniske minoriteter, regeringskommunikation, nationalpolitik
*Indenrigsminister	S�ndor Pint�r Dr.	Kommuner, statsborgerskab, immigration, national sikkerhed, by- og boligstyrelsen, internationale politisamarbejde
*Minister for national�konomi	Gy�rgy Matolcsy Dr.	Finans og �konomi, skat, besk�ftigelsespolitik, v�kst og innovation, industri- og handelspolitik, turisme, boligudvikling, sm� og mellemstore virksomheder
Minister for de nationale ressourcer Nyt navn: Ministeriet for humane ressourcer*	Mikl�s R�thelyi Dr. (-14.5.2012) *Zolt�n Balog (15.5.2012-)*	Sundhed, social og familie, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur, sport
*Minister for national udvikling	Tam�s Fellegi Dr. (-14.12.2011) Fru L�szl�n� N�meth (15.12.2011-)	Fordeling af EU-st�tte, statsligt indk�b, IT-udvikling, klima og energi, transport, infrastruktur
Udenrigsminister	J�nos Martonyi Dr.	EU-formandskab 2011, Udenrigspolitik, Diplomati, sikkerhedspolitik
Forsvarsminister	Csaba Hende Dr.	Forsvar, milit�rt samarbejde, forsvars�konomi, m.m.
Minister for udvikling af landdistrikter	S�ndor Fazekas Dr.	Landbrug, f�devarer, jagt og fiskeri. udvikling af landdistrikter, Natur- og milj�beskyttelse, vandressourcer, vandl�bs- og s�politik
Minister uden portef�lje med ansvar for nationalpolitik	Zsolt Semly�n Dr. (vicestatsminister)	?
Minister (uden portef�lje) med ansvar for kontakten til bestemte internationale finansielle organisationer	Tam�s Fellegi Dr. (15.12.2011-31.5.2012) *Mih�ly Varga dr. (-1.6.2012)*

Udfordring for sekulariseringens h�jborg

Fri, 11 May 2012 10:24:00 +0200

ANALYSE | V�rten for �rets udgave af Eurovision er kendt for sin olie, sin gas og sit diktatur. Men Aserbajdsjan er ogs� kendt for at v�re en sekul�r, muslimsk stat. PhD Sofie Bedford forklarer her, hvorfor statens religionsundertrykkelse ikke lykkes. Artiklen er bragt i samarbejde med den svenske blog V�rlden �sterut. F� har vel undg�et at l�gge m�rke til, at finalen i �rets Schlager-EM l�ber af stablen i Baku, Aserbajdsjan. Om Aserbajdsjan overhovedet ligger i Europa, kan diskuteres � landet fremstilles ofte som bro imellem �st og vest, mellem Mellem�sten og Europa. Sekul�re muslimer
Et interessant aspekt af dette noget spaltede regionale tilh�rsforhold er relateret til aserbajdsjanernes muslimske identitet. P� papiret er ca. 90 pct af befolkningen i landet muslimer. Majoriteten er shiamuslimer, som det ogs� er tilf�ldet i nabolandet Iran. Men meget mere til f�lles har disse to lande ikke i denne sammenh�ng. Religion og politik betragtes af magthaverne i Aserbajdsjan som noget, der er livsfarligt at kombinere, som med alle midler b�r bek�mpes, og Iran fremstilles som et skr�mmeeksempel. Ogs� naboen i nord, Dagestan i Rusland, hvor radikale islamister k�mper for selvst�ndighed fra Moskva, er et skr�keksempel. Lighederne findes snarere med en anden nabo: Tyrkiet, der str�ber efter at opretholde sin sekularitet og Atat�rks antireligi�se politik. 70 �rs sovjetstyre har gjort st�rkt indtryk, og Aserbajdsjan er blevet beskrevet som �sekularismens h�jborg�. I det sovjetiske system betragtedes religion som en farlig fjende, hvor id�er kunne lokke folk til at afvige fra den sande vej. Religionen blev undertrykt, manipuleret og isoleret, og som et resultat af dette blev Islam i de muslimske sovjetstater n�rmere et nationalt kendetegn end en trosretning. Post-sovjetisk undertrykkelse af Islam
Efter selvst�ndigheden s� mange i Aserbajdsjan muligheden for at vende tilbage til Islam, men det viste sig hurtigt, at ogs� det nye styre frygtede religionens mulige indflydelse og satte dermed en k�p i hjulet. Selvom landets forfatning stipulerer religionsfrihed, har myndighederne i princippet genindf�rt statsligt monopol p� religionen. Officiel registrering p�kr�ves for alle religi�se samfund, og religi�s ud�velse, litteratur og undervisning oplever stram statslig kontrol. Hver eneste trosretning skal p� klassisk sovjetmaner underordne sig et h�jere �r�d�, der overv�ger dens virksomhed. Denne rigide kontrol anses af styret for at v�re n�dvendig for at holde styr p� religionens mulige mobiliseringskraft. F�lgelig er religi�se partier blevet forbudt, og religi�se organisationer og religi�se ledere har f�et forbud imod at engagere sig politisk. Efter 11. september har myndighederne i Aserbajdsjan, ligesom i mange andre lande, benyttet frygten for indflydelse fra �radikale� (l�s: politiske) udgaver af islam i befolkningen som argument for at intensivere kontrollen af � og restriktionerne for � religionsud�vere. Det er sv�rt at bed�mme, hvor virkelig denne trussel er, men frygten er virkelig og har indflydelse p� politiske diskurser og attituder. Af med sl�ret og ud med symbolerne
Et godt eksempel p� skismaet �religion vs. politik�, som godt nok har nogle �r p� bagen, er f�ngslingen af den �benmundede imam Ilgar Ibrahimoglu i 2004. Han var ikke blot uddannet i Iran, hvilket blev betragtet med skepsis fra myndighedernes side, men han vovede ogs� at registrere sin menighed, og han deltog i politiske demonstrationer. Det ironiske er, at Ibrahimuglu er en af Aserbajdsjans mest verbale demokrati- og menneskerettighedsfork�mpere og betragtes lige s� meget som politiker, som hvilken som helst ikke-religi�s medborger. Et andet eksempel p�, hvordan styret i Baku fors�ger at begr�nse islams indflydelse, er myndighedernes uformelle sl�rforbud for piger i folkeskolen. Noget som blev m�dt med voldsomme protester hos de troende, da lov�ndringen blev pr�senteret i slutningen af 2010. Derudover er et antal moskeer blevet lukket eller revet ned gennem de seneste �r, hvoraf flere befandt sig i l�bende konflikt med myndighederne. Det seneste eksempel p� sekularisering fra statens side er, at regeringen har beordret, at alle offentligt ansatte skal fjerne alle muslimske symboler fra deres kontorer. Muslimsk identitet er blevet styrket
Til trods for de sekul�re myndigheders ambitioner, synes trenden at v�re, at Islam, b�de sunni og shia, i stedet bliver mere vigtige for mange i befolkningen. Unge, dygtige og karismatiske imamer, uddannede i Iran, Saudi-Arabien eller andre muslimske lande, tiltr�kker en yngre generation, der er desillusionerede over de s�kaldte demokratiske reformer, der ingen steder f�rer, s� l�nge det politiske lederskab ikke ogs� reformeres. Flere og flere deltager i Ramadanen og valfarter til Mekka. Reklamer for halalk�d bliver mere og mere almindelige i d�ner-boderne, og flere banker har introduceret �sharia-venlige� l�n, blot for at give nogle illustrerende eksempler. Det bem�rkelsesv�rdige er, at i stedet for at begr�nse islams indflydelse i samfundet, har myndighedernes undertrykkelse f�rt til en styrkelse af forskellige muslimske gruppers kollektive identitet. Det er blevet vigtigt at vise sit tilh�rsforhold, og p� denne m�de er islam blevet synlig som samfundspolitisk kraft i det ellers meget sekul�re Aserbajdsjan. Sofie Bedford disputerede 2009 i statskundskap ved Stockholms Universitet med afhandlingen �Islamic Activism in Azerbaijan: Repression and Mobilization in a Post-Soviet Context�. Hun besidder ogs� en magistergrad i freds- och konfliktkundskap fra Uppsala Universitet. Som postdoktor ved Centrum f�r Rysslandsstudier, Uppsala Universitet k�rer hun nu et forskningsprojekt med fokus p� online-aktivisme i Aserbajdsjan. V�rlden �sterut er en blog om den tidligere "�stblok" redigeret af S�llskabet f�r studier av Ryssland, �st- och Centraleuropa och Centralasien. 200 eksperter og kommentatorer er tilknyttet. Magasinet r�ST samarbejder med V�rlden �sterut om formidling og deler og refererer desuden til hinandens artikler. Oversat fra svensk af Kristoffer Hecquet

Janukovitj' Ukraine: En familieforretning

peter@magasinetroest.dk — Tue, 08 May 2012 22:24:00 +0200

ANALYSE | Ukraines pr�sident bekymrer sig mere om sin egen magt end om landets ve og vel. Peter Zacho S�gaard ser n�rmere p� styret i Ukraine. EM i fodbold l�ber af stablen om under en m�ned og naturligt nok er vestens �jne rettet imod de to v�rtslande. Polen er en solstr�lehistorie, der under den genvalgte premierminister Donald Tusk udviser �konomisk v�kst og politisk stabilitet i et ellers krisepr�get Europa. Flot p� alle m�der n�r man sammenligner med de �konomiske og politiske skandaler, der plager s� mange andre post-kommunistiske lande, Ungarn, Tjekkiet, Rum�nien for at n�vne nogle.

Man skal dog op en helt anden skala for at n� tilstanden i Ukraine, Polens medv�rt til EM. Ukraine er langt fra mediernes overskrifter til daglig, men nu hvor EM n�rmer sig er europ�erne n�dt til l�gge m�rke til hvilken retning Pr�sident Janukovitj har f�rt landet i, og det er ikke et k�nt syn, der m�der dem.

Timosjenko-sagen
Lad os tage det det fra en ende af: Den tidligere premierminister Julia Timosjenko er sat i f�ngsel for at handle over sit mandat som premierminister og forhandle en ufordelagtig gasaftale p� plads med russiske Gazprom (og hermed Kreml) uden at sp�rge parlamentet tilstr�kkeligt f�rst. Da den ukrainske forfatning sj�ldent bliver gransket med lup af siddende politikere for at overholde alle regler og procedure, er det en udbredt opfattelse hos iagttagere, at dommen reelt er bestilt af pr�sident Janukovitj til at s�tte Timosjenko ud af spillet frem til pr�sidentvalget i 2015. Men resultatet blev, at frem for at g�re hende tavs har man gjort hende til martyr og har f�et Europa p� nakken.

Timosjenko er dog kun toppen af isbjerget af retssager imod tidligere politikere. Tidligere indenrigsminister Jurij Lutsenko er id�mt fire �rs f�ngsel for embedsmisbrug p� lige s� fiktive anklager som Timosjenko, og flere andre tidligere ministre har f�et arrestordre p� halsen og er flygtet ud af landet i tide f�r de blev anholdt.

Udenrigspolitisk kollaps
Resultatet af denne indenrigspolitiske udman�vrering af oppositionen igennem domstolene er en forvirret ukrainske udenrigspolitik uden et klart m�l. Janukovitj har ladet st� til, mens EU har ladet en �konomisk associeringsaftale falde p� gulvet pga. Timosjenko-sagen, der kunne �ge ukrainsk eksport og tiltr�kke tiltr�ngt udenlandske investeringer. P� trods af dette h�vder man stadig at europ�isk integration er m�let, og man sl�r armene i vejret over, at man uretf�rdigt bliver straffet for at g�re noget ved korruptionen i landet (arrestere Timosjenko og Lutsenko).

Er forholdet til Europa k�ligt, er forholdet til Rusland heller ikke for godt. Rusland �nsker kun et samarbejde med Ukraine, hvor de selv sidder i f�rers�det. Det har l�nge v�ret et russisk m�l at sl� de ukrainske og russiske gasselskaber Naftogaz og Gazprom sammen til �t selskab, og opn� ejerskab over det ukrainske netv�rk af gasledninger, der s�rger for den russiske gaseksport til Europa. Man har fors�gt at afpresse Ukraine til dette salg ved nedlukning af gasleverancer under p�skud af manglende betaling, men det er ikke lykkedes. Samtidig �nsker man ukrainsk deltagelse i en Russisk domineret toldunion igennem det bedagede SNG samarbejde. Begge dele har Ukraine afsl�et.

Magten frem for alt
Det bedste forklaring p� Janukovitj (manglende) udenrigspolitik er derfor, at den st�r i anden r�kke i forhold til hans eget �nske om at bevare magten, og at dette m�l g�r forud for alt andet, lige med undtagelse af at s�lge landet til russerne. Men selv det er der en slags selvopholdelse i, for hvad er der sjovt ved at v�re pr�sident for en russisk lydstat? Nej vel? Man er vel pr�sident for noget.

Hvis man ser p� hvordan Janukovitj har placeret sine loyale st�tter og familiemedlemmer p� centrale poster i statsapparatet, tegner der sig et billede af et styre, der f�rst og fremmest handler for at berige sig selv og sine n�rmeste. Og for at kunne g�re dette uhindret har man snor i alle statens institutioner fra retsv�sen til skattev�sen. Der tegner sig omridset af en �familie�, der bekl�der offentlige poster, ikke ud fra kvalifikationer, men ud fra loyalitet overfor Janukovitj. For nylig gav den engelsksprogede avis Kiev Post en oversigt over Janukovitj netv�rk:

Chefen for efterretningstjenesten SBU har siden 2010 v�ret Igor Kalinin, der tidligere var chef for Janukovitj personlige livvagter.

Statsanklageren Viktor Psjonka er n�r allieret af Janukovitj fra den f�lles hjemstavn Donetsk i �stukraine, og har kommet med uheldige udtalelser p� TV om at han var en del af pr�sidentens �hold�. Psjonka har afvist at unders�ge anklagerne om overfald af Julia Timosjenko i f�ngsel og tilmed anklaget den ukrainske ombudsmand Nina Karpatjova, der bekr�ftede overfaldet overfor EU for drive politik i sit embede.

Andre v�sentlige poster er bekl�dt med venner til Janukovitj �ldste s�n Oleksander Janukovitj, der er uddannet tandl�ge. Dette har m�rkeligt nok gjort ham til ekstraordin�rt velhavende bankejer, med en formue p� over 100 mio. dollars. Han er officielt ikke en del af statsapparatet, men hans forretningsforbindelser, den 35 �rige Sergej Abuzov og den kun 31-�rige Oleksander Klymenko er blevet udn�vnt til hhv. direkt�r for nationalbanken og direkt�r for det nationale skattev�sen. En tredje kammerat i dette team er 39 �rige Jurji Kolobov der d. 28 februar i �r blev udn�vnt til finansminister.

For de sidste tre g�lder, at deres karriere har v�ret rettet mod skyerne siden Janukovitj blev pr�sident, og at de med papirtynde CV'er og efter f� �r i den private ukrainske bankverden har kunnet s�tte sig til rette i Ukraines h�jeste offentlige embeder.

Ukrainsk selvbedrag
Ukraine-ekspert og Senior Policy Fellow ved the European Council on Foreign Relations, Andrew Wilson, kommenterede for nylig p� udenrigsminister Kostjantjin Krysjtjenko�s fors�g p� at forklare Ukraines udenrigspolitik i en dagbladsartikel. Krysjtjenko fors�gte at sammenligne Ukraine med Tyrkiet, en stormagt der man�vrere p� kanten af Europa med succes, og har fravalgt det europ�iske spor da det for tiden er blokeret af krise og manglende vilje til udvidelse. Senere g�r han videre til at argumentere, at den kinesiske udviklingsmodel med masseeksport og en plads blandt BRIK landene er vejen frem for Ukraine.

Begge dele er forfejlede sammenligninger, siger Andrew Wilson. Ukraine har ikke den stabilitet indenfor lovgivning og retsv�sen der p� sigt udg�r et tiltr�kkende investeringsmilj� for udenlandsk kapital. Det har heller ikke et konfuciansk bureaukrati eller en overs�isk klasse af veluddannede entrepren�rer klar til at komme hjem til Ukraine og starte nye forretninger op som kinesere til Kina. Ukraines bureaukrati er derimod korrupt og ineffektivt.

Desperat brug for udenlandsk kapital
Ukraine er heller ikke Tyrkiet. Det er ikke en dynamisk regional magt med st�rke historiske b�nd til det mellem�stlige nabolag og Balkan, samt en t�t forbindelse til USA igennem NATO. Tyrkiet har en stor eksportsektor af mellemstore virksomheder, Ukraines eksport er koncentreret om r�vareforarbejdning (st�l), tung industri og et ineffektivt landbrug, der er ved at blive k�bt op af europ�iske storb�nder.

For at udvikle sin �konomi har Ukraine desperat brug for at tiltr�kke udenlandsk kapital til at modernisere sit produktionsapparat. Associeringsaftalen med EU ville presse n�dvendige reformer igennem og tillade ukrainske landbrugsprodukter at blive godkendt til europ�iske f�devarestandarder, men i stedet for at lade sig skubbe hen imod vejen til reformer, vil pr�sident Janukovitj hellere vende det d�ve �re til Europa og pleje sit greb om staten, end bane vejen for �konomiske reformer og v�kst.

Valg i Serbien: Hvor mange gange kan en pr�sident genopstille?

Sun, 06 May 2012 11:00:00 +0200

ANALYSE | I dag, s�ndag, afholdes der b�de pr�sident-, parlaments- og lokalvalg i Serbien. Magasinet r�ST giver i denne artikel et kort indblik i den politiske arv fra Serbiens tidligere valg samt de �ndringer i love og praksisser, der kommer til at pr�ge valget p� s�ndag. Siden den demokratiske omv�ltning i �r 2000 har Serbien haft tradition for frie og retf�rdige valg, som i vid udstr�kning har v�ret i overensstemmelse med internationale standarder. Det gjaldt ogs� for valgene i 2008, hvor serberne genvalgte pr�sident Boris Tadic og gav hans parti, det social-liberale og pro-europ�iske DS, regeringsmagten. OSCE�s s�kaldt begr�nsede valgobservationsmission rapporterede efter parlamentsvalget i 2008, at medied�kningen generelt havde v�ret neutral. M�ngden af information om kandidaterne havde v�ret tilstr�kkelig og tilg�ngelig b�de p� serbisk og minoritetssprog. Endelig fik Serbiens valgkommission ros for at have administreret valget professionelt samt med �benhed og gennemsigtighed. Sk�nt valget forl�b stort set eksemplarisk, noterede OSCE dog i sin rapport, at der havde fundet d�dstrusler sted rettet mod enkelte h�jtst�ende politikere, heriblandt pr�sident Tadic. Sagen blev efterforsket og en person tiltalt. Reform af valgloven i 2011
Trods Serbiens tradition for frie og retf�rdige valg, har OSCE og Europar�det igennem flere �r kritiseret to specifikke elementer i den serbiske valglov, der har v�ret i direkte modstrid med europ�iske standarder. For det f�rste har loven legitimeret brug af �partiadministrerede mandater�, hvilket vil sige, at et mandat ikke er personligt, men �ejet� af det parti en kandidat tilh�rer. Dette indeb�rer, at partiet egenr�digt kan fordele sine mandater efter valget, uafh�ngigt af partilisten. Derudover har valgloven legitimeret brugen af �blanke opsigelser�, hvilket betyder, at nyvalgte parlamentsmedlemmer underskriver en udmeldelse af deres parti, allerede n�r de tiltr�der deres mandat. Med disse to praksisser - partiadministrerede mandater og blanke opsigelser - kan et parti alts� n�r som helst ekskludere et medlem og give dennes mandat til n�jagtig hvem ledelsen m�tte foretr�kke i stedet. Set fra et Vesteurop�isk synspunkt er det naturligvis i direkte modstrid med almindelige demokratiske principper, at et mandat ikke er personligt. Efter gentagne anbefalinger og pres vedtog det serbiske parlament da ogs� i sommeren 2011 at �ndre valgloven, og dermed afskaffe disse to udsk�ldte praksisser. En anden og langt mere progressiv �ndring af valgloven, var indf�relsen af k�nskvotering i parlamentet, s�ledes at kvinder sikres minimum 30 % af mandaterne. I det afg�ende parlament er kun 21 % af medlemmerne kvinder, s� dette er en markant forbedring af kvinders indflydelse i et samfund, der stadig er meget mandsdomineret. Ingen lokalvalg i Kosovo
En stor kontrovers ved valgene i 2008 var Serbiens beslutning om at afholde lokalvalg i de serbisk beboede omr�der af Kosovo. UNMIK (FN�s myndighed i Kosovo) havde ikke nogen indvendinger over for, at borgere i Kosovo med serbisk statsborgerskab fik mulighed for at stemme ved parlaments- og pr�sidentvalget. Men beslutningen om at gennemf�re lokalvalg var i direkte modstrid med FN�s Sikkerhedsr�ds Resolution 1244 og desuden en st�rk provokation af Kosovos myndigheder. Valgene blev derfor erkl�ret ulovlige af UNMIK s�vel som af Kosovos regering. Forud for valgene den 6. maj i �r har Serbien besluttet ikke at afholde lokalvalg i Kosovo. Beslutningen har dog udgjort et dilemma for regeringen. P� den ene side g�r regeringen imod den serbiske forfatning ved ikke at afholde lokalvalg i Kosovo. Forfatningen er fra 2006 og erkl�rer entydigt, at Kosovo er serbisk territorium. Forklaringen p�, at regeringen har �ndret kurs, skal dog nok i virkeligheden s�ges i de politiske sider af sagen. Serbien opn�ede lige akkurat at blive tildelt EU-kandidatstatus af det Europ�iske R�d, inden valget skulle udskrives midt i marts. Forud var g�et en hektisk periode, hvor EU havde presset den serbiske regering h�rdt for at vise synlige forbedringer i forholdet til Kosovo som betingelse for den eftertragtede status. Hvis Serbien efter alt dette havde besluttet at gennemf�re lokalvalg i Kosovo, kunne det betragtes som en grov underkendelse af de ganske solide resultater og aftaler, der er opn�et med myndighederne i Pristina (Kosovos hovedstad, red.). Hvad v�rre er, at nogle EU medlemsstater m�ske kunne opfatte lokalvalg i Kosovo som en forn�rmelse, lige efter at de under store interne diskussioner har besluttet at tildele Serbien kandidatstatus. Ikke mindst Tyskland, som har presset Serbien s�rligt h�rdt det sidste halve �r. Endelig er det n�ste skridt i Serbiens EU-tiln�rmelser �bningen af optagelsesforhandlinger. Datoen for deres begyndelse afh�nger af yderligere forbedringer i forholdet med Kosovo, og muligheden for at opn� disse kunne nemt v�re sat over styr � eller i hvert fald blevet v�sentligt forsinket � hvis serberne havde besluttet at spille med musklerne og gennemf�re lokalvalg i Kosovo. Pr�sidentvalget
Pr�sidentvalget i 2008 var, som de andre valg, overordnet set i overensstemmelse med internationale standarder. Endvidere bar b�de f�rste og anden valgrunde pr�g af forholdsvis h�j valgdeltagelse, henholdsvis 60 % og 68 %. Valget var det f�rste pr�sidentvalg, der blev afholdt efter Serbiens nye grundlov fra 2006, som blev lavet, efter Montenegro udtr�dte af statsforbundet med Serbien. If�lge grundloven m� en pr�sident kun genv�lges �n gang. Man kan derfor undre sig over, at Boris Tadic, der blev valgt for anden gang i 2008, stiller op igen til det, der umiskendeligt ligner hans tredje pr�sidentvalg. Forklaringen ligger i f�romtalte grundlov fra 2006, under hvilken Tadic kun er blevet valgt til pr�sident en enkelt gang (han blev valgt f�rste gang i 2004). I Serbien bliver der tilsyneladende ikke stillet sp�rgsm�lstegn ved pr�sidentens ret til at genopstille. Tadic� r�sonnement er heller ikke lodret illegitimt � Statsforbundet Serbien-Montenegro var teknisk set en anden stat end den nuv�rende Republikken Serbien. Ej heller har EU, OSCE, Europar�det eller andre v�gtige akt�rer problematiseret denne praksis. P� dette ene punkt undlader omverdenen at blande sig i, monitorere og komme med anbefalinger til, hvordan serberne h�ndterer deres valg. Louise Buxbom, cand.scient.pol, har besk�ftiget sig med serbisk politik gennem praktikophold p� Danmarks ambassade i Beograd og i Europa-Kommission, samt skrevet speciale om effekten af EU's f�rtiltr�delsesbistand i Serbien. L�s ogs� Louise Buxboms politiske analyse af situationen Serbien: Valg i Serbien: De nye nationalister kan tage magten i Serbien Valg i Serbien: Fire �rs parl�b med EU st�r ved en skillevej

Oversigt over belejringen af Sarajevo 1992-1996 del 2

Sat, 05 May 2012 17:52:00 +0200

KRONOLOGI | Magasinet r�ST bringer i samarbejde med avis Pescanik en kronologisk oversigt over belejringen af Sarajevo, der begyndte for 20 �r siden. Belejringen er den l�ngste i moderne tid, og kostede over 11.000 af byens indbyggere livet. Artiklen er skrevet af Muharem Bazdulj, og blev bragt f�rste gang p� Pescanik i 2008. Artiklen er oversat fra bosnisk af Ismar Dedovic. Den 6. april 1992, kunne Sarajevos borgere fejre endnu en �rsdag for byens befrielse fra nazisterne i 1944. Samme dag anerkendte EF Bosnien-Hercegovina som uafh�ngig stat. 6. april 1992 var dog ogs� dagen, hvor bosnisk-serbiske styrker, kraftigt st�ttet af den jugoslaviske folkeh�r (JNA), p�begyndte en belejring og beskydning af byen fra de omkringliggende bjerge. Belejringen varede, med varierende intensitet, frem til 1996 og er s�ledes den l�ngste belejring af en by i moderne tid. 11.541 mennesker mistede livet, herunder omkring 1000 b�rn. Den 6. april i �r markeredes s� 20. �ret for belejringens begyndelse p� forskellige m�der. Bl.a. afholdtes der en koncert for 11.541 tomme r�de stole � med 1000 b�rnestole � for at mindes de d�de fra krigen. P� Magasinet r�ST bringer vi, i samarbejde med den serbiske netavis Pescanik, et uddrag af anden del af kronologien over belejringen af Sarajevo, der d�kker begivenhedernes gang i perioden 1994-1996 (Introduktion skrevet af Ismar Dedovic). F�rste del af artiklen, der d�kker �rene 1992-1993, blev bragt den 21. april 2012 og kan l�ses her.
1994: Januar: Som et tegn p� hendes medf�lelse med den forpinte by, afholdt operadivaen Barbara Hendrix en nyt�rskoncert i Sarajevo. Det besluttes, at pensionister skal have mel som erstatning for deres pensioner. Massakre mod b�rn, der k�lker i bydelen Alipasino Polje. Februar: Massakre p� civile p� fodboldstadionet i bydelen Dobrinja. Massakre mod civile p� gr�nttorvet Markale i Sarajevos bymidte. Der er 66 d�de og 197 s�rede. Sarajevos borgmester, Muhamed Kresevljakovic, bes�ger gerningsstedet. Efter ordre fra Indenrigsministeriet, lukkes alle gr�nttorve i byen. NATO sender et ultimatum til de bosnisk-serbiske styrker: �artilleriet skal fjernes mindst 20 km fra Sarajevo!�. 21. februar er sidste frist for fjernelse af de bosniske-serberes tunge v�ben. �Luftbroen� oprettes igen. Livet begynder at vende tilbage til byen. Mennesker g�r tur p� gaderne, b�rn leger. Marts: Der �bnes fire forskellige veje ud af Sarajevo. Der er meldinger om en ��bning� af byen, hvilket kan m�rkes p� gr�nttorvene. Her falder priserne. 7. marts kostede et kilo kaffe 120 deutschmark, mens det den 21. marts kostede blot 40. Det er stadig muligt at betale med cigaretter eller bytte �n vare for andre. Som f�lge af udviklingen i Sarajevo, udtaler FNs s�rlige udsending til Bosnien, Yasushi Akashi: �Jeg kan se lyset for enden af tunnelen�. Madelaine Albright (USA's ambassad�r i FN) bes�ger Sarajevo og udtaler, at �USAs og jeres fremtid er uadskillelige. Denne ceremoni skal g�re d�t klart for alle�. April: I anledning af, at det er 110 �r siden Sarajevo f�rst fik str�m, t�ndes der for samtlige gadelys i Marskal Titos gade, Ferhadijagaden [Sarajevos �Str�get�] og p� Befrielsespladsen. Sarajevo overdynges med granater. Meddelelse fra retsv�senet: Skilsmisser gennemf�res som aldrig f�r. Branko Mikulic [h�jtst�ende tidligere kommunistisk leder af Bosnien-Hercegovina] d�r. Passagerer i en af Sarajevos sporvogne ramt af projektiler. Bystyret vedtager et forbud mod alkohol, pokermaskiner, hasardspil, videospil, live musik � alt hvad der skaber larm og forstyrrer ro og orden. Der smides flasker i Miljackafloden indeholdende beskeden: �Dette er ikke en mur! Hej Europa, vi er en del af verden�. Maj: Taxapriser i Sarajevo: Fra centrum til Kosevohospitalet: en konservesd�se med fisk. Fra centrum til bydelen Otoka: 1 liter madolie og 1 kg. sukker. Borgerne fanger fisk i Miljackafloden for at kunne overleve. I h�bet om at f� visum ud af landet, danner borgerne enorme k�er foran den kroatiske ambassade. Salman Rushdie skriver i The Guardian: �Sarajevo eksisterer som en id�. Et forestillet Sarajevo, hvis �del�ggelse g�r os alle til flygtninge�. Byens nye borgmester, Tarik Kupusovic, bes�ger Sarajevos s�sterby, Venedig. Han tager 7 b�rn af forskellig nationalitet med sig. I Sarajevo er der mangel p� vand. En appel udsendes til borgerne: �Vask ikke jeres t�pper og vand ikke haverne�. Juni: Lederen for USAs Republikanske parti, Bob Dole, ankommer til Sarajevo. Borgerne f�r leveret vand om natten, da det sparer str�m. I ruinerne af det nedbr�ndte Nationale Bibliotek afholdes opf�res Mozarts Repuiem. Dirigent: Zubin Mehta. Hovedsanger: Jose Carreras, der �nsker at mindes de d�de i Sarajevo og hele Bosnien-Hercegovina. Sarajevos borgere flokkes til kurser i fremmedsprog. Interlingua Service arbejder under hele belejringen. Juli: En amerikansk ambassade �bnes i Sarajevo. Borgerne i Sarajevo begynder at tage p�. P� byens tage oprettes haver, der skal hj�lpe byen med at overleve. Storbritanniens og Frankrigs udenrigsministre, Douglas Hurd og Alain Juppe, ankommer til Sarajevo i anledning af �bningen af den franske ambassade i byen. Bosnisk-serbiske styrker lukker �de bl� veje� [de humanit�re linjer] omkring Sarajevo. August: Et velkendt billede i Sarajevos gader: en sporvogn st�r stille, passagererne l�ser avis, mens en snigskytte fra bjergene skyder l�s mod bydelen Marijin-Dvor [�Marias Borg� i centrum af Sarajevo]. N�r passagerer g�r ind i sporvogne v�lger de den �bedste� plads: den, hvor der er mindst chance for at blive ramt af en snigskytte � det er en Sarajevo roulette. Som f�lge af lukningen af �de bl� veje� er priserne p� gr�nttorvene steget med 100 %. September: Det bekr�ftes, at Paven vil bes�ge Sarajevo. I byens gader opstilles der plakater med Pavens billede og hans besked til Sarajevo: �I er ikke alene. Vi er med jer!�. Paven kom aldrig. UNPROFOR kunne ikke garantere for hans sikkerhed. Priserne p� gr�nttorvene stiger. Bananer koster 6 deutschmark. I gaderne opstilles igen metalcontainere som beskyttelse mod snigskytter. Der er mangel p� tr� til br�nde i byen. Oktober: Den franske filosof, Bernard-Henri L�vys film, Bosnien, vises. I Folketeatret opf�res premieren p� b�rneversionen af Romeo og Julie. Instrukt�r: Olja Kostic. Der er ingen benzin i byen. Minimale m�ngder ankommer til Sarajevo til at d�kke UNPROFORs behov. Vejen over Igmanbjerget er ikke beskyttet. Den beskydes af bosnisk-serbiske styrker. Efter beslutning fra Paven udn�vnes Vinko Puljic til kardinal. November: En gennemsnitsl�n i byen udg�r 2 deutschmark, mens en familie i gennemsnit skal bruge omkring 350 deutschmark om m�neden for at overleve. En sporvogn rammes af granater: en passager omkommer, mens seks s�res. Sarajevo uds�ttes for h�rde artilleribombardementer. Det Franske Bibliotek �bner i Sarajevo. December: Serbiske styrker opstiller raketter mod fly omkring Sarajevo. Bosnisk-serbiske styrker lukker alle gasledninger der f�rer ind til byen. Et raketangreb rettes mod Bosniens Pr�sidenthovedkvarter. Et barn dr�bes af snigskytteskud. En ny runde humanit�rhj�lp sendes til byen: 1 kg ris, 200 gram b�nner, 150 gram madolie, 340 gram k�d og 2 kg mel pr. familie. Der underskrives en v�benhvileaftale, der skal g�lde i fire m�neder og syv dage. Humanit�re organisationer uddeler 50 �r gammel kiks til borgerne. 1995 Januar: Soros-fonden betaler for vaccination af hunde mod rabies. En appel fra akademikerforeningen �Krug 99�: �S�t en stopper for forbrydelser mod tjetjenere�. 1000 dages belejring af Sarajevo markeres i byen. Februar: Granater og snigskytteskud sl�r ned over hele byen. Snigskytter skyder mod en sporvogn. Trafikselskabet GRAS har ikke r�d til at betale sin str�mg�ld. GRAS mener ikke, at man kan tillade sig at tage betaling for transport, s� de har ingen indt�gter. USAs ambassad�r i Bosnien, Viktor Jakovich, udtaler til foreningen �Krug 99�: �I Bosnien-Hercegovina forsvares den vestlige civilisations hovedv�rdier�. Marts: FN eskorterer sporvognene i Sarajevos centrum, for at yde dem beskyttelse mod snigskytter. Alpem�lk bliver tilg�ngeligt i mejeriforretningerne. Siden vejen over lufthavnen igen er lukket, stiger priserne p� gr�ntmarkederne. Der flyver ikke l�ngere fly fra Sarajevo til Split. April: Irma Hadzimuratovic, pigen der blev ramt af et snigskytteskud og blev fl�jet ud af Sarajevo for at f� bedre behandling, d�r i London. Endnu historie om ofre for snigskytter n�r verdensoffentligheden. En ung kvinde, Maja Djokic, bliver dr�bt. Den bosniske h�rs 1. Korps befrier toppen af Treskavica-bjerget. Som en gave fra Barcelona til Sarajevo, oprettes der en satellitforbindelse mellem Sarajevo, Barcelona og Verden. Maj: Donorerne leverer ikke den lovede olie. Busserne i Sarajevo k�rer ikke. Sporvognene k�rer kun p� en kort rute mellem Cengic Vila og Alipasino Polje. Massakre i Butmir-kvarteret, i n�rheden af Sarajevos lufthavn. En fransk soldat dr�bes ved FNs hovedkvarter. N�dhj�lpen til Sarajevo halveres. Bosnisk-serbiske styrker udf�rer et st�rre angreb mod Sarajevo. I byen er der ingen transportmuligheder, n�sten ingen gas og mangel p� vand. Juni: Mel st�r ubrugt i Sarajevos lufthavn. FN har ikke mulighed for at bringe det ind til byen. Serbiske styrker beskyder konstant vejen fra Igman til byen. Der udstedes forbud mod forsamlinger i byen, da det er for farligt. Der er kritisk mangel p� vand i Sarajevo. Bystyret udarbejder en str�mforsyningsplan: enhver husholdning kan f� str�m hver tredje dag. Bystyret bestiller et st�rre parti betonplader, der vil kunne stilles op som v�rn mod snigskytter p� forskellige steder i byen. Bosnisk-serbiske styrker bomber hovedkvarteret for Bosnisk Radio/TV. Juli: Barbariske mord p� civile. Der dr�bes 12 og s�res 67 civile. Den 9. juli uddeles det sidste af n�dhj�lpen: 400 gram b�nner, 300 gram �rter, 200 gram ris, 2 deciliter madolie og 1 kg. hvedemel. Maden er bragt til byen ad �den alternative rute" � gennem Tunnelen. August: Cykler kommer igen p� mode i Sarajevo. En granat dr�ber den unge intellektuelle og journalist, Karim Zaimovic. Massakre mod civile p� gr�nttorvet Markale. 35 bliver dr�bt og 90 s�ret. FN tilkalder ikke NATO. Der igangs�ttes i stedet en unders�gelse. Denne viser, at granaten blev affyret fra bosnisk-serbiske stillinger. NATO p�begynder en r�kke flyangreb mod serbiske stillinger. NATO indleder for alvor luftoffensiven �Natangrebet�. I bydelen Mojmilo f�lger soldater fra den bosniske h�r hele natten med i NATO-spektaklet. September: FN udsender et ultimatum til bosnisk-serbiske styrker: Artilleriet omkring Sarajevo skal fjernes mindst 20 kilometer, al beskydning af civile objekter skal indstilles og alle kamphandlinger skal oph�re. Serbiske styrker beskyder igen Sarajevo. Et par timer inden ultimatummet fra FN udl�ber, p�begynder serbiske styrker tilbagetr�kningen. Husholdninger i Sarajevo f�r str�m hver fjerde dag. Granater rammer igen Sarajevo: otte bliver s�ret. United Colours of Benneton �bner en afdeling i Sarajevo. Oktober: Rusland g�r med til at anerkende Bosnien-Hercegovina og forsyne det med gas. En aftale om v�benstilstand g�lder fra 10. oktober. Paven har et st�rkt �nske om at bes�ge Sarajevo. Gr�nttorvet Markale �bnes igen. November: Fredsforhandlinger begynder i Dayton i USA. En fredsaftale underskrives i Dayton: Bosnien-Hercegovina forbliver en samlet stat med to entiteter og f�llesstatslige institutioner. Sarajevo forbliver udelt. En aftale om udlevering af krigsforbrydere indg�s. En del af UNPROFORs styrker skal tr�kke sig tilbage, mens en anden del skal male udstyret lidt og indg� i NATOs styrker i Bosnien under navnet IFOR [International Force]. Den franske pr�sident, Jacques Chirac, forlanger garantier for den serbiske befolknings sikkerhed i Sarajevo. December: Sarajevo: Der skydes mod en sporvogn. Bosniske serbere demonterer fabrikker mens de tr�kker sig tilbage, de br�nder huse ned i Grbavica-kvarteret og beder Michael Steiner om 1000 kister og 10.000 flyttekasser, s� de kan f� deres ting med sig, da de �nsker at forlade de dele af Bosnien som ikke kommer til at v�re under serbisk kontrol. De graver ogs� deres d�de op og tager dem med sig under tilbagetr�kningen. Juleaften afholdes der midnatsmesse i den katolske domkirke i Sarajevo. Marts 1996: Bosnien-Hercegovinas hovedstad �bnes officielt for omverden af byens politistyrker i samarbejde med IFOR. F�derationens indenrigsminister, Avdo Hebib udtaler: �Vi �nsker hermed at meddele alle borgerne, at Sarajevo er de-blokeret. Dette er et historisk �jeblik. I bydelen Ilijas fremvises den bosniske stats symboler. Skr�kkelige scener i bydelen Grbavica: storstilede plyndringer; borgerne har barrikaderet sig i deres lejligheder. Skolen i Grbavica br�ndes ned. Flere bydele befries og reintegreres i byen. Trafikselskabet �Centrotrans� fjerner containere fra byens gader. 380 genstande har v�ret brugt til at beskytte borgerne mod snigskytter: biler, sporvogne, busser og betonplader. Muharem Bazdulj er journalist, overs�tter og forfatter og er til dagligt skribent for den kendte bosniske avis Oslobodjenje. � Pescanik og Magasinet r�ST. Artiklen er oversat af Ismar Dedovic.

Ukraines EU-diplomati sejler

Thu, 03 May 2012 17:04:00 +0200

KOMMENTAR | Den truende europ�iske boykot af EM i fodbold i Ukraine af europ�iske statsledere med tyske Angela Merkel i spidsen har f�et det regerende Regionernes Parti i Ukraine til at hyre et PR-bureau. Partiet, der er Pr�sident Janukovitj politiske bagland har hyret det belgiske PR firma Burson-Marsteller til at tale sin sag i Bruxelles for at �kommunikere [Regionernes Partis] aktiviteter som det regerende parti i Ukraine, s�vel som forklare dets holdninger til Julia Timosjenko sagen�. Hj�lpen er s�re tiltr�ngt. Ukraines regering er kommet i voldsomt stormvejr efterh�nden som den f�ngslede oppositionsleder Julia Timosjenko har gjort opm�rksom p� sin d�rlige behandling i sin celle i Kharkiv, hvor hun afsoner 7 �rs f�ngsel. Hun er efter sigende g�et i sultestrejke, efter en h�rdh�ndet behandling, hvis ikke et regul�rt voldeligt overfald af f�ngselsfunktion�rer der skulle have fors�gt at tvinge hende til at deltage i et retsm�de i en ny retssag imod hendes vilje. Det skulle v�re sket d. 20 april. Myndighederne n�gtede f�rst at Timosjenko talte sandt, men ombudsmanden p� menneskerettighedsomr�det i Ukraine, Nina Karpatjova, har bekr�ftet Timosjenkos version af historien overfor EU diplomater. At f�ngslingen af Timosjenko ville v�re en PR-katastrofe op til en s� stor begivenhed som EM kan ikke komme som en overraskelse for nogen, og s� dog alligevel m�ske for Regionernes parti og pr�sident Janukovitj. Ukraines udenrigsminister har udtalt, at han h�bede Angela Merkels udtalelser om en mulig boykot m�tte v�re en �avis-and�, og at det ikke passede sig med den slags sammenblanding af sport og politik. Det h�rte den kolde krig til. Men allerede f�r Timosjenkos sultestrejke gav dommen over hende problemer for Ukraines udenrigspolitik. En vigtig associeringsaftale imellem Ukraine og EU har lidt skibbrud og er indtil videre stadig strandet. Oveni kommer nu en mulig ydmygelse, hvis flere stats og regeringschefer ikke dukker op til fodboldkampene, der skal give Ukraine PR-valuta for de mange mia. landet har postet i nye stadions og infrastruktur. Tyskland og Holland overvejer stadig. Hvor amat�ragtigt det ukrainske udenrigshold kan opf�re sig blev afsl�ret d. 25 april, da vicepremierministeren Valerij Khorojkovskij udtalte til Euaktiv.com, at hvis alle problemer imellem EU og Ukraine blev l�st, ville Timosjenko blive l�sladt. Dette ville v�re ekstraordin�rt, medgav han, men hvis en lov�ndring kunne overkomme en sten p� vejen imod EU, ville et flertal af parlamentarikere g� ind for den og l�se Timosjenko fra f�ngselsstraf. Khorojkovskij sagde senere, at hans ord var taget ud af kontekst, men de afsl�rer dog en v�sentlig del af den ukrainske politiske elites mentalitet � alt kan forhandles; p� tv�rs af lovgivning, regler og institutioner, hvis prisen bare er rigtig. Det g�r det desto mere ironisk at Timosjenko sidder inde for magtmisbrug. EU observer Euractiv BBC Radio Free Europe

Danmarks centraleurop�iske tvilling

Thu, 03 May 2012 08:17:00 +0200

INTERVIEW | Lighederne vejer tungere end forskellene, n�r man sammenligner Danmark og Slovakiet. Det mener Radomir Bohac, der nu har v�ret ambassad�r i Danmark i et �r. Magasinet r�ST har m�dt ham for at l�re mere om det land han repr�senterer. Radomir Bohac har en lang diplomatisk karriere som ambassad�r bag sig. Han har bl.a. v�ret ambassad�r i New Delhi, Nairobi, FN og Portugal og han har siden v�re generaldirekt�r for �konomisk samarbejde i det slovakiske udenrigsministerium. I dag er han Slovakiets ambassad�r i Danmark, og Magasinet r�ST har talt med ham i anledning af, at han har v�ret her i et �r. Brodernation
N�r Bohac skal karakterisere, hvad der er s�rligt ved Danmark, starter han med at aflive rygtet om den iskolde nordbo. �Jeg har virkelig opdaget, mens jeg har v�ret her, at danskerne er meget �bne, pragmatiske og hurtige til at v�re p� fornavn. Samtidig har jeg aldrig set s� mange mennesker, der bare l�ber og l�ber, og cykler og cykler,� smiler han. Selvom han ogs� bider m�rke i, hvor fladt Danmark er i forhold til de slovakkiske h�jdedrag omkring Tatra og hvor h�jt skatteniveauet i Danmark er i forhold til den flade skat p� 19 pct. i hjemlandet, er det ikke forskellene Radomir Bohac l�gger v�gt p�, n�r han sammenligner de to lande. �Lighederne imellem vores lande er faktisk sl�ende. Vi er som tvillinger, n�r man ser p� st�rrelse b�de p� areal og befolkning og der er mange �konomiske og politiske overlap ogs�. Vi har begge et lille internt marked, samt stor afh�ngighed af eksport og n�rmest identiske holdninger ang�ende international politik,� forklarer han, og tilf�jer, at begge lande efter hans opfattelse er lige gale med sport. Luften er renset
For ganske nylig var der parlamentsvalg i Slovakiet. Landet har p� kort tid oplevet store politiske omv�ltninger og politik ser i dag ganske anderledes ud end for blot f� m�neder siden. �I Danmark findes traditionelt et spil imellem Socialdemokraterne og Venstre og mindretalsregeringer er meget hyppige. Dette kan man ind til videre kalde �mission impossible� i Centraleuropa. Begge vores lande har nu en socialdemokratiskledet regering, men i Slovakiet har vi nu for f�rste gang en et-parti-regering under premierminister Robert Fico,� fort�ller Bohac. En af �rsagerne til den store tilslutning til Socialdemokraterne og Fico ved valget, var, at den tidligere centrum-h�jre-regering fik en alvorlig korruptionssag p� halsen, kendt som Gorilla-aff�ren. Men Bohac mener ikke det har skadet slovakisk politik, n�rmere tv�rt imod. �Aff�ren har dramatisk �ndret mange ting i Slovakiet: Mentalitet, politik og ogs� mennesker. Det har renset luften. Det har v�ret et meget klart signal til vores partier og politikere, at der ikke m� opst� en lignende sag. Og man kan allerede se effekten, da den politiske kultur er ved at �ndre sig. For eksempel er der indledt en kompromisl�s kamp imod korruption,� forklarer ambassad�ren. Sund �konomi
Et andet vigtigt politisk emne i forbindelse med valget har v�ret �konomiske relationer med EU. Den forrige regering faldt p� et mistillidsvotum i forbindelse med afg�relsen om det slovakiske bidrag til den f�lleseurop�iske fond EFSF, der skulle redde Gr�kenland. Men det har ikke haft konsekvenser for slovakkernes holdning til EU eller euroen, som Slovakiet blev medlem af i 2009. �Jeg tror omkring 99 pct. af slovakkerne er tilfredse med at v�re med i Eurozonen. T�nk p�, at hvis du for ti �r siden blev spurgt, hvem af de fire Visegrad-lande (Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, red.), der ville komme f�rst med i Euroen, ville du blive betragtet som vanvittig, hvis du sagde Slovakiet. Efter selvst�ndigheden i 1993 (efter Tjekkoslovakiets deling) begyndte vi n�rmest fra nul og vi havde n�rmest ingen eksport, da 90 pct. gik igennem Prag,� siger Bohac. Siden har landets �konomi vokset kraftigt og sammen med Polen, Litauen, Letland og Estland, har Slovakiet haft en af de h�jeste v�kstrater i Europa i 2011 p� 3,3 pct. og Bohac regner med at v�ksten forts�tter i 2012 og 2013. Til kamp imod arbejdsl�shed
Men selvom �konomien har v�ret sund og landet har undg�et at stagnere, er det ikke lykkedes at bek�mpe et af de store problemer, som hele Europa har v�ret plaget af. Arbejdsl�sheden er stadig omfattende, s�rligt blandt unge. �Vores nye premierminister har netop v�ret p� sit f�rste officielle bes�g i Bruxelles. Ud over at vise sin fulde st�tte til det europ�iske projekt efter uklarhederne f�r valget, gjorde han ogs� opm�rksom p�, ligesom Danmarks statsminister har gjort det, at Europa beh�ver v�kst, jobskabelse og nye projekter, der kan genstarte Europas �konomi. Slovakiet har desuden lagt sig fast p� at benytte alle midler fra EU � ca 300 mio. euro � p� at bek�mpe ungdomsarbejdsl�shed i landet,� fort�ller ambassad�ren. Man er s�ledes godt klar over problemet i Bratislava. Tidligere regeringer har fors�gt forskellige initiativer mod arbejdsl�sheden uden held, og den nye Fico-regering vil ogs� l�gge v�gt p� dette, n�r de freml�gger deres program i denne uge. Det kommer til at handle om offentlige investeringer i infrastruktur, energi og forskning. Invester i Slovakiet
Det er ikke kun regeringen selv, der investerer i Slovakiet. Danmark er den 15. st�rste udenlandske investor. Med 50 danske firmaer med produktion i landet giver danskere besk�ftigelse til omkring 7000 slovakker. Og der er god grund til at investere i Slovakiet, men er Radomir Bohac. �En af grundene til den slovakiske succes er vores mentalitet. Vi arbejder h�rdt. N�r vi arbejder � s� arbejder vi. Og samtidig er har vi en relativt veluddannet og fokuseret arbejdsstyrke,� argumenterer han. Desuden er landet oplagt at investere i, hvad ang�r gr�n teknologi og affaldsbehandling. I �jeblikket best�r st�rstedelen af den slovakiske eksport til Danmark af k�ret�jer, fodt�j og is�r elektronisk udstyr. Sandsynligvis er alle Samsung- og Sony-fjernsyn i Danmark produceret i Slovakiet, som han siger.

Orb�ns to tunger

Tue, 01 May 2012 11:12:00 +0200

Den ungarske premierminister Viktor Orb�n var sidste uge p� bes�g i Bruxelles hos blandt andet Kommissionsformand Jos� Barroso. Det er dog vanskeligt at blive klog p�, om der er sket et gennembrud i de vigtige forhandlinger mellem EU-Kommissionen og Ungarn, der skal sikre Ungarn en l�neaftale med den Internationale Valutafond (IMF) og den Europ�iske Centralbank (ECB). Der kommer modsigende ytringer fra de forskellige parter. Viktor Orb�ns regering har brug for at lave en aftale med IMF og ECB inden l�nge, men IMF har betinget sig EU-Kommissionens godkendelse, f�r forhandlinger kan genoptages, og EU-Kommissionen har stillet tre betingelser: det ungarske parlament skal sikre nationalbankens uafh�ngighed samt �ndre de for nylig vedtagne love om datatilsynet og domstolssystemet. Sidste tirsdags m�de mellem statsminister Viktor Orb�n og Kommissionsformand Jos� Barroso ser imidlertid ud til at have bragt fremskridt med sig. Det er vurderingen fra tidligere udenrigsminister P�ter Bal�zs til interview- og baggrundsprogrammet "Egyenes besz�d", som p� hverdagsaftener vises p� den private ungarske TV-station ATV. Orb�n har i Bruxelles forpligtet sig til at sikre Nationalbankens uafh�ngighed, og har lovet, at de n�dvendige lov�ndringer bliver vedtaget i fuld overensstemmelse med EU�s krav, og det ser ud til at have v�ret nok til at tilfredsstille Kommissionen. Stor h�ndsr�kning fra Kommissionen
De to andre sp�rgsm�l blev forel�bigt taget af bordet, og det er sandsynligt, at de f�rst vil blive behandlet, n�r de kommer for EU-domstolen. Det er en velkendt diplomatisk praksis ved vanskelige forhandlinger, at man fokuserer p� det vigtigste problem for at komme videre. Det var ogs� en h�ndsr�kning fra Barroso, som igennem flere m�neder ventet p�, at Ungarn frems�tter forslag om, hvordan de vil l�se de kontroverser, som f�rte til en traktatbrudsprocedure. EU-Kommission har ikke tid til at tr�kke forhandlingerne med Ungarn, som st�r udenfor euroen, i langdrag. De st�r overfor vigtige beslutninger i forhold til eurozonens �syge mand� Spanien, og det franske pr�sidentvalg kan ogs� forvolde problemer, hvis den nuv�rende politik �ndres radikalt. Kommissionens "gr�nt lys" til Ungarn betyder ikke, at stridspunkterne er blevet l�st. Sagerne bringes nu p� forhandlingsniveau (med IMF), fordi Orb�n har offentligt forpligtet sig til at l�se hovedproblemet. De sp�rgsm�l, som man ikke kunne n� til enighed i kommer s� videre til EU-domstolen. St�lsat Orb�n foran hjemmepublikum 
Allerede fredag morgen, da han deltog i sit ugentlige fredagsinterview p� den regeringsvenlige radiokanal MR1-Kossuth R�di�, fremkom Viktor Orb�n dog med noget v�sensforskellige signaler, da han klargjorde, at han ikke agter at �ndre kurs: �Valutafonden er vores ven. Men jeg har hele tiden holdt ved det standpunkt, at vi intet fortryder, at vi ikke indstiller noget og forandrer ingen ting. Regeringen har nogle klare m�l, og vi vil kun forhandle om, hvordan disse m�l kan n�s med andre redskaber og ved at tage nogle modificerede beslutninger� � sagde regeringschefen. "IMF-forhandlinger vil bringe klarhed"
Tidligere p� m�neden sendte den ungarske regering sit �konvergens-program� til EU-Kommissionen. Dette program behandler de besparelser og struktur�ndringer, som landet agter at gennemf�re for at bremse den galopperende g�ldskrise. Kommissionen er ved at n�rl�se og evaluere disse. If�lge P�ter Bal�zs vil forhandlingerne med Valutafonden bringe mere klarhed i regeringens �konomiske politik og afd�kke, om de lov�ndringer, Orb�n har forpligtet sig til, bliver til noget. I forhandlingerne med IMF vil man nemlig g� mere i detaljer. Et af stridspunkterne er den "flade skat" (i mods�tning til progressiv skat), som Orb�n insisterer at indf�re. Andre politiske kommentatorer tror ikke p�, at Orb�n for alvor er engageret i at indfri EU�s forventninger ifm. Nationalbanken. Den ungarsk-amerikanske �konom, P�ter R�na har i et interview med ATV bem�rket, at der skal udpeges en ny formand for nationalbanken i 2013, n�r den nuv�rende Andr�s Simor�s mandat udl�ber. I denne forbindelse frygter han, at Orb�n vil suspendere de for regeringen problematiske punkter indf�rt i loven under Simor�s embedsperiode, og tr�kke forhandlingerne yderligere med IMF. Jagthistorier
I det ovenn�vnte fredagsinterview sagde Orb�n ogs�, at selvom IMF bevilger et l�n til Ungarn, agter han ikke at bruge pengene, fordi det ikke er sikkert, at det bliver n�dvendigt. P�ter Bal�zs understreger, at Orb�ns freml�ggelse foran det ungarske publikum af forhandlingerne med IMF og EU har karakter af �en jagthistorie� hvis man holder den op overfor den kompromisvillighed, Orb�n udviser i Bruxelles. Kilder: hvg.hu atv.hu

Premierminister Orb�n holder fredagsinterview hver uge. Det er live i MR1 Kossuth R�di� kl. 7.30. MR st�r for Magyar R�di� (Ungarns Radio) og har tre kanaler: Kossuth, Pet�fi �s Bart�k. De kan ikke betragtes som uafh�ngige nyhedsmedier.

P�ter R�na er f�dt i 1942 og i 1956 emigreret til USA. Efter endt universitetsuddannelse (Pennsylvania University - �konomi og Oxford University - jura) har han arbejdet som advokat, i ministerier og derefter i banksektoren. Han var �verste chef i J. Henry Schroders Bank i Storbritannien 1986-90. Han underviser p� flere universiteter. Han bor skiftevis i Ungarn og Storbritannien.

P�ter Bal�zs, f. 1941, er professor i Internationale Relationer og Europastudier, oprindeligt �konom. Han er tidligere udenrigsminister og EU-Kommiss�r, og har tillige et arbejdsliv som diplomat i det ungarske udenrigsministerium bag sig. Han f�lger stadig aktivt med i Kommissionens arbejde, dokumenter og pressemeddelelser og deltager i den ungarske debat som udenrigsekspert.

Rusland - N�rmarkedet som danskerne ikke kan f� �je p�

Mon, 30 Apr 2012 09:00:00 +0200

ERHVERV | Rusland er Danmarks st�rste n�rmarked, men sjovt nok har danske virksomheder sv�rt ved at f� �je p� det. Tendensen er dog ved at �ndre sig, skriver Mette B�rbach Bas

Rusland er Danmarks st�rste n�rmarked, men sjovt nok har danske virksomheder sv�rt ved at f� �je p� det. Det burde ellers ikke v�re s� sv�rt, da Rusland er det land p� kloden med det st�rste landareal og rent faktisk breder sig over 9 tidszoner. Alligevel er der en klar tendens til, at danske virksomheder g�r i en stor bue uden om Rusland og hellere satser p� det fjernereliggende Kina eller de n�rmereliggende �stlande som f.eks. Polen, n�r der skal t�nkes globalt rundt om i bestyrelseslokalerne. Det er der selvf�lgelig mange grunde til. Rusland kan godt virke lidt ufremkommeligt, og mange sidder stadig og putter med nogle for�ldede fordomme om, at det russiske marked er farligt, at Rusland er langt v�k, og at landet er gennemkorrupt. Ny tendens
Noget tyder dog p�, at tendensen nu g�r i en ny retning. Den �konomiske krise motiverer danske virksomheder til at rette deres aktiviteter mod BRIK-landene i endnu h�jere grad end tidligere, for det er her, v�ksten er. Af de fire BRIK-lande er Rusland som n�vnt vores n�rmeste marked, og alene af den grund giver det god mening for dansk erhvervsliv at rette �jnene mod Rusland frem for Asien eller Sydamerika. Russerne ligner os da ogs� mere end asiaterne og brasilianerne, b�de hvad ang�r kultur og historie. N�r det s� er sagt, er der imidlertid en r�kke forskelle p� dansk og russisk forretningskultur, som det er en god id� at have sat sig ind i, inden man pr�ver lykken p� det russiske gigantmarked. Rusland udm�rker sig ved en stigende middelklasse, som bliver mere og mere k�best�rk. Denne k�best�rke voksende middelklasse er en attraktiv m�lgruppe for ambiti�se virksomheder, der producerer konsumvarer. Store danske virksomheder Arla, Carlsberg og Bisca er velsitueret p� det russiske marked, mens andre virksomheder som f.eks. Jysk og B&O ikke har form�et at f� afsat deres produkter. Rusland er enten knald eller fald
Samhandlen mellem Danmark og Rusland udvikler sig st�rkt i disse �r, hvor vi har mere end 250 danske virksomheder repr�sentereret p� det russiske gigantmarked. Med denne udvikling er der opst�et et behov for at forst� den russiske forretningskultur. For der er stor forskel p�, hvordan vi g�r forretning i Danmark, og hvordan russisk business g�r for sig. Det er sket, at danske virksomheder har br�ndt sig p� Rusland. Is�r i de vilde 1990'ere. Ogs� i de seneste �r har vi set, at danske virksomheder s�ger lykken p� det lukrative v�kstmarked, men har m�ttet tr�kke sig p� grund af manglende forberedelse og manglende forst�else for forretningsgangen i Rusland. Det er sv�rt at svare p�, hvorfor det er knald for nogen og fald for andre, men der er evidens for, at de virksomheder, som har tilpasset deres produkt og forretningsmodel til russiske vilk�r ud fra en viden om forskellene mellem dansk og russisk forretningskultur, og som har sat sig ind i den russiske forbrugers m�de at t�nke p�, generelt kommer bedre fra start. De form�r i h�jere grad at styre uden om faldgruberne og f� succes med deres forretning i Rusland. Relevante blogindl�g: Danskernes mentale barrierer p� Rusland

Jysk - eksporteventyret i Rusland, som bare ikke vil lykkes Dansk Erhvervs landeanalyse af Rusland Om skribenten:
Mette B�rbach Bas er cand.mag. i russisk og id�historie fra Aarhus Universitet og forsker i forskellen mellem dansk og russisk forretningskultur. Hun driver sitet Ruslandseksperten.dk, hvor hun samler erfaringer fra danske virksomheder i Rusland og blogger om nye tendenser inden for Rusland som eksportmarked. Herudover holder hun foredrag om forskellene mellem dansk og russisk forretningskultur og forbrugermentalitet. Hvis du vil vide mere om danske virksomheders vilk�r p� det russiske marked, s� g� ind p� Ruslandsekspertens blog p� www.ruslandseksperten.dk/blog, hvor du kan fordybe dig i den sp�ndende russiske forretningskultur. Her kan du ogs� tilmelde dig Ruslandsekspertens Nyhedsbrev og f� en gratis lydfil med de 5 mest almindelige begynderfejl, som danskere laver i m�det med russiske forretningsfolk.

Seneste analyser fra Magasinet r�ST

Serbiens dobbeltspil i Bosnien-Hercegovina

En minimalistisk regeringsrokade i Ungarn

Orb�n-regeringens ministerliste (29.5.2010-)

MINISTER (* = superministerium)

NAVN (kursiv = ny minister)

OMR�DE

Premierminister

Viktor Orb�n

Statssekret�r, Premierministerens departement

Mih�ly Varga (-31.5.2012)

J�nos L�z�r (1.6.2012-)

*Justitsminister og minister for offentlig forvaltning

Tibor Navracsics Dr. (vicestatsminister)

Justitsministerium, kirkelige/trossamfunds anliggender, valg, �regerinskontorernes� landsd�kkende organisation, etniske minoriteter, regeringskommunikation, nationalpolitik

*Indenrigsminister

S�ndor Pint�r Dr.

Kommuner, statsborgerskab, immigration, national sikkerhed, by- og boligstyrelsen, internationale politisamarbejde

*Minister for national�konomi

Gy�rgy Matolcsy Dr.

Finans og �konomi, skat, besk�ftigelsespolitik, v�kst og innovation, industri- og handelspolitik, turisme, boligudvikling, sm� og mellemstore virksomheder

*Minister for de nationale ressourcer

Nyt navn: Ministeriet for humane ressourcer

Mikl�s R�thelyi Dr. (-14.5.2012)

Zolt�n Balog (15.5.2012-)

Sundhed, social og familie, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur, sport

*Minister for national udvikling

Tam�s Fellegi Dr. (-14.12.2011)

Fru L�szl�n� N�meth (15.12.2011-)

Fordeling af EU-st�tte, statsligt indk�b, IT-udvikling, klima og energi, transport, infrastruktur

Udenrigsminister

J�nos Martonyi Dr.

EU-formandskab 2011, Udenrigspolitik, Diplomati, sikkerhedspolitik

Forsvarsminister

Csaba Hende Dr.

Forsvar, milit�rt samarbejde, forsvars�konomi, m.m.

Minister for udvikling af landdistrikter

S�ndor Fazekas Dr.

Landbrug, f�devarer, jagt og fiskeri. udvikling af landdistrikter, Natur- og milj�beskyttelse, vandressourcer, vandl�bs- og s�politik

Minister uden portef�lje med ansvar for nationalpolitik

Zsolt Semly�n Dr. (vicestatsminister)

?

Minister (uden portef�lje) med ansvar for kontakten til bestemte internationale finansielle organisationer

Tam�s Fellegi Dr. (15.12.2011-31.5.2012)

Mih�ly Varga dr. (-1.6.2012)