Historisk sejr til græsk enfant terrible

29. januar 2015

Europaparlamentsformand Martin Schulz mødte Grækenlands nye premierminister Alexis Tsipras tidligere i dag. Foto: The Guardian.

VALGSEJR | Kun få timer efter søndagens valg, stod det klart, at Grækenland havde skrevet historie. Det er første gang siden militærjuntaens fald i 1974, at et venstreorienteret parti styrer landet. Jonas Madsen ser nærmere på Europas nye frække dreng i klassen.

VALGSEJR | Kun få timer efter valgstederne lukkede i søndags, stod det klart, at Grækenland havde skrevet historie. Det er første gang siden militærjuntaens fald i 1974, at et venstreorienteret parti styrer landet, og første gang det ikke er socialdemokratiske PASOK eller konservative Nea Demokratia, der har magten. Og så har Grækenland fået sin yngste premierminister nogensinde i form af SYRIZA’s kun 40-årige leder Alexis Tsipras. Jonas Madsen ser nærmere på Europas nye frække dreng i klassen.

SYRIZA var hurtige om at erklære valgsejren for ”en historisk sejr for det græske folk (…) og et stærkt signal til Europa, da den (sejren red.) kan blive springbrættet til en forandring af Europa”. 

Tsipras og SYRIZA havde dog ikke absolut flertal i parlamentet, og de skulle derfor finde en regeringspartner.

Og dårligt var luften sivet ud af de sidste balloner ved partifesterne, før lederen af det relativt ukendte parti Uafhængige Grækere, Panos Kammenos, meddelte, at de med deres 16 mandater ville gå i regering med SYRIZA og dermed pege på Alexis Tsipras som regeringsleder. Med den støtte har Tsipras et fint flertal på 165 mandater ud af 300.

Uafhængige Grækere er et borgerligt parti, men er ligesom SYRIZA imod de stærke besparelser, EU har underlagt landet de seneste år, og det må formodes, at det er her, de to partier kan finde et fælles ståsted.

Alliancen kan kun tolkes på en måde: der er blæst til fuldt angreb mod EU’s sparepolitik.

Rent indenrigspolitisk bliver det spændende at følge alliancen fremover, da der er tale om et borgerligt-nationalistisk parti, der skal samarbejde med den yderste venstrefløj. Der må formodes at være visse knaster, som skal slibes til i det samarbejde, og analytikere mener, at Uafhængige Grækere vil presse Tsipras til at være mere nationalt orienteret, bl.a. i hele konflikten med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, som længe har været en torn i øjet på mange grækere. Partiet ser også gerne en mere stram kurs overfor indvandrere.

Hurtigt ude
Allerede på Tsipras anden dag på jobbet gjorde han opmærksom på sig selv, da han ringede til EU’s udenrigschef Federica Mogherini og klagede over en fælles kritisk udtalelse fra EU-landene om Rusland og den eskalerende situation i Ukraine. Tsipras nægtede at have godkendt udtalelsen. Han hævdede, at han aldrig havde fået besked om den, og at de ansvarlige embedsmænd, som skulle kontakte den græske regering herom, havde udnyttet forvirringen dagen efter valget, hvor der endnu ikke var en ny regering på plads. EU-kilder udtaler til nyhedssiden EUobserver.com, at grækerne prøvede at få fjernet et afsnit i teksten, som var kritisk overfor russerne, og da det ikke lykkedes, nægtede de derfor at godkende udtalelsen.

Det fik lederen af det Europæiske Parlament Martin Schulz til at udtale til den tyske TV-station ZDF:

”Jeg har lagt mærke til, at Grækenland har forladt den kurs, et samlet EU har taget overfor Rusland. Du kan ikke bare med den ene hånd kræve, at Europa viser solidaritet med dit land, som Hr. Tsipras gør, og med den anden, som din første officielle handling, bryde ud fra et enigt EU”.

Og Tsipras har ikke gjort meget for at få venner i EU. Særligt hos tyskerne er han indbegrebet af en enfant terrible.

Hans første handling som nyvalgt leder af Grækenland var at lægge blomster ved et mindesmærke, der er rejst til ære for de frihedskæmpere, der under 2. verdenskrig blev slået ihjel af nazisterne. En handling der har rystet mange tyskere.

Ny, men hård kurs
Ifølge den græske avis Kathimerini har Uafhængige Grækere og deres leder Kammenos godkendt SYRIZA’s økonomiske program, og kilder siger til avisen, at regeringen snart vil fremlægge lovforslag, der indfrier mange af Tsipras løfter fra valgkampen. Bl.a. forventes det, at noget af det første, der bliver gennemført, er en forøgelse af minimumslønnen til 751 euro. Ydermere forventes det også, at regeringen snart vil gennemføre en lov, der gør det muligt at levere strøm gratis til nogle af de fattigste grækere.

Det er første nyreslag på Troikaen (EU, ECB og IMF red.). Hvis disse love bliver gennemført, går det direkte imod de aftaler, den tidligere regering har lavet med Troikaen, forud for de lån grækerne har taget.

Torsdag kommer Schulz til Athen for at deltage i et møde med bl.a. Tsipras, og her må man formode, at der bliver talt med store bogstaver. Men at dømme ud fra Tsipras rolige håndtering af den massive kritik i forbindelse med, at han nægtede at stille Grækenland bag EU-kritikken af Rusland, er Tsipras ikke så nem at få til at rette ind, som nogle i EU måske havde forventet.

Små og symbolske ændringer ses allerede. De hegn, som politiet satte op under demonstrationer i 2011 foran parlamentsbygningen på Syntagma-pladsen, og som har stået der lige siden, blev torsdag beordret fjernet af den nye regering.

SYRIZA’s valgsejr ser ud til at have pustet til ilden i mange lande, hvor befolkningerne er utrygge eller direkte imod den udvikling, EU står for. Derfor må det formodes, at man begynder at skærpe retorikken fra EU's side, så Tsipras sejr ikke smitter andre EU- og sparetrætte befolkninger. Den græske sejrherre fik lykønskninger fra både venstre- og højrefløjen i hele Europa, men højest klappede de EU-skeptiske partier.

Mange venstrefløjspartier og anti-spare partier øjner nu, at der måske kan vindes lidt medvind. Bl.a. er SYRIZA’s spanske kusine Podemos begyndt at røre på sig op til det spanske valg i december i år. Lederen af Podemos, Pablo Iglesias, deltog den 22. januar i et partimøde hos SYRIZA, og efter kram til Tsipras tordnede han udover forsamlingen: ”First we take Athens, then we take Madrid."

 

Jonas Madsen er 25 år gammel og har boet og arbejdet i Grækenland i flere år. Han har indsigt i kultur, historie og politiske forhold og har siden 2011 skrevet om den økonomiske krise og den politiske situation i Grækenland.

 

Læs Jonas Madsens analyse af situationen i Grækenland op til valget her.

 

Af Jonas Madsen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<