Valg i Estland – Reformpartiet fortsætter

25. marts 2015

Esterne slog verdensrekord med at afgive 30 % af stemmerne digitalt.

PARLAMENTSVALG | Da esterne gik til stemmeurnerne ved parlamentsvalget den 1. marts, valgte de kontinuitet. Premierminister Taavi Rõivas’ Reformparti blev valgets store vinder, men svære koalitionsforhandlinger foregår stadig, fortæller Katja Nørgaard Hansen.

PARLAMENTSVALG | Da esterne gik til stemmeurnerne ved parlamentsvalget den 1. marts, valgte de kontinuitet. Premierminister Taavi Rõivas’ Reformparti blev valgets store vinder, men svære koalitionsforhandlinger foregår stadig, fortæller Katja Nørgaard Hansen.   

Det estiske Reftomparti genvandt regeringsmagten med 30 mandater. Stemmeprocenten fulgte den hidtidige trend og steg en smule til 64 %, men slog samtidig en ny rekord, da 30 % af stemmerne blev afgivet digitalt, hvilket gør Estland til det land i verden, hvor flest stemmer afgives online. Reformpartiet inviterede umiddelbart efter valget tre partier til koalitionsforhandlinger: Socialdemokratiet, det nationalkonservative IRL og ét af de nye partier i parlamentet Frihedspartiet.

Det var ikke overraskende, at Reformpartiets tidligere regeringspartner Socialdemokratiet blev inviteret til forhandlingerne. Det seneste års samarbejde mellem de to partier har ført til bemærkelsesværdige resultater, herunder vedtagelsen af en kontroversiel lov, som gør Estland til det første land i det tidligere Sovjetunionen, der tillader registreret partnerskab. Derudover er børnechecken blevet mere end fordoblet (fra 19 Euro til 45 Euro per barn), og selv om dette primært var en socialdemokratisk mærkesag, så synes det at passe ind i Roivas overordnede vision om en ”New Nordic” model som rygmarven i fremtidens Estland.

Begge partier mistede dog mandater (henholdsvis tre og fem) og må derfor, for at få et flertal i parlamentet, nødvendigvis inkludere mindst ét andet parti i regeringen. Da valget førte til udvidelse af parlamentet fra fire til seks partier, er der flere forskellige kandidater til denne plads.

Pro Patria og Res Publica Union (IRL), Reformpartiets tidligere regeringspartner frem til marts sidste år, blev valgets store taber med ni mandater mindre end i 2011. Men IRL blev altså, trods partiets ufrivillige udgang af regeringen sidste forår, inviteret med til koalitionsforhandlingerne. Det samme gjorde Frihedspartiet, som blev valgt ind med 8 mandater, og for første gang optræder i parlamentet.

Frihedspartiets succes er med til at forklare IRLs fiasko, da flere af partiets ledende medlemmer er tidligere medlemmer af IRL. Frihedspartiet slår sig især op på en ændring af skattesystemet, hvor man blandt andet gerne vil hæve den personlige indkomstskat og introducere selskabsskat.

De som ikke var inviteret
Vedrørende de to øvrige partier udelukkede Reformpartiet fra starten Centerpartiet fra koalitionsforhandlingerne, blandt andet fordi partileder Edgar Savisaar undlod at tage et klart standpunkt mod russiske handlinger i Ukraine op til valget.

Reformpartiet udelukkede derudover også hurtigt det andet nyvalgte parti Estlands Konservative Folkeparti (EKRE) fra koalitionsforhandlingerne, formentlig bl.a. fordi et af partiets nyvalgte parlamentsmedlemmer, Jaak Madison, få dage efter valget kom i mediernes søgelys for at have skrevet en blog for to år siden, som indeholdt positive oplysninger om fascisme og nazisme.

EKRE kom ind med 7 mandater, og partiets succes kan formentlig især forklares med modstand mod loven om registreret partnerskab, som var et af efterårets store debatemner i Estland. EKRE har således sandsynligvis tiltrukket b.la. de mest konservative IRL-vælgere.

Regeringsforhandlingerne fortsætter
Som forventet startede Reformpartiet koalitionsforhandlinger inden for områder, hvor partierne kunne opnå bred enighed. Det gælder bl.a. forsvarsbudgettet, hvor man hurtigt blev enig om at Estland fortsat skal leve op til NATOs målsætning om at bruge 2 % af BNP på forsvarsbudgettet.

Siden blev forhandlingerne imidlertid vanskeligere, og især forhandlingerne om økonomi, specielt vedrørende skattereform, har trukket tænder ud. Dette har fået Frihedspartiet og Socialdemokratiet, til at udtale at Rõivas bør droppe fire-partis forhandlinger nu og i stedet forhandle med ét parti af gangen.

I skrivende stund den 23. marts er det eneste sikre, at forhandlingerne vil trække ud nogen tid endnu: muligvis helt til slutningen af april. Det forekommer sandsynligt, at koalitionen med Socialdemokratiet vil fortsætte i en eller anden form. Uanset hvem der eventuelt bliver tredje regeringspartner, vil der imidlertid næppe ske store ændringer i estisk politik. Rõivas’ New Nordic vision og enkelte tiltag til økonomisk omfordeling vil ikke ændre på, at Estland grundlæggende fortsat vil være økonomisk liberalt drevet med fokus på stram finanspolitik og lav skat.

På udenrigspolitikken forventes heller ikke forandringer. Estland vil således fortsat være en ihærdig tilhænger af EU og NATO. Reformpartiet, der har været ved magten i de sidste 16 år, kan fortsat på trods af tabte mandater, stadig betegnes som det parti, der har størst indflydelse på Estlands fremtidige skæbne.

Katja Nørgaard Hansen er stagiaire i den politiske afdeling på den danske ambassade i Tallinn. Artiklen giver udtryk for Katja Nørgaard Hansens personlige vurderinger alene, og er uafhængig af ambassadens forståelse af estisk politik.

Af Katja Nørgaard Hansen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<