Demokratisk forår eller etnisk borgerkrig?

12. maj 2015

Den pressede premierminister Nikola Gruevski er ramt af omfattende korruptionsanklager og store demonstrationer.

MAKEDONSK KRISE II | Hændelserne i Kumanovo, hvor 22 meldes dræbt, ligner et etnisk opgør mellem den makedonske stat og albanske oprørere. Men handler det snarere om en desperat afledningsmanøvre fra en presset premierminister? Qëndrim Fazliu forklarer.

MAKEDONSK KRISE II | Hændelserne i Kumanovo hvor, 22 meldes dræbt, ligner et etnisk opgør mellem den makedonske stat og albanske oprørere. Meget peger dog på, at det handler om en desperat afledningsmanøvre fra en presset regering under premierminister Nikola Gruevski. Qëndrim Fazliu forklarer.

I den seneste tid er der sket rigtig mange ting i Makedonien, som vi ikke hører så meget om herhjemme.

Siden valget i april 2014 har der været politiske spændinger, efter det socialdemokratiske oppositionsparti valgte at boykotte parlamentet, da de anklagede sejrherren for at stå bag systematisk valgsnyd.

De seneste par måneder er situationen dog forværret betydeligt, og det seneste stykke tid har der været påståede angreb på en politistation, afsløring af et massivt regeringskontrolleret overvågningssystem, samt massive demonstrationer mod den siddende regering. Landet står nu i den værste krise, siden den albanske opstand i 2001, som endte med den såkaldte Ohrid-aftale.

Zaevs 'bomber'
I slutningen af februar gik lederen af de makedonske socialdemokrater, Zoran Zaev, ud og fortalte, at den siddende leder af landet, premierminister Nikola Gruevski, stod bag aflytningen af op imod 20.000 mennesker i Makedonien. Det var den fjerde af de såkaldte 'bomber', Zaev havde lovet at afsløre om den siddende regering i landet. Hver lydfil betegnes som en 'bombe'.

I det socialdemokratiske hovedsæde kunne journalister læse udskrifter og hørelydfiler af egne, private telefonsamtaler, som Zaev havde lagt frem.

Det var, ifølge Zaev, bevis for Gruevskis nære samarbejde med både det hemmelige politi, hvor hans egen fætter er leder, og nogle få andre i Gruevskis inderkreds.

Det var dog ikke kun journalister, som var blevet overvåget. Der var udskrifter og lydfiler af private telefonsamtaler med både ministre i Gruevskis egen regering, af det hemmelige politi, statsanklageren. Kort sagt: enhver kunne være blevet overvåget og aflyttet.

Afslører korruption
I nogle af de offentliggjorte lydfiler kan man bl.a. høre, hvordan chefen for det hemmelige politi og redaktøren på en af landets store TV-stationer planlægger, hvordan en af oppositionspolitikerne skal anholdes, og at TV-stationen skal filme det, så han kan blive ydmyget. I samme lydfil kan man høre, hvordan han vil blive idømt otte års fængsel i den senere retssag (han var dog heldig, han fik kun syv år).

Zaev sagde, at han havde modtaget disse udskrifter og lydfiler fra folk i det hemmelige politi, som ikke kunne klare denne overvågning mere, mens den siddende regering benægtede ethvert kendskab til denne overvågning, og samtidig forklarede, at dette var noget, som fremmede efterretningstjenester havde planlagt, og at Zaev kun var en brik i deres forsøg på at destabilisere landet.

Zaev blev - af det makedonske politi - sigtet for at planlægge et statskup, og han er også blevet beordret til ikke at forlade landet.

Den almægtige Gruevski?
Premierminister Nikola Gruevski, som har siddet på magten siden 2006, læste på en pressekonference sigtelsen mod Zaev op og sagde, at alle skyldige ville blive retsforfulgt. Da han - af en journalist - blev spurgt om, hvorfor han pludselig talte på både anklagerens og på politiets vegne, svarede han: "Fordi jeg har bestemt, at jeg vil."

Siden Gruevski kom til magten, er Makedonien raslet ned på stort set samtlige internationale organisationers lister for bedømmelse af demokrati og pressefrihed. Han - og hans regering- beskyldes for at være autoritær, og de beskyldes for at have afsporet demokratiprocessen i landet de seneste ni år, hvor de har haft magten.

Demonstrationerne
Demonstrationerne opstod spontant, efter det igen via en af Zaevs 'bomber' var kommet frem, hvordan en politimand fra en af specialstyrkerne havde tævet den 22-årige Martin Neskovski ihjel tilbage i 2011, og hvordan Gruevski, den makedonske indenrigsminister og andre i regeringen og politiet forsøgte at lyve om hændelsesforløbet.

Siden da har Zaev indkaldt til en massiv demonstration d. 17. maj. Ingen kan være i tvivl om, hvad målet med denne demonstration vil være. Hvorfor de seneste par ugers hændelser bliver endnu mere interessante.

Noget usædvanligt ved de seneste demonstrationer har været, at man har kunnet se makedonske og albanske flag side om side og bogstavelig talt været bundet sammen, som en slags symbol på, at man står sammen mod Gruevskis regime. Det er et stærkt signal at sende i et land, hvor der har været etniske spændinger i mere end 20 år.

Ingen tror på regeringen 
Den 21. april hævdede den makedonske regering, at en gruppe på omkring 40 bevæbnede albanere havde overrendt en politistation i landet. Stort set ingen uafhængige medier tror dog regeringen.

Mændene skulle angiveligt have taget våbnene fra de makedonske betjente, bagbundet dem i strips, samt fortalt dem, at deres formål var at få deres egen stat, og at de ikke anerkendte den Ohrid-aftalen, som albanere og makedonere var kommet frem til i 2001 efter en væbnet konflikt.

Problemet for regeringen ser dog ud til at være, at ingen andre end dem selv og dem, som er loyale overfor dem, tror på, at dette har fundet sted.

Hverken Zaevs store oppositionsparti, uafhængige medier eller tidligere aktive i den væbnede konflikt tror på regeringen. Og det gælder både dem, som kæmpede på albansk side, og dem som kæmpede på makedonsk side i 2001. Problemet er dog, at de fleste og største medier i landet er 'i seng' med Gruevski og hans regeringen, hvilket er blevet bekræftet af Zaevs 'bomber'.

Og selv de, som støtter regeringen, ser det som værende et forsøg på at fjerne fokus fra de demonstrationer og den generelle mistillid, som regeringen har oplevet det seneste stykke tid.

Slaget i Kumanovo
Den seneste hændelse fandt sted lørdag d. 9. maj 2015, hvor makedonske specialstyrker gik ind i de albanskbeboede dele af byen Kumanovo (På albansk: Kumanova).

Ifølge den makedonske regering, skete det for at slå en bevæbnet gruppe ned, som havde til formål at angribe mål rundt omkring i landet. Andre - mere kritiske røster - siger derimod, at disse kampe kun er til for at dreje fokus væk fra den pressede regering og statsminister i landet, Nikola Gruevski.

Hvad der præcis har fundet sted i Kumanovo, er endnu ikke klart. Der har nemlig lagt sig et informationsmæssigt mørke i landet, og at der foregår en massiv censur, som umuliggør det for de få uafhængige medier at finde ud af, hvad der sker, og derfor har man næsten kun kunnet rapportere det, regeringen har ønsket. Yderligere har der været rigtig mange ubekræftede rygter, hvoraf nogle senere har vist sig at være usande.

På nettet har man kunnet se videoer, hvor man kan se og høre, at der foregår heftige kampe i dele af byen, mens flere medier rapporterer om, at folk flygter fra byen.

Som det er tilfældet med det påståede angreb på politistationen for nogle uger siden, så er der mange der tror, at hele episoden er planlagt af regimet for at flytte fokus fra demonstrationerne mod regeringen, og for at skabe splittelse i befolkningen, så det kommer til at handle om albanere mod makedonere og ikke længere om en samlet befolkning mod Gruevski og hans regering.

Der er, i skrivende stund, endnu ikke klarhed over, hvor mange dræbte der er. Regeringen siger, at der er omkring 22 døde, hvoraf otte skulle være betjente, mens de resterende 14 skulle være en del af den væbnede gruppe, som man gerne ville have slået ned. Yderligere er der rigtig mange andre ubekræftede rygter om, at der både er ældre, børn og kvinder i politiets varetægt.


Qëndrim Fazliu er kandidatuddannelsen i Historie på Københavns Universitet og har særlig interesse for politik på Balkan.

Af Qëndrim Fazliu


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<