Kampen om asyl i Serbien

22. september 2015

SYRISKE FLYGTNINGE | Serbien er transitland for hundredetusindvis af flygtninge på vej mod EU. Men flere og flere ansøger om asyl i Serbien, selv om blot få opnår asyl. Annika Maigaard Mogensen har talt med en af de heldige.


SYRISKE FLYGTNINGE | Serbien er transitland for hundredetusindvis af flygtninge på vej mod EU. Men flere og flere ansøger om asyl i Serbien, selv om blot få opnår asyl. Annika Maigaard Mogensen har talt med en af de heldige.

De sidste måneder er vi blevet bombarderet med billederne af de mange flygtninge og migranter på vej op gennem Balkan. Vi har set dem kæmpe sig gennem hegn ved den ungarske grænse og set fortvivlelsen, når de ikke kommer igennem.

Fordi asyl i Serbien er ikke ønskværdigt for mange af migranterne og flygtningene. Ifølge en rapport fra 2012 af den ungarske Helsinki-komité så er Serbien ikke et trygt land for asylansøgere. De serbiske myndigheder har nemlig meget lille chance for at kunne tilbyde sikkerhed for asylansøgerne. De mangler kapacitet og ressourcer. Systemet for at ansøge om asyl er kompliceret, der er ikke frie pladser i asylcentrene i landet og alt for mange afvises og sendes tilbage til det land, hvorfra de krydsede grænsen. Ofte Makedonien. Hvis de opnår asyl, så er der ingen økonomisk hjælp at hente og ingen form for integrationsproces sættes i gang. Dvs. ingen hjælp til at lære sproget, kulturen eller til at finde en bolig.

20.000 søger asyl i Serbien
På trods af de kolde fakta. Så søger flere og flere asyl i Serbien. Fra 2012 til 2014 er der sket en forøgelse på hele 400 procent. Fra 5000 til 20.000 mennesker. Ifølge tal fra det serbiske indenrigsministerium er hele 120.000 mennesker registreret indtil videre i 2015. Nogle medier melder dog om endnu højere tal.

Men kun få opnår flygtningestatus. Ifølge Human Rights Watch drejede det sig i 2014 om kun 3 personer.

En af dem er syriske Ahmed, og han er ikke ked af, at han er endt i Serbien.

”Jeg elsker at bo her. Folk her er så hjertevarme. Det er let af få nye venner. Efter kun to år her føler jeg mig som en af dem. De inviterer mig f.eks. med til slavas [serbisk familie højtid]”. Ahmed er ikke i tvivl om at flytte til Serbien var den helt rigtige beslutning.

To måneder blev til fire år
For fire år siden deltog datastuderende Ahmed i de omfattende studenterprotester i Damaskus. De demonstrerede med blomster i hænderne mod en regering, som de ikke var tilfredse med. Men demonstrationerne blev hurtigt farlige at deltage i. Regeringen skød mod de demonstrerende og anholdt de studerende, torturerede dem og enkelte blev dræbt og deres indvolde lagt på gaden til skræk og rædsel for de andre demonstrerende.

Ahmed oplevede at blive slået ned af politiet, fordi han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det hele eskalerede. Han besluttede sig for at tage ud at rejse i en måneds tid. Han tog til Tyrkiet for at couchsurfe og vente på at det hele faldt lidt ned. Men urolighederne fortsatte og blev mere alvorlige. Ahmed blev en måneds tid mere i Tyrkiet. Efter de to måneder ville han vende hjem. Hans forældre sagde til ham, at de ikke synes han skulle komme tilbage. Der var udbrudt krig i landet. Det var ikke trygt. Ahmed blev i Tyrkiet. Han havde gode venner som hjalp ham økonomisk, indtil han fandt et job. Han tjente penge, havde råd til en lejlighed og mad.

Men at bo i Tyrkiet blev hårdere og hårdere. Flere og flere syrere ankom til Istanbul, hvor Ahmed boede. Tyrkerne blev mere og mere urolige over situationen. De lokale ville pludselig ikke udleje til de syriske flygtninge længere, de ville ikke give dem jobs og regeringen gav ingen økonomisk hjælp til Ahmeds landsmænd. Tværtimod så blev regeringens kurs over for syrerne hårdere og hårdere. Han oplevede at de syriske flygtninge blev tæsket på åben gade, og han begyndte at miste de tyrkiske venner, han havde. Det var meget svært at få nye. Det var ikke trygt at være i Tyrkiet mere. Efter halvandet år i Tyrkiet tog Ahmed til Serbien. Her havde han et par venner, som han havde mødt gennem couchsurfing i Tyrkiet.

Svært at få asyl
”Jeg tror at mange serbere har forståelse for min situation. De kender til krig og til flygtninge,” siger Ahmed.

Hans venner hjalp ham til at få asyl i Serbien, finde job og et sted at bo. I starten ville han ikke søge asyl. Men efter nogle måneder i Serbien indså Ahmed, at han havde brug for asyl.

”Jeg kunne godt få et job her som illegal. Men lønnen var dårlig – og der var absolut intet sikkerhedsnet. Jeg kunne heller ikke gå på universitetet uden papirer eller åbne mit eget firma,” siger han.

Det var svært at få asyl. Der var igen ingen hjælp at hente fra f.eks. FN. I processen var han lige ved at blive gift med en af sine veninder for at opnå opholdstilladelse. I sidste ende fik de dog overtalt en politimand. Men det var kun med hjælp fra de mange serbiske venner og deres familier, han havde mødt i Serbien, som pressede på.

Asyl betyder for Ahmed at han endelig kan leve, arbejde og bo i sikkerhed. Staten kan ikke hjælpe på nogen måde.

”Serbien er for fattig” fortæller han. ”Jeg var virkelig overrasket, da jeg ankom. Syrien havde før krigen mange flere økonomiske ressourcer end Serbien i dag”.

Derfor synes han heller ikke at de mange flygtninge og migranter, som kommer til Serbien, bør blive i landet.

”Hvis de leder efter økonomisk hjælp skal de ikke søge om asyl her. Men her er til gengæld sikkerhed. Det er alt, hvad jeg har brug for”. Ahmed har nu været i Serbien i to år.

Serberne ser ikke Serbien som attraktivt
Der har været en række af fortællinger om asylansøgere i Serbien, som har oplevet voldelige overfald, trusler og som er blevet nægtet at søge asyl og sendt tilbage til Makedonien af de serbiske myndigheder. Human Rights Watch har samlet disse fortællinger i en række interviews. Et interview med en politimand fortæller f.eks., at han kun har mulighed for at registrere 15 asylansøgere om dagen.

EU har, på den anden side, i løbet af sommeren, rost Serbien for deres indsats med flygtningene. Dog står landet nu over for en udfordring. Mange af de midlertidige husly, der er givet til flygtningene, er i form af telte. Vinteren er på vej og der er langt fra plads i landets få asylcentre.

At de fleste asylansøgere vælger kun at betragte Serbien som et transitland er ingen overraskelse pga. det store antal serbere, der i disse år selv vælger at forlade landet. En undersøgelse angående serbernes forhold til de mange nye asylansøgere fra 2014 viser, at hele 51 % af de adspurgte serbere ikke ser Serbien som et attraktivt land at leve i og et lige stort antal overvejer at emigrere.

Tal fra FN viser at serbere i mange år har toppet listerne over asylansøgere i de industrialiserede lande. 85 % af disse er del af romabefolkningen fra Serbien. Serbien kæmper, samtidig med de stigende antal asylansøgere, med at assistere de mange romaer i landet efter stigende internationalt pres på Serbien de sidste mange år. Derudover er der stadig i dag, godt 20 år efter krigene på Balkan sluttede, 88.000 internt fordrevne i landet, som også skal assisteres.

Ahmed vil gerne tilbage til Syrien en dag. Men ikke lige nu. Vender han tilbage, så er han tvunget til at blive en del af regeringens hær eller at gå med en af de andre grupperinger i landet for at kæmpe mod regeringen.

”Hvis der en dag bliver mere stabilitet, så vender jeg hjem. Men i Serbien har jeg fundet et hjem. Jeg betragter mig selv som meget heldig,” siger Ahmed.

”Ahmed” er et opdigtet navn. Ahmeds rigtige navn er kendt af skribenten.

 

 


 

Af Annika Maigaard Mogensen (AMM)


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<