Energisikkerhed: Østeuropa har sovet i timen

03. september 2014

Et monument af den ukrainske poet Taras Shevchenko står foran et reklameskilt for Ruslands naturgas mastodont Gazprom i Moskva. Foto: ALEXANDER ZEMLIANICHENKO — ASSOCIATED PRESS

ENERGI | Mens Vesteuropa har sikret sig alternativer til russisk energi, har energisikkerhed og alternative forsyningskilder ligget nederst på listen af reformer i Østeuropa.

ENERGI| Mens Vesteuropa har sikret sig alternativer til russisk energi, har energisikkerhed og alternative forsyningskilder ligget nederst på listen af reformer i Østeuropa.

I Juni lukkede Rusland gashanen til Ukraine som led i den forsatte krise mellem de to lande. Et sådant stop for gasleverancer til Europa er et scenario, der gør mange østeuropæiske lande nervøse. Syv EU lande i Skandinavien, Baltikum og Østeuropa importerer mellem 90 og 100 pct. af deres gas fra Rusland. Det gælder Estland, Finland, Letland, Litauen, Slovakiet, Ungarn og Bulgarien. Indtil nu har svaret været at gemme gas til kolde tider i store lagre. Det gælder fx Letland, der kan gemme gas til et helt års forbrug, men det er en nødløsning. Optimalt set skulle der bygges et nyt energinet der forbinder hele EU og sikre en stabil energiforsyning.

Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi mener at EU-kommissionens strategi for en fælles energipolitik er for uambitiøs:

”Krisen i Ukraine har været endnu en påmindelse om, at vi ikke bare kan regne med, at russerne fortsat leverer os energi. De sidder med fingeren på den røde knap og kan bruge det som et våben. Derfor er det fint, at vi kigger på infrastrukturen inden for vores energisektor, således at vi i fremtiden meget nemmere kan transportere energi til hinanden,” siger Anders Stouge.

Vesteuropa på sikker grund
Vesteuropa har dog ingen grund til at være bekymret for den fremtidige forsyningssikkerhed mener Jørgen Henningsen, der er forhenværende chefrådgiver i EU-Kommissionens generaldirektorat for energi og transport.

”Sagen er, at de fleste gamle europæiske medlemslande som fx Tyskland, Østrig, Frankrig og Danmark fra starten har sikret sig, at gasforsyningerne kom flere steder fra således, at hvis der opstod et problem som var teknisk begrundet eller politisk begrundet – så ville man have et energialternativ,” siger Jørgen Henningsen.

Derfor klinger kritik af gasafhængighed af Rusland hult, mener Jørgen Henningsen. Russisk gas udgør kun 24 pct. af EUs samlede gasforbrug og i det store billede kun fem pct. EU´s samlede energiforbrug.

”Selvom man historisk set har fået mest gas via Ukraine fra Rusland, så har det hele tiden været et spørgsmål om prisen. EU har i øjeblikket et stort antal ubrugte gasterminaler til flydende naturgas. De bliver ikke brugt på nuværende tidspunkt, og derfor ser det ud som om, at vi er meget afhængige af russisk gas. Men reelt har vi har mange alternativer,” siger Jørgen Henningsen.

Østeuropa i klemme
Mens Vesteuropa således har gode muligheder for at klare et russisk gasstop, ser det anderledes ud for de østeuropæiske lande. I Østeuropa har der ikke været interessere for at investere i forsyningssikkerhed tidligere, da det koster mange penge og ikke tjente noget kommercielt formål så længe gassen flød. Derfor er et energinet mellem landene i øst ikke blevet bygget.

”Det er klart, at hvis de baltiske lande skal have en alternativ forsyning eller gaslagre, så koster det jo mange penge og betaler sig ikke tilbage i kommerciel sammenhæng på det liberaliserede gasmarked. Men der er dog fremskridt. Litauen er i gang med at etablere en terminal for flydende naturgas og det samme gør sig gældende for Polen som langsomt er ved at erkende, at man har sovet i timen,” siger Jørgen Henningsen og understreger, at også Slovakiet, som tidligere har været 100 pct. afhængig af Ruslands energileverancer, nu har sikret sig, at de også kan få gas vestfra.

Slovakiet hjælper Ukraine
Netop Slovakiet har indgået en aftale med EU og Ukraine i et forsøg på at mindske ukrainernes afhængighed af gas fra Rusland. Aftalen, der blev underskrevet i maj, indebærer, at Slovakiet skal levere gas til Ukraine. Men da der er tale om gas, som slovakkerne har købt i Rusland og fået leveret via rørledninger gennem Ukraine, protesterer russerne. De vil ikke bare se passivt til, mens EU underminerer deres gas-klemme på ukrainerne.

Slovakiet får omkring 60 procent af sine gasforsyninger fra Gazprom, der har gjort det klart, at alle parter skal være involveret i aftalen, hvis Slovakiet skal videresælge gassen til Ukraine. Det opfatter den slovakiske regering som en slet skjult trussel om, at Gazprom kan skrue prisen i vejret, som det er sket over for Ukraine.

Denne artikel er først bragt i august-udgaven af Magasinet NOTAT i redigeret udgave.

 

Af KRISTIAN FOSS BRANDT


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<