Seneste fra Magasinet r�ST

St�rk genoplivelse af Stalingrad

Fri, 18 May 2012 09:06:00 +0200

Man beh�ver ikke at have h�rt meget om anden verdenskrig 1940-45 for at vide, at slaget om Stalingrad var et af krigens helt store og afg�rende slag. I den britiske historikers Antony Beevors udgave f�r man fantastisk udbytte af historien om slaget til trods for, at der ikke er meget nyt at fort�lle.

Ondt og f�ngslende
Stalingrad indledes med, at Beevor, samtidigt med den tyske h�rs fremrykning, i Sovjetunionen 1941, ret beset begiver sig ud i et sidespring i forhold til emnet �Stalingrad� og kritisk ser p� h�rens laden h�nt om pr�jsisk tradition og professionalisme, da den kaster sig ud i massive overtr�delser af konventionerne for krigsf�relse. Indtrykket af en generel opbakning til en racistisk krig tr�der overbevisende frem.

I opl�bet til selve slaget tager historien fart og f�r mere fokus. I forlandet til og i selve Stalingrad m�der vi bl.a. sovjetiske fabrikskvinder, hoppet i de spritnye kampvogne de nylig har produceret, den vege stabsofficer Paulus - senere chef for 6. arm� i Stalingrad � d�dskongen fra Gumrak, og en lille myriade af kampens andre markante deltagere, hvis rystende og r�rende historier er medtaget i s� stort et omfang, at historien reelt fort�lles af dem, kun knyttet sammen af Beevors f�nomenale blik for de overordnede forhold.

Storsl�et t�belighed
Skiftevis befinder vi os p� tyske officerers og meniges side, der f�lger Hitlers beslutninger, pr�get af realitetsforn�gtelse og arrogance, og hos de sovjetiske menige og officerer p� den anden side af fronten, hvor kompetente officerer modsat f�r st�rre r�derum af Stalin. Springene mellem frontsider og kommandoniveauer udf�res elegant, og situationen indkredses p� fascinerende vis ved beskrivelser af naturen � den uendelige gr�ssteppe, den kvidrende fuglesang, det af tanks ophvirvlede st�v � hvilket giver fort�llingen en storsl�et, episk stemning. Og bestemt ogs� et sk�r af t�belig menneskelig tumlen rundt i naturens sk�nhed.

Det oph�jede st�r dog ikke i vejen for en indg�ende fort�lling om selve byslaget, hvor Beevor giver et f�rsteklasses indtryk af b�de tro, tvivl og h�b blandt soldaterne og officererne p� begge frontsider, pr�get af m�ngder af d�d, sult og sygdomme, der ligeledes beskrives t�t. Dog uden at det truer med at vende maven ud p� l�seren. Vi f�lger von Richthofens fly pulverisere Stalingrad, hvorefter tropperne med m�je og besv�r k�mper sig ind i byen og fanges i intense kampe fra hus til hus og rum til rum i det centrale Stalingrad. Tjuikov, den h�rdf�re sovjetiske general i byen, installerer en morderisk disciplin blandt de ellers rystede sovjetiske soldater, mens von Paulus lydigt f�lger Hitlers instrukser til undergangen.

Formidabelt v�rk
Det fornemme overblik, den t�tte menneskelige vinkel p� de k�mpende soldater, og de stemningsfulde naturbeskrivelser betyder, at fort�llingen er let tilg�ngelig og f�ngende, trods det tunge og omfangsrige emne. Stalingrad er et yderst kompetent, stemningsfuldt og meget levende indblik i det gigantiske maskineri, der, f�rt af storhedsvanvid, ledte millioner af m�nd og kvinder til at k�mpe, lide og d� for en i grunden uv�sentlig by p� gr�nsen af det europ�iske Rusland.

Satans pr�velser p� estisk

Wed, 16 May 2012 07:25:00 +0200

Mellemkrigstidens estiske litteratur f�r normalt ikke meget opm�rksomhed her til lands, men Anton Tammsaares (1876-1940) genfort�lling af Biblens historie om den stakkels Job, der bliver skiftet ud med Satan, placeret i 30�ernes Estland og udsat for alskens ulykker, er en undtagelse v�rd.
The Misadventures of the New Satan har ligesom Jobs Bog en prolog, hvor Satan kommer op til apostlen Peter for at hente sit s�dvanlige kuld sj�le, men Gud er begyndt at tvivle s� st�rkt p� sit eget v�rk, at han er parat til at opgive hele menneskeheden. Peter docerer arrogant til Satan, hvordan Herren har indset at mennesket ikke er i stand til at leve retskaffent og ved en s�lsom, men alligevel indlysende logik er det kun ham der driver mest profit af menneskets ford�rv, som der kan omg�re dets d�dsdom. Satan m� bide sit eget v�sen i sig og leve et retskaffent liv som menneske, hvis han vil have flere sj�le til sit helvede. Satan bliver til J�rka
J�rka ankommer til en lille ud�rk af en fjerntliggende egn i Estland med sin f�rste kone Lisete. De finder en gammel forladt g�rd, der i denne engelske overs�ttelse f�r navnet �The Pit�. Og J�rka holder mere af navnet �than anything else�, hvad der f�r de sparsomme naboer til at konkludere, at parret m�ske er de helt rette til dette hul i jorden. Her kan Satan begynde at arbejde maksimalt for et minimalt udkomme, stadig v�re taknemmelig for det og ellers ikke forholde sig til nogen verdens ting p� denne ham fremmede jord. Ved at blive til J�rka er Satan reduceret til et uopslideligt �sel hvis hyppigste kommentar er: �I guess so� og som mest synes at betragte denne sk�bne som en kedelig arbejdsweekend i et uendeligt liv. Den gentagne uretf�rdighed, som s�rligt egnens driftige spekulant �Cunning Ants� ud�ver p� J�rka, har b�de klassiske og komiske tr�k af bibelske lidelseshistorier. Han s�tter med det samme J�rka i g�ld, hvilket dog selv en nybagt konfirmand ville kunne klare, og J�rkas koner og b�rn d�r eller flygter fra dette hul i skoven. Det ender han heller ikke med at eje, og i det hele taget er J�rkas liv en nedadg�ende kurve, der bliver for forudsigelig og uden dramatik eller overraskelser. En f�m�lt Dostojevskij
Nu er det selvf�lgelig en komedie, og indlevelse er ikke et krav. I bogens bedste passager svarer J�rka overraskende beredvilligt p� pr�stens sp�rgsm�l om hans ikke-jordiske liv. I starten giver pr�sten ham af medlidenhed ret, men med tiden begynder han selv at tro p� det, ligeledes g�r Ants, som ikke ved, hvorvidt det er en god eller d�rlig gerning at snyde Satan. Deres tro vakler overfor J�rkas absolutte vished, og som disciple, der kommer til en profet, sp�rger de to igen og igen J�rka, hvorfor han �nsker frelse. Svaret opsummerer bogens grundl�ggende paradoks: �To keep hell going.� Denne leg med troens ambivalens g�r Tammsaares bog v�rd at l�se, men dens andet problem er det engelske sprog, n�rv�rende udgave er skrevet i. Der er en del sl�fejl, ord der er udeladt eller gentaget, og nogen steder er det oven i k�bet meningsforstyrrende. Der er ansatser til groteske scenarier om, hvorvidt horn i panden er lovende for unge drengeb�rn, og de religi�se diskussioner kommer af den samme muld som Dostojevskij, men vil man l�se de koncepter for fuld udbl�sning, anbefaler jeg den samtidige Mesteren og Margarita af Mikhail Bulgakov. Skulle man have mod p� en estisk teaterops�tning af bogen, kan den ses her: http://etv.err.ee/arhiiv.php?kullafond_id=91

Serbiens dobbeltspil i Bosnien-Hercegovina

Tue, 15 May 2012 12:08:00 +0200

ANALYSE | Det er i �r 20 �r siden krigen i Bosnien-Hercegovina br�d ud. Jesper Lindholm har set p� hvorledes Serbiens relationer til Bosnien har udviklet sig i denne periode. Beograds rolle er spaltet. Her 20 �r efter krigen br�d ud i Bosnien-Hercegovina, synes det v�re p� sin plads at g�re status over, hvordan det g�r med forsoningsprocessen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, samt hvorledes relationerne mellem de to lande har udviklet sig helt frem til i dag. Mens de to nabolande er uenige i forhold til, om krigen i Bosnien var en konventionel krig eller en borgerkrig, er der ligeledes divergerende opfattelser af, hvilken rolle Slobodan Milosevic og styret i Beograd reelt spillede under den blodige konflikt, som kostede over 100.000 menneskeliv og sendte millioner af bosniere p� flugt. 2010 var p� mange m�der et skels�ttende �r, og muligvis en indikation p� en opt�ning af det i$skolde forhold mellem de to nabolande p� Vestbalkan, Serbien og Bosnien-Hercegovina. Det var nemlig �ret, hvor det serbiske parlament vedtog den s�kaldte Srebrenica-resolution, der ford�mte massakren p� mere end 7000 bosniakkiske drenge og m�nd. Dog udelod man at omtale h�ndelsen som et folkemord. 2010 var ogs� �ret, hvor den tidligere bosniske premiereminister og fredsforhandler under Dayton Fredsaftalen, bosniakken Haris Silajdzic, for f�rste gang i 20 �r satte sine ben p� serbisk jord i forbindelse med et statsbes�g i Beograd og �ret efter blev den sidste store krigsforbryder fra krigen i Bosnien Ratko Mladic p�grebet i Beograd. Men hvad kan vi egentlig l�gge i de seneste begivenheder udover en symbolsk tiln�rmelse mellem Beograd og Sarajevo? Og hvordan ser perspektiverne ud for fremtiden? Det er d�t denne artikel vil fors�ge at belyse. F�rst er der dog et behov for at g� lidt historisk til v�rks for at fremme forst�elsen af, hvorfor der i �rtier, p� trods af Dayton-aftalen, har v�ret gensidig mistro og d�monisering mellem Bosnien og Serbien.

Krigen i Bosnien-Hercegovina
P� t�rsklen til krigsudbruddet i Bosnien i 1992 bekendtgjorde den dav�rende serbiske pr�sident, Slobodan Milosevic, over for vestlige medier, at �we are not supporting any military action in Bosnia-Herzegovina and we are not provoking or supporting hostilies�. If�lge Milosevic var konflikten i Bosnien en borgerkrig, hvorfor Serbien derfor ikke kunne drages til ansvar for blodsudgydelserne. Efterf�lgende har Den Internationale Domstol dog fastsl�et, at krigen i Bosnien-Hercegovina var en konventionel international konflikt, der involverede flere nationer, herunder Serbien. I forbindelse med retsagen mod Slobodan Milosevic ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal, ogs� kaldet ICTY, blev offentligheden pr�senteret for adskillige beviser, der p�viste at regeringen i Beograd p� flere forskellige niveauer havde en signifikant indflydelse p� den v�bnede konflikt i nabolandet, trods det faktum, at Serbien officielt trak sig ud af krigen i Bosnien i forsommeren 1992. Kort tid efter at et flertal i det bosniske parlament havde vedtaget, at Bosnien-Hercegovina skulle l�srives fra Jugoslavien, valgte de bosnisk-serbiske medlemmer, hovedsageligt SDS-partimedlemmer, at forlade parlamentet i Sarajevo. I stedet udr�bte de nationalistiske politikere deres egen selvst�ndige republik: Republika Srpska (RS). Serberne oprettede deres administrative og milit�re hovedkvarter i skisportsbyen, Pale � et milit�rstrategisk vigtigt punkt i forhold til den bosnisk-serbiske belejring af Sarajevo. Den bosnisk-serbiske entitet var en realitet allerede f�r, at beslutningen om Bosnien-Hercegovinas uafh�ngighedserkl�ring var blevet sendt til folkeafstemning. Kort efter br�d krigen ud. Fra Beograd var der t�t kontakt til Pale, og pr�sidenten for den nye bosnisk-serbiske republik, Radovan Karadzic. Den jugoslaviske forbundsh�r, JNA, som gradvist var blevet mere og mere serbisk domineret, k�mpede i begyndelsen af krigen side om side med de bosnisk-serbiske styrker og diverse paramilit�re grupperinger, der havde krydset gr�nsen fra Serbien. Blandt disse var de berygtede �Tigre� under ledelse af Zeljko Raznatovic, bedre kendt som Arkan, og de s�kaldte �Sesejlvici� eller �Sesejls Chetnikker� om man vil, som den nu krigsforbryderanklagede serbiske ultranationalist, Vojislav Sesejl, stod i spidsen for. If�lge Sesejl selv blev de paramilit�re grupper fra Serbien ikke beordret, men �bedt� af Milosevic-styret om at drage til Bosnien-Hercegovina, som et led i krigsf�relsen og for at skr�mme og uddrive ikke-serbere fra omr�der, der var t�t placeret p� gr�nsen til �moderlandet� Serbien. Hos styret i Beograd ville man for alt i verden undg� at blive anset som en aggressor i krigen i nabolandet, hvorfor man i stedet for �ben st�tte, st�ttede Republika Srpska �konomisk, blandt andet ved at udbetale l�nninger til de bosnisk-serbiske milit�re styrker og v�re garant for v�benleverancer. Ydermere foregik der i krigens f�rste m�neder en forflytning af serbiske JNA-soldater, som i stedet bidrog til etableringen af den bosnisk-serbiske h�r, VRS, der var under ledelse af h�rchef Ratko Mladic. Endnu v�rre var det, at et legitimt statsoverhovede angiveligt indsatte og koordinerede illegale paramilit�re enheder, herunder Arkans Tigre og De R�de Baretter med flere. Disse handlinger har Milosevic udtrykkeligt ben�gtet p� trods af adskillige belastende beviser for det modsatte, hvilket blev fremf�rt af anklagemyndigheden under krigsforbrydersagen mod den tidligere serbiske pr�sident ved ICTY.
Fredsforhandlingerne Efter at den f�rste fredsplan var faldet p� gulvet i 1992, besluttede man fra international side, at fokusere presset p� Milosevic, og man sendte EU�s og FN�s forhandlere til Beograd. Med udsigten til eventuelle EU-sanktioner mod Serbien s�fremt, at fredsforslaget ikke blev accepteret i Beograd s�vel som i Pale, valgte den serbiske pr�sident at st�tte det internationale fredsinitiativ, der blev kendt som Vance-Owen-planan. Nu var det s�ledes op til Milosevic-styret at f� den bosnisk-serbiske ledelse overbevist. Ved en efterf�lgende fredskonference i Athen samme �r, hvor lederne fra alle de involverede parter var til stede, var Radovan Karadzic s�rdeles t�vende over for forslaget. F� m�neder senere m�dtes internationale repr�sentanter og den serbiske top, herunder pr�sident Milosevic, i Pale i et sidste desperat fors�g for at f� de bosniske serbere med i aftalen. Radovan Karadzic gav udtryk for, at planen var en decideret katastrofe for Republika Srpska, men at han var villig til at acceptere aftalen. Kort f�r m�det var slut og Karadzic� underskrift af aftalen var n�r, dukkede en rasende Ratko Mladic op. Med sig havde han et yderst detaljeret landkort, hvorp� de serbiske territoriale erobringer var skitseret. For den bosnisk-serbiske ledelse blev det nu endnu mere tydeligt, at Vance-Owen planen absolut ikke var til serbisk fordel, idet man ved indg�else af aftalen ville v�re n�dsaget til at opgive store territoriale omr�der, som var blevet erobret p� den bosniske slagmark. Karadzic kaldte sine folk i enrum, og kort efter stod det klart, at de to serbiske forhandlere i form af Milosevic og den montenegrinske pr�sident, Momir Bulatovic, m�tte rejse fra Pale med uforrettet sag. Fra serbisk side var irritationen mod Republika Srpska nu til at tage at f�le p�, og man havde i hvert fald udadtil, vist det internationale samfund, at man fra serbisk side ville freden. Meget tydede nu p�, at Beograd var ved at miste kontrollen med de serbiske br�dre mod vest. F�rst i 1995 i k�lvandet p� NATO-bombardementet af den serbisk-okkuperede del af Sarajevo, var Milosevic tilsyneladende i en position til endelig at kunne s�tte sig igennem over for den politiske ledelse i Republika Srpska, som nu var under et gevaldigt pres efter den amerikansk-ledede milit�re intervention i Bosnien-Hercegovina. Milosevic blev efter en lang periode med tovtr�kkeri officielt udn�vnt til at v�re fredsforhandler p� vegne af de bosniske serbere. F� m�neder senere var Milosevic sammen med den bosniske pr�sident Alija Izetbegovic og den kroatiske pr�sident, Franjo Tudjman, med til at underskrive Dayton-fredsaftalen � en aftale hvori Milosevic blandt andet var medvirkende til at arrangere den territoriale inddeling af Bosnien-Hercegovina som vi kender i dag, der bet�d store territoriale tab for Republika Srpska. Efterkrigstidens tidlige �r
I efterkrigstidens f�rste �r var det sm�t med kontakten mellem Beograd og den statslige regering i Sarajevo. En massiv international intervention i Bosnien-Hercegovina og Beograds fornyede sp�ndinger med landets sydlige provins, Kosovo, synes at v�re en stor del af forklaringen p�, hvorfor der fra regionalt hold ikke var et s�rligt fokus p� at bl�de op p� det ansp�ndte forhold mellem Bosnien og Serbien i efterkrigstidens f�rste �r. Is�r fra Sarajevo blev der set med stor mistro p� Beograd, og den kolde luft de to lande imellem kulminerede i 2006, hvor Bosnien-Hercegovina ved Den Internationale Domstol i Haag anklagede Serbien og Montenegro for som stat at have st�et bag et utal af krigsforbrydelser mod ikke-serbere. Kravet fra Sarajevo var klart: krigsskadeerstatning i millionklassen. Under den f�rste behandling af sagen udtrykte den bosniske advokat f�lgende, hvilket ogs� tegner et godt billede af, hvorfor forsoningsprocessen mellem disse to lande bev�gede sig i snegletempo i det f�rste �rti efter Dayton Aftalen var indg�et: �Myndighederne i Beograd havde vel vidende f�rt ikke-serbere i Bosnien-Hercegovina p� vejen til helvede, en vej overstr�et med lig, �delagte familier, fortabte unge, en tabt fremtid og �delagte kultursteder og religi�se tilholdssteder.� P� trods af gensidig mistillid mellem Beograd og Sarajevo siden krigen i Bosnien, blev forholdet alligevel forv�rret markant netop i 2006. Ikke nok med at Bosnien-Hercegovina kr�vede krigsskadeerstatninger fra Serbien, var der ligeledes andre faktorer, der skulle vise sig, at f� en negativ indflydelse op de to landes relationer. Samme �r indgik Serbien den s�kaldte Agreement on Special Relations med Bosnien-Hercegovina. Der var bare lige det ved det, at aftalen kun var g�ldende for den serbisk dominerede region i Bosnien, Republika Srpska. Is�r fra bosniakkisk side blev denne aftale m�dt med massiv kritik, idet man i F�derationen (den bosniakkisk-kroatiske del af Bosnien) mente, at denne aftale blot understregede i hvor h�j grad Beograd favoriserede det store serbiske mindretal i Bosnien, og samtidigt ville g� langt for at diskriminere netop bosniakkerne. Ydermere var der i Sarajevo i forvejen en enorm utilfredshed med de skiftende serbiske regeringer, der i 2006 endnu ikke havde v�ret i stand til eller villige til at fange de krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Ovenst�ende faktorer kombineret med det faktum, at Beograd siden krigens afslutning havde spillet en toneangivende rolle i den nye bosnisk-serbiske de facto hovedstad, Banja Luka, gjorde ikke forholdet mellem Bosnien-Hercegovina og Serbien bedre. Beograds dobbeltrelation med Bosnien-Hercegovina
Siden Dayton Aftalen blev underskrevet i 1995 har Serbien haft en dobbeltrelation til Bosnien-Hercegovina. Is�r efter den seneste pr�sident, Boris Tadic, kom til, og hvor Serbien samtidig har bev�get sig mod en langt mere vestlig og pro-europ�isk politik, har Beograd gjort store fremskridt i forhold til at fremme forsoningsprocessen med Sarajevo. Dog har der fortsat eksisteret, i lighed med perioderne under blandt andet pr�sident Milosevic og pr�sident Kostunica, s�kaldte dobbeltrelationer med Bosnien, hvor Serbien p� den ene side har v�ret en varm fortaler for regional forsoning og opretholdelse af Dayton-aftalens bestemmelser, men samtidig haft et t�t politisk b�nd med administrationen i Banja Luka, hvis politiske ledelse under den nuv�rende pr�sident, Milorad Dodik, l�nge har advokeret for en unilateral l�srivelse af Republika Srpska � hvilket er i klar strid med Dayton Aftalen. Man kan derfor i h�j grad h�vde, at styret i Beograd ofte har talt med to tunger n�r det har drejet sig om Bosnien-Hercegovina. P� trods af at Serbien siden Boris Tadic blev valgt til pr�sident i 2004 har vist begyndende initiativ til at bl�de op p� forholdet til Bosnien, har visse politiske kredse i Sarajevo og i Bruxelles, kritiseret Beograd for ikke at bidrage nok til forsoningsprocessen mellem Bosnien og Serbien, s�vel som mellem F�derationen og Republika Srpska. I kritikernes optik har man simpelthen ikke ment, at Serbien ikke har ageret konstruktivt i forhold til at skabe regional stabilitet p� Vestbalkan. Det altoverskyggende kritikpunkt har v�ret Beograds dobbeltrelation med henholdsvis Sarajevo p� den ene side og Banja Luka p� den anden side. Uagtet den kritiske r�st disse dobbeltrelationer har frembragt, is�r hos bosniakkerne, m� man blot konstatere, at Serbien generelt har optr�dt i henhold til bestemmelserne i Dayton Aftalen, idet der heri blev anf�rt, at b�de F�derationen og Republika Srpska hver is�r har ret til at indg� s�rlige bilaterale aftaler med signatorerne af Dayton--aftalen, dvs. Serbien og Kroatien. I 2004 bes�gte pr�sident Boris Tadic Bosnien-Hercegovina, som den f�rste serbiske pr�sident siden krigens afslutning. Dette havde naturligvis en signifikant symbolsk betydning og var et udtryk for den f�rste sp�de tiln�rmelse mellem de to lande. Siden da har de serbiske toppolitikeres bes�g i Bosnien oftest v�ret rettet imod den SNSD-ledede regering i Banja Luka. I RS� pr�sident Milorad Dodiks verden, m� Serbien siges, at v�re den eneste naturlige allierede. S�ledes er ogs� den brede forst�else i Serbien, hvor den folkelige opbakning til Republika Srpska ikke er blevet mindre de senere �r i takt med Kosovos l�srivelse og den ydmygelse serberne har f�lt som konsekvens af dette. Faktisk forholder det sig s�dan, ihvertfald i f�lge rundsp�rge i Serbien, at et stort flertal af de adspurgte er af den overbevisning, at Milorad Dodik er �den sande serbiske leder�. P� trods af at pr�sident Tadic har haft et overordnet udenrigspolitisk m�l om, at Serbien skal tiln�rme sig det euro-atlantiske samarbejde, s� har den serbiske pr�sident ligeledes v�ret n�dsaget til at opretholde et s�rdeles godt forhold til Dodik og SNSD-regeringen i Banja Luka. Selv om Serbien synes at v�re p� en irreversibel kurs mod EU, har Tadic ofte givet udtryk for sin store st�tte til regeringen i Republika Srpska. Vel at m�rke en regering som gentagne gange har truet med l�srivelse, tilbagetr�kning af statslige reformer og ben�gtet Srebrenica-massakren med flere � aktioner, som i den grad m� siges at have en destabiliserende effekt ikke bare i Bosnien-Hercegovina, men flere steder p� Vestbalkan. Tadic� gentagne st�tteerkl�ringer til Banja Luka kan umiddelbart virke meget paradoksale. If�lge en rundsp�rge blandt eksperter, der besk�ftiger sig med politik i Bosnien-Hercegovina om, hvorfor Tadic har bragt sig selv i et s�dan dilemma, har svaret oftest v�ret, at Tadic ligefrem har brug for Dodik for at holde de mere national-konservative elementer i Serbien i ro. Man skal t�nke p�, hvilket ramaskrig de seneste anholdelser af blandt andet Radovan Karadzic og Ratko Mladic, samt tabet af Kosovo har givet i visse kredse af de h�jrenationale milj�er i Serbien, og derfor har det v�ret n�dvendigt at opretholde et t�t forhold med den politiske ledelse i Banja Luka. En form for kompensation, kan man sige. De selvsamme analytikere jeg talte med under min tid i Sarajevo h�vdede dog ligeledes, at Tadic de senere �r har befundet sig i en s�rdeles penibel situation, idet at han kan st� til klar tilbagegang ved pr�sidentvalget (2. runde), hvis hans egne v�lgere de senere �r har set st�rre serbiske fremskridt i Banja Luka end i Bruxelles. Fremtidsperspektiver
Selv om forholdet mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina siden krigene er g�et op og ned, har der dog v�ret en vis fremgang de seneste par �r. Under de seneste moderate regeringer i Serbien er forholdet til Bosnien gradvist blevet forbedret, og de diplomatiske forbindelser har langsomt taget til i styrke. De officielle statsbes�g fra politiske ledere i begge lande er der naturligvis en vis symbolsk effekt i, men der har ogs�, som tiden er skredet frem, v�ret en ganske konstruktiv dialog mellem Beograd og den statslige regering i Sarajevo. Serbiens dybe engagement med Banja Luka giver dog stadig panderynker i Sarajevo og Mostar, hvorfor der fra Bosniens side til stadighed er en vis skepsis rettet imod Beograd. En af de mere positive indikatorer for, at forholdet er p� rette kurs kom til udtryk ved det seneste topm�de mellem de to lande i form af den s�kaldte Istanbul Deklaration i 2010. Ved dette tyrkisk-ledede trilaterale m�de n�ede parterne til enighed om en deklaration, hvori begge lande tilkendegav behovet for at den regionale udviklingspolitik skal baseres p� en gensidig garanti af sikkerhedssituationen, en permanent politisk dialog samt en styrket indsats for at bevare de multietniske, multireligi�se og multikulturelle karakteristika, som kendetegner regionen. Regeringen i Republika Srpska afviste dog deklarationen med argumentet at: �en s�dan aftale er skadelig for Republika Srpskas egeninteresser�. Netop Republika Srpska kan meget vel v�re den sten i skoen, der i de kommende �r kan forpurre de gode relationer mellem Bosnien og Serbien. Selv en moderat og pro-vestlig regering i Beograd har de senere �r erkl�ret sin st�tte til en etno-nationalistisk ledelse, der har udvist truende adf�rd i forhold til Bosnien-Hercegovinas integritet og suver�nitet. Den nuv�rende pr�sident og regeringen i Serbien er n�et langt i forhold til at bringe landet t�ttere p� EU og det vil v�re sv�rt at forestille sig, s�fremt regeringen beholder magten, at man vil lade Dodik og SNSD komme i vejen for det. Der hersker ingen tvivl om, at man fra Beograd �nsker at udvise politisk ansvarlighed for s� vidt ang�r den regionale udvikling p� Vestbalkan, hvilket i sidste ende kan f� betydning for SNSD-regeringen i Banja Luka, som uden Serbien som t�t alliancepartner kan risikere at blive isoleret. I skrivende stund er forholdet mellem Bosnien og Serbien fortsat omg�rdet af en vis kompleksitet, men med Serbiens tiln�rmelse til EU in mente, er der trods alt grobund for en vis optimisme.

Jesper Lindholm er Cand.soc. i Udvikling og Internationale Relationer L�s ogs� Jespers analyse om medier i Bosnien: Fra forsoningsv�rkt�j til propagandamaskine

En minimalistisk regeringsrokade i Ungarn

Mon, 14 May 2012 21:40:00 +0200

Ungarns nationalkonservative styre er n�et halvvejs i sin valgperiode. Premierministeren Viktor Orb�n har l�nge overvejet en ministerrokade. F�rste gang, han n�vnte den, var i et interview i et regionalt dagblad den 13. April 2012. Rokaden lod vente p� sig, og det kan skyldes flere omst�ndigheder herunder skandalen omkring Pr�sident Schmitt�s doktorafhandling, som endte med, at Schmitt trak sig fra posten. Fra flere sider rapporteres desuden, at Orb�ns ministeremner t�vede med at tage imod tilbuddet fra regeringschefen om ministerposter, f�r deres respektive krav blev indfriet. Superministerier og magtkoncentration
Siden 2010 har der v�ret en ny regeringsstruktur i Ungarn, hvor flere omr�der er samlet i s�kaldte superministerier. I forhold til den europ�iske tradition, hvor de forskellige ministerier er sidestillede og forholdsvis uafh�ngige af hinanden, har den �nye ungarske model�, Orb�n og justitsminister Navracsics�s opfindelse, en mere centraliseret opbygning. Der er 10 ministre (to uden portef�lje), 8 ministerier, hvoraf ca. fem kan betragtes som superministerier (se faktaboks nedenfor). Og �verst er premierministeren, som ikke blot fastl�gger de generelle retningslinjer for regeringens politik, men ogs� kan p�virke udformningen af enkelte lovforslag. Et godt eksempel er �Ministeriet for nationale ressourcer�, som i de fleste andre lande ville danne 5-6 selvst�ndige ministerier. I Orb�ns regering d�kker dette ministerium flere vigtige omr�der, s�som sundhed, social- og familiepolitik, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur og sport. Disse �underministerier� ledes ikke af viceministre, men derimod af s�kaldte �statssekret�rer�, som refererer til ministeren. Udover disse politisk udpegede embedsm�nd er der to yderligere statssekret�rer, den ene er departementschef og den anden st�r for koordinationen med parlamentet. Orb�ns pr�st ny superminister
Det ovenn�vnte superministerium for �nationale ressourcer� var indtil midten af maj ledet af Mikl�s R�thelyi, dr.med., universitetsprofessor og af mange betegnes som en loyal og pragmatisk embedsmand, der holdte sig langt v�k fra politisk spin. Han meddelte imidlertid for en uge siden, mens Viktor Orb�n var p� officielt bes�g i Kazakhstan, sit �nske om at tr�de tilbage. Regeringschefen sendte s� besked fra udlandet, at posten overtages af Zolt�n Balog, Orb�ns personlige pr�st, der kommer fra et embede som statssekret�r i Justitsministeriet. Hans ansvarsomr�de var her �romaernes integration�, men analytikere kan ikke finde nogle vigtige initiativer, som kunne betegne hans embedsperiode der. Der er flere reformer i gang og p� vej i Ministeriet for nationale ressourcer, blandt andet nationalisering af skoleomr�det, og eksperter diskuterer, hvilke udskiftninger der vil ske p� satssekret�rniveau. Balog forventes at forf�lge en mere fokuseret politisk linje end sin forg�nger og har meddelt, at ministeriets navn bliver �ndret til �Ministerium for Humane Ressourcer�. Indpisker bliver ny central koordinator
Den anden vigtige �ndring er, at Fidesz� dynamiske gruppeformand J�nos L�z�r bliver udn�vnt til statssekret�r i statsministeriet, og hans ansvarsomr�de udvides med en funktion af koordinering mellem ministerierne. Det regeringsvenlige dagblad Magyar Hirlap har oplysninger om, at denne funktion skal sikre Orb�n en st�rre kontrol over ministeriernes lovgivningsarbejde. J�nos L�z�r er den rigtige mand til posten, eftersom han har bevist sine evner som Orb�ns �indpisker� i gruppeformandsrollen. Det er et tydeligt tegn p�, at Orb�n fortsat vil samle magten om sin egen person. HVG og andre nyhedsmedier har peget p�, at ansvaret for efterretningstjenesterne ogs� flyttes over til den nyudn�vnte J�nos L�z�r, men det er endnu ikke blevet bekr�ftet. Antal Rog�n bliver ny gruppeformand for den enorme Fidesz-fraktion, og han forventes at g�re det som en samlende figur i en mildere, kompromiss�gende stil. Han er dog ogs� kendt for sine kontroversielle lovforslag, og er bl.a. ophavsmand til den internationalt omdiskuterede medielov. Statsministeriet bliver desuden yderligere forst�rket med en statssekret�r for juridiske anliggender � Tibor Gy�rgy � og med en anden statssekret�r for premierministerens forbindelser og opgaver i udlandet, P�ter Szijj�rt�, der fungerer som Orb�ns ordf�rer indtil udgangen af maj. Internationalt anerkendt ny 'IMF-forhandlingsminister' � uden portef�lje
Det var Mih�ly Varga, tidligere finansminister i Orb�ns regering 1998-2002, som brugte den l�ngste bet�nkningstid, f�r han takkede ja til en ministerpost uden portef�lje. Han efterf�lger Tam�s Fellegi og f�r ansvaret for de kommende forhandlinger med IMF. Hans udn�vnelse blev modtaget med betydelig lettelse i internationale finansielle kredse, han er uden tvivl en bredt anerkendt politiker. P� den anden side st�r Gy�rgy Matolcsy, Ungarns minister for national�konomi, som bliver siddende i sit embede. Det kan t�nkes, at han kommer til at forvolde en del hovedpine for Varga, som skal balancere mellem IMF�s og EU�s krav og Matolcsy�s uheldigt sammenflikkede �konomiske politik. If�lge den politiske analytiker Zolt�n Somogyi er det sandsynligt, at Varga har f�et stillet Matolcsy�s ministerium i udsigt, som tak for de �snart� afsluttede forhandlinger med Valutafonden. Ellers er det sv�rt at forestille sig, at han ville p�tage sig en opgave af s� midlertidig karakter. Socialistpartiet fra oppositionen har tidligere kr�vet Matolcsy�s afgang, og de er langt fra de eneste, som har ytret utilfredshed med regeringens �konomiske politik. "Fortsat usikkerhed, magtkoncentration og mangel p� faglighed"
Den finansielle ekspert P�ter R�na i ATVs baggrundsprogram �Egyenes besz�d� har eksempelvis udtalt, at der mangler faglighed bag regeringens �konomiske politik. Der er ingen spor af konsekvensunders�gelser, som man almindeligvis bruger til forberedelse af - og argumentering for nye tiltag og lovforslag som �get beskatning m.m.. Alle love bliver hastet igennem. Ved siden af den tydelige politiske vilje savner R�na egentlig faglig ekspertise. Den �konomiske politik virker ikke, markedets tillid vil ikke vokse og IMF-st�tte til Ungarn vil v�re forg�ves, hvis regeringen ikke kan sikre v�kst og solide finansielle konstruktioner. Der er udsigt til en ny periode med regeringen i offensiven, men de fleste analytikere er enige om, at retningen er den samme, fortsat usikkerhed omkring den �konomiske politik, og fortsat magtkoncentration til fordel for Fidesz og Orb�n. Med andre ord, ingen v�sentlig forandring�

Orb�n-regeringens ministerliste (29.5.2010-)
MINISTER *( = superministerium)**	NAVN (kursiv = ny minister)	OMR�DE
Premierminister	Viktor Orb�n
Statssekret�r, Premierministerens departement	Mih�ly Varga (-31.5.2012) *J�nos L�z�r (1.6.2012-)*
*Justitsminister og minister for offentlig forvaltning	Tibor Navracsics Dr. (vicestatsminister)	Justitsministerium, kirkelige/trossamfunds anliggender, valg, �regerinskontorernes� landsd�kkende organisation, etniske minoriteter, regeringskommunikation, nationalpolitik
*Indenrigsminister	S�ndor Pint�r Dr.	Kommuner, statsborgerskab, immigration, national sikkerhed, by- og boligstyrelsen, internationale politisamarbejde
*Minister for national�konomi	Gy�rgy Matolcsy Dr.	Finans og �konomi, skat, besk�ftigelsespolitik, v�kst og innovation, industri- og handelspolitik, turisme, boligudvikling, sm� og mellemstore virksomheder
Minister for de nationale ressourcer Nyt navn: Ministeriet for humane ressourcer*	Mikl�s R�thelyi Dr. (-14.5.2012) *Zolt�n Balog (15.5.2012-)*	Sundhed, social og familie, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur, sport
*Minister for national udvikling	Tam�s Fellegi Dr. (-14.12.2011) Fru L�szl�n� N�meth (15.12.2011-)	Fordeling af EU-st�tte, statsligt indk�b, IT-udvikling, klima og energi, transport, infrastruktur
Udenrigsminister	J�nos Martonyi Dr.	EU-formandskab 2011, Udenrigspolitik, Diplomati, sikkerhedspolitik
Forsvarsminister	Csaba Hende Dr.	Forsvar, milit�rt samarbejde, forsvars�konomi, m.m.
Minister for udvikling af landdistrikter	S�ndor Fazekas Dr.	Landbrug, f�devarer, jagt og fiskeri. udvikling af landdistrikter, Natur- og milj�beskyttelse, vandressourcer, vandl�bs- og s�politik
Minister uden portef�lje med ansvar for nationalpolitik	Zsolt Semly�n Dr. (vicestatsminister)	?
Minister (uden portef�lje) med ansvar for kontakten til bestemte internationale finansielle organisationer	Tam�s Fellegi Dr. (15.12.2011-31.5.2012) *Mih�ly Varga dr. (-1.6.2012)*

Journalistisk sp�nding i Ljubljana

Sat, 12 May 2012 11:27:00 +0200

Den danske lokkedue. 2011. Henrik Brun. 594 sider. Turbine. Pris 299.
Parkeret bag et skrivebord
I �Den danske lokkedue� m�der vi den ellers s� ambiti�se Ketil Brandt p� et d�dt punkt i hans karriere. Ketil har tidligere arbejdet som rapporter under krigene p� Balkan og som journalist p� et af de st�rre danske dagblade. Ketil k�ber ikke �off the record�-udtalelser og kan ikke d�je hyklere � hverken n�r han arbejder som rapporter p� Balkan eller n�r han d�kker dansk indenrigspolitik, hvilket han har en tendens til at understrege ved hj�lp af voldelig adf�rd. Disse tendenser har imidlertid kostet ham stillingen som rapporter p� en stor dansk avis hvorfor han nu sidder bag et skrivebord, som informationsmedarbejder i K�benhavns lufthavn. Fra bryllup til begravelse
En bryllupsinvitation fra et gammelt slovensk vennepar, f�rer Ketil tilbage til landet for f�rste gang i mange �r. Kort f�r ankomsten til Ljubljana tager Ketils ophold en uventet drejning. Brandt f�r besked om, at hans gamle ven, langturschauff�ren Michael Jensen, er d�d. D�ds�rsagen ansl�s i f�rste omgang at v�re selvmord. Men det bliver hurtigt klart, at der stikker mere under og at Michael m�ske har en anden side, end den, hans familie og gamle ven kender. Ketil bliver indblandet i politiets efters�gning af, hvad de mener er en sag om smugling af sprut og cigaretter � og formenligt mord. Parallelt med sit samarbejde med politiet indg�r Ketil et makkerskab med den unge, smukke og m�lrettede kvindelige journalist Ines. Hvor Ketil f�ler sig forpligtet til at finde sandheden omkring Michaels d�d af hensyn til dennes chokerede og s�rgende familie, har Ines en anden hensigt med at unders�ge omst�ndighederne omkring Michaels d�d. Sammen begiver de sig ud p� en farlig f�rd, der f�rer dem vidt omkring � og som afsl�rer uventede skeletter i skabene hos centrale personligheder i den slovenske magtelite. Velskrevet og vidende
�Den danske lokkedue� er det f�rste bind i serien om journalisten, Ketil Brandt og jeg gl�der mig til at l�se mere om journalisten Ketil Brandt. Om end dette ikke foreg�r p� Balkan . . . Henrik Brun har arbejdet som journalist i snart to �rtier. Som freelance journalist rapporterede han i starten af 1990erne fra f�rste r�kke under krigene p� Balkan. Fra midten af �rtiet arbejdede Brun som udlandsrapporter p� Information, hvor han blandt andet d�kkede konflikten i det dav�rende Jugoslavien. Siden har Brun skrevet intenst om trafficking og om soldaters udnyttelse af kvinder, der er handlet til sexindustrien. P� baggrund af dette arbejde er Brun blevet indstillet til den prestigefyldte Cavling-pris, og arbejdet har ogs� f�rst til den europ�iske Lorenzo Natali Prize for journalistik inden for menneskerettigheder, demokrati og udvikling. Brun drager fordel af sine erfaringer fra journalistikkens verden, sin viden om Balkan og menneskehandel i �Den danske lokkedue�, hvilket skaber et trov�rdigt og interessant fundament for fort�llingen. Det eneste svage punkt ved krimien er de til tider karikerede personligheder. Overordnet set er �Den danske lokkedue� en levende, velskrevet og vidende krimi, som overrasker l�seren til det sidste.. Den f�r mine varmeste anbefalinger med p� vejen. Henrik Brun (f. 1968) er uddannet journalist og arbejder i dag som udlandsredakt�r p� Kristeligt Dagblad. �Den danske lokkedue�, er Bruns debut som romanforfatter. Sammen med journalisten Ulrikke Moustgaard har han tidligere udgivet dokumentarbogen �Kroppe over gr�nser� (2001) om trafficking.

Udfordring for sekulariseringens h�jborg

Fri, 11 May 2012 10:24:00 +0200

ANALYSE | V�rten for �rets udgave af Eurovision er kendt for sin olie, sin gas og sit diktatur. Men Aserbajdsjan er ogs� kendt for at v�re en sekul�r, muslimsk stat. PhD Sofie Bedford forklarer her, hvorfor statens religionsundertrykkelse ikke lykkes. Artiklen er bragt i samarbejde med den svenske blog V�rlden �sterut. F� har vel undg�et at l�gge m�rke til, at finalen i �rets Schlager-EM l�ber af stablen i Baku, Aserbajdsjan. Om Aserbajdsjan overhovedet ligger i Europa, kan diskuteres � landet fremstilles ofte som bro imellem �st og vest, mellem Mellem�sten og Europa. Sekul�re muslimer
Et interessant aspekt af dette noget spaltede regionale tilh�rsforhold er relateret til aserbajdsjanernes muslimske identitet. P� papiret er ca. 90 pct af befolkningen i landet muslimer. Majoriteten er shiamuslimer, som det ogs� er tilf�ldet i nabolandet Iran. Men meget mere til f�lles har disse to lande ikke i denne sammenh�ng. Religion og politik betragtes af magthaverne i Aserbajdsjan som noget, der er livsfarligt at kombinere, som med alle midler b�r bek�mpes, og Iran fremstilles som et skr�mmeeksempel. Ogs� naboen i nord, Dagestan i Rusland, hvor radikale islamister k�mper for selvst�ndighed fra Moskva, er et skr�keksempel. Lighederne findes snarere med en anden nabo: Tyrkiet, der str�ber efter at opretholde sin sekularitet og Atat�rks antireligi�se politik. 70 �rs sovjetstyre har gjort st�rkt indtryk, og Aserbajdsjan er blevet beskrevet som �sekularismens h�jborg�. I det sovjetiske system betragtedes religion som en farlig fjende, hvor id�er kunne lokke folk til at afvige fra den sande vej. Religionen blev undertrykt, manipuleret og isoleret, og som et resultat af dette blev Islam i de muslimske sovjetstater n�rmere et nationalt kendetegn end en trosretning. Post-sovjetisk undertrykkelse af Islam
Efter selvst�ndigheden s� mange i Aserbajdsjan muligheden for at vende tilbage til Islam, men det viste sig hurtigt, at ogs� det nye styre frygtede religionens mulige indflydelse og satte dermed en k�p i hjulet. Selvom landets forfatning stipulerer religionsfrihed, har myndighederne i princippet genindf�rt statsligt monopol p� religionen. Officiel registrering p�kr�ves for alle religi�se samfund, og religi�s ud�velse, litteratur og undervisning oplever stram statslig kontrol. Hver eneste trosretning skal p� klassisk sovjetmaner underordne sig et h�jere �r�d�, der overv�ger dens virksomhed. Denne rigide kontrol anses af styret for at v�re n�dvendig for at holde styr p� religionens mulige mobiliseringskraft. F�lgelig er religi�se partier blevet forbudt, og religi�se organisationer og religi�se ledere har f�et forbud imod at engagere sig politisk. Efter 11. september har myndighederne i Aserbajdsjan, ligesom i mange andre lande, benyttet frygten for indflydelse fra �radikale� (l�s: politiske) udgaver af islam i befolkningen som argument for at intensivere kontrollen af � og restriktionerne for � religionsud�vere. Det er sv�rt at bed�mme, hvor virkelig denne trussel er, men frygten er virkelig og har indflydelse p� politiske diskurser og attituder. Af med sl�ret og ud med symbolerne
Et godt eksempel p� skismaet �religion vs. politik�, som godt nok har nogle �r p� bagen, er f�ngslingen af den �benmundede imam Ilgar Ibrahimoglu i 2004. Han var ikke blot uddannet i Iran, hvilket blev betragtet med skepsis fra myndighedernes side, men han vovede ogs� at registrere sin menighed, og han deltog i politiske demonstrationer. Det ironiske er, at Ibrahimuglu er en af Aserbajdsjans mest verbale demokrati- og menneskerettighedsfork�mpere og betragtes lige s� meget som politiker, som hvilken som helst ikke-religi�s medborger. Et andet eksempel p�, hvordan styret i Baku fors�ger at begr�nse islams indflydelse, er myndighedernes uformelle sl�rforbud for piger i folkeskolen. Noget som blev m�dt med voldsomme protester hos de troende, da lov�ndringen blev pr�senteret i slutningen af 2010. Derudover er et antal moskeer blevet lukket eller revet ned gennem de seneste �r, hvoraf flere befandt sig i l�bende konflikt med myndighederne. Det seneste eksempel p� sekularisering fra statens side er, at regeringen har beordret, at alle offentligt ansatte skal fjerne alle muslimske symboler fra deres kontorer. Muslimsk identitet er blevet styrket
Til trods for de sekul�re myndigheders ambitioner, synes trenden at v�re, at Islam, b�de sunni og shia, i stedet bliver mere vigtige for mange i befolkningen. Unge, dygtige og karismatiske imamer, uddannede i Iran, Saudi-Arabien eller andre muslimske lande, tiltr�kker en yngre generation, der er desillusionerede over de s�kaldte demokratiske reformer, der ingen steder f�rer, s� l�nge det politiske lederskab ikke ogs� reformeres. Flere og flere deltager i Ramadanen og valfarter til Mekka. Reklamer for halalk�d bliver mere og mere almindelige i d�ner-boderne, og flere banker har introduceret �sharia-venlige� l�n, blot for at give nogle illustrerende eksempler. Det bem�rkelsesv�rdige er, at i stedet for at begr�nse islams indflydelse i samfundet, har myndighedernes undertrykkelse f�rt til en styrkelse af forskellige muslimske gruppers kollektive identitet. Det er blevet vigtigt at vise sit tilh�rsforhold, og p� denne m�de er islam blevet synlig som samfundspolitisk kraft i det ellers meget sekul�re Aserbajdsjan. Sofie Bedford disputerede 2009 i statskundskap ved Stockholms Universitet med afhandlingen �Islamic Activism in Azerbaijan: Repression and Mobilization in a Post-Soviet Context�. Hun besidder ogs� en magistergrad i freds- och konfliktkundskap fra Uppsala Universitet. Som postdoktor ved Centrum f�r Rysslandsstudier, Uppsala Universitet k�rer hun nu et forskningsprojekt med fokus p� online-aktivisme i Aserbajdsjan. V�rlden �sterut er en blog om den tidligere "�stblok" redigeret af S�llskabet f�r studier av Ryssland, �st- och Centraleuropa och Centralasien. 200 eksperter og kommentatorer er tilknyttet. Magasinet r�ST samarbejder med V�rlden �sterut om formidling og deler og refererer desuden til hinandens artikler. Oversat fra svensk af Kristoffer Hecquet

TEMA: DYBERE IND I SERBIEN

Thu, 10 May 2012 07:22:00 +0200

L�S UDGIVELSEN P� DIN SK�RM HENT UDGIVELSEN SOM PDF Magasinet r�ST har kastet et blik p� landet, der med stormskridt er forvandlet fra bombem�l for NATO til kandidatland til EU. Kom med til trompetfestival i Guca, kom p� rejse p� landet i Serbien, l�s om serbernes jugoslaviske arv, l�r tennisstjernen Novak Djokovic at kende, og l�s vores s�rlige sektion om den snigmyrdede reformator Zoran Djindjic.

En postapokalyptisk rundvisning i Moskvas atomsikre metrosystem

Wed, 09 May 2012 15:42:00 +0200

BOGANMELDELSE | Dmitry Glukhovsky: Metro 2033. 450 sider. Oversat fra russisk af Jan Hansen. Ciceros forlag. 299.95 kr. Anmeldt af Signe van Zundert. Jeg troede, at jeg skulle rejse tilbage til fremtiden til Moskvas smukke og underjordiske indre � det atomsikre metrosystem. Rejsen blev ledsaget af den russiske journalist, blogger og forfatter Dmitry Glukhovsky og hans postapokalyptiske (anti)roman �Metro 2033�. Dette skulle vise sig at blive en dybt kedelig og uinteressant rejse. Oprindeligt var romanen et blogeksperiment, der tilsyneladende tiltrak millioner af l�sere i hjemlandet. Det er meget muligt at blogformen fungerede bedre og form�ede at fange l�serne is�r hvis den har v�ret udgivet i bidder. Dog undrer jeg mig over selve beslutningen om at transformere den til et sk�nlitter�rt v�rk. N�r man som en nysgerrig l�ser s�tter sig ned og fors�ger at krybe ind under huden p� romanens univers, for dern�st at give sig i kast med at l�re karaktererne at kende og fordybe sig i noget s� interessant og mystificerende som Moskvas metrosystem, forventer man ogs� at romanen t�r at indvie l�seren. Denne roman n�r aldrig til dette punkt. Man kan nok s� ih�rdigt pr�ve at gnave sig igennem samtlige 500 sider uden at blive blot en anelse klogere. Romanen er ubegavet. Det eneste man bliver klog p� er, at der m�ske i virkeligheden ikke eksisterer en fort�lling i romanen. Og kan man s� kalde den en roman? Jeg vil definere den som en mislykket roman, og i stedet betragte den som n�rt besl�gtet med guidebog-genren forkl�dt som en science-fiction roman. Fort�llingen der kortsluttede
Romanen er mislykket fordi Glukhovsky, i min optik, er en uambiti�s forfatter, der ikke t�r at tr�ffe beslutninger p� romanens vegne, og lader sig fuldst�ndig fortabe i un�dvendige detaljer. En fejlslagen observat�r, kunne man snildt kalde ham. Detaljerigdom kan efter min mening i andre tilf�lde v�re med til at skabe de allermest intense og sublime l�seoplevelser, og vidne om s�regenheder ved en forfatter og dennes fort�lling, hvis denne netop har sans for og behersker romanskrivningens kunst. Men Metro 2033 forbliver �t langt fors�g p� at kreere en fort�lling, der kortslutter sig i uendelige og ukritiske beskrivelser af livets gryende begyndelse i Moskvas metrosystem, der til tider minder mest om et monstr�st tarmsystem, hvor ufrugtbarheden, h�bl�sheden og rotterne tilsammen skaber rammerne omkring livet i de dunkle tunneller, efter atomkrige har lagt verden i ruiner. Mennesket er endnu sin egen v�rste fjende � blot nu ogs� i en mutantudgave. Romanen afspejler i h�j grad ogs� Glukhovskys interesse for den menneskelige forfalds�stetik, der f�lger efter s�danne omfangsrige katastrofer, hvis fort�llem�ssige potentiale han aldrig form�r at behandle indg�ende eller udfolde, og det forbliver derfor ved det overfladiske og smager af litter�r ber�ringsangst. En foruroligende mangel p� undring
P� et overordnet plan, skinner Glukhovskys journalistiske trang til at stille yderst relevante og nuancerede sp�rgsm�l i h�j grad igennem. Et eksempel er da hovedpersonen, Artjoms, adoptivfar og hans gode ven Hunter, diskuterer relevansen af at bevare den russiske kultur; sproget, litteraturen og skriften, hvilket er et meget interessant sp�rgsm�l, og havde dette v�ret vinklen p� romanens ikke-eksisterende fort�lling, ville den have haft et langt bedre overbevisende s�rpr�g og potentiale. L�bende igennem romanen pr�senterer Glukhovsky flere interessante overvejelser og vinkler, men det bliver blot ved den overfladiske ber�ring, og derfor giver det l�seren en utrolig uinteressant og skuffende l�seoplevelse. Det lader til, at Glukhovsky ikke �nsker besk�ftige sig med eller udforske disse ellers oplagte og sp�ndende problematikker, som netop er iboende i menneskelighedens eksistentielle tilstand efter at verden er lagt i ruiner af atomkrige. Romanen undrer sig aldrig, men formes af en lang k�de af iagttagelser og faktuelle oplysninger. Denne problematik ligger blot og ulmer i romanens sk�rt. Romanen overtages af de primitive overlevelsesmekanismer. N�rd�dsoplevelser, �de sorte�, patronhylstre, svampedyrkning, te, vitaminpiller, AK-47'ere, det uundv�rlige kort over metroens tunnelsystemer, m�rket, indimellem akkompagneret af den dunkle undergrundsbelysning og lugten af lig, forr�dnelse og menneskev�sker � l�seren tr�kkes langsommeligt og pinefuldt gennem beskrivelser af undergrundens h�bl�se svinesti i en fjern, fremtidig forpestet verden. Fors�g p� en dannelsesrejse
I den unge og naive hovedperson Artjom, giver Glukhovsky sig i kast med at lade fort�llingen spire, idet den unge Artjom sendes ud p� en mission, hvor han f�r til opgave at n� frem til metrosystemets hjerte, stationen Polis, for at advare om udefrakommende angreb og undergrundens tilintetg�relse. Dette bliver et fors�g p� en fort�lling om en dannelsesrejse med Artjom i fokus. Han dr�mmer om at blive �stalker�, den nye type helt, der minuti�st udforsker metroens afkroge, men ogs� jordens overflade. Artjom forlader den �hjemlige� VDNKh-station, hvor et nogenlunde civiliseret liv leves i forhold til mange af de andre undergrundsstationer, hvor ekstreme ideologier, der har overg�et menneskeligheden endnu praktiseres: nazisme, fascisme, kommunisme, men ogs� jehovas vidner, bev�bnede filosoffer, kannibaler og Che Guevara-revolution�rer st�der Artjom p� under den ukritiske navigering rundt i tunnelsystemets labyrinter, hvori mist�nkelige toner overd�ver menneskets forstand. Intet synes at p�virke Artjom tilstr�kkeligt til, at han kunne finde p� at begynde at reflektere over sine oplevelser, hvilket ogs� forhindrer l�seren i at f� et indblik i hvem Artjom egentlig er, og hans dannelsesproces st�r i stampe, idet han ikke udvikler sig - dannes. Er dette en pointe? I s� fald fungerer den d�rligt og er langt fra tilfredsstillende! I min optik forbliver Artjom et ensidigt, endimensionelt v�sen. Han forbliver uforandret og up�virket af alle de h�ndelser der overg�r ham, og ender med at vende tilbage til den hjemlige metrostation VDNKh. Vi befinder os stadig p� beskrivelsens stadie. Men er det dette fremtidens utopiske samfund, der umuligg�r Artjoms dannelse? I hans famlen rundt i dette dunkle rodnet af ideologier og overbevisninger, afsl�res der m�ske et fors�g p� at optegne et skr�mmebillede af en fremtidig verden, hvor viden og undring liges� langsomt forsvinder med generationers udd�en i tr�d med menneskets manglende evne til at overlevere deres kulturelle arv, sprog, skrift og historie. Mennesket er fortabt og fanget i et evigt m�rke under jorden uden adgang til viden. Man kunne have �nsket sig at Artjom stod til at redde menneskeheden og havde haft en s�rlig form for viden eller indsigt, men blot m� vi st� tilbage med udsagnet om, at �Verden tilh�rer ikke l�ngere os�.

Janukovitj' Ukraine: En familieforretning

peter@magasinetroest.dk — Tue, 08 May 2012 22:24:00 +0200

ANALYSE | Ukraines pr�sident bekymrer sig mere om sin egen magt end om landets ve og vel. Peter Zacho S�gaard ser n�rmere p� styret i Ukraine. EM i fodbold l�ber af stablen om under en m�ned og naturligt nok er vestens �jne rettet imod de to v�rtslande. Polen er en solstr�lehistorie, der under den genvalgte premierminister Donald Tusk udviser �konomisk v�kst og politisk stabilitet i et ellers krisepr�get Europa. Flot p� alle m�der n�r man sammenligner med de �konomiske og politiske skandaler, der plager s� mange andre post-kommunistiske lande, Ungarn, Tjekkiet, Rum�nien for at n�vne nogle.

Man skal dog op en helt anden skala for at n� tilstanden i Ukraine, Polens medv�rt til EM. Ukraine er langt fra mediernes overskrifter til daglig, men nu hvor EM n�rmer sig er europ�erne n�dt til l�gge m�rke til hvilken retning Pr�sident Janukovitj har f�rt landet i, og det er ikke et k�nt syn, der m�der dem.

Timosjenko-sagen
Lad os tage det det fra en ende af: Den tidligere premierminister Julia Timosjenko er sat i f�ngsel for at handle over sit mandat som premierminister og forhandle en ufordelagtig gasaftale p� plads med russiske Gazprom (og hermed Kreml) uden at sp�rge parlamentet tilstr�kkeligt f�rst. Da den ukrainske forfatning sj�ldent bliver gransket med lup af siddende politikere for at overholde alle regler og procedure, er det en udbredt opfattelse hos iagttagere, at dommen reelt er bestilt af pr�sident Janukovitj til at s�tte Timosjenko ud af spillet frem til pr�sidentvalget i 2015. Men resultatet blev, at frem for at g�re hende tavs har man gjort hende til martyr og har f�et Europa p� nakken.

Timosjenko er dog kun toppen af isbjerget af retssager imod tidligere politikere. Tidligere indenrigsminister Jurij Lutsenko er id�mt fire �rs f�ngsel for embedsmisbrug p� lige s� fiktive anklager som Timosjenko, og flere andre tidligere ministre har f�et arrestordre p� halsen og er flygtet ud af landet i tide f�r de blev anholdt.

Udenrigspolitisk kollaps
Resultatet af denne indenrigspolitiske udman�vrering af oppositionen igennem domstolene er en forvirret ukrainske udenrigspolitik uden et klart m�l. Janukovitj har ladet st� til, mens EU har ladet en �konomisk associeringsaftale falde p� gulvet pga. Timosjenko-sagen, der kunne �ge ukrainsk eksport og tiltr�kke tiltr�ngt udenlandske investeringer. P� trods af dette h�vder man stadig at europ�isk integration er m�let, og man sl�r armene i vejret over, at man uretf�rdigt bliver straffet for at g�re noget ved korruptionen i landet (arrestere Timosjenko og Lutsenko).

Er forholdet til Europa k�ligt, er forholdet til Rusland heller ikke for godt. Rusland �nsker kun et samarbejde med Ukraine, hvor de selv sidder i f�rers�det. Det har l�nge v�ret et russisk m�l at sl� de ukrainske og russiske gasselskaber Naftogaz og Gazprom sammen til �t selskab, og opn� ejerskab over det ukrainske netv�rk af gasledninger, der s�rger for den russiske gaseksport til Europa. Man har fors�gt at afpresse Ukraine til dette salg ved nedlukning af gasleverancer under p�skud af manglende betaling, men det er ikke lykkedes. Samtidig �nsker man ukrainsk deltagelse i en Russisk domineret toldunion igennem det bedagede SNG samarbejde. Begge dele har Ukraine afsl�et.

Magten frem for alt
Det bedste forklaring p� Janukovitj (manglende) udenrigspolitik er derfor, at den st�r i anden r�kke i forhold til hans eget �nske om at bevare magten, og at dette m�l g�r forud for alt andet, lige med undtagelse af at s�lge landet til russerne. Men selv det er der en slags selvopholdelse i, for hvad er der sjovt ved at v�re pr�sident for en russisk lydstat? Nej vel? Man er vel pr�sident for noget.

Hvis man ser p� hvordan Janukovitj har placeret sine loyale st�tter og familiemedlemmer p� centrale poster i statsapparatet, tegner der sig et billede af et styre, der f�rst og fremmest handler for at berige sig selv og sine n�rmeste. Og for at kunne g�re dette uhindret har man snor i alle statens institutioner fra retsv�sen til skattev�sen. Der tegner sig omridset af en �familie�, der bekl�der offentlige poster, ikke ud fra kvalifikationer, men ud fra loyalitet overfor Janukovitj. For nylig gav den engelsksprogede avis Kiev Post en oversigt over Janukovitj netv�rk:

Chefen for efterretningstjenesten SBU har siden 2010 v�ret Igor Kalinin, der tidligere var chef for Janukovitj personlige livvagter.

Statsanklageren Viktor Psjonka er n�r allieret af Janukovitj fra den f�lles hjemstavn Donetsk i �stukraine, og har kommet med uheldige udtalelser p� TV om at han var en del af pr�sidentens �hold�. Psjonka har afvist at unders�ge anklagerne om overfald af Julia Timosjenko i f�ngsel og tilmed anklaget den ukrainske ombudsmand Nina Karpatjova, der bekr�ftede overfaldet overfor EU for drive politik i sit embede.

Andre v�sentlige poster er bekl�dt med venner til Janukovitj �ldste s�n Oleksander Janukovitj, der er uddannet tandl�ge. Dette har m�rkeligt nok gjort ham til ekstraordin�rt velhavende bankejer, med en formue p� over 100 mio. dollars. Han er officielt ikke en del af statsapparatet, men hans forretningsforbindelser, den 35 �rige Sergej Abuzov og den kun 31-�rige Oleksander Klymenko er blevet udn�vnt til hhv. direkt�r for nationalbanken og direkt�r for det nationale skattev�sen. En tredje kammerat i dette team er 39 �rige Jurji Kolobov der d. 28 februar i �r blev udn�vnt til finansminister.

For de sidste tre g�lder, at deres karriere har v�ret rettet mod skyerne siden Janukovitj blev pr�sident, og at de med papirtynde CV'er og efter f� �r i den private ukrainske bankverden har kunnet s�tte sig til rette i Ukraines h�jeste offentlige embeder.

Ukrainsk selvbedrag
Ukraine-ekspert og Senior Policy Fellow ved the European Council on Foreign Relations, Andrew Wilson, kommenterede for nylig p� udenrigsminister Kostjantjin Krysjtjenko�s fors�g p� at forklare Ukraines udenrigspolitik i en dagbladsartikel. Krysjtjenko fors�gte at sammenligne Ukraine med Tyrkiet, en stormagt der man�vrere p� kanten af Europa med succes, og har fravalgt det europ�iske spor da det for tiden er blokeret af krise og manglende vilje til udvidelse. Senere g�r han videre til at argumentere, at den kinesiske udviklingsmodel med masseeksport og en plads blandt BRIK landene er vejen frem for Ukraine.

Begge dele er forfejlede sammenligninger, siger Andrew Wilson. Ukraine har ikke den stabilitet indenfor lovgivning og retsv�sen der p� sigt udg�r et tiltr�kkende investeringsmilj� for udenlandsk kapital. Det har heller ikke et konfuciansk bureaukrati eller en overs�isk klasse af veluddannede entrepren�rer klar til at komme hjem til Ukraine og starte nye forretninger op som kinesere til Kina. Ukraines bureaukrati er derimod korrupt og ineffektivt.

Desperat brug for udenlandsk kapital
Ukraine er heller ikke Tyrkiet. Det er ikke en dynamisk regional magt med st�rke historiske b�nd til det mellem�stlige nabolag og Balkan, samt en t�t forbindelse til USA igennem NATO. Tyrkiet har en stor eksportsektor af mellemstore virksomheder, Ukraines eksport er koncentreret om r�vareforarbejdning (st�l), tung industri og et ineffektivt landbrug, der er ved at blive k�bt op af europ�iske storb�nder.

For at udvikle sin �konomi har Ukraine desperat brug for at tiltr�kke udenlandsk kapital til at modernisere sit produktionsapparat. Associeringsaftalen med EU ville presse n�dvendige reformer igennem og tillade ukrainske landbrugsprodukter at blive godkendt til europ�iske f�devarestandarder, men i stedet for at lade sig skubbe hen imod vejen til reformer, vil pr�sident Janukovitj hellere vende det d�ve �re til Europa og pleje sit greb om staten, end bane vejen for �konomiske reformer og v�kst.

Armenerne bestod den demokratiske lakmuspr�ve

Mon, 07 May 2012 21:59:00 +0200

Stemmebokse uden forsegling, busser fyldt med v�lgere som afgiver deres stemmer adskillige gange og en uigennemsigtig opt�llingsproces. Alle disse ting er tidligere blevet p�klistret den armenske valgproces. Men i forhold til parlamentsvalget i 2007, der fik alvorlige anm�rkninger for overtr�delser af de demokratiske procedurer fra bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), var der sket store fremskridt ved valgstederne, da armenerne afgav deres stemme s�ndag. "Vi er denne gang ikke �t sted blevet afvist som akkrediterede, internationale observat�rer. Ingen havde noget at skjule. Tv�rtimod tog samtlige valgsteder spillereglerne alvorligt med bl.a. forseglede, gennemsigtige stemmeurner, observat�rer fra alle partier, aflukkede stemmebokse og opt�lling under overv�gning af tv�rpolitiske valgkommissioner," fort�ller journalist Keld Broks�, som var en af observat�rerne i Armenien i det �stligste Europa. Ingen tegn p� svindel
Godt 650 akkrediterede, internationale valgobservat�rer var til stede ved
valget og deriblandt 13 danske observat�rer fra den danske valgobservationsorganisation SILBA, som n�ede ud til over 50 valgsteder i og udenfor hovedstaden Jerevan. Selv om der ikke blev observeret egentlige overtr�delser, s� kunne SILBA dog se logistiske problemer med bl.a. manglende styring af armenernes noget kaotiske k�kultur. "Det gav kaos, r�ben og skrigen samt forvirring p� enkelte valgsteder. Derfor
er der stadig plads til forbedringer, men valget m� samlet ses som et stort
fremskridt for Armeniens demokrati," konkluderer Keld Broks�. Republikanerne st�r styrket
Inden valget var der ikke lagt op til de store overraskelser og Det Republikanske Parti, ledet af pr�sident Serge Sarkisian, og dets partner i Det Armenske Velf�rdsparti blev sp�et til at f� over 60 procent af stemmerne, hvormed de ville kunne forts�tte kursen i regeringen. Det stod da ogs� klart, at republikanerne gik fra valget med et sikkert mandat p� 45 procent af stemmerne, efterfulgt af Det Armenske Velf�rdsparti med cirka 30 procent af stemmerne. If�lge den centrale armenske valgkommission l� stemmedeltagelsen p� 62 procent ved s�ndagens valg. Kristian Foss Brandt er journalist og rapporterer direkte fra Armeniens hovedstad Jerevan for Magasinet r�ST.

Seneste fra Magasinet r�ST

St�rk genoplivelse af Stalingrad

Satans pr�velser p� estisk

Serbiens dobbeltspil i Bosnien-Hercegovina

En minimalistisk regeringsrokade i Ungarn

Orb�n-regeringens ministerliste (29.5.2010-)

MINISTER (* = superministerium)

NAVN (kursiv = ny minister)

OMR�DE

Premierminister

Viktor Orb�n

Statssekret�r, Premierministerens departement

Mih�ly Varga (-31.5.2012)

J�nos L�z�r (1.6.2012-)

*Justitsminister og minister for offentlig forvaltning

Tibor Navracsics Dr. (vicestatsminister)

Justitsministerium, kirkelige/trossamfunds anliggender, valg, �regerinskontorernes� landsd�kkende organisation, etniske minoriteter, regeringskommunikation, nationalpolitik

*Indenrigsminister

S�ndor Pint�r Dr.

Kommuner, statsborgerskab, immigration, national sikkerhed, by- og boligstyrelsen, internationale politisamarbejde

*Minister for national�konomi

Gy�rgy Matolcsy Dr.

Finans og �konomi, skat, besk�ftigelsespolitik, v�kst og innovation, industri- og handelspolitik, turisme, boligudvikling, sm� og mellemstore virksomheder

*Minister for de nationale ressourcer

Nyt navn: Ministeriet for humane ressourcer

Mikl�s R�thelyi Dr. (-14.5.2012)

Zolt�n Balog (15.5.2012-)

Sundhed, social og familie, ungepolitik, undervisning/uddannelse, kultur, sport

*Minister for national udvikling

Tam�s Fellegi Dr. (-14.12.2011)

Fru L�szl�n� N�meth (15.12.2011-)

Fordeling af EU-st�tte, statsligt indk�b, IT-udvikling, klima og energi, transport, infrastruktur

Udenrigsminister

J�nos Martonyi Dr.

EU-formandskab 2011, Udenrigspolitik, Diplomati, sikkerhedspolitik

Forsvarsminister

Csaba Hende Dr.

Forsvar, milit�rt samarbejde, forsvars�konomi, m.m.

Minister for udvikling af landdistrikter

S�ndor Fazekas Dr.

Landbrug, f�devarer, jagt og fiskeri. udvikling af landdistrikter, Natur- og milj�beskyttelse, vandressourcer, vandl�bs- og s�politik

Minister uden portef�lje med ansvar for nationalpolitik

Zsolt Semly�n Dr. (vicestatsminister)

?

Minister (uden portef�lje) med ansvar for kontakten til bestemte internationale finansielle organisationer

Tam�s Fellegi Dr. (15.12.2011-31.5.2012)

Mih�ly Varga dr. (-1.6.2012)