Præsidentvalg i Polen

14. april 2015

Præsident Komorowski står ikke længere til at blive direkte genvalgt i første runde af præsidentvalget den 10. maj.

PRÆSIDENTVALG | Søndag den 10. maj skal polakkerne bestemme, hvem der bliver Polens præsident de næste fem år. På trods af at præsidenten ikke har meget reelt politisk magt i Polen, er embedet repræsentativt og prestigefuldt og valgkampen er i fuld gang.

PRÆSIDENTVALG | Søndag den 10. maj skal polakkerne bestemme, hvem der bliver Polens præsident de næste fem år. På trods af at præsidenten ikke har meget reelt politisk magt i Polen, er embedet repræsentativt og prestigefuldt og valgkampen er i fuld gang.

Statens Valgkommission (PKW) har officielt registreret 11 kandidater. Får en af disse kandidater ikke mindst 50% af stemmerne, skal de to kandidater, der fik flest stemmer ud i en anden valgrunde den 24. maj.

De to spidskandidater
Den heftigste valgkamp udspiller sig selvfølgelig mellem kandidaterne, der repræsenterer de to største politiske partier. Regeringspartiet Borgernes Platform (PO) har opstillet den nuv
ærende præsident Bronisław Komorowski, mens Andrzej Duda skal repræsentere Lov og Retfærdighed (PiS).

Meningsmålingerne har indtil fornylig peget på et genvalg for den regerende Komorowski, men ifølge de nyeste meningsmålinger har han tabt en del af vælgernes opbakning til fordel for Duda, og nu ser det ud til, at der vil blive en anden valgrunde. Ifølge de seneste meningsmålinger kan Komorowski regne med at få ca. 49% af stemmerne, mens Duda står med ca. 29% af stemmerne. 

Præsident Komorowski
Komorowski er tidligere formand for det polske parlament Sejmen. Han overtog embedet efter den tidligere præsident Lech Kaczynski omkom i et flystyrtet ved Smolensk i 2010. 
Komorowski er uddannet historiker, og var aktiv i oppositionsbevægelsen i 1980erne. Selv om han opstilles af PO, er han officielt ikke medlem af partiet. Han følger derimod en gamle tradition, der påbyder præsidenten at optræde som selvstændig embedsmand, der holder sig væk fra partipolitik og de daglige små konflikter, der udspiller sig mellem de enkelte politiske partier. I virkeligheden har Komorowskis embedsperiode dog været præget af et meget tæt samarbejde med PO.

Det betyder, at Komorowski ikke har været specielt aktiv på det legislative område, og hans regeringsstil kan bedst beskrives som repræsentativ, hvilket har vundet ham sympati hos de mere konservative vælgere. Samtidig har det udløst en del kritik fra de mere liberale, reformvenlige vælgere.

Konkurrenten Duda
Duda er Komorowskis største konkurrent i kampen om præsidentposten. Han er ung, 43 år, kommer oprindeligt fra Krakow, og har en ph.d i jura. I årene 2011-2014 var han medlem af Europa-Parlamentet. Tidligere har Duda haft adskillige politiske stillinger i justitsministeriet, og har arbejdet i den afdøde præsident Kaczynskis administration.

Meget tyder på, at PiS' leder Jaroslaw Kaczynski har opstillet Duda som præsidentkandidat, da han selv er bange for at gentage endnu et nederlag. Kaczynski var selv med i kapløbet om Polens højeste embede for fem år siden, men tabte dengang til Komorowski.

Euroen fylder en væsentlig del af Dudas valgkampagne, og i modsætning til den nuværende præsident Komorowski er Duda en stærk modstander af indførsel af den fælles valuta i Polen. Det er en stor del af den polske befolkning også og derfor ved han, at kritik af euroen er en nem måde at score nogle ekstra points hos vælgerne på. Dudas holdninger til de vigtigste politiske og økonomiske problemer ligger tæt på PiS' politiske program. Med hensyn til moralske og etiske spørgsmål følger han den katolske kirkes retningslinjer.  

Selv om Duda opfattes af en del politiske iagttagere som en stærk kandidat, så kritiseres han samtidig for at mangle karisma og gennemslagskraft. Han frygtes også for at kunne blive Kaczynskis marionet lige som den tidligere statsminister Kazimierz Marcinkiewicz under PiS regeringsperiode i årene 2005-2007.

Den unge Ogórek
Den Forenede Venstrealliance (SLD) har opstillet Magdalena Ogórek, som er en 35-
årig forsker i kirkehistorie. Hun kritiseres for at være for ung til at være landets præsident, for at mangle politisk selvstændighed og evne til at forholde sig til de vigtigste aktuelle problemer. På mange punkter er kritikken heller ikke helt ubegrundet.  

I de få interviews hun har givet, virker hun usikker og uprofessionel. Hendes valgmøder virker kunstige og opsatte. En del politiske iagttagere og politiske modstandere hævder, at udnævnelsen af en tidligere fotomodel, TV-vært og forfatter bare var et billigt trick fra Venstealliances ledelse.

I øvrigt kommer en stor del kritikken rettet mod Ogórek også fra de feministiske kredse, som påstår, at hun bliver udnyttet af Vestrealliancens ledelse, og at hendes rolle i valgkampagnen er at fungere som pynt for de andre kandidater. Hun bebrejdes for at være alt for kompromissøgende med hensyn til relationerne mellem staten og den katolske kirke.

Hun har formålet at indsamle over 500.000 stemmer ud af 100.000, som var nødvendige til at hun kunne blive godkendt som en officiel kandidat til præsidentposten. Til Ogóreks vigtigste mål hører en ændring af skatteloven, skattelettelser, bedre vilkår for virksomhedsdrift samt handlinger, der har til formål at stoppe hjerneflugten fra Polen.

Ogórek undgår diskussioner om indførslen af euroen i Polen. Hun synes, det er for tidligt at tale om dette emne. Ogórek repræsenterer moderat liberale synspunkter på de væsentligste etiske/moralske spørgsmål. Hun vil f.eks. fastholde den nuværende konsensus med den katolske kirke omkring religionsundervisning, men hun vil ikke forhindre vedtagelse af lovforslag, som omfatter etiske/moralske spørgsmål dvs. love, som kirken er imod som f.eks. registrerede partnerskaber eller kunstig befrugtning. 

Ogórek har næppe en chance for at vinde præsidentvalget. Ifølge de nyeste meningsmålinger kan hun regne med at opnå ca. 6% af stemmerne. På den anden side kan hun blive valgets store overraskelse, da en del vælgere kan stemme på hende som protest mod al den kritik hun bliver udsat for. 

Regeringskoalitionens anden kandidat
Bondepartiets (PSL) kandidat hedder Adam Jarubas. Det har i lang tid været usikkert om PSL overhovedet ville opstille en kandidat. PSL er nemlig i regeringskoalition med PO, som støtter Komorowski, og det ville være naturligt, at PSL vil have den samme kandidat.

Men for tre ugen siden viste det sig, at PSL ville opstille deres egen kandidat og PSLs valg faldt på partiets næstformand. Jarubas er forholdsvis ung – han er 40, og er uddannet historiker. Han har i mange år været aktiv lokalpolitiker i Swietokrzystkie amt.

Den ældre Mikke
Janusz Korwin Mikke, der repræsenterer Det Nye Højre (Kongres Nowej Prawicy), er den ældste og mest erfarne kandidat til præsidentposten. Mikke er 72 og han stiller op til præsidentvalget for femte gang.  Han er kendt for sine nationalistiske og konservative holdninger. I årene 1991-1993 var han medlem af parlamentet, og siden 2014 har han været medlem af Europa-Parlamentet.

Bortset fra at han er kendt for sine kontroversielle udtalelser, adskiller han sig også fra de andre kandidater ved en ret speciel væremåde. Han er ikke bleg for at sige, at bl.a. kvinder er mindre intelligente end mænd eller at spise sin skatteangivelse i protest mod for høje skatter. Ligeledes udfordrer han sine modstandere til duel.

Mikkes popularitet ligger på ca. 10%. Hans deltagelse i præsidentvalget kan anses mere som et popularitetsstunt og en del af en selvpromoverende kampagne.

Den farverige Palikot
Janusz Palikot er stifter Din Bevægelse (Twój Ruch, tidligere Palikotbevægelsen), er 50 år og cand. mag. i filosofi. Han blev medlem af Sejmen i 2005 for Borgerplatformen.

I 2010 forlod han Borgerplatformen og stiftede et nyt politisk parti, Støttebevægelsen som senere blev kaldt Palikotbevægelsen. Partiet var et liberalt og antiklerikalt parti. I parlamentsvalget i 2010 vandt partiet 10% af stemmerne og blev dermed landets tredje største parti. Ligesom Mikke, er Palikot kendt for at være en farverig politiker.

Han er kendt for sine mange stunts. På en pressekonference optrådte han med en pistol og en dildo, og på sin blog skrev han, at Jaroslaw Kaczynski var skabsbøsse. I 2010 sagde han om den afdøde præsident Kaczynski, at han havde „blod på hænderne“, og beskyldte ham for at bidrage til flystyrtet i Smolensk.

Palikot er også forkæmper for legalisering af hash i Polen. På trods af hans nogle gange irriterende showmanskab skal han have kredit for at tage nogle vigtige, men politisk ubekvemme emner op i den offentlige debat i Polen som f.eks. legalisering af ægteskab for homoseksuelle.

Efter 5 år i parlamentet ligger Palikots Din Bevægelse under spærregrænsen på 5% af stemmerne, så hans deltagelse i præsidentvalget kan fortolkes som et nyt forsøg på at slå igennem på den politiske scene. 

Og de mange andre kandidater
Andre kandidater til præsidentposten er Grzegorz Michał Braun, Marian Kowalski, Paweł Kukiz, Paweł Tanajno og Jacek Wilk. Dog vil deres betydning i det kommende præsidentvalg
være minimal, da de står til at få under 5% af stemmerne i meningsmålingerne.

Den dummeste, mest håbløse og tarvelige valgkamp
Valgkampen kritiseres af de fleste politiske iagttagere for at være kedelig og overfladisk. Ifølge Tomasz Lis, chefredaktør for den polske udgave af Newsweek, er den igangværende kampagne „den dummeste, mest h
åbløse og tarvelige i landets nyeste historie”. Han udtaler, at der i den igangværende valgkampagne ikke har været ”én eneste sætning, der er værd at huske”, og at ”valgresultatet ikke vil blive bestemt af kandidaternes holdninger eller deres politiske programmer, men udelukkende af hvor troværdige kandidaterne virker for vælgerne”.

Komorowskis valgkampagne virker gammeldags og kedelig. Komorowski selv virker både træt og begår den ene bommert efter den anden. Især en forsinket start på valgkampagnen var en stor fejl.

De mere politisk bevidste vælgere føler sig desuden skuffet over, at han ikke vil deltage i valgdebatter med de andre kandidater i første valgrunde. Komorowski har i den seneste tid også været under voldsom kritik for den måde han har beklædt sit embede. Han kritiseres for at være initiativløs og tilbagestående.

Det hele resulterer i, at han i løbet af de sidste tre måneder har mistet 15% af stemmerne i meningsmålingerne, og meget tyder som nævnt på, at han sandsynligvis ikke vil blive genvalgt i første runde.

Duda præsenterer sig i valkampagnen, som præsident Kaczynskis unge, dynamiske og empatiske efterfølger. Med valgsproget ”Fremtiden hedder Polen” lover han, at han vil være ”en aktiv præsident, der udnytter grundlovens muligheder for at udøve magt”. På en typisk for PiS populistiske måde lefler han for de svageste samfundsgrupper – pensionister, provinsfolk og de mindre uddannede vælgere. Han har bl.a. lovet, at når han bliver landets præsident, vil han afskaffe den omstridte reform, der forlænger pensionsalderen til 67 år.

Duda sagde også forleden, at ”en præsident ikke burde skrive under på nogen lovforslag, som rammer hele samfundet, og ikke burde acceptere, at landets finanser og budget bliver reddet på bekostning af de fattige”.

Ogórek har i længere tid undgået møder med journalister og det var først den 28. marts, at hun gav sit første interview på TV. I interviewet forklarede hun, at grunden til hendes lange fravær i medierne var en del af valgstrategien, og at hun foretrak direkte møder med vælgerne.

En spændende kommentar fra Ogórek kom i forbindelse med konflikten i Ukraine, idet hun vil forsøge at normalisere Polens anspændte forhold til Rusland ved en samtale med Putin. Hun synes, at Polen bør tage tingene stille og roligt og lade være med at rasle med sablen i forhold til den store nabo i øst. Den udtalelse har vagt enorm opsigt og medført en voldsom offentlig diskussion i landet.

Partiuafhængighed versus partiafhængighed
Præsidentvalget er vigtigt af flere grunde. Komorowskis genvalg vil betyde kontinuitet af den hidtidige stabiliserende og partiuafhængige måde at beklæde præsidentposten på. Den styringsmodel kan nogle gange virke kedelig og gammeldags, men den sikrer en stabil udvikling af landet med Polen dybt forankret i EU’s strukturer.

Komorowskis sejr kan også give PO et meget ventet popularitetsboost i meningsmålingerne. I den seneste tid har PO virket træt af magten og initiativløst. Partiet må derfor gøre sig umage for at beholde magten ved det kommende parlamentsvalg til efteråret. 

Dudas eventuelle sejr kan først og fremmest betyde, at præsidentens partiuafhængighed ændres og giver plads til PiS partipolitik. Det vil have konsekvenser i forhold til en forværring af relationerne mellem Polen og Rusland, stagnation eller sågar tilbagegang med hensyn til de etiske og moralske spørgsmål som forbud mod abort og kunstig befrugtning, samt en marginalisering af Polen i EU som følge af PiS negative holdning til bl.a. euroen.

Mere end bare valget af en ny præsident
Ligesom Komorowskis sejr kan hjælpe PO med at give det den nødvendige energi før parlamentsvalget, kan Dudas sejr betyde flere stemmer for PiS ved valget i efteråret. Ligeledes kan et eventuelt nederlag have modsat effekt for begge partier.

De andre partier som har opstillet deres kandidater gør sig også store forventninger i forbindelse med det kommende præsidentvalg. For de kandidater vil det nemlig også have væsentlig betydning for deres tilstedeværelse på Polens politiske scene, om de får et godt resultat eller et nederlag ved præsidentvalget den 10. maj.  

 

Af Tomasz Archutowski


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<