Nye jødiske toner

08. december 2015

KONCERT | Klarinettisten Paweł Szamburski er en af de mest innovative skikkelser på den nutidige polske musikscene. Den 11. december besøger han Global med det psykedeliske jazz- og klezmerband Cukunft og giver ved samme lejlighed en solokoncert baseret på det liturgisk-inspirerede album Ceratitis Capitata. Artiklen bringes i samarbejde med Jazzhouse Global Magasin.

KONCERT | Klarinettisten Paweł Szamburski er en af de mest innovative skikkelser på den nutidige polske musikscene. Den 11. december besøger han Global med det psykedeliske jazz- og klezmerband Cukunft og giver ved samme lejlighed en solokoncert baseret på det liturgisk-inspirerede album Ceratitis Capitata. Artiklen bringes i samarbejde med Jazzhouse Global Magasin.

Kvartetten Cukunft, der betyder “fremtid” på jiddisch, spiller en moderne fortolkning af Østeuropas jødiske musiktraditioner. Bandet har været bannerførere inden for det, der kaldes “den ny jødiske musik” i Polen, hvor traditionelle genrer som klezmer møder jazz, psykedelisk rock og alskens andre inspirationer. Cukunfts egne kompositioner såvel som fortolkninger af numre fra mellemkrigstiden viderefører den jødiske musiks karakteristiske melankoli, men formidler den gennem et nyt instrumentalt sprog. Eksempelvis er de musikalske dialoger mellem klarinetten - den jødiske traditions signaturinstrument - og den elektriske guitar indbegrebet af det møde mellem fortid og nutid, som er bandets udgangspunkt.

Eksperimenter og tradition
Koncerten på Global er som nævnt en dobbeltkoncert, hvor Paweł Szamburski udover at optræde med Cukunft vil fortolke stykker fra sit soloalbum Ceratitis Capitata, der er inspireret af musikken fra forskellige religiøse traditioner. Vi har interviewet Szamburski over email om Cukunfts tilgang til den jødiske musik, inspirationerne til soloalbummet og den uafhængige musikscene i Warszawa: Cukunft bliver beskrevet som del af den nye jødiske musikscene i Polen.

Hvordan vil du karakterisere denne scene?

Det er et komplekst og meget omtalt emne i Polen. Det hele startede for omkring ti år siden, da Raphael Rogiński (guitarist i Cukunft, red.) og et par andre musikere begyndte at arbejde med traditionel jødisk musik og skabe noget nyt herigennem. Basalt set prøvede vi at opbygge vores eget fortolkningssprog og en ny måde at spille de gamle numre på. Vi ønskede at præsentere musikken, som den kunne have lydt i dag uden holocaust og anden verdenskrigs tragedie: Hvor ville den jødiske musik have bevæget sig hen, hvis den havde fået lov til at udvikle sig naturligt?

Jødisk kultur er integreret i den polske
Mange bands begyndte at spille traditionel jødisk musik på deres egne moderne måder og blande den med rock, dub, surf, psykedelisk, hiphop og hvad man ellers kan forestille sig. Der er selvfølgelig mange traditionelle jødiske bands, der spiller musikken ud fra en konservativ tilgang, men jødiske festivaler begyndte også at samarbejde med avantgardescenen og musikere som os. Betegnelsen “new jewish music”, opfundet af Alan Bern og hans Brave New World (amerikansk musikensemble, red.) for 20 år siden, begyndte at finde sin egen form i Polen.

Har du selv jødisk baggrund, eller hvor stammer din interesse for musikken fra?

Nej, jeg har ikke jødisk baggrund - men igen, hvem ved? Den jødiske kultur var en integreret del af Polen gennem århundreder, og dens indflydelse er meget synlig i polsk kultur, musik, sange - ja, over det hele. Vores interesse stammer fra mange forskellige steder: New Yorks musikscene og John Zorns “radical Jewish culture”, traditionel sefardisk musik fra Spanien og Maghreb, gamle tyrkiske sange og Østeuropas musiktraditioner, der også er blevet påvirket meget af jøder gennem historien.

Hellige sange, bordeller og fordrukken kærlighed
Musikalsk research og en oprigtig interesse for musikken gav os vores grundlag, og vi arbejder med smukke numre fra mange forskellige kulturelle sammenhænge. Med Cukunft har vi for eksempel fortolket traditionelle bryllupssange fra Moshe Beregovskys samling, men også jødisk “bymusik”, hvor komponisterne var inspireret af livet i storbyen og skrev sange om tyve, bordeller og fordrukken kærlighed. Derudover har vi arbejdet med liturgisk musik, Nigns hellige sange, hvilket gav os endnu en dimension i vores musikalske studier.

Hvad er Cukunfts tilgang til at spille live? Improviserer I meget?

Ja. Basalt set har vi et grundlag - traditionelle jødiske melodier og vores egne kompositioner - og en plan for hvert nummer, men ja, vores tilgang er improvisatorisk, og vi fortolker musikken ud fra de følelser, vi har til den givne koncert. Det er meget vigtigt for os. For nylig har vi tilføjet nogle effekter på blæserne, der gør vores lyd mere skæv og psykedelisk, men det vigtigste for Cukunft er musikkens flow og energien - det er også hårdt fysisk arbejde; vi sveder, når vi står på scenen!

Dit soloalbum Ceratitis Capitata er baseret på musikalske stykker fra forskellige religiøse traditioner. Hvordan startede den ide? Og hvor fandt du inspiration?

Jeg har studeret Musikvidenskab og Kulturantropologi på universitetet, og selv i gymnasiet var jeg fascineret af traditionel folkemusik, herunder rituel og hellig musik. Liturgi, hellige sange, sunget af monofoniske kor er den ældste måde at udtrykke kulturen og musikken inden for en bestemt tradition. Det er veldokumenteret i mange manuskripter fra Middelalderen.

Koncerter i klubber og kirker
Hvad angår musikalsk materiale, besluttede jeg at fokusere på Middelhavsregionen og begyndelsen på de vigtigste religiøse traditioner; Kristendommen, den ortodokse tradition, jødedommen, islam og bahai. For mig var det vigtigste - hvilket jeg også fandt ud af under arbejdet - at finde de dybdegående ligheder mellem de forskellige traditioner og liturgier. Musikalske skalabevægelser, artikulation og ornamenter var forskellige, men tonebevægelse og den grundlæggende tidsstruktur var næsten ens for disse traditioner. Det er, hvad jeg forsøger at vise i fremførelserne af Ceratitis Capitata. Jeg spiller ofte denne musik i kirker og synagoger, hvor man har en særlig akustik og en naturlig rumklang, der er meget vigtig i liturgisk musik, men for mig er det endnu mere interessant at fremføre musikken på klubber og verdslige steder.

Du er også en af grundlæggerne af pladeselskabet Lado ABC. Kan du fortælle lidt om filosofien bag Lado ABC? - i relation til den bredere musikscene i Warszawa og resten af Polen.

Lado ABC er en gruppe venner, vi er nærmest som en familie. Musikken spreder sig, og vi vokser os større og større. I elleve år har vi udgivet vores musik med en “do-it-yourself”-tilgang hele vejen igennem uden sponsorer, økonomisk støtte, eller hvad man nu kunne forestille sig. Det er ren punk-stil. Vi tror på, at det er den rigtige måde at gøre det på og håber, at vores arbejde har en vigtig dokumentarisk værdi for Warszawas uafhængige musikscene. Musikken bliver mere og mere synlig i Polen og er ligeledes begyndt at få opmærksomhed i verden udenfor gennem festivaler og spillesteder åbne overfor ny og anderledes musik. Så forhåbentlig vil folk engang i fremtiden lægge mærke til, at der fra 2004 til 2044 - for eksempel - var en særlig avantgardescene i Warszawa, hvor der blev produceret spændende musik.

Koncerten finder sted på Global i København d. 11. december.

Af Michael Lakjer Meyer


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<