Valg i Bulgarien: Frustration, inerti og håb

04. oktober 2014

Foto: Europeanvoice.com

VALG | I morgen går Bulgarien til valg midt i en voldsom eksistentiel og politisk krise. Helle Thomsen Dalgaard analyserer begivenhederne, der har ledt op til valget.

VALG | I morgen går Bulgarien til valg midt i en voldsom eksistentiel og politisk krise, hvor befolkningen totalt har mistet tilliden til det politiske system. Helle Thomsen Dalgaard analyserer begivenhederne, der har ledt op til morgendagens valg.

Bulgarien er et land i en voldsom eksistentiel og politisk krise, et land hvor befolkningen totalt har mistet tilliden til det politiske system og til de agerende politikere på grund af en uigennemskuelig sammenfletning af nationalpolitiske, nationaløkonomiske og privatfinansielle interesser.

Men som en bulgarsk bekendt sagde til mig, og det var alvorligt ment: ”Det er såre simpelt og gennemskueligt - vi har ikke at gøre med et land, som har en mafia, vi står med en mafia, som har et land! Og den mafia har knækket befolkningens åndelige nakke og tramper hen over folkemængden uden nogen hensyntagen. Kun egne interesser styrer de politiske beslutninger. I parlamentet sviner de hinanden til med beskyldninger om bestikkelse, tilsyneladende alles kamp mod alle, men det er en fælles kamp om magt for personlig vindings skyld, ikke for at føre et land mod bedre tider. Og alle, som kunne have gjort en forskel, har forladt fædrelandet og etableret sig i Vesteuropa eller USA”.

Russofil renæssance
Sjovt nok nævnte min bekendt ikke Rusland som alternativ til den bulgarske virkelighed. Lige nu kan man ellers opleve en åbenlys russofil renæssance i visse kredse, ikke mindst blandt de sorte supernationalister, repræsenteret ved det nationalistiske parti ATAKA. En gennemtrængende hysterisk anti-amerikansk stemning dominerer i det parti, hvis leder i valgtaler hylder Putin og donerer små kapeller til den ortodokse kirke.

Men også ikke specielt nationalistisk indstillede personer har jeg hørt udtale sig negativt om USAs rolle i den aktuelle krise, hvilket ville have været aldeles uhørt for bare et år siden. Mange bulgarere ser det som et stort problem, at relationerne til Rusland belastes af de aktuelle økonomiske sanktioner.

Især ældre bulgarere føler en afhængighed og et tilhørsforhold, som er funderet dels i nostalgi, og de unge erkender den økonomiske realitet: Rusland er Bulgariens næststørste handelspartner, kun overgået af Tyskland. Og de ser USA som den primære årsag til konflikten med Rusland. Mange ser russisk TV og modtager den russiske ensidige information om situationen i Ukraine.

Gadedemonstrationer i halvandet år
En normal valgperiode er i Bulgarien 4 år. Men den 23. juli 2014 trådte den siddende koalitionsregering BSP (Bulgariens Socialistiske parti) & DPS (Bevægelsen for Rettigheder og Friheder) tilbage efter kun knap halvandet år. De to partier havde siddet på taburetterne siden den 2. juni 2013, hvor de overtog regeringsmagten efter seje forhandlinger mellem de repræsenterede partier. 

Allerede ved annonceringen af regeringens forventede sammensætning startede der gadedemonstrationer foran Parlamentet. De fortsatte gennem resten af 2013 og on-off gennem første halvår af 2014.

Den nu afgåede koalitionsregering kunne kun dannes med støtte fra nationalistpartiet ATAKA med Volen Sidorov i spidsen. ATAKA havde fået godt 7 % af de afgivne stemmer.

Nationalisterne dømt ude
Forhåndsvurderingen for valget søndag den 5. oktober lyder på, at ATAKA med nød og næppe vil komme over spærregrænsen på 4 %. Til Europa-parlamentsvalget tidligere i år fik partiet ikke valgt nogen repræsentant ind, selvom det havde to repræsentanter i den foregående periode. Det er glædeligt  for mange bulgarere, som har skammet sig over dette partis racistiske slagord og fascistagtige fremtræden.

Ved valget i 2013 fik det tidligere regerende borgerlige parti GERB, med premierminister Bojko Borisov i spidsen, flest stemmer, men ikke majoritet. Bojko Borisov  kunne ikke finde støttepartier til regeringsdannelse, så Bulgarien fik igen en socialistisk regering.

Den nu forhenværende socialistiske premierminister Plamen Oresjarski, medlem af Bulgariens socialistiske parti, BSP, er et af eksemplerne på de politiske holdningsskift, som har været så hyppige i bulgarsk politik efter 1990, og som har resulteret i bulgarernes politiske apati.

Oresjarski’s omskiftelige karriere
Oresjarski er uddannet økonom, og i 1993 fik han i en midlertidig forretningsregering med demokratisk profil en ledende rolle i Finansministeriet. Han blev medlem af det liberale parti UDK og blev vicefinansminister i den demokratiske regering under Ivan Kostov (1997-2001), en regering som satte gang i reformerne.

Ved lokalvalgene i 2003 var han UDKs kandidat til borgmesterposten i Sofia. Samme år forlod han Unionen af Demokratiske Kræfter og gik med i en noget broget koalition. I 2004 blev han økonomisk rådgiver for den socialistiske præsident Pörvanov, en  efterkommer af totalitarismens nomenklatura, og da socialisterne dannede regering i 2005, under ledelse af den i kommunistiske ledende kredse opvoksede Sergej Stanisjev, blev Oresjarski finansminister.

Ved valget i 2009 blev han valgt ind i parlamentet for socialisterne. Og altså premierminister efter valget i maj 2013. Det blev som bekendt en kort fornøjelse. Han blev tvunget til at træde af på grund af diverse skandaler, samt på grund af et meget dårligt resultat for koalitionen ved Europa-parlamentsvalget i maj i år. Og da koalitionspartneren DPS ikke ønskede at støtte den tidligere premierminister Stanisjev som arvtager, blev der udskrevet valg.

Skandalerne
Første store skandale efter Oresjarskis regeringsdannelse tilbage i maj 2013 var valget af den meget kontroversielle personage, juristen Deljan Pejevski,  som formand for DANS, Det Statslige Agentur for National Sikkerhed. Pejevski er medlem af partiet DPS, han er mediemagnat, ejer en af de store TV-kanaler og mindst 6 aviser med et dagligt samlet oplag på 220.000 samt Bulgariens største trykkeri. Derudover har han været under anklage for afpresning og korruption.

Pejevski startede som ganske ung sin politiske karriere under Simon af Saxen-Coburg, den eksilerede konge, som dannede regering i 2001. Han blev udpeget som CEO for havnen i Varna, et millionforetagende, og han blev kendt for ødelæggelsen af et fredet klitområde ved Sortehavet, med henblik på byggeri – en uhørt selvtægt, som han ikke er blevet straffet for.

Denne mand satte Oresjarskis regering i spidsen for den nationale sikkerhed. Rygterne vil da også vide, at hans udnævnelse skete som tak for hans støtte til Oresjarski og socialisterne. Men der gik grænsen for tålmodigheden. Fredelige protesterende borgere i hobetal samledes foran parlamentet under slagordet “Dance with me”, en parafrase over det famøse sikkerhedsagenturs navn DANS.

Pejevski trak sig efter nogle dages protester, men demonstrationerne mod Oresjarski og hans regering fortsatte. Folk mødtes hver aften og gik ad bestemte ruter i Sofias centrum, mens de råbte: ”Træd tilbage, træd tilbage”. Man krævede information om, hvem der havde stået bag Pejevskis kandidatur samt regeringens afgang.

Det fortsatte hen over sommeren og frem til årsskiftet, uden at premierministeren reagerede. Kun den demokratisk indstillede præsident Plevneliev, som hører til i partiet GERBs stald, udtalte sig, gik på gaden og mødte folk, tog mod protesterende og svarede på henvendelser. Og hans indstilling resulterede til sidst i, at han, ganske uhørt for en præsident, udtalte sig kritisk om premierministeren og hans regerings opførsel.  

Russiske energieventyr
I november 2013 fulgte så Oresjarskis meddelelse om genoptagelse af det ikke specielt populære projekt vedrørende atomkraftværket Belene, som den tidligere GERB-ledede regering havde skrinlagt. De indledende undersøgelser var foretaget af det russiske firma Atomstrojeksport, og der var store russiske interesser i projektet. Gadeprotesterne tog til, mange bulgarere ønskede ikke et nyt atomkraftværk.

Derpå fulgte i foråret 2014 en større skandale omkring den planlagte gasledning South Stream med løfter om salg af jord til den russiske energimastodont Gazprom samt løfte fra Oresjarskis side om underskrift på aftalen om gasledningens realisering, til trods for EUs sanktioner.  

Oresjarski havde ved flere lejligheder udtrykt uenighed i EUs sanktioner over for Rusland, og flere vestlige iagttagere udtrykte bekymring for den markante russiske indflydelse i Bulgarien, ikke mindst i den økonomiske sektor.

I begyndelsen af juni begyndte man fra EUs side at true Bulgarien med straffeforanstaltninger på grund af brud på de af EU vedtagne sanktioner over for Rusland. Først en uge efter sin tilbagetræden i juli stoppede Oresjarski gasledningsprojektet – 2 måneder efter at han havde lovet Bruxelles, at det ville ske.

Bank-mareridtet der blev enden for Oresjarski
Der blev sat punktum for Oresjarskis karriere som premierminister med lukningen af en af landets store banker. I juni måned begyndte der at versere rygter om, at Den kooperative Handelsbank  KTB (Kooperativna Törgovska Banka) var i vanskeligheder. Til trods for officielle beroligende udtalelser begyndte folk at trække penge ud af banken, som sidst i juni blev sat under administration og lukkede for udbetalinger.

Efter at Oresjarski på et af sine få møder med pressen havde fremhævet de bulgarske bankers stabilitet og understreget, at Bulgarien ikke under den økonomiske krise i årene efter 2007 havde oplevet bankkonkurser, blev landet konfronteret med et bank-mareridt, som betød manglende pensions- og lønudbetalinger i stor stil, en uoverskuelig tragedie for mange firmaer, som havde deres bankforretninger gennem KTB-banken.

Skandalen voksede, da Den Bulgarske Nationalbank tilsyneladende ikke foretog sig noget for at afhjælpe situationen. Mange har udtalt, at der var en hensigt med trægheden i Nationalbankens og politikernes behandling af bankens anmodning om hjælp. Banken er stadig lukket for udbetalinger, alle indeståender er låst, men der er mange tegn på, at visse firmaer og personer har fået deres kapital ud af bagdøren.

KTB er endnu ikke erklæret konkurs, men bankens CEO, Tsvetan Vasilev, som ejer aktiemajoriteten i banken, har været eftersøgt af Interpol. Han meldte medio-september sig selv til politiet i Beograd og er nu under opsyn, men på fri fod, og skal udleveres til fædrelandet til retsforfølgelse.

Tsvetan Vasilev, som startede sin finanskarriere i 1992, er en af de virkelig tunge drenge i bulgarsk økonomi. I hans hænder er koncentreret enorm økonomisk magt via fx Teleselskabet Vivacom og meget andet. I 2011 var han, ifølge Forbes Magazine, Bulgariens næstmest indflydelsesrige person. Nu er han også mistænkt for hvidvaskning af penge i Lichtensteinske banker

Frustration, inerti og håb
Alle disse rådne sager førte til Oresjarski-regeringens afgang. Om valget på søndag vil føre til en mere arbejdsduelig og handlekraftig regering er yderst tvivlsomt. Stemmeprocenten var ved sidste valg 51 %. Og den bliver nok ikke meget højere ved dette valg. For vælgerne er frustrerede.

Opløftende var dog en udtalelse fra en taxachauffør, som jeg kørte med fra lufthavnen: ”Selvfølgelig skal jeg stemme”, sagde han, ”det er min borgerpligt. Så længe de udskriver valg, så længe er vi som borgere forpligtede til at stemme. Og det er på tide, at vi, befolkningen, handler, og ikke bare forventer, at andre ordner sagerne for os!”

En af mine meget desillusionerede akademiske bekendte, som selv har været aktiv i den demokratiske reformbevægelse i 1990’erne, og som altid har sagt, at uanset hvad, så skal man kaste sin stemme i urnen, selv uden kryds, havde i en mail erklæret, at han ikke ville stemme. Men i dag meddelte han, at både han og konen møder frem. Vi må ikke vise dem, at de har fået os helt ned med nakken, som han sagde.

Inertien har under de sidste fire regeringer været stor. Siden Ivan Kostovs handlekraftige og reformindstillede regering (1997-2001) har efterfølgerne ikke gjort noget for at  fortsætte processen. Man har primært skiftet folk i ledende stillinger ud med sine egne folk og forplumret billedet.

I en lang periode så situationen tilforladelig ud i den økonomiske sektor på grund af gode konjunkturer. Men nu er man der, hvor der enten skal ryddes meget alvorligt op, ikke bare i de forskellige sektorer, sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, pensionssystemet, energisektoren, militærsektoren, og ikke mindst retsvæsenet, hvor nye strukturer er nødvendige. Den demokratiske struktur er fuldstændig i hænderne på økonomiske magtkoncentrationer, og den politiske, økonomiske og dømmende magt er sammenfiltret. Der skal mod og styrke til at gribe om nældens rod, hvis det overhovedet er muligt.

Prognoser
Det bulgarske parlament har 240 medlemmer. 21 partier og koalitioner er erklæret opstillingsberettigede, og fem af disse vurderes til at komme over spærregrænsen på 4 %. Ved den seneste folketælling i 2013 blev der registreret 7,245 mio. indbyggere, og der er 6,5 mio. stemmeberettigede, hvoraf det vurderes, at ca. 30 % ikke bor på den adresse, som er opgivet til myndighederne, og mere end en million er bosat i udlandet.

Dette giver store fejlmuligheder, ligesom der utvivlsomt stadig er en stor handel med stemmer. I flere byer i det østlige Bulgarien, specielt i romakvartererne, har der i dagene op til valget været politikontrol med henblik på afsløring af handel med stemmer.

Det konservative parti GERB (Borgere for den europæiske udvikling i Bulgarien), som dannede regering fra 2009 til 2013, svinger i meningsmålingerne mellem 31 % og 36 % af stemmerne (24 % i 2009, 30 % i 2013). Partiets leder Bojko Borisov har sagt, at hvis ikke partiet får mindst 110-115 personer valgt til parlamentet, vil han ikke gå i regeringsforhandlinger.

Det indtil for nylig regerende parti BSP (Bulgariens Socialistiske Part) ligger mellem 18 % og 21 %. Det tredjestørste parti DPS, (Bevægelsen for Rettigheder og Friheder), som i folkemunde kaldes det tyrkiske parti (den bulgarske forfatning forbyder partier med etnisk tilhørsforhold), og som er nuværende koalitionspartner med socialisterne, gives fra 13 % til 16 %.

Den politiske koalition Reformator-blokken (grundlagt den 20. december 2013), som består af 5 små partier samt nogle borgergrupper, er mange frustrerede demokraters håb, og det ser ud til, at partiet kan opnå ca. 7 %.

En af de kendte politiske kommentatorer, Evgenij Dajnov,  har kommenteret valget på følgende måde: ”Vil det være muligt for BSP at erkende sine fejl i fortiden, sin skyld I stagnationen? Vil det være muligt for DSP at transformere sig fra primært at have beskæftiget sig med at tage af kassen til at blive en ydmyg reformagent? Og vil det være muligt for GERB at droppe sin populisme og sin ubeslutsomhed og ud over at bygge motorveje og sportshaller at tage fat på de virkelige reformer ved at smække dørene i for oligarkerne? Og vil Reformator-blokken kommer ud over bare at stille diagnoser og handle?” Det er det er afgørende, for at få Bulgarien på rette kurs.

Eksplosion i våbendemonterings-fabrik 1. oktober
Som en tragisk optakt til valget skete der en voldsom eksplosion i en tidligere våbenfabrik i det nordvestlige Bulgarien, i landsbyen Gorni Lom. Fabrikken har siden begyndelsen af nullerne demonteret miner og diverse andre våbenarter. Der har været adskillige eksplosioner på fabrikken med dødsfald som følge. Men denne gang er fabrikken Mindzjur nærmest jævnet med jorden, og 15 personer er omkommet: 3 personer fra ledelsen og ellers unge arbejdere, og som det er blevet oplyst I medierne, til dels uerfarne og uuddannede.

Der har tilsyneladende jævnligt været besøg fra sikkerhedskontrollen, men de forskellige henstillinger om diverse ændringer er ikke blevet fulgt. Blokering af nødudgange, gammelt materiel, utilstrækkelig oplæring osv. osv. En uhyggelig og på sin vis meget symbolsk begivenhed, måske en slags wake-up call. Den 3. oktober blev erklæret for Officiel sørgedag. Det skal tilføjes, at statistikken siger, at der sker ca. 100 dødsfald om året I den bulgarske industriproduktion.

Dagen efter eksposionen i Gorni Lom førte man med procession, bønner, præster i hobetal og vievand en hellig Gudsmoder-ikon rundt mellem kirker i et område sydvest for Sofia. Ikonen skulle have en særlig kraft, som kunne forhindre ulykker, og hovedvejen i området er plaget af voldsomme trafikuheld med mange personskader og mange dødsofre. Tilsyneladende kan myndighederne ikke gøre noget ved det, og så tager den ortodokse kirke over. Det er også en del af billedet af dagens Bulgarien.

Som en lille gave til vælgerne  steg el-prisen pr. første oktober med 10 %. Vi må håbe, lyset kun bliver slukket i fysisk forstand.

Og som der står efter valgudsendelserne og efter nyhederne på tv-skærmen: “Det er er en forbrydelse at købe eller sælge sin stemme!"

 

Helle Thomsen Dalgaard er cand.mag. i russisk og bulgarsk, pensionist og oversætter.

Af Helle Thomsen Dalgaard


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<