Kreml overvurderer ISIS-trussel i Centralasien

19. januar 2015

Foto: Mishmar.info

ISIS OG RUSLAND | Oprustning på hvilke præmisser? Maler Moskvas embedsmænd fanden på væggen? Blander de uklogt deres geopolitiske problemer sammen, når de maner til frygt og våben i tvetydige udtalelser om ISIS i et russisk og centralasiatisk perspektiv? Joshua Kucera beretter fra EurasiaNet.org.

ISIS OG RUSLAND | Oprustning på hvilke præmisser? Maler Moskvas embedsmænd fanden på væggen? Blander de uklogt deres geopolitiske problemer sammen, når de maner til frygt og våben i tvetydige udtalelser om ISIS i et russisk og centralasiatisk perspektiv? Joshua Kucera beretter fra EurasiaNet.org.

En højtstående embedsmand i Kreml har advaret om, at den islamistiske gruppe ISIS samler styrker i det nordlige Afghanistan som forberedelse til angreb mod Centralasien og Rusland. Han fortæller, at større militære foranstaltninger er nødvendige for at forebygge et sådant angreb. På trods af alvorsklangen i hans ord, foreslog han, at Rusland ikke involverede sig for meget i Centralasiens kamp mod ISIS.

Embedsmanden Zamir Kabulov er Ruslands præsident Vladimir Putins særlige repræsentant for Afghanistan, og han gav et længere interview til Interfax i anledning af enden på det vestlige militære engagement i Afghanistan. Optrapningen af truslen fra ISIS er ikke ny for russiske embedsmænd, men Kabulovs interview er bemærkelsesværdigt for dets utraditionelle rigdom af detaljer (hvorvidt detaljerne stemmer overens med fakta er en anden sag).

Krigere fra Syrien på vej til Kabul?
Kabulov fremhævede, at ifølge Ruslands informationer er en “mindre gruppe - måske lidt over hundrede krigere” - udsendt fra ISIS’ hovedbaser i Irak og Syrien til Afghanistan. Men de er kun et supplement til lokale ISIS-støtter:

Det er umuligt at undgå at konflikten spilder over i Centralasien, specielt når man tænker på den grobund [for fundamentalisme, red.] der er. De har lavet to befæstede områder i Afghanistan: en på grænsen til Tajikistan og en ved grænsen til Turkmenistan. De har koncenteret relativt store kræfter her. Lad os sige at der i lejren ved den tajikiske grænse er 4-5.000 krigere. Og på den ved Turkmenistans grænse, 2.500 krigere. De har iværksat træningslejre med 2-3 måneders forberedelse for krigerne. Vi kender til tre sådanne træningslejre, og der kan meget vel være flere. De træner 50 krigere i hvert turnus, så hvis du tager minimum tre træningslejre så producerer de 150 kampklare krigere hver anden måned. Det interessante er, at de fleste af disse selv kommer fra Centralasien.

Han tilføjer, at “vores allierede i Tajikistan og Uzbekistan er bekendt med dette, de bekræfter at det stemmer overens med deres information, og at de træffer forholdsregler.”

Rusland vil helst ikke indvolveres
Dybdeborende analyser har set på påstandene om ISIS’ aktivitet i Afghanistan, og har fundet dem langt nærmere rygter end virkelighed. Mens ISIS er et attraktivt globalt brand som mange islamister gerne vil associeres med, har ISIS og det afghanske Taleban mange formelle organisatoriske forskelle på det politiske og ideologiske plan, skrev analytikeren Borhan Osman i Afghanistan Analyst Network i november (for rimelighedens skyld bør det fremhæves at han ikke nævnte Centralasiatiske træningslejre).

Men Rusland vil ikke sende deres tropper til Afghanistan, eller sende deres grænsepatruljer tilbage til den tajikisk-afghanske grænse, sagde Kabulov. “Vi brænder ikke ligefrem for at sende vores grænsepatruljer tilbage,” sagde han. Collective Security Treaty Organisation’s [militær sikkerhedsorganisation med medlemslande fra det tidligere USSR, red.] nye ‘Rapid Reaction Force’ ønsker heller ikke at involveres, med mindre en decideret invasion indledes over grænsen, udtalte han. I stedet vil Rusland fortsætte sit program med at træne og bevæbne lokale styrker, specielt i Afghanistan og Tajikistan, understregede Kabulov.

Han foreslog desuden at Rusland skulle styrke sit forsvar i forbindelse med sine sydlige grænser:

Når truslen kommer tæt nok på bliver vi nødt til at tage visse forholdsregler, specielt på den russisk-kazakhstanske grænse, og vi må styrke vores position i det Kaspiske [Hav]. På samme måde som narkotika bliver transporteret gennem det Kaspiske Hav, mod Dagestan og videre, kan krigere tage samme rute. Så vi bliver også nødt til at tage ekstra forholdsregler i Kaukasus, blandt andet ved ikke at tillade infiltration fra krigere fra Georgien, fordi der trods alt har været sådanne tilfælde.

Jeg vil gerne parafrasere Julij Mikhajlovitj Vorontov, som var daværende ambassadør i Kabul. Før Sovjetunionen brød sammen var der megen tøven i Moskva for at kæmpe mod muhajeddinen hvis de alligevel var på vej væk. Så brugte han et godt udtryk: “Det er bedre at bekæmpe muhajeddinen i Jalalabad, end i Ashgabat.” Så jeg vil parafrasere det: “Det er bedre at kæmpe mod islamisterne ved Amu Darja [Centralasiatisk flod som gennemløber Uzbekistan, Turkmenistan, Tajikistan og Afghanistan, red.] end ved Volga.”

Et forvrænget trusselsbillede
Der er mange interessante aspekter ved den udtalelse: et aspekt er den tvivlsomme sammensmeltning af Ruslands forskellige geopolitiske og sikkerhedsmæssige problemstillinger (f.eks. Georgien, Dagestan og hele den kaspiske region) med ISIS. Det andet interessante aspekt er referencen til Volga, der får det til at lyde som om at han mener at Tatar/Bashkir regionerne i Rusland potentielt kunne have grobund for islamisk terror.

Kabulov sagde også at alt dette kunne manifesteres i løbet af de næste måneder: “Vi hører forskellige rygter om, at der blandt de Afghanske krigere er aktive samtaler om, at de vil vise sig i foråret, lad os se, foråret vil vise”. Lad os vente og se.

Joshua Kucera er amerikansk journalist med lang erfaring i reportage fra verdens brændpunkter, som nu arbejder med fokus på Centralasien og Kaukasus. Joshua Kucera studerer desuden en MA i russiske og eurasiske studier på Harvard University.

Artiklen er bragt med tilladelse fra forfatteren og EurasiaNet.org.

Artiklen er oversat fra engelsk af Mia Tarp Hansen.

Af Joshua Kucera


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<