Polen drejer mod højre

26. maj 2015

Polens konservative sydøst tippede i søndags vægtskålen til fordel for PiS og Andrzej Duda

PRÆSIDENTVALG | Polens vælgere har valgt et nyt ansigt til præsidentposten. Efter otte år med Borgerplatformen ved roret i Polen ønsker polakkerne forandring og Andrzej Duda har overrasket alle ved at slå den etablerede Bronisław Komorowski af pinden. Nye vinde blæser i polsk politik

PRÆSIDENTVALG | Polens vælgere har valgt et nyt ansigt til præsidentposten. Efter otte år med Borgerplatformen ved roret i Polen ønsker polakkerne forandring og Andrzej Duda har overrasket alle ved at slå den etablerede Bronisław Komorowski af pinden. Nye vinde blæser i polsk politik

Med 51,55% af stemmerne har den 43-årige advokat Andrzej Duda fra det konservative Lov og Retfærdighedsparti, PiS, vundet præsidentposten i Polen. Den siddende præsident Bronisław Komorowski fik 48,45 % af stemmerne, og måtte derfor erkende sit nederlag til PiS. Hermed er landet delt op i to næsten lige store lejre. PiS dominerer mod syd og øst, Borgerplatformen i nord og vest og i de større byer.

Dudas sejr kommer som et chok for de fleste politiske iagttagere. Mange afviste det som et tilfælde, da han i første runde fik flere stemmer end Komorowski, der på forhånd var udråbt til storfavorit. Nu viser det sig, at præsidentvalgets førsterunderesultat reelt viste styrkeforholdet mellem de to. Andrzej Duda, der for knap et halvt år siden var et næsten ukendt medlem af Europaparlamentet for Polen, har vundet over en både populær og respekteret siddende præsident. Komorowski har tidligere været formand for Sejmen (det polske folketing).

Tid til forandring
Der er flere grunde til Komorowskis valgnederlag. En mislykket, kedelig valgkampagne fyrede ikke op under kernevælgeren. Samtidig led hans valgkamp af en alt for svag opbakning fra Borgerplatformens (PO) side. Først og fremmest var  vælgerne dog trætte af PO, der har siddet ved magten i næsten 8 år, og som Bronisław Komorowski har stærke politiske bånd til. Han stillede ikke op som kandidat for partiet, men folk associerer Komorowski med regeringen.

Andrzej Dudas sejr symboliserer et udbredt ønske om dybtgående forandringer i toppen af polsk politik. Især unge polakker er trætte af se de samme ansigter, som har præget landets politiske billede gennem de sidste 25 år, og vil gerne have mere dynamik og frisk luft på den politiske scene. Andre faktorer der har bidraget til Dudas sejr er af mere strukturel karakter. På trods af den solide økonomisk vækst som Polen har oplevet i de seneste år, er mange polakker utilfredse med høj ungdomsarbejdsløshed, lange ventetider til speciallæger og ventelister til hospitaler. Hertil kommer et indviklet og ineffektivt skattesystem og mangel på vuggestue og børnehavepladser etc.

By vs land
Dudas politiske bagland ligger i det mindre velstående, mere konservative østlige Polen. I Podlaskie amt høstede han f.eks. over 70% af stemmerne. Duda har således fået flest stemmer fra de unge, folk fra landområderne samt ufaglærte og folk med korte uddannelser. Den vestlige og nordlige del af Polen har derimod stemt på Komorowski, der også har fanget flest stemmer i de større byer og blandt de højtuddannede.

Valget af Andrzej Duda som landets nye præsident indvarsler nye tider i polsk politik. Han har han sine politiske rødder i det nationalkonservative, populistiske og euroskeptiske PiS med Jarosław Kaczyński i spidsen. Derfor frygter nogen at Duda vil bringe Polen tilbage til tiden under Kaczyński brødrenes ledelse i 2005-2007, dengang Polen lagde sig ud med både Tyskland og Rusland, under hyppige henvisninger til disse landes overgreb på Polen.

Polens nye status i EU
Dudas udenrigspolitiske holdninger er stort set ukendte, men han repræsenterer et EU og Euro-skeptisk parti, der kan give spændinger mellem Polen og dets partnere i Europa, og ikke mindst sætte Polens nye respekt og status som et vigtig EU land over styr. Herudover kan nye spændinger opstå mellem Polen og Rusland. PiS er kendt for sit antirussiske retorik.

Indenrigspolitisk gik Duda til valg på løfter om flere penge til den offentlige sektor. Det skønnes, at hvis alle hans valgløfter skulle udføres, ville det koste den polske skatteyder 290 milliarder polske zloty (ca. 523 mia. kr.). Han har bl.a. lovet vælgerne en nedsættelse pensionsalderen fra 67 til 65 år, sænkning af skatten og flere penge til store børnefamilier. Hvor mange af disse løfter der kan gennemføres er uvist.

Dudas baggrund i PiS kan også betyde mere indflydelse til den allerede magtfulde katolske kirke. Duda er praktiserende katolik og modstander af fri abort, homoægteskaber og kunstig befrugtning.

Efterårsvalget bliver en gyser
Dudas valg kan tolkes som et skridt på vejen til en PiS sejr ved det kommende parlamentsvalg til efteråret. Politiske iagttagere forudsiger, at PiS vil vinde valget på bølge af Dudas popularitet. Partiet har gode chancer for at stjæle vælgere fra PO, hvis ellers Duda kan holder sig på afstand af PiS og fremstille sig selv som en kompromissøgende kandidat.

PiS er klar over, at de politiske vinde blæser dem i ryggen, og har under Dudas valgkamp netop gemt de mest radikale og kontroversielle partimedlemmer som f.eks. Antoni Macierewicz og partiformand Jaroslaw Kaczynski, væk fra rampelyset.

Dudas sejr er dog ikke nok for PiS til at vinde det kommende valg. Meget afhænger også af, hvordan partiet vil håndtere første præsidentvalgrundes "Dark Horse", Pawel Kukis, en rocksanger, der ud af ingenting fik 20% af stemmerne. Pawel Kukis ses som en proteststemme, men hans store popularitet hos unge vælgere kan ryste det politiske landskab til efteråret, hvis han ellers formår at samle en politisk bevægelse omkring sig inden da. Der er lagt op til et spændende efterår i polsk politik.

Tomasz Archutowski er Ph.D. studerende, oversætter og underviser i dansk ved universitetet i Gdansk

Af Tomasz Archutowski


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<