Sådan bryder danske landmænd kulturbarrierer i Slovakiet

17. september 2015

ERHVERVSKULTUR I | Efter Murens fald i 1989 så adskillige danske landmænd det ændrede politiske og økonomiske landskab som en mulighed for nye markeder i det centrale og østlige Europa. Anne Zachariassen fortæller her om, hvilke udfordringer mange danske landmænd mødte i etableringen af landbrug i Slovakiet.

ERHVERVSKULTUR I | Med jerntæppets fald i 1989 blev Europa endnu en gang forenet under de fælles faner, demokrati og kapitalisme. I Danmark så adskillige landmænd det ændrede politiske og økonomiske landskab som en lejlighed til at skabe nye markeder og muligheder i det centrale og østlige Europa. Anne Zachariassen fortæller her om, hvilke udfordringer mange danske landmænd mødte i etableringen af landbrug i Slovakiet.

I starten af 2000 var den slovakiske regering fremadstormende og aktiv for at tiltrække investorer, og landet stod ligeledes til at blive medlem af EU i 2004. På samme tid syntes fremtidsperspektiverne i dansk landbrug for manges vedkommende at være dalende. Adskillige danske landmænd søgte derfor mod det lille land i Central Europa. 

Udfordring I: Lokalsamfundet
De danske landbrug fik i Slovakiet en svær opstart. Rygter cirkulerede om at landmændene modtog støtte fra Danmark, at disse storlandbrug ikke ville beskytte miljøet og at lokalsamfundene ville blive generet af larm og lugt.

Rygterne var især bundet på en manglende viden om moderne storlandbrug og dårlige erfaringer med de tidligere kommunistiske storlandbrug. Eksempelvis havde lokalsamfundene oplevet, at de kommunistiske storlandbrug ofte ikke kørte gyllen ud på marken, men i stedet dumpet i engen eller lignende. Lugtgener var derfor en integreret del af naboskab til storlandbrugene.

Desuden tog mange danske landmænd til landet, fordi de var gode til landbrug, men ikke forberedt på sådanne problemstillinger, eller hvordan disse skulle håndteres. Derfor blev rygterne ikke håndteret korrekt i starten. Lokalsamfundene opfattede også mange af landbrugene som indelukkede, fordi de ikke optrådte meget i medierne, eller generelt var dårlige til at informere om, hvad de lavede.

Som reaktion på de problematikker som opstod i lokalsamfundene, deltager mange danske landbrug derfor i dag i kommunalbestyrelsesmøder eller andre organer i lokalsamfundene for at informere om deres virksomhed og åbne op for dialog.

Derudover sponsorerer landmændene også forskellige ting til for eksempel børnehaver, fodboldklubber, sportspladser eller i form af halve og hele grise ved lokale arrangementer. Ligeledes holder de landbrug, der har mulighed for det, årligt åbent hus med stor lokal interesse. Herigennem får landbrugene også mulighed for at forklare de miljømæssige fordele der er ved storlandbrug.

En åben kommunikation og i det omfang det er muligt at åbne virksomhederne op, har været afgørende for at ændre slovakkernes opfattelse af landbrugene.

Udfordring II: Småtyveri
Under de kommunistiske kollektive landbrug i Slovakiet var det kutyme at medarbejderne tog lidt af hvert, for at kunne overleve på den lave løn. For de danske landmænd været et problem, at det i en eller anden grad har hængt ved i Slovakiet efter kommunismens fald.

Eksempelvis har landmændene oplevet tyveri af grise, foder, medicin, gammelt jern, mm. samt synd med køregodtgørelser. Mange landmænd har løst problematikken med en skarp nultolerance, faste procedurer med at politianmelde tyveri og en appel til åben kommunikation, så det kan betale sig at spørge før man tager. Dette har medvirket til en præventiv virkning på mange af medarbejderne ved de danske landmænd. 

Udfordring III: Arbejdsrutiner
Under kommunismen var alle i beskæftigelse, og deres roller og arbejdsopgaver var meget klart definerede. Det skabte i nogle sammenhænge problemer i forhold til den danske tilgang med at give medarbejderne ansvarsområder, som også kræver initiativ.

Derfor har landmændene oprettet deres egne efteruddannelsesmuligheder for medarbejderne, som for eksempel: intern træning, engelskundervisning, kurser, erfarings- og benchmarking grupper, lederuddannelser og sparringssessioner med en ledelseskonsulent.

På efteruddannelserne har medarbejderne ofte mulighed for at erfaringsudveksle, og i nogle tilfælde deltage i seminarer på internationalt plan med medarbejdere fra andre landbrug i Central- og Østeuropa.

Fælles for efteruddannelserne er, at medarbejderne får et godt indblik i relationen mellem teori og praksis samt et fokus på økonomiens betydning, når beslutninger skal træffes.

Desuden har en flad virksomhedsstruktur været succesful for mange landmænd, idet de ved at komme ud i marken viser, hvordan opgaver kan løses. Udover at inspirere øger det også respekten blandt medarbejderne.

En systematisering af produktionen har i mange tilfælde også været brugbar for landmændene. Derved kan for eksempel en ny driftsleder af svineproduktionen ansættes, selvom han aldrig havde været i en svinestald før. Ikke mange slovakker har erfaring inden for svineproduktion, og ved en systematisering af produktionen er erfaring derfor ikke altafgørende, men derimod motivation.

Således har forskellige initiativer som en flad organisationskultur, efter- og videreuddannelser været måder de danske landmænd har håndteret problemer med gamle arbejdsrutiner og manglende erfaring blandt slovakkerne især i svineproduktionen. 

Udfordring IV: Netværk
Som i mange andre brancher er et godt netværk brugbart. For mange danske landmænd i Slovakiet har det dog vist sig at være meget brugbart, blandt andet i tilfælde hvor diverse bygge- og miljøtilladelser skal i hus inden for en overskuelig tidsperiode. Uden det nødvendige netværk kan en sådan miljø- og byggetilladelse tage op til fem år at få igennem (i Danmark eller Tyskland ville det have en behandlingstid på omkring et år). Fælles standarder i EU bevirker at der stilles lige krav til tilladelserne og i alle tilfælde er en bygge- og miljøtilladelse en stor proces med høj kompleksitet. Men i Slovakiet er der risiko for, at uden det rette netværk, kan bureaukratiet forsinke processen betydeligt. Ved at kende ansatte på kontorene for byggetilladelser, advokater som kender systemet, mm. kan landmændene bedre manøvre rundt i systemet og give den korrekte information til de rigtige på det rigtige tidspunkt.

Derudover er kontakter med personer med høj autoritet vigtig, idet slovakkerne generelt er autoritetstro. Således har flere landmænd gjort brug af den danske ambassade, læger, veterinærer, ingeniører, mm., hvis der har været problemer. Det være både på et lokalt, regionalt og nationalt plan. 

Udfordring V: Den danske måde
Nogle af de udfordringer som mødte de danske landmænd, da de etablerede sig i Slovakiet skyldes også den generelle danske attitude til landet og Østeuropa. Danskerne manglede ydmyghed i mødet med landet, og havde en bedrevidenhed samt en forestilling om billig arbejdskraft. Især forestillingen om den billige arbejdskraft skræmte i nogle tilfælde dygtigere medarbejdere væk, idet landmændene ikke var villige til at diskutere løn.

Da det gik op for de danske landmænd, ændrede de derfor praksis og tilbød højere løn og bedre ansvarsfordeling. Nu stiller landmændene generelt højere krav til deres medarbejdere, men ansættelsesvilkårene er også bedre, blandt andet ved at lønnen ofte ligger over normalen.

Ligeledes var der en overgangsperiode for landmændene, hvor de brugte dansk knowhow på slovakiske marker, hvilket voldte problemer for landbrugene.

I dag har en bedre viden om Slovakiet, kulturen og kendskab til deres medarbejdere minimeret udfordringer provokeret af den danske kultur. Generelt taler de danske landmænd også slovakisk og i nogle tilfælde ungarsk til husbehov. 

Artiklen er baseret på interviews med repræsentanter fra syv forskellige danske landbrug i Slovakiet. Artiklen er bragt i samarbejde med projektet Exporter.dk

Af Anne Zachariassen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<