Hjemvendt Seselj skaber uro i Beograd

22. april 2015

Šešelj brænder det kroatiske flag i Beograd. Foto: AP Photo/Darko Vojinovic.

FORTID | Den serbiske nationalist Vojislav Šešelj brændte for nylig det kroatiske flag af midt i Beograd og erklærede, at han før eller siden vil returnere til Kroatien på toppen af en tank for at befri de dele af landet, der ifølge ham retteligt tilhører serberne. Kroaterne trak straks deres ambassadør hjem. Michael Poulsen beretter.

FORTID | Den serbiske nationalist Vojislav Šešelj brændte for nylig det kroatiske flag af foran retsbygningen i Beograd og erklærede, at han før eller siden vil returnere til Kroatien på toppen af en tank for at befri de dele af landet, der ifølge ham retteligt tilhører serberne. Reaktionen lod ikke vente på sig. Kroaterne fordømte straks Šešelj og trak deres ambassadør hjem fra Beograd. Michael Poulsen beretter.

Efter 11 års varetægtsfængsling hos krigsforbryderdomstolen i Haag, hvor han er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden, blev Vojislav Šešelj løsladt i november sidste år. En cancerdiagnose gjorde, at man, af humanitære hensyn, lod ham rejse tilbage til Serbien og modtage behandling. Den provisoriske løsladelse af Šešelj var dog betinget af, at han indvilligede i at vende tilbage til Haag på et senere tidspunkt i forbindelse med en fremtidig domsfældelse.

Havde Haag forventet, at Šešelj ville forholde sig i ro, når han kom tilbage til Serbien, havde man i den grad forregnet sig. Hjernen bag det stærkt nationalistiske parti Srpska Radikalna Stranka (SRS) har vist sig langt mere støjende end vanligt for rekonvalescenter.

Straks efter sin ankomst til Beograd erklærede han, at hans ypperste mål er at vælte præsidenten og premierministeren, som han konsekvent omtaler som landsforrædere. Endvidere har han reintroduceret en skinger nationalistisk retorik som det officielle Serbien for længst har lagt bag sig. Šešelj har aldrig lagt skjul på, at han betragter grænsedragningen efter balkankrigene som uretfærdig, og nabolandene som sprang ud af Jugoslaviens fald som unaturlige.

Samtidig har han som erklæret mål at få genetableret SRS som en magtfaktor i serbisk politik. Partiet kom hverken ved det forrige eller seneste valg over spærregrænsen og har længe forekommet vingeskudt. Endvidere vil Šešelj arbejde på at få væltet den serbiske præsident Tomislav Nicolić og den nuværende regering anført af Serbiens Progressive Parti (SNS) og personificeret ved premierminister Aleksandar Vučić.

Šešelj føler sig svigtet af gamle partifæller
Tilbage i 2003, hvor Šešelj af egen fri vilje lod sig udlevere til krigsforbryderdomstolen i Haag, var situationen en ganske anden. SRS havde en tredjedel af pladserne i parlamentet, og Šešelj, Nikolic og Vučić udgjorde, hvad der på den tid fremstod som et ubrydeligt broderskab.

Šešelj var leder af SRS, Nikolić hans næstkommanderende og de facto leder af partiet fra 2003, mens Vučić var den unge kronprins, der blandt andet havde fungeret som informationsminister i perioden 1998-2000. Efter valget i december 2003 var SRS – med godt en tredjedel af stemmerne - Serbiens største parti.

I 2008 brød Nicolić og Vučić imidlertid med SRS og etablerede Srpska Napredna Stranka (SNS) (Serbiens Fremskridtsparti, red.) som den dag i dag leder Serbien. Det anstrengte forhold til Nicolić og Vučić er således ikke alene funderet i Šešeljs stærke modvilje mod dét EU medlemskab, som den siddende regering har højt på dagsordenen, men er også et udtryk for hans stærke foragt for netop disse to politikere, som han i den grad føler har svigtet ham.

Šešelj har siden sin hjemkomst ved flere lejligheder gjort sig bemærket med kontroversielle ytringer og radikale handlinger, som især har vakt vrede hos de kroatiske naboer.

Beograd er rasende over løsladelse
Vukovar, som ligger i den østlige del af Kroatien, står som symbol på balkankrigenes rædsler. Byen kapitulerede i november 1991 – efter tre måneders belejring med massive ødelæggelser til følge – til den serbiske hær og forblev på serbiske hænder frem til 1998, hvorefter Vukovar igen blev en del af Kroatien.

Da kroaterne – i respekt for de døde – markerede dagen for Vukovars fald og mindedes ofrene, markerede Šešelj sig med modsatrettede synspunkter. Han benævnte dagen som “dagen for Vukovars befrielse” og insinuerede dermed, at Vukovar den dag i dag rettelig burde være en by i Serbien.

Siden da har han den ene gang efter den anden skabt støj i Beograd. I forbindelse med markeringen af årsdagen for NATOs bombardement af Beograd i 1999 troppede Šešelj og hans proselytter op foran det serbiske parlament, hvor de brændte det amerikanske flag og EU-flaget af.

For den siddende regering er den støj, han skaber, særdeles ubelejlig. I en tid, hvor Serbien forhandler med EU om et fremtidigt medlemskab, er den slags udskejelser det, man mindst af alt har brug for. Den serbiske regering er rasende over, at man fra Haags side besluttede sig for at løslade Šešelj.

Vil hellere bankes end tage tilbage til Haag
Flere af de siddende ministre har fremført, at Haag – som i visse serberes optik er USA's forlængede arm – sendte Šešelj tilbage til Beograd alene med det formål at destabilisere det Serbien, som ikke entydigt har valgt at tage afstand til Putin og Rusland.

Siden sin løsladelse har Šešelj gang på gang afvist på noget tidspunkt at returnere til Haag. Fra den kant har man reageret på hans udmelding ved at beordre ham tilbage til fængslet i Holland, da han ifølge dommerne har overtrådt betingelserne for sin provisoriske løsladelse ved netop at bedyre, at han aldrig vender tilbage til fængslet.

Šešelj er imidlertid urokkelig og udtaler, at han, hvis nogen kommer for at arrestere ham, vil sætte sig ned på gulvet og afvente, at de enten banker ham eller bærer ham i lufthavnen.

Der er næppe noget tvivl om, at den serbiske regering – i fald Haag kræver Šešelj udleveret – vil være nødsaget til at sende ham tilbage. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget uro en sådan udlevering vil give i Serbien blandt de dele af befolkningen, som stadig har sympati for Šešelj og ingenlunde har glemt den ”forræderiske” faneflugt i 2008.

Hvad angår den kroatiske ambassadør vendte han tilbage til Beograd efter påske. Serbiens præsident Nikolić og Kroatiens præsident Grabar-Kitarovic fik hurtigt gydet diplomatisk olie på vandene, hvilket må tolkes som et sundhedstegn og et signal om, at Šešeljs storserbiske aspirationer næppe får lov til at undergrave den forsoningsproces, som landene i det sydvestlige Balkan trods alt har gennemgået siden krigene i 1990’erne.

Michael Poulsen er cand.mag i historie og kommunikation og bosiddende i Beograd.

Af Michael Poulsen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<