Live: Forår i Minsk

10. marts 2015

EVENT | I Hviderusland får konflikten imellem Rusland og Vesten konsekvenser. Magasinet rØST inviterer til gratis debatmøde med tre af de største kendere af hviderussisk identitetspolitik i Danmark den 18. marts.

EVENT | I Hviderusland får konflikten imellem Rusland og Vesten konsekvenser. Magasinet rØST inviterer til gratis debatmøde med tre af de største kendere af hviderussisk identitetspolitik i Danmark den 18. marts.

Konflikten i Hvideruslands sydlige nabo, Ukraine, har bragt forandringer til "det sidste diktatur i Europa". Det handler ikke om økonomisk eller demokratiske reformer, men nærmere en national og kulturel genopblomstring.

Hviderussisk kultur og identitet bliver i stigende grad accepteret og prioriteret i landet. Det skyldes bl.a. frygt for, at russiske "grønne mænd" vil dukke op som det skete i Ukraine. Samtidig kan den evige præsident Lukasjenko lyse sig i international opmærksomhed som fredsmægler imellem øst og vest.

Til at belyse Hviderusland i denne nye sammenhæng, og til at se på den hviderussiske selvforståelse, kultur og identitet, har Magasinet rØST i samarbejde med Café Gorki inviteret nogle af de største kendere på området i Danmark:

Jonathan Nielsen,
Hviderusland-ekspert på Magasinet Rost og politisk rådgiver for partiet Liberal Alliance

Yulia Tchernaya,
Cand.mag i Europastudier (Aarhus Universitet) og tidligere journalist i Minsk

Michel Dziadul,
Cand.mag i sociologi (Vilnius Universitet) med ekspertise i hviderussiske identitet.

Arrangementet vil finde sted onsdag d. 18. marts kl. 18.30 på Café Gorki, Nansensgade 26, KBH K. Gratis entré. (Hviderussisk vodka vil være tilgængelig i baren.)

Af Magasinet rØST


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<