Bulgarsk valg med få uregelmæssigheder

06. november 2015

Stemmeurne: referendum til venstre, lokalvalg til højre. Billede af Ingeborg Sivertstøl.

VALGOBSERVATION | Der er de seneste ti år sket en forbedring i korruptionen i Bulgarien. Men alligevel var der visse uregelmæssigheder ved både det lokalvalg og det referendum, der fandt sted for to uger siden i Bulgarien. Kristoffer Skovgaard Jakobsen giver her rapport på baggrund af egne observationer.

VALGOBSERVATION | Der er de seneste ti år sket en forbedring i korruptionen i Bulgarien. Men alligevel var der få uregelmæssigheder ved både det lokalvalg og det referendum, der fandt sted for to uger siden i Bulgarien. Kristoffer Skovgaard Jakobsen giver her rapport på baggrund af egne observationer.

Søndag d. 25. oktober var der lokalvalg samt nationalt referendum i Bulgarien.

Lokalvalgets formål var at vælge til byråd, borgmester, distriktsborgmester og landsbyborgmester.  Samtidig stemtes der ved det nationale referendum om, hvorvidt Bulgarien skulle have elektronisk afstemning – afstemning på en PC, f.eks. i hjemmet – eller ej. Det vil sige der i alt var 4 valg, som den enkelte vælger skulle tage stilling til. Dette betød, at valgprocessen for den enkelte vælger var en større procedure, og det tog da også et sted mellem tre-fire minutter for hver vælger at stemme, hvilket blev yderligere forværret af, at den bulgarske lovgivning kun tillader to vælgere pr. stemmested ad gangen.

Korruptionen lever stadig
Hvis man kigger på det sidste årtis Transparency International-rapporter, der måler korruptionen i lande baseret på den givne befolknings eget billede af korruptionsproblemet, ses det, at Bulgarien – det fattigste land i EU, har haft en svag forbedring gennem de sidste ti år. Om end niveauet stadig ligger lavt i fht. Frankrig, Holland og andre vestlige lande. Derfor kan det være givtigt at udsende observatører med det formål, at påpege problemer ved valgene, regeringen derefter kan søge at rette op på. Men ikke nok med de potentielle korruptionsproblemer, så er der også problemer med de valgtilforordnedes generelle viden om, hvordan de skal udføre deres hverv. Det oplevede vi observatører også ved dette valg.

Eksempelvis oplevede jeg, at den lokale IPED (Institute for Public Environment Development) observatør og tolk, samt en bulgarsk partiobservatør, på Hristo Botev-valgstedet i en fattig del af hovedstaden Sofias udkant, måtte fortælle de valgtilforordnede, hvordan de skulle gøre stemmerne op. Disse to deltog sågar aktivt i optællingen, da de valgtilforordnede holdt pause. De tilforordnede udviste også stor vrede over tilstedeværelsen af ikke-partiske valgobservatører – dvs. IPED-observatøren og jeg – og truede endda med vold, såfremt vi ikke forlod rummet. Det gjorde vi dog ikke, og efter nogle minutters skænderi, på bulgarsk, accepterede de vores tilstedeværelse, om end de ikke var særligt glade for den. Ifølge tolken havde de tilforordnede været bange for vores tilstedeværelse, da de ikke forstod ideen bag observationer. Tolken fortalte yderligere, at nogle folk havde dirigeret vælgernes afstemning af fire valg.

Et andet sted var der sågar en mand, der pegede på referendummets nej-felt hver gang han gav vælgerne en stemmeseddel, uden at blive stoppet af de lokale sikkerhedsbetjente. Et tredje sted gik der rygter om tilstedeværelsen af en partiobservatør, der konstant søgte at gøre stemmesedlerne ugyldige. I Bulgarien bliver en stemmeseddel ugyldig, hvis der er så meget som en streg uden for sedlens stemmefelt, hvorfor en enkelt person med en kuglepen kan gøre stor forskel i en stemmekreds med få personer, f.eks. i en mindre landsby.

75 Euro for en stemme
En form for snyd og korruption, som det bulgarske Center for the Study of Democracy (CDS), fortalte os om, var, at betale eller beordre en gruppe personer til at flytte ud i mindre valgdistrikter seks måneder inden valget. Seks måneder er den påkrævede periode, et individ skal have boet i en valgkreds for at kunne stemme. Tilflytterne stemte således på en, på forhånd, udpeget kandidat til selve valget. Disse eksodusser er sket ved flere bulgarske valg, også op til lokalvalget d. 25.oktober, og repræsenterer et stort problem i yderområderne. I følge CSD kan prisen på en stemme ligge et sted mellem 25 og 75 euro, altså 186 eller 559 kroner. Det lyder måske ikke som så meget, men i et land hvor middelklassen i 2011 levede for mellem 19.500 og 47.600 kroner om året, kan en sådan økonomisk gevinst være både særdeles lukrativ og særdeles kærkommen.

En ikke helt fyldestgørende valgproces
I forbindelse med observationen af valget blev vi observatører sendt ud på ruter med en række valgsteder, primært på skoler. Disse valgsteder blev så observeret i løbet af dagen, fra åbningsproceduren kl. 6 om morgenen og til lukningen og den efterfølgende stemmeoptælling fra kl. 19 om aftenen.

Vi oplevede f.eks. at stemmeurnernes forsegling var brudt – jeg var på et stemmested, hvor stemmeurnens forseglingen var sat på igen med klar tape. Men ellers oplevede vi ingen egentlige uregelmæssigheder, udover, hvad der allerede er beskrevet.

Men hvad blev det så til, dette valg? I 2013 deltog 53% af den stemmeberettigede bulgarske befolkning ved parlamentsvalget. Dette udgjorde den nedre grænse for, hvor mange stemmer der skulle til for at det ville blive godkendt ifølge Transparency International. Ved dette valg deltog 53.6% af de stemmeberettigede, hvoraf 32% af stemmerne gik til regeringspartiet GERB samt yderligere 18% til regeringens støttepartier. Dog deltog blot 35% af de stemmeberettigede ved referendummet, hvorfor dette ikke blev godkendt.

Lokalvalgsprocessen blev dog ikke anerkendt som fyldestgørende alle steder i landet, hvorfor der vil være nogle omvalg. Men regeringen og dennes støttepartiers sejr ventes ikke at blive omstødt af disse omvalg.

 

Kristoffer Skovgaard Jakobsen var afsted som valgobservatør gennem civilsamfundsorganisationen SILBA, der foretager korttidsvalgsobservationer i store dele af det tidligere Sovjetunionen og Balkan. Du kan læse mere om SILBA på www.silba.dk. Til daglig studerer Kristoffer sin kandidat i kulturhistorie på Århus Universitet.

Af Kristoffer Skovgaard Jakobsen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<