Seneste anmeldelser fra Magasinet r�ST

St�rk genoplivelse af Stalingrad

Fri, 18 May 2012 09:06:00 +0200

Man beh�ver ikke at have h�rt meget om anden verdenskrig 1940-45 for at vide, at slaget om Stalingrad var et af krigens helt store og afg�rende slag. I den britiske historikers Antony Beevors udgave f�r man fantastisk udbytte af historien om slaget til trods for, at der ikke er meget nyt at fort�lle.

Ondt og f�ngslende
Stalingrad indledes med, at Beevor, samtidigt med den tyske h�rs fremrykning, i Sovjetunionen 1941, ret beset begiver sig ud i et sidespring i forhold til emnet �Stalingrad� og kritisk ser p� h�rens laden h�nt om pr�jsisk tradition og professionalisme, da den kaster sig ud i massive overtr�delser af konventionerne for krigsf�relse. Indtrykket af en generel opbakning til en racistisk krig tr�der overbevisende frem.

I opl�bet til selve slaget tager historien fart og f�r mere fokus. I forlandet til og i selve Stalingrad m�der vi bl.a. sovjetiske fabrikskvinder, hoppet i de spritnye kampvogne de nylig har produceret, den vege stabsofficer Paulus - senere chef for 6. arm� i Stalingrad � d�dskongen fra Gumrak, og en lille myriade af kampens andre markante deltagere, hvis rystende og r�rende historier er medtaget i s� stort et omfang, at historien reelt fort�lles af dem, kun knyttet sammen af Beevors f�nomenale blik for de overordnede forhold.

Storsl�et t�belighed
Skiftevis befinder vi os p� tyske officerers og meniges side, der f�lger Hitlers beslutninger, pr�get af realitetsforn�gtelse og arrogance, og hos de sovjetiske menige og officerer p� den anden side af fronten, hvor kompetente officerer modsat f�r st�rre r�derum af Stalin. Springene mellem frontsider og kommandoniveauer udf�res elegant, og situationen indkredses p� fascinerende vis ved beskrivelser af naturen � den uendelige gr�ssteppe, den kvidrende fuglesang, det af tanks ophvirvlede st�v � hvilket giver fort�llingen en storsl�et, episk stemning. Og bestemt ogs� et sk�r af t�belig menneskelig tumlen rundt i naturens sk�nhed.

Det oph�jede st�r dog ikke i vejen for en indg�ende fort�lling om selve byslaget, hvor Beevor giver et f�rsteklasses indtryk af b�de tro, tvivl og h�b blandt soldaterne og officererne p� begge frontsider, pr�get af m�ngder af d�d, sult og sygdomme, der ligeledes beskrives t�t. Dog uden at det truer med at vende maven ud p� l�seren. Vi f�lger von Richthofens fly pulverisere Stalingrad, hvorefter tropperne med m�je og besv�r k�mper sig ind i byen og fanges i intense kampe fra hus til hus og rum til rum i det centrale Stalingrad. Tjuikov, den h�rdf�re sovjetiske general i byen, installerer en morderisk disciplin blandt de ellers rystede sovjetiske soldater, mens von Paulus lydigt f�lger Hitlers instrukser til undergangen.

Formidabelt v�rk
Det fornemme overblik, den t�tte menneskelige vinkel p� de k�mpende soldater, og de stemningsfulde naturbeskrivelser betyder, at fort�llingen er let tilg�ngelig og f�ngende, trods det tunge og omfangsrige emne. Stalingrad er et yderst kompetent, stemningsfuldt og meget levende indblik i det gigantiske maskineri, der, f�rt af storhedsvanvid, ledte millioner af m�nd og kvinder til at k�mpe, lide og d� for en i grunden uv�sentlig by p� gr�nsen af det europ�iske Rusland.

Satans pr�velser p� estisk

Wed, 16 May 2012 07:25:00 +0200

Mellemkrigstidens estiske litteratur f�r normalt ikke meget opm�rksomhed her til lands, men Anton Tammsaares (1876-1940) genfort�lling af Biblens historie om den stakkels Job, der bliver skiftet ud med Satan, placeret i 30�ernes Estland og udsat for alskens ulykker, er en undtagelse v�rd.
The Misadventures of the New Satan har ligesom Jobs Bog en prolog, hvor Satan kommer op til apostlen Peter for at hente sit s�dvanlige kuld sj�le, men Gud er begyndt at tvivle s� st�rkt p� sit eget v�rk, at han er parat til at opgive hele menneskeheden. Peter docerer arrogant til Satan, hvordan Herren har indset at mennesket ikke er i stand til at leve retskaffent og ved en s�lsom, men alligevel indlysende logik er det kun ham der driver mest profit af menneskets ford�rv, som der kan omg�re dets d�dsdom. Satan m� bide sit eget v�sen i sig og leve et retskaffent liv som menneske, hvis han vil have flere sj�le til sit helvede. Satan bliver til J�rka
J�rka ankommer til en lille ud�rk af en fjerntliggende egn i Estland med sin f�rste kone Lisete. De finder en gammel forladt g�rd, der i denne engelske overs�ttelse f�r navnet �The Pit�. Og J�rka holder mere af navnet �than anything else�, hvad der f�r de sparsomme naboer til at konkludere, at parret m�ske er de helt rette til dette hul i jorden. Her kan Satan begynde at arbejde maksimalt for et minimalt udkomme, stadig v�re taknemmelig for det og ellers ikke forholde sig til nogen verdens ting p� denne ham fremmede jord. Ved at blive til J�rka er Satan reduceret til et uopslideligt �sel hvis hyppigste kommentar er: �I guess so� og som mest synes at betragte denne sk�bne som en kedelig arbejdsweekend i et uendeligt liv. Den gentagne uretf�rdighed, som s�rligt egnens driftige spekulant �Cunning Ants� ud�ver p� J�rka, har b�de klassiske og komiske tr�k af bibelske lidelseshistorier. Han s�tter med det samme J�rka i g�ld, hvilket dog selv en nybagt konfirmand ville kunne klare, og J�rkas koner og b�rn d�r eller flygter fra dette hul i skoven. Det ender han heller ikke med at eje, og i det hele taget er J�rkas liv en nedadg�ende kurve, der bliver for forudsigelig og uden dramatik eller overraskelser. En f�m�lt Dostojevskij
Nu er det selvf�lgelig en komedie, og indlevelse er ikke et krav. I bogens bedste passager svarer J�rka overraskende beredvilligt p� pr�stens sp�rgsm�l om hans ikke-jordiske liv. I starten giver pr�sten ham af medlidenhed ret, men med tiden begynder han selv at tro p� det, ligeledes g�r Ants, som ikke ved, hvorvidt det er en god eller d�rlig gerning at snyde Satan. Deres tro vakler overfor J�rkas absolutte vished, og som disciple, der kommer til en profet, sp�rger de to igen og igen J�rka, hvorfor han �nsker frelse. Svaret opsummerer bogens grundl�ggende paradoks: �To keep hell going.� Denne leg med troens ambivalens g�r Tammsaares bog v�rd at l�se, men dens andet problem er det engelske sprog, n�rv�rende udgave er skrevet i. Der er en del sl�fejl, ord der er udeladt eller gentaget, og nogen steder er det oven i k�bet meningsforstyrrende. Der er ansatser til groteske scenarier om, hvorvidt horn i panden er lovende for unge drengeb�rn, og de religi�se diskussioner kommer af den samme muld som Dostojevskij, men vil man l�se de koncepter for fuld udbl�sning, anbefaler jeg den samtidige Mesteren og Margarita af Mikhail Bulgakov. Skulle man have mod p� en estisk teaterops�tning af bogen, kan den ses her: http://etv.err.ee/arhiiv.php?kullafond_id=91

Journalistisk sp�nding i Ljubljana

Sat, 12 May 2012 11:27:00 +0200

Den danske lokkedue. 2011. Henrik Brun. 594 sider. Turbine. Pris 299.
Parkeret bag et skrivebord
I �Den danske lokkedue� m�der vi den ellers s� ambiti�se Ketil Brandt p� et d�dt punkt i hans karriere. Ketil har tidligere arbejdet som rapporter under krigene p� Balkan og som journalist p� et af de st�rre danske dagblade. Ketil k�ber ikke �off the record�-udtalelser og kan ikke d�je hyklere � hverken n�r han arbejder som rapporter p� Balkan eller n�r han d�kker dansk indenrigspolitik, hvilket han har en tendens til at understrege ved hj�lp af voldelig adf�rd. Disse tendenser har imidlertid kostet ham stillingen som rapporter p� en stor dansk avis hvorfor han nu sidder bag et skrivebord, som informationsmedarbejder i K�benhavns lufthavn. Fra bryllup til begravelse
En bryllupsinvitation fra et gammelt slovensk vennepar, f�rer Ketil tilbage til landet for f�rste gang i mange �r. Kort f�r ankomsten til Ljubljana tager Ketils ophold en uventet drejning. Brandt f�r besked om, at hans gamle ven, langturschauff�ren Michael Jensen, er d�d. D�ds�rsagen ansl�s i f�rste omgang at v�re selvmord. Men det bliver hurtigt klart, at der stikker mere under og at Michael m�ske har en anden side, end den, hans familie og gamle ven kender. Ketil bliver indblandet i politiets efters�gning af, hvad de mener er en sag om smugling af sprut og cigaretter � og formenligt mord. Parallelt med sit samarbejde med politiet indg�r Ketil et makkerskab med den unge, smukke og m�lrettede kvindelige journalist Ines. Hvor Ketil f�ler sig forpligtet til at finde sandheden omkring Michaels d�d af hensyn til dennes chokerede og s�rgende familie, har Ines en anden hensigt med at unders�ge omst�ndighederne omkring Michaels d�d. Sammen begiver de sig ud p� en farlig f�rd, der f�rer dem vidt omkring � og som afsl�rer uventede skeletter i skabene hos centrale personligheder i den slovenske magtelite. Velskrevet og vidende
�Den danske lokkedue� er det f�rste bind i serien om journalisten, Ketil Brandt og jeg gl�der mig til at l�se mere om journalisten Ketil Brandt. Om end dette ikke foreg�r p� Balkan . . . Henrik Brun har arbejdet som journalist i snart to �rtier. Som freelance journalist rapporterede han i starten af 1990erne fra f�rste r�kke under krigene p� Balkan. Fra midten af �rtiet arbejdede Brun som udlandsrapporter p� Information, hvor han blandt andet d�kkede konflikten i det dav�rende Jugoslavien. Siden har Brun skrevet intenst om trafficking og om soldaters udnyttelse af kvinder, der er handlet til sexindustrien. P� baggrund af dette arbejde er Brun blevet indstillet til den prestigefyldte Cavling-pris, og arbejdet har ogs� f�rst til den europ�iske Lorenzo Natali Prize for journalistik inden for menneskerettigheder, demokrati og udvikling. Brun drager fordel af sine erfaringer fra journalistikkens verden, sin viden om Balkan og menneskehandel i �Den danske lokkedue�, hvilket skaber et trov�rdigt og interessant fundament for fort�llingen. Det eneste svage punkt ved krimien er de til tider karikerede personligheder. Overordnet set er �Den danske lokkedue� en levende, velskrevet og vidende krimi, som overrasker l�seren til det sidste.. Den f�r mine varmeste anbefalinger med p� vejen. Henrik Brun (f. 1968) er uddannet journalist og arbejder i dag som udlandsredakt�r p� Kristeligt Dagblad. �Den danske lokkedue�, er Bruns debut som romanforfatter. Sammen med journalisten Ulrikke Moustgaard har han tidligere udgivet dokumentarbogen �Kroppe over gr�nser� (2001) om trafficking.

En postapokalyptisk rundvisning i Moskvas atomsikre metrosystem

Wed, 09 May 2012 15:42:00 +0200

BOGANMELDELSE | Dmitry Glukhovsky: Metro 2033. 450 sider. Oversat fra russisk af Jan Hansen. Ciceros forlag. 299.95 kr. Anmeldt af Signe van Zundert. Jeg troede, at jeg skulle rejse tilbage til fremtiden til Moskvas smukke og underjordiske indre � det atomsikre metrosystem. Rejsen blev ledsaget af den russiske journalist, blogger og forfatter Dmitry Glukhovsky og hans postapokalyptiske (anti)roman �Metro 2033�. Dette skulle vise sig at blive en dybt kedelig og uinteressant rejse. Oprindeligt var romanen et blogeksperiment, der tilsyneladende tiltrak millioner af l�sere i hjemlandet. Det er meget muligt at blogformen fungerede bedre og form�ede at fange l�serne is�r hvis den har v�ret udgivet i bidder. Dog undrer jeg mig over selve beslutningen om at transformere den til et sk�nlitter�rt v�rk. N�r man som en nysgerrig l�ser s�tter sig ned og fors�ger at krybe ind under huden p� romanens univers, for dern�st at give sig i kast med at l�re karaktererne at kende og fordybe sig i noget s� interessant og mystificerende som Moskvas metrosystem, forventer man ogs� at romanen t�r at indvie l�seren. Denne roman n�r aldrig til dette punkt. Man kan nok s� ih�rdigt pr�ve at gnave sig igennem samtlige 500 sider uden at blive blot en anelse klogere. Romanen er ubegavet. Det eneste man bliver klog p� er, at der m�ske i virkeligheden ikke eksisterer en fort�lling i romanen. Og kan man s� kalde den en roman? Jeg vil definere den som en mislykket roman, og i stedet betragte den som n�rt besl�gtet med guidebog-genren forkl�dt som en science-fiction roman. Fort�llingen der kortsluttede
Romanen er mislykket fordi Glukhovsky, i min optik, er en uambiti�s forfatter, der ikke t�r at tr�ffe beslutninger p� romanens vegne, og lader sig fuldst�ndig fortabe i un�dvendige detaljer. En fejlslagen observat�r, kunne man snildt kalde ham. Detaljerigdom kan efter min mening i andre tilf�lde v�re med til at skabe de allermest intense og sublime l�seoplevelser, og vidne om s�regenheder ved en forfatter og dennes fort�lling, hvis denne netop har sans for og behersker romanskrivningens kunst. Men Metro 2033 forbliver �t langt fors�g p� at kreere en fort�lling, der kortslutter sig i uendelige og ukritiske beskrivelser af livets gryende begyndelse i Moskvas metrosystem, der til tider minder mest om et monstr�st tarmsystem, hvor ufrugtbarheden, h�bl�sheden og rotterne tilsammen skaber rammerne omkring livet i de dunkle tunneller, efter atomkrige har lagt verden i ruiner. Mennesket er endnu sin egen v�rste fjende � blot nu ogs� i en mutantudgave. Romanen afspejler i h�j grad ogs� Glukhovskys interesse for den menneskelige forfalds�stetik, der f�lger efter s�danne omfangsrige katastrofer, hvis fort�llem�ssige potentiale han aldrig form�r at behandle indg�ende eller udfolde, og det forbliver derfor ved det overfladiske og smager af litter�r ber�ringsangst. En foruroligende mangel p� undring
P� et overordnet plan, skinner Glukhovskys journalistiske trang til at stille yderst relevante og nuancerede sp�rgsm�l i h�j grad igennem. Et eksempel er da hovedpersonen, Artjoms, adoptivfar og hans gode ven Hunter, diskuterer relevansen af at bevare den russiske kultur; sproget, litteraturen og skriften, hvilket er et meget interessant sp�rgsm�l, og havde dette v�ret vinklen p� romanens ikke-eksisterende fort�lling, ville den have haft et langt bedre overbevisende s�rpr�g og potentiale. L�bende igennem romanen pr�senterer Glukhovsky flere interessante overvejelser og vinkler, men det bliver blot ved den overfladiske ber�ring, og derfor giver det l�seren en utrolig uinteressant og skuffende l�seoplevelse. Det lader til, at Glukhovsky ikke �nsker besk�ftige sig med eller udforske disse ellers oplagte og sp�ndende problematikker, som netop er iboende i menneskelighedens eksistentielle tilstand efter at verden er lagt i ruiner af atomkrige. Romanen undrer sig aldrig, men formes af en lang k�de af iagttagelser og faktuelle oplysninger. Denne problematik ligger blot og ulmer i romanens sk�rt. Romanen overtages af de primitive overlevelsesmekanismer. N�rd�dsoplevelser, �de sorte�, patronhylstre, svampedyrkning, te, vitaminpiller, AK-47'ere, det uundv�rlige kort over metroens tunnelsystemer, m�rket, indimellem akkompagneret af den dunkle undergrundsbelysning og lugten af lig, forr�dnelse og menneskev�sker � l�seren tr�kkes langsommeligt og pinefuldt gennem beskrivelser af undergrundens h�bl�se svinesti i en fjern, fremtidig forpestet verden. Fors�g p� en dannelsesrejse
I den unge og naive hovedperson Artjom, giver Glukhovsky sig i kast med at lade fort�llingen spire, idet den unge Artjom sendes ud p� en mission, hvor han f�r til opgave at n� frem til metrosystemets hjerte, stationen Polis, for at advare om udefrakommende angreb og undergrundens tilintetg�relse. Dette bliver et fors�g p� en fort�lling om en dannelsesrejse med Artjom i fokus. Han dr�mmer om at blive �stalker�, den nye type helt, der minuti�st udforsker metroens afkroge, men ogs� jordens overflade. Artjom forlader den �hjemlige� VDNKh-station, hvor et nogenlunde civiliseret liv leves i forhold til mange af de andre undergrundsstationer, hvor ekstreme ideologier, der har overg�et menneskeligheden endnu praktiseres: nazisme, fascisme, kommunisme, men ogs� jehovas vidner, bev�bnede filosoffer, kannibaler og Che Guevara-revolution�rer st�der Artjom p� under den ukritiske navigering rundt i tunnelsystemets labyrinter, hvori mist�nkelige toner overd�ver menneskets forstand. Intet synes at p�virke Artjom tilstr�kkeligt til, at han kunne finde p� at begynde at reflektere over sine oplevelser, hvilket ogs� forhindrer l�seren i at f� et indblik i hvem Artjom egentlig er, og hans dannelsesproces st�r i stampe, idet han ikke udvikler sig - dannes. Er dette en pointe? I s� fald fungerer den d�rligt og er langt fra tilfredsstillende! I min optik forbliver Artjom et ensidigt, endimensionelt v�sen. Han forbliver uforandret og up�virket af alle de h�ndelser der overg�r ham, og ender med at vende tilbage til den hjemlige metrostation VDNKh. Vi befinder os stadig p� beskrivelsens stadie. Men er det dette fremtidens utopiske samfund, der umuligg�r Artjoms dannelse? I hans famlen rundt i dette dunkle rodnet af ideologier og overbevisninger, afsl�res der m�ske et fors�g p� at optegne et skr�mmebillede af en fremtidig verden, hvor viden og undring liges� langsomt forsvinder med generationers udd�en i tr�d med menneskets manglende evne til at overlevere deres kulturelle arv, sprog, skrift og historie. Mennesket er fortabt og fanget i et evigt m�rke under jorden uden adgang til viden. Man kunne have �nsket sig at Artjom stod til at redde menneskeheden og havde haft en s�rlig form for viden eller indsigt, men blot m� vi st� tilbage med udsagnet om, at �Verden tilh�rer ikke l�ngere os�.

Velkommen Lena Eltang!

Thu, 26 Apr 2012 07:00:00 +0200

ANMELDELSE | Rikke Sofie M�ller har talt med den russiske forfatter Lena Eltang om hendes forfatterskab, som endnu ikke er tilg�ngeligt p� dansk. Lena Eltangs mails klingede m�rkbart anderledes. Jeg lyttede derfor opm�rksomt. Jeg blev inviteret indenfor, ind i den eftert�nksomme verden hun befinder sig i. Derinde i den verden, synes der at v�re en oprigtig interesse for at undre sig, samtale, lytte og svare. Gennem tre uger skrev og talte vi om hendes tre romaner, Побег куманики (Pobeg Kumaniki) Каменные клёны, (Kamennye Kleny) og Другие барабаны (Drugi Barabani), som alle er skrevet p� hendes modersm�l russisk. Samtalerne blev dels til et radioprogram, som netop nu sendes p� www.den2radio.dk, dels til denne artikel.

N�rv�r
M�ske er det fordi Lena er vant til at skrive og vant til at v�re i kontakt med det hun har p� hjertet, at hun er s� n�rv�rende � ogs� n�r hun svarer p� e-mails. Interessen for at v�re t�t p� f�lger hende. N�r hun laver research til sine historier bos�tter hun sig gerne d�r hvor historierne foreg�r. I kortere eller l�ngere tid. Hun vil se milj�et og m�rke det. Hun vil dufte og smage p� omgivelserne, for n�r hun kender den fysiske situation og milj�et, kan hun ogs� s�tte sig ind i sine hovedpersoners tanker. I s�danne omgivelser kan hun skabe sine historier og hovedpersoner. Her kan hun holde en dialog k�rende med dem. De beskriver deres tanker og handlinger i breve og mails og p� webblogs, som hun skriver for dem.

Skriv
Somme tider har hun lagt hovedpersonernes tanker ud i det virkelige cyberspace med det resultat, at virkelighedens l�sere har responderet p� det. Hovedpersonen Mo fra hendes f�rste roman, Побег куманики (Pobeg Kumaniki), udviklede hun p� denne m�de. P� web-bloggen udspillede der sig en dialog, ikke kun mellem Mo og Lena, men ogs� mellem Mo og hans blogl�sere, som skrev tilbage med beundring og taknemlighed over de oplevelser og konfrontationer, han tog med sine indre d�moner. Det var d�t, Lena oprindeligt havde p� hjertet: At skrive om hvor vigtigt det er at skrive. For ved at skrive, kan du overleve alt, understreger Lena. Har du blot blyant og papir, kan du f� kontakt til dine egne indre d�moner og l�re at forst� dem og ikke mindst dig selv og hvem du er i denne verden.

Surrealistisk eksistentialisme
Eltang skriver alts� i et rum, hvor hverdagens filosofi ender og litteraturen begynder. Hun s�tter af i en filosofisk retning, som er dybt pr�get af eksistentialisten Kierkegaard og den engelske empirist George Berkeley. P� hver deres m�de har de sat deres pr�g p� Eltang. Berkeley var blandt andet optaget af at afd�kke problematikken med at forst�, og forholde sig til forandringer � is�r de forandringer, der foreg�r mens han ikke s� dem. Han lavede et fors�g med sig selv, hvor han pr�vede at vende sig om s� hurtigt, at han kunne afsl�re landskabet bag ham. Han var sikker p�, at der foregik noget andet, n�r han ikke kiggede. M�ske gjorde der? Men det lykkedes ham aldrig at f� det afsl�ret. Overfor denne g�de anvender Eltang sin inspiration fra Kierkegaard, der i forl�ngelse af Berkeley og efter Lena Eltangs opfattelse, s�gte efter en forst�else af forandringens v�sen, eller punktet, hvor ud fra forandringen udg�r. Han s�gte at afd�kke bifurkationspunktet i livet. Bifurkationspunktet er et kompleks begreb taget fra matematikkens verden, der d�kker den �ndring, der for�rsager forandringen i l�sningen til en ligning.

Indsigten man opn�r n�r man stiller sig ansigt til ansigt med sig selv
L�sningen er selvf�lgelig ikke en absolut st�rrelse. Derfor foreg�r historierne ogs� p� mange niveauer og mange lag foldes ud. Karaktererne �nsker at forst�, hvad det er der for�rsager de fatale forandringer, de ikke forst�r, men tydeligvis oplever. Derfor fors�ger de at finde �ndringspunktet, som har bevirket at tingenes sammenh�ng har �ndret sig. L�sningerne peger i mange retninger og med indviklede beskrivelser af, hvor og hvordan forandringen i livet sker, forf�res l�seren ind i utrolige fort�llinger. L�sningen forbliver t�get, relativ og g�defuld, for det er historier, som piller ved selve meningen med at f�rdes i disse moderne samfund, som er s� fyldt af camouflage. Relationen mellem mennesker og samfundsinstitutionerne betvivles, og kampen med overhovedet at kunne leve i disse samfund beskrives. De forandringer, der foreg�r er eksempelvis forandringen af opfattelsen af hvad der er norm og ekstremitet. Det er ogs� en af grundene til, at Eltangs n�ste roman tegner sig til at blive ret voldelig. For i disse voldelige milj�er, forst�r hun at betragte denne form for forandringer: �I just started book number four and it is extremely cruel and violent book with a lot of bad things going on and a lot blood pooring around. Not because I want to write a thriller ...but because I am trying to look at reality from another point of view. From another corner. And this is a challange. I am very fare away from thrillerbook my self. But i have to use this thriller concept to show how I see society today. So it even scares me... that this is needed� Rammen er sat indenfor krimigenren, men det er ikke s� meget forbrydelserne, der er det interessante, som det er hovedpersonernes psykologiske udvikling. De g�defulde forbrydelser er som oftest blot et udgangspunkt for fort�llingen, mens det der overtager plottets handling, er hovedpersonernes m�de at bryde ud. Det handler om, at de m�der sig selv og det samfund, de (ikke) forst�r.

Frihed, lykke og meningen med at gennemg� smerte
Hovedpersonerne g�r igennem smerte, fordi de er fremmedgjorte overfor dem selv. Hvis der er en mening med det, handler den om at acceptere livet og dets forpligtelser. Inden det kan ske, f�lger vi historierne om forskellige former for eskapisme som Eltang beskriver allegorisk set p� tre forskellige m�der i hver roman: En mand tager p� mental flugt ud af en galeanstalt i Barcelona. En kvinde v�lger at isolere sig fra et lille indspist landsbysamfund i Wales, og s� er der Kostas, hovedpersonen i Eltangs tredje roman, som v�lger at v�re fri ved at acceptere, at han holdes indesp�rret i et f�ngsel i Lissabon. De s�ger alle en form for frihed, men hvad er det, de s�ger at komme fri af? Og hvad betyder frihed for dem?

�Doing nothing can be a method to manifest your personal freedom...but let us ask Kostas (the main character in my thirds novel) why he accepts the lack of freedom so submissively and even meekly? Did hidden power of the subconscious make him ready for isolation, indifference, an unjust and aggressive behavior of his warders? Why does he not fight, why doesn�t he hunger strike, why doesn�t he blaze with anger?

Perhaps because the world he came from was surrounded by the same scaffolding and constructed by the same laws and these dirty regulations were clear and fully acceptable for him... He agrees to become a victim because for a person with his type of mind and battle experience such kind of relations between people � apathetic, brutal and unfair - is quite normal.�

Friheden forekommer alts� relativ og er h�gtet op p� m�den, hvorp� samfundet er indrettet. Det er derimod ikke relativ, men gennemg�ende entydigt, at det der driver hovedpersonerne til at handle som de g�r, er �nsket om at ville forst�. De er ikke modne nok til at besk�ftige sig med at v�re lykkelige. Men man kan sige, at den f�lles lykkeopfattelse blandt hovedpersonerne i Lena Eltangs romaner handler om at �nske sig tilgivet og om selv at blive i stand til at tilgive. Den camouflerede virkelighed, som holder dem fanget, forandres, fordi de selv forandrer sig. Mens hovedpersonerne skr�ller flere og flere lag af, er det historien om at komme t�ttere p� sig selv, der kommer til syne. Lena Eltang skriver om at blive klogere og modigere og om fors�get p� bedre at kunne forst�, hvad det er, der forandrer sig.

Fakta
Lena Eltang blev f�dt i 1964 i Skt. Petersborg, hvor hun senere uddannede sig som journalist og overs�tter. Hun har udgivet to digtsamlinger - Стихи / Худож i 2003 og O чём пировать i 2007 og har desuden bidraget til en novellesamling, inden hun i 2006 fik sit roman-gennembrud med fort�llingen, Побег куманики (Pobeg Kumaniki), som p� dansk kan overs�ttes direkte til Bromb�rskud. Denne bog vandt stor opm�rksomhed i Rusland og blev af anmeldere opsummeret som en: Tryllebindende debutroman, hvor skrivestilen b�de f�r tankerne hen p� Umberto Eco og Dostojevskij. Debutromanen blev desuden omtalt som �den bedste russiske roman i nyere tid�. I 2008 udkom Lena Eltangs anden roman Каменные клёны (Kamennye Kleny). Det er denne roman, hun har modtaget litteraturprisen NOS for. NOS en en �rlig russisk litteraturpris, der blev etableret af Mikhael Prokhorov Charitable Fonden - en fond, der s�ger at opdage og st�tte tendenser indenfor ny russisk fiktion. Каменные клёны, som p� engelsk bliver til �The Maple Stones� (navnet p� den B&B i Wales, hvor historien udspiller sig), blev af anmeldere omtalt som et imponerende familiedrama fortalt med en pr�cision, der f�r tankerne hen p� Nabokov, og som desuden er skrevet med en hypnotisk intensivitet, som f�r en til at t�nke p� James Joyce. I 2011 kom s� hendes tredje roman Другие барабаны (Drugi Barabani). �De andre trommer�, som indtil nu ogs� er blevet godt modtaget og er blevet nomineret til RUSKAJA PREMJA - en russisk litteraturpris i kategorien Prosa skrevet af russisksprogede forfattere, der bor udenfor Rusland. Men som hun siger, �jeg kan ikke l�gge pennen ned� - s� skriveriet forts�tter. Da jeg ringede Lena Eltang op, sad hun netop og var igang med at arbejde p� sin fjerde roman.

Til hver af Eltang romaner foreligger der forel�bigt kun engelske pr�veovers�ttelser. De kan downloades p� www.okno-gency.com.

H�r programmet med Lena Eltang p� Radio r�ST

Politkovskajas glemte krig

Sat, 07 Apr 2012 22:09:00 +0200

BOGANMELDELSE | Anna Politkovskaja: Den n�gne sandhed. 296 sider. Oversat fra russisk af Jan Hansen. Rosinante. Pris 299,95 kr. Fra tid til anden tr�der der et menneske frem, som t�r pege p� r�ddenskaben; insisterende og med en n�sten barnlig st�dighed. Men livet har aldrig v�ret let for systemkritikere, og for Anna Politkovskajas vedkommende blev det hverken let eller langt. Hun blev myrdet foran sit hjem i Moskva i oktober 2006 af ukendte gerningsm�nd. Artikelsamlingen Den n�gne sandhed er alts� udkommet posthumt, og man kan fornemme tragediens uforsonlige tilstedev�relse i hver eneste s�tning, hun skriver: B�de hendes egen dans med d�dstruslen og de tragedier, hun rapporterer om. Menneskelige tragedier fra det, hun kalder �Europas glemte krig�. Det er nemlig Tjetjenien-konflikten, der er det prim�re omdrejningspunkt i st�rstedelen af de artikler, der er gengivet i samlingen. Det altseende (b�lle)bureaukrati
Den virkelighed, som Politkovskaja beskriver i sine artikler, er en virkelighed, hvor det altseende bureaukrati h�rger. En virkelighed, hvor ingen kritikere og oppositionister kan f�le sig sikre, for slet ikke at tale om unders�gende journalister som hende selv. Alle, der stikker n�sen frem, er i direkte fare for at blive tortureret, bortf�rt eller likvideret. Det er en barsk virkelighed, hvor myndighederne bortf�rer uskyldige unge tjetjenere. Det er det arbitr�re og uigennemskuelige system af voldelige og korrupte efterretningstjenester med brutale b�ller ansat, som er Politkovskajas omdrejningspunkt i artiklerne. Korruptionen, torturen og krigen i Tjetjenien virker n�rmest som en regul�r bes�ttelse for hende, og der str�mmer et gl�dende raseri som en ildr�d tr�d gennem de mange hjertegribende artikler i samlingen. Dette raseri krydres med pessimisme, selvopofrelse og vedholdenhed i den veldokumenterede kamp for retf�rdighed. Men retf�rdigheden kr�ves i en kafkask jungle, og det er i skildringen af det enkelte menneskes afgrundsdybe magtesl�shed overfor den omfattende korruption og udnyttelse, at hendes artikler fungerer til perfektion. Hun kan skildre disse ulykkelige menneskesk�bner, s� man n�sten kan se dem ind i �jnene. Er der nogen?
�En forretningsaftale p� et podium af skeletrester� � s�dan beskriver Politkovskaja de internationale forhandlinger om Tjetjenien-konflikten. Den polemiske, kompromisl�se retorik er kendetegnende for hendes journalistiske stil. Der skrives i ultimatummer og med en st�dig og anklagende pen i et ub�jeligt fors�g p� at give de glemte ofre en st�rk stemme. Der er n�sten noget Lindgrensk over den direkte og naivistiske tone, n�r hun skriver �Hallo p� rigsadvokatens kontor! Er der nogen?�. Det er en fandenivoldsk og rapk�ftet stil med et uundv�rligt strejf af humor, der tages i brug i retf�rdighedens navn. Eksempelvis n�r hun siger �Og i mods�tning til den offentlige anklagemyndigheds st�lbokse i Jessentuki, er vi ikke plaget af huller i vores skabe.� Alligevel fornemmer man en s�rbar side bag st�digheden og den overlegne sprogakrobatik. Mod slutningen af artikelsamlingen sp�rger Politkovskaja sigende: �Hvis brede bryst skal jeg hvile mit tr�tte hoved mod og bede om beskyttelse?� Overdreven glorificering?
I Politkovskajas meget idealistiske journalistik kan man dog let komme til at savne en nuancering af hendes noget subjektive syn p� situationen i Rusland. Nogle gange m� Politkovskaja g�tte sig til s� meget i sine artikler, at det i min optik balancerer p� gr�nsen til konspirationsteoretisk materiale. Samtidig er der fare for, at man som l�ser sidder efterladt med det indtryk, at man n�rmest ikke kan opholde sig p� den anden side af Uralbjergene uden at blive anholdt og tortureret for noget, man ikke har gjort. Det kan jeg heldigvis skrive under p�, at man godt kan. Desuden kan man diskutere, om der finder en overdreven glorificering, gr�nsende til b�de helte- og helgenmageri, sted i sektionen med minder og erindringer om Politkovskaja. Her kan man let f� det indtryk, at Politkovskaja stod helt alene med sin ind�dte kamp for retf�rdighed i Rusland, hvad hun sikkert ogs� selv ville mods�tte sig. Men som hendes veninde siger i erindringerne: �det er s�dan helgener lever��. Retf�rdighedens vogter
Selv hvis kun halvdelen af det, hun skrev, var sandt, er det dog alligevel meget alvorligt, det, der afd�kkes i disse artikler, og der kan heller ikke herske nogen tvivl om, at Politkovskaja havde et ualmindeligt mod. Hun turde kr�ve retf�rdighed selv der, hvor det n�sten virker komisk. Hun var forurettet p� sit folks vegne og turde itales�tte deres magtesl�shed. Rusland var det ultimative omdrejningspunkt for hendes journalistik, og derfor er det ogs� et v�rk, der kr�ver, at man interesserer sig for tilstanden i Rusland og for russiske tilstande. Takket v�re det omfattende notesystem, beh�ver man dog ikke at have et indg�ende kendskab til russisk politik og Tjetjenien-konflikten i forvejen, men interessen er helt afg�rende. Folkene bag udgivelsen af denne artikelsamling lader Politkovskajas st�rke stemme runge fra graven, og om det er for at h�dre hendes journalistik eller for at skabe opm�rksomhed om situationen i Rusland st�r hen i det uvisse. Men under alle omst�ndigheder er tidspunktet nok ikke tilf�ldigt, for nogle af de problemstillinger og konflikter, som Politkovskaja arbejdede med, er desv�rre fortsat aktuelle i det Rusland, der netop har v�ret til valg.

Stabilisator p� l�nt tid

Wed, 04 Apr 2012 17:37:00 +0200

Boganmeldelse | Per Dalg�rd: Putin og Ruslands ukontrollable demokrati. Informations Forlag, 2012. 207 sider, 249 kroner.

For godt en m�ned siden vandt Vladimir Putin pr�sidentvalget i Rusland. Det kom n�ppe bag p� mange. Heller ikke p� ruslandskenderen Per Dalg�rd, som har beg�et en nuanceret og l�sev�rdig skildring af Ruslands st�rke mand.

Bogens timing var perfekt. Den udkom i samme uge som pr�sidentvalget og ramte dermed midt ned i en opm�rksomhed omkring Rusland, som n�ppe er set magen til siden den kolde krig. Samtidigt er bogen sikret mod den umiddelbare for�ldelse, derved at Dalg�rd g�r ud fra, at Putin vinder pr�sidentvalget. Det havde han jo ret i.

I bogen beskriver Dalg�rd de tre pr�sidenter, Rusland har haft siden Sovjetunionens sammenbrud. Fra Boris Jeltsin, som han kalder en h�rd negl med hjertet p� det rette sted, over den liberale Dimitrij Medvedev, som trods alt fik sat en moderniseringsproces i gang, og til ham, som nok har haft den st�rste betydning for det moderne Rusland, men som for mange stadig er et mysterium, Ruslands anden og fjerde pr�sident, Vladimir Putin.

Det er ikke Dalg�rds fokus at beskrive manden bag magten, som den erfarne journalist vist heller aldrig har interviewet. Bogen handler prim�rt om politikeren Putin og det system, han dels er et produkt af, dels har v�ret med til at skabe.

Jeltsin banede vejen
En af bogens afg�rende kvaliteter er, at Dalg�rd s�tter de seneste 20 �rs politiske og samfundsm�ssige udvikling i perspektiv. Vel at m�rke i et russisk perspektiv. I mods�tning til mange andre kommentatorer og journalister falder Dalg�rd dermed ikke i f�lden med at perspektivere Rusland i forhold til Vesten. Det kommer der sj�ldent noget godt ud af.

Forfatteren tager os med tilbage til august 1991, da en komite af gammelkommunister, KGB-folk og generaler fors�gte at afs�tte Gorbatjov og stoppe Jeltsin. Gorbatjov blev sendt i eksil, mens Jeltsin og demokraterne forskansede sig i parlamentsbygningen i Moskva. Dalg�rd oplevede, hvordan flere hundredtusinder af moskovitter samledes og satte livet p� spil i et fors�g p� at beskytte demokratibev�gelsen i Rusland � if�lge forfatteren selv, en af de mest r�rende begivenheder i hans liv. Det h�rdt tilk�mpede demokrati. Hvorfor skulle de s�tte det over styr med en mand som Putin?

Russerne kunne under Jeltsin rejse, hvorhen de ville. De kunne kritisere magthaverne uden at blive arresteret. Og svindlere kunne tilrane sig ufattelige v�rdier, og der var ingen lovgivning eller st�rk statsmagt til at forhindre det. Jeltsin arvede Sovjetunionens �konomiske kaos og iv�rksatte en chokterapi, som p� den ene side bragte en aldrig tidligere eksisterende frihed, men som p� den anden side ogs� bet�d, at mange russere havde endog rigtig sv�rt ved at klare dagen og vejen.

Den �konomiske nedsmeltning gjorde Jeltsin voldsomt upopul�r i befolkningen. Han kom aldrig tilbage f�r han d�de i 2007. Alligevel bem�rker Dalg�rd, at han har f�et en ren�ssance i 2011, hvor b�de Medvedev og Putin har v�ret fremme med ros til den tidligere pr�sident. Uden ham havde fremtiden tegnet sig anderledes for Rusland var deres budskab.

Befolkning under afvikling
Den demografiske udvikling � eller n�rmere afvikling � som Rusland har oplevet siden systemskiftet i 1991 er et andet perspektiv, som Dalg�rd tr�kker frem for at forklare de udfordringer, det moderne Rusland st�r over for. Siden begyndelsen af 1990'erne er befolkningen faldet fra 148 millioner til ca. 143 millioner i dag. Den officielle russiske statistik, Rosstat, siger, at befolkningstallet i 2030 vil v�re faldet yderligere til 128 millioner. Russerne, is�r m�ndene, d�r alt for tidligt, og de russiske familier og kvinder vil ikke have b�rn af frygt for den �konomiske byrde og p� grund af katastrofal boligmangel. En tysk analyse prognoserer, at befolkningen vil v�re nede p� 116 millioner i 2050. Ikke meget for verdens st�rste land.

B�de Putin og Medvedev har brugt enorme summer p� at rette op p� det demografiske problem. Indtil videre uden stor effekt. Det skyldes m�ske, at pengene havner i de forkerte lommer?

Dalg�rd har talt med en �konomiprofessor, som fort�ller, at Rusland i l�bet af de seneste 20 �r er blevet plyndret for et bel�b, der svarer til ti �rs statsbudget. Putin slog h�rdt ned p� den tidligere leder af olieselskabet Yukos, Mikhail Khodorkovskij, som i dag afsoner en dom p� 14 �rs f�ngsel, men professoren mener, at 3 ud 4 russiske ledere st�r til mellem fem og ti �rs f�ngsel.

Kontrol er bedst
Hvordan styrer man s�dan et land? Kan det overhovedet styres? Ingen tvivl om, at Putin har styret Rusland med h�rdere h�nd end b�de Jeltsin og Medvedev, som Dalg�rd betegner som en svag pr�sident med gode intentioner. Putin har p� flere omr�der rullet demokratiseringen, som foregik under Jeltsin tilbage, bl.a. i forbindelse med afskaffelsen af guven�rvalgene. Samtidigt afviser Dalg�rd, at Putin skulle v�re en anti-demokrat.

Putin har selv betegnet den franske general de Gaulle som et af sine politiske forbilleder, og mange iagttagere deler desuden den opfattelse, at Putin og de Gaulle i hver deres tid har v�ret udsat for de samme udfordringer. Den autorit�re franske general og siden pr�sident fik, efter den �del�ggende Anden Verdenskrig og det franske imperiums opl�sning, skabt et europ�isk demokrati i Frankrig. P� samme m�de er Putin og Medvedev ved at rydde op efter Sovjetunionens nederlag i Den Kolde Krig og det efterf�lgende sammenbrud af imperiet.

Dalg�rds konklusion er alts� pro Putin, som han mener har v�ret med til at forvandle Rusland �fra et gr�t og trist fin�r- og betonland med evig varemangel og med lige s� gr� og triste borgere til et eksplosivt blomstrende land med et mylder af liv, aktivitet og farver.�

Her t�nker Dalg�rd formentlig p� den hastigt voksende middelklasse, som er opst�et under Putin. Sp�rgsm�let, som Dalg�rd ogs� stiller sig, men ikke svarer direkte p�, er, hvorn�r denne klasse vil kr�ve sin ret til �gte demokrati.

Sprogligt er bogen lige ud ad landevejen. Dalg�rd skriver pr�cist og uden mange dikkedarer. Af og til kan man som l�ser savne lidt spr�l. P� den anden side er bogen letl�st og oplysende � og absolut anbefalelsesv�rdig.

J�dekongen

Fri, 30 Mar 2012 21:36:00 +0200

Steve-Sem Sandberg: De fattige i Lodz. 661 sider. Oversat fra svensk af Niels Lyngs�. Gyldendal. 349 kr.
Holocaust har til alle tider skubbet vores moral ud hvor den ikke kan bunde, og i den polske Lodz-ghetto har Steve Sem-Sandberg fundet en bundl�s problemstilling at spinde sin dokumentariske roman omkring Lodz-ghettoen eksisterede fra starten af 1940, hvor nazisterne m�tte erkende, at de ikke sofort kunne �evakuere� alle de omkring 320.000 j�der, der boede i Lodz frem til august 1944, hvor de sidste 30-40.000 j�der blev deporteret. I takt med deportationerne til Chelmno og Auschwitz kom mange j�der fra resten af Europa til ghettoen, hvilket gjorde den til enhver tid overfyldt. Ghettoen leverede krigsvigtige forsyninger af uniformer og krigsmateriel til nazisterne og var den sidste ghetto i Polen, der blev opl�st, ligesom det var den eneste, der ikke blev direkte kontrolleret af SS. Til geng�ld var ghettoen mere tillukket end de andre, indsmugling var sv�rere, og f�devarerationer knappere. Som i Hertha M�llers Atemschaukel (dansk: Alt hvad jeg har, b�rer jeg hos mig) inkarneres sulten ogs� her af hungerenglen. B�rnene spiser af gr�sset, og der er groteske typer som �Maven�, der samler p� d�de for at indkassere deres rationer. Mordechai Chaim Rumkowski
Bogens hovedperson er ogs� ghettoens omdrejningspunkt, samt en af de mest kontroversielle skikkelser under Holocaust overhovedet: Formanden Mordechai Chaim Rumkowski. F�r krigen mistede han sin hustru til sygdom uden at �gteskabet havde b�ret frugt. Han blev forsikringsagent, men kaldtes Hr. D�d, fordi han ingen midler skyede, n�r han skulle s�lge en forsikring. Han sagde til en farvehandler, der afslog en forsikring, at denne ville falde d�d om, og ganske rigtig gjorde farvehandleren dagen efter s�. Rumkowksi var ogs� en snobbet society-str�ber, men alle undgik ham, og tr�gheden satte langsomt ind, indtil han tog en for�ldrel�s pige til sig og fandt sit nye kald: som m�cen for for�ldrel�se b�rn. Denne forhistorie gentager sig i ghettoen, hvor Rumkowski vitterligt bliver herre over liv og d�d og endelig f�r den underdanige taknemmelighed, han higer efter. Det er historien om opkomlingen, der �nsker respekt og accept af sin person, men ender med at tage til takke med underkastelse. Kritiske r�ster kommer p� deportationslisterne, og hurtigt bliver man som l�ser forment adgang til et udenforst�ende billede af Rumkowski. Da han til geng�ld som den eneste f�r lov til at forlade ghettoen og bes�ge j�der�det i Warszawa, er det en t�r dom, de f�lder over ham. En af dem kalder ham slet og ret �ufattelig dum, anstrengende; n�venyttig og farlig�, men nu var ghettoerne ogs� hinandens mods�tninger, udtrykt gennem deres tillid eller mangel p� samme til nazisternes l�fter om n�de. Arbejde vil g�re os fri
Rumkowski tager det nazistiske slogan �Arbeit macht frei� ganske bogstaveligt og f�r alle i ghettoen til at arbejde for deres liv. Som den danske regering under bes�ttelsen, men p� meget d�rligere betingelser, tror han p�, at kun ubetinget samarbejde med nazisterne kan redde ghettoen. Da Heinrich Himmler bes�ger ghettoen i juni 1941, falder f�lgende ordveksling mellem ham og Rumkowski: �- Hvad g�r De s� med deres folk, hr. Rumkowski?
- Med mit folk bygger jeg en arbejderby, hr. Reichsf�hrer.
- Men dette er ikke nogen arbejderby � dette er en ghetto!
- Dette er en arbejderby, hr. Reichsf�hrer og vi agter at blive ved med at arbejde, s� l�nge De har krav til os.� B�rnek�rlighed
Som nazisterne b�rer Rumkowski rundt p� cyanidtabletter, men til forskel fra dem, �t�nker han aldrig p�, hvordan det ville v�re selv at tage tabletterne. I stedet ser han sig selv r�re to af dem ud i Reginas [hans kone] te�. Det groteske er dog, at det ikke kun bliver ved tanken, men bliver den direkte anledning til, at han adopterer den s�n, �gteskabet ikke kunne bringe ham. Han bes�ger sit b�rnehjem, blander cyanidtabletterne med sukkerpiller, smider dem op i luften, og da kun et barn t�r l�be efter pillerne, bliver det barnet, han kaster sin k�rlighed p�. �ndeligt s�vel som k�deligt! Denne opf�rsel ligger kort f�r bogens nok mest ber�mte begivenhed, udleveringen af 20.000 b�rn, gamle og syge fra ghettoen, som Rumkowski d. 3. september 1942 beordres til at gennemf�re, hvilket han g�r med talen �Giv mig jeres b�rn �!� der retorisk set er grusomt fremragende og konkret indkapsler Lodz-ghettoens moralske problem: Skal man udlevere sine svageste for at bevare h�bet om at redde sine st�rkeste? Eller som Rumkowski siger: �Jeg m�tte amputere armene for at redde kroppen.� Hvordan d�mme j�den, der redder og dr�ber sit folk?
Bogen b�r l�ses af enhver, der nogensinde har villet en moralsk konfrontation, for det bliver ikke mere problematisk end at d�mme en mand, der p� den ene side tyranniserer, ydmyger og udnytter (helt ud til seksuelt misbrug) sit eget folk og p� den anden side holder dem i live i op til to �r l�ngere end alle andre ghettoer. I �rene 1943 og 1944 regnede alle, Stalin m�ske undtaget, med, at Den r�de h�r hurtigt ville v�re i Berlin, men ogs� for Lodz-ghettoen lod befrielsen vente p� sig, selvom sovjetstyrkerne stod under 100 kilometer v�k. Kommer man problematikken n�rmere ved at bev�ge sig 200 kilometer sydp�? D�r blev j�der i de samme �r tvunget til at arbejde i Auschwitz� gaskamre, som dokumenteret i Gideon Greifs bog �Vi gr�d uden t�rer�, og umiddelbart kan man sp�rge, om Rumkowski i forhold til dem ikke havde et valg? Sonderkommandoerne i Auschwitz vidste, at de ville blive dr�bt f�r eller siden, derfor valgte de at fremskynde deres opr�r. I Warszawa-ghettoen valgte de ogs� at g�re opr�r, men f�lles for dem var, at det f�rst lykkedes for dem at mobilisere en kampvilje, da de havde sikker viden om deres forest�ende likvidering. Rumkowski var sikker p�, at ghettoen ville vise sig uundv�rlig for den nazistiske krigsindsats, hvad den nok ogs� var, men die Endl�sung der Judenfrage var som bekendt vigtigere for Hitler og Himmler end krigens udfald. Og p� den anden side igen sidder man efter endt l�sning ikke tilbage med f�lelsen af, at Rumkowski var parat til at bringe personlige ofre for sine j�der. Eftertidens materiale
Den aktuelle Holocaust-forskning har vist en �get interesse for gerningsm�ndene, og man b�r ogs� her kunne sp�rge til Rumkowskis rolle. Eller mere pr�cist, den Rumkoski, Sem-Sandberg pr�senterer os for, som aldrig vil kunne finde endeligt bel�g, men retf�rdigvis kun kan v�re en gisning fra hans side. Vera er datteren i en af de familier, vi f�lger og ser opl�se sig, liges� hurtigt som de pr�senteres, men hendes sk�bne bliver ogs� til en historie om bogens tilblivelse, da hun bliver ansat i ghettoforvaltningens hemmelige arkiv, hvor hun kommer til at leve i et lille k�lderrum med hemmelig radio og alle de former for tryksager, som de kan finde og gemme. I dem begynder hun at sprede sine notater, som siden blev en del af det materiale, eftertiden og Sem-Sandberg havde til deres r�dighed. Hvor t�t vi kommer p� denne �j�dekonge� er s�dan set underordnet i forhold til bogens form�l, alene omst�ndighederne i hele ghettoen, som nok er den egentlige hovedperson, er en totalorkestrering af de udryddelsesmekanikker, der drev mennesker ud over deres egen afgrund og af de undtagelser, der p� trods af alt fandt en egen v�rdighed i deres d�d.

Stemmer fra Europas d�dsb�lte

Sun, 04 Mar 2012 15:55:00 +0100

Bloodlands � Europa mellem Hitler og Stalin: Timothy Snyder. 556 sider. Oversat af Peter D�rrfeld. Jyllands Postens Forlag. Pris 400 kr. Anmeldt af Jens Geisler. 'Bloodlands', eller Blodlande, kalder historikeren Timothy Snyder Polen, Baltikum, Hviderusland, Ukraine og Ruslands vestligste kant. Stalin og Hitler stod her bag omfattende terror, hunger, etnisk udrensning og udryddelse fra starten af 1930�erne til 1945. Snyders fokus minder om 'Krig i Europa', hvori Norman Davies ved tal og beregninger p�viser, at fort�llingen om 2. Verdenskrig er ekstremt vest-orienteret. Snyder udvider tidsrammen, begyndende med en n�rmest apokalyptisk katastrofe i Ukraine i 1933, og �nsker at give stemme til de millioner af mennesker, der l�nge inden verdenskrigens start m�tte lide i �steuropa. Mens Hitlers udryddelsesmaskineri langsomt kom op i gear havde Stalins allerede k�rt sig varm. Hungersn�den, der indleder den kronologiske gennemgang af katastroferne, i Ukraine i 1933 efterf�lges af Den Store Terror i �rene 1937-38, herunder forf�lgelsen af ukrainere og det polske mindretal i Ukraine og til dels Hviderusland, og Hitlers og Stalins f�lles brutale bes�ttelsespolitik i Polen. 2. Verdenskrigs uh�mmede antipartisankrig, kulminerende med nedk�mpelsen af opstanden i Warszawa i 1944, og Holocaust og behandlingen af millioner af sovjetiske krigsfanger inddrages naturligvis ogs�. Og som om denne d�dedans ikke er nok ber�rer Snyder tillige planerne om det endnu st�rre folkedrab mod de slaviske folk som nazisterne planlagde efter en sejr p� �stfronten. Klart lys over galskaben
Med behandlingen af de ideologiske projekter, der reducerede millioner af mennesker til tal, lykkes det Snyder at g�re den vanvittige logik bag fx. d�dskvoterne for de, der skulle tilintetg�res udelukkende for hvem/hvad de var (b�nder, ukrainere, polakker, j�der..), bem�rkelsesv�rdigt klar. Den enorme m�ngde ofre befrier Snyder p� eminent vis fra anonymiteten, g�r dem til mennesker, ved i h�j grad at kombinere den historiske gennemgang med breve og beretninger fra ofrene. Med j�vne ord, men somme tider ogs� stilf�rdigt poetisk, kaster de lys over livet under terroren. Med gru kan man l�se hvad ukrainerne mente n�r de talte om 'knopperne i det socialistiske for�r'.. Snyder gennemg�r ikke blot de historiske begivenheder, men diskuterer ogs� forskellene p� regimernes undertrykkelsesmidler og bagvedliggende intentioner. Det kan v�re lidt sv�rt at holde rede p� de forholdsvis ordrige sammenligninger og diskussioner, men kompetent og interessant er det. Som ogs� Davies behandler Snyder s�rligt Polens tunge sk�bne, svigtet af Vesten, og bl.a. tvunget til at acceptere Stalins l�gnagtige version af massakren ved Katyn, Og pinagtigt klemt inde mellem den tyske undertrykkelse og den forventede kommende sovjetiske bes�ttelse. Som en polsk soldat fra hjemmeh�ren sagde; "Vi venter af dig, r�de pest, at du befri'r os fra den sorte d�d". Skr�k og gru en masse
Citater, anekdoter, og personlige vidnesbyrd, fra George Orwell, den russiske journalist og digter Vasilij Grossmann, officerer, p�r�rende samt talrige andre, er afg�rende for at menneskeligg�re - men bestemt ikke at lette - den uhyggelige fort�lling, der kan v�re sv�r at h�ndtere. De mange, og somme tider yderst detaljerede og forf�rdelige beretninger om forf�lgelse, maskinel aflivning, sult og kannibalisme, side op - side ned, er skr�kkelig l�sning. Men, at bogen rykker i �n og bev�ger sindet m� n�dvendigvis v�re en betragtelig styrke. Hertil m� ogs� regnes Snyders udm�rkede beskrivelse af det paranoide og byzantinske stalinistiske system, hvor 'sandhed' og 'l�gn' var flygtige, relative normer, alt efter skiftende politiske behov. Bogens alternative vinkling bringer mange interessante oplysninger frem, stort som sm�t, som ellers er ret ukendte, fra amerikanske Studebaker-lastbilers muligg�relse af Stalins tvangsforflytninger af hele folkeslag til Polens betydende rolle for Stalins sikkerheds- og udenrigspolitik forud for 2. Verdenskrig, og tr�dene tilbage til 1.Verdenskrig. Ogs� ukrainske og polske nationalisters nederlag-og-alligevel-sejr i de etnisk rene, kommunistiske stater i �steuropa efter 1945, og at antisemitismen levede videre i bedste velg�ende efter nazismens nederlag, da 'det j�diske' ogs� passede rigtigt d�rligt ind i samme "rene" stater, kan fremh�ves. At Ukraine n�rmest er et europ�isk 'Ground-Zero', ramt af endnu en sultkatastrofe i 1946-47, vil nok ogs� overraske mange. Selv synet p� de n�rmest ikoniske KZ-lejre udfordres og �ndres. �t kontinent � to verdener
Den samlede betragtning af blodlandene har den markante styrke, at bevidstheden om at europ�erne l�nge inden Den Kolde Krig levede i vidt forskellige verdener, under vidt forskellige livsvilk�r, kun kan �ges betragteligt. I Vest herskede �konomisk krise i 1930'erne, javel, men fred, mens �st blev v�det i blod ved n�sten uoph�rlige b�lger af sult og forf�lgelser, uset i Vest; Europas 'm�rke hjerte' (jf. den polskf�dte Joseph Conrads roman) l� afgjort i �steuropa. I forl�ngelse af dette kan det undre lidt, at Lenins krigskommunisme, efterf�lgende sultkatastrofe og �vrige massevold under den russiske borgerkrig ikke ogs� inddrages, men passende ydmygt erkender Snyder da ogs�, at den valgte afgr�nsning kan diskuteres. Snyder, ekspert i �steuropa og Holocaust, bidrager p� fornem vis med sin ekspertise til med 'Bloodlands�, at etablere en balance i fort�llingen om Europas historie. Den bev�gende og provokerende historiske indsigt b�r l�ses af enhver med interesse for vores kontinents hele historie. At de mange millioner ofre endelig f�r opm�rksomhed betyder ogs�, at en vis historisk retf�rdighed sker fyldest, selvom deres grave i tall�se gr�fter, skove, og marker aldrig vil blive markeret. Tung l�sning, men lige s� v�gtig i erindringsm�ssig forstand.

Strandet p� et nedslidt badehotel

Sun, 26 Feb 2012 19:25:00 +0100

ANMELDELSE | Alen Meskovic: Ukulele Jam. Gyldendal 396 sider. 299 kr. Anmeldt af Rikke Elisabeth Frederiksen. I 1992 flygter Miki med sine for�ldre fra krigen i Bosnien. En varm sommerdag ankommer de til Kroatien hvor et slidt, nedlagt badehotel fungerer som flygtningelejr. Hotellet kommer til at danne rammerne for familiens alt andet end ferielignende hverdag de f�lgende �r. Her lever de, sammen med andre flygtninge fra den jugoslaviske borgerkrig, en spartansk tilv�relse ned til Adriaterhavets sk�nne badestrande � hvor deres begr�nsede tilv�relse kontrasteres af de mange turister, der nyder solen, havet � og kommer og g�r som �rstiderne. Med i bagagen har Miki en smule t�j og en r�kke kassetteb�nd, pakket ned i skyndingen, samt en r�kke st�rke oplevelser, han helst ikke �bner op for. Tilbage i Bosnien er Mikis elskede storebror og forbillede; Neno. Familien ved ikke om Neno er d�d eller i arbejdslejr, et element der fylder meget i f�rste del af romanen, men som efterlades til fordel for beskrivelser af Mikis hverdag. Musikken som selvopretholdelse
Mens Mikis for�ldre burer sig inde p� familiens 14 m2 v�relse - hvor de dr�mmer om fred og tilbagevendelse til det gamle liv, deres f�dreland og det hjem de har bygget op igennem �rene i Bosnien - skaber Miki sig en ungdomstilv�relse i Kroatien. Musikken er det b�rende element igennem romanen. Via sin k�rlighed til musikken s�ger Miki selvopretholdelsen og musikken bliver hans indgangsvinkel til nye venskaber i den usikre og besv�rede tilv�relse i flygtningelejren og det fremmede land. Flygtningetilv�relsen og ungdomslivet
Miki navigerer i sp�ndingsfeltet mellem at v�re flygtning med f� muligheder, og identiteten som cool teenager, med den rigtige stil, de rigtige venner og de rigtige steder at g� i byen. P� trods af forskellige begr�nsninger og krigen, der konstant lurer i baggrunden, form�r Miki at skabe en ungdomstilv�relse, hvor han uddanner sig, scorer piger, lytter til musik og dyrker sit look. Samtidig hermed dr�mmer han om den forsvundne storebror og mulighedernes land Sverige, der er tiltr�kkende ikke mindst p� grund af de gratis musikbiblioteker. Ungdomsroman p� godt og ondt
Ukulele jam beskriver en ung mands tilv�relse og dannelse i en tid pr�get af krig, usikkerhed og omskiftelighed. Romanens dobbelte tema beskriver fint hvordan ungdommen form�r at skabe og opretholde en tilv�relse under h�bl�se og triste omst�ndigheder. Me�kovic l�gger ud med en interessant og sp�ndingsopbyggende afveksling mellem Mikis nutid og fortid, med referencer til krigen p� Balkan i starten af 1990erne. Disse aspekter tr�der hurtigt i baggrunden til fordel for detaljerede beskrivelser af Mikis ungdomstilv�relse. Dette skifte er p� den ene side med til at understrege den udvikling Miki genneml�ber p� de par �r han bor i flygtningelejren. P� den anden side er det elementer, der kommer til at fremst� ubehandlede og som l�ser kommer jeg til at savne en opf�lgning p� flere af de aspekter, der er lagt op til i begyndelsen af romanen. Ukulele jam er velskrevet og trov�rdig mod en teenagers tanker, f�lelser og formuleringer, men oversv�mmes alts� hurtigt af de mange og lange passager om byture, scoringer, t�jvalg og musikoplevelser. Det er temaer, der er behandlet mange gange f�r, og Ukulele jam bliver derfor p� mange m�der endnu en ungdoms roman, der ikke til fulde udnytter den ellers relevante og meget interessante rammes�tning, den tager udgangspunkt i. Delvist selvbiografisk
Alen Me�kovic er f�dt i Bosnien i 1977. I 1992 flygtede han med sin familie til Kroatien. Her boede han to �r i en flygtningelejr. I 1994 ankom Me�kovic til Danmark, hvor han i en �rr�kke har arbejdet som journalist og overs�tter. Me�kovic har ligeledes v�ret medredakt�r p� det dansk-bosniske litteraturtidsskrift �Poet�. Me�kovic debuterede med den anmelderroste digtsamling �F�rste gang tilbage� i 2009. �Ukulele-jam�, der udkom den 29. september 2011, er hans f�rste roman. Der er tale om en delvis selvbiografi med den unge Miki i hovedrollen.