Russisk-sponsoreret terror i Østukraine

26. januar 2015

Butikken i Mariupol hvor, blandt 30 ofre, en 25 årig kvinde blev dræbt. Hendes tre-årige datter overlevede, men fik amputeret sit ene ben. (Foto: Simon Kruse)

ANALYSE | Våbenhvilen, der ikke var en våbenhvile, er slut – nu er krigen tilbage for alvor i Østukraine. Rusland fraskriver sig forsat ansvaret for de prorussiske separatisters handlinger – men hvor ligger ansvaret, når de terrorbomber civile som i Mariupol? Hvor kommer de tunge våben fra – hvis ikke fra Rusland?

ANALYSE | Våbenhvilen, der ikke var en våbenhvile, er slut – nu er krigen tilbage for alvor i Østukraine. Rusland fraskriver sig forsat ansvaret for de prorussiske separatisters handlinger – men hvor ligger ansvaret, når de terrorbomber civile som i Mariupol? Hvor kommer de tunge våben fra – hvis ikke fra Rusland?

Efter en relativt stille december måned er krigen i Østukraine blusset op igen med fornyet styrke. Siden den 11 januar har separatisterne åbnet nye fronter ved at genvinde kontrollen over Donetsk lufthavn, angribe byen Debaltsevo mellem Donetsk og Luhansk og begynde offensiver mod Mariupol i syd og Severodonetsk og Lysychansk i nordvest. NATO har bekræftet, at separatisterne siden årsskiftet har forbedret deres materiel voldsomt i både mængde og kvalitet. Beviserne for direkte russisk intervention er åbenlyse.

Den 15. januar viste den statskontrollerede TV-kanal Rossia 1 for første gang TV-billeder af russiske marineinfanterister med tydelige insignier deltage i offensiven for at genvinde Donetsk Lufthavnen. Minsk-aftalen, der blev indgået i september 2014, og som kaldte på en 30 km bred demilitariseret bufferzone imellem regeringskontrolleret og separatistkontrolleret område, må siges af være afgået ved døden en gang for alle.

Voldsomme civile tab
Samtidig med offensiven er de civile tab voldsomt eskaleret. Siden nytår har tre grusomme angreb fundet sted, som ingen af de stridende parter ønsker at tage skylden for. Først regnede raketter ned over et ukrainsk kontrolleret check-point i landsbyen Volnovakha og dræbte 12 mennesker, der var på vej over demarkationslinjen i en minibus. Raketterne blev affyret fra et separatistkontrolleret område, men rebellerne afviste at stå bag angrebet. De mente, at det var en ukrainsk landmine, der måtte stå bag. Den 22. januar mistede yderligere 13 mennesker livet ved et travlt busstoppested i Donetsk by, der uden varsel blev ramt af granater affyret tæt ved. Den ukrainske hærledelse afviste at have granatkastere af den type indenfor rækkevidde, men i det belejrede pro-russiske Donetsk blev angrebet set som ukrainsk terror.

Det skulle dog blive værre endnu. Lørdag den 24 januar regnede tre salver af raketter ned over et beboelseskvarter i udkanten af den sydøstlige havneby Mariupol, mens folk var på vej dertil for at handle. Boligblokke, et minimarked og to skoler blev ramt, og 30 mennesker er indtil videre døde. Dødstallet kan dog stige, da over 100 sårede er indlagt på hospitalet – heraf 30 med alvorlige kvæstelser.

Ingen tager ansvar
Hæslige videoer fra supermarkedet optaget med mobiltelefoner umiddelbart efter angrebet kan ses på nettet, med blodige lig liggende rundt omkring under tæpper i sneen, grædende kvinder og mænd, der råber forbandelser mod Rusland og Putin.

Separatistlederen for ”Donetsk Folkerepublik”, Alexander Zakharchenko, der samme dag havde erklæret, at separatisterne nu ville indlede en offensiv mod Mariupol, trak nu i land igen to timer senere ved at indkalde til pressekonference og sige, at han kun havde givet ordre til at bombardere ukrainske militærstillinger øst for byen. Raketangreb på civile er nu engang elendig PR, selv for separatistledere som Zakharchenko.  

OSCE-observatører har dog sidenhen bekræftet, at angrebet kom fra separatisternes stillinger 10 km øst for Mariupol.

Russisk sponsoreret terror
Hvorfor kom angrebet netop nu? Separatistlederen Alexander Zakharchenko har afvist at deltage i nye fredsforhandlinger med Kijev og udtalt, at målet med offensiven er at tilbageerobre hele Donetsk-regionen, inkl. alt territorium tabt til Ukraine før den seneste (men aldrig respekterede) våbenhvile i september. Det bliver svært. De resterende områder af Donetsk i nord, syd og vest vil gøre bitter modstand efter deres dårlige erfaringer med separatisternes lederskab i foråret og sommeren 2014.

Angrebet på Mariupol virker dog ikke som en del af en gennemtænkt fremrykning eller del af en større strategi, men mere en hovedløs terrorhandling for at afstraffe Mariupols beboere for deres støtte til Ukraine og få dem til at flygte.

Er Rusland ansvarlig for denne tragedie? Den russiske uafhængige militæranalytiker, Pavel Felgenhauer, udtaler til avisen Kyiv Post efter angrebet, at Putin formentlig ikke har 100 % kontrol over separatisterne og derfor ikke kan forventes at have koordineret angrebet. Han forklarer, at der ikke er en god forståelse mellem oprørerne og de russiske hærenheder, der støtter dem i deres kamp mod Ukraine. Tværtimod afskyr den russiske hær separatisterne for mangel på taktisk militær forståelse og afstumpethed.

Men når alt kommer til alt, ligger de døde i Mariupol for fødderne af præsident Putin og den Russiske Føderation. Skulle nogen undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre for grupper af pro-russiske separatister at føre krig i ni måneder mod at andet lands (omend nedslidte) hær uden at få våben, ammunition og forsyninger udefra – er det korte og klare svar: Det kan det heller ikke.

5000 civile er døde
Krigen i Østukraine har nu kostet 5000 civile livet og op imod 10.000 ukrainske separatistiske og russiske kombatanter. En hybridkrig per stedfortræder – det er de russiske forsyninger af mænd, materiel og våben, der holder konflikten kørende og lighusene fyldte. Så længe Putin ønsker at støtte krigen i Østukraine, vil den forsætte. Omvendt, uden ham ville separatisterne til sidst blive nedkæmpet, om det så varer uger eller måneder. Det er den klare konklusion på optrapningen af krigen efter nytår, fordret af en ny bølge russiske forsyninger.  

På trods af de gentagne fordømmelser af angrebet i Mariupol fra USA og EU, er der ikke noget, der tyder på, at nye sanktioner er på vej. Minsk-aftalerne er stendøde, og de nuværende opfordringer til Putin om at trække sine styrker ud og lukke grænsen til Ukraine bringer ikke freden tættere på. I virkeligheden opfylder Rusland det amerikanske udenrigsministeriums definition af en statssponsor af terrorisme og  burde af den grund blive omfattet af en total amerikansk boykot.

Intet tyder på, at dette vil ske. USA har brug for Rusland ift. afviklingen af Irans atomprogram og borgerkrigen i Syrien. Men USA og EU burde udvise konsekvens over for Putin og lytte til det litauiske Europaparlamentsmedlem Piatras Aushriavichus fra den Liberale gruppe, ALDE:

”Det er på tide at gå fra sanktioner til en boykot [af Rusland] på det økonomiske, politiske, kulturelle og sportslige område.”  

Af Peter Zacho Søgaard


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<