Polen: Ny magt, ny orden

12. januar 2016

"Den værste slags polakker" bliver oppositionen kaldt af regeringen. En betegnelse, som demonstranterne har taget til sig. (Foto: www.patriot24.net/)

PROTEST | Polens nye regering vedtager og underskriver nye upopulære reformer om natten og i ferierne. Efter det seneste valg er landet vågnet op til en helt ny politisk virkelighed. Tomasz Archutowski analyserer.

PROTEST | Polens nye regering vedtager og underskriver nye upopulære reformer om natten og i ferierne. Efter det seneste valg er landet vågnet op til en helt ny politisk virkelighed. Tomasz Archutowski analyserer.

Det har været nogle turbulente uger i polsk politik efter det nationalkonservative og populistiske parti, PiS, vandt parlamentsvalget i oktober. PiS har mobiliseret oppositionen til at bringe flere tusinde mennesker ud på gaderne for at demonstrere mod antidemokratiske beslutninger.

Blandt de mest kontroversielle afgørelser kan nævnes frikendelsen af Michał Kamiński - tidligere chef for Polens efterretningstjeneste (der var blevet dømt til 3-års fængsel for embedsmisbrug i årene 2005-2007, da PiS for første gang sad ved magten), forsøg på at stoppe en fremvisning af et teaterstykke i Wroclaw, som den nye kulturminister vurderede som ”pornografisk”, trusler om at indføre kontrol over nyhedsmedier, og erklæringer om at omstøde den tidligere regerings beslutning om modtagelsen af flygtninge, som er en del af EU’s obligatoriske flygtningekvote.

Forfatningsdomstol uden indflydelse
Det seneste store brændpunkt har været konflikten omkring Polens forfatningsdomstol. I sidste måned annullerede PiS et tidligere valg af fem dommere ved forfatningsdomstolen, og indsatte fem nye dommere fra Kaczynskis parti. Forfatningsdomstolen har ikke godkendt valget, og appellerede til præsidenten, om at følge grundloven og genindsætte de tidligere dommere. Regeringen og præsidenten nægtede at rette sig efter forfatningsdomstolens afgørelser afsagt i forbindelse med sagen.

I sidste uge vedtog det polske parlament, hvor PiS-partiet råder over det absolutte flertal, et lovforslag, der ændrer reglerne for forfatningsdomstolen, men først og fremmest gør det sværere at afsige domme dvs. blokere lovforslag, fremsat af regeringspartiet. Det omstridte lovforslag er allerede blevet godkendt af præsidenten, og er dermed trådt i kraft. Sagen har mødt hård kritik fra EU, og har ført til store demonstrationer over hele landet arrangeret af en nyopstået græsrodsbevægelse kaldet "KOD" (Komiteen til Beskyttelse af Demokratiet).

Kontrol over statslige medier
PiS er også i gang med at ”reformere” de offentlige medier. En ny medielov trådte i kraft 8. januar. Ifølge den nye lov bliver det skatteministeren, som i fremtiden skal afskedige og ansætte ledelsen af public service-medier. Den nye regering påstår, at den nye medielov har til formål at forbedre kvaliteten af de polske offentlige medier og gøre dem mindre ”politiske”.

Samtidig skal public service-medier gøres til nationale medier og promovere traditionelle polske værdier i stedet for at ”gennemføre et venstreorienteret program”, som var tilfældet under den forrige regering. Sådan lød det fra den nye udenrigsminister Witold Waszczykowski i et interview til det tyske blad Bild.

Waszczykowski forklarede i interviewet, at Borgerplatformens (PO) regering “havde kørt public-service medierne efter et venstreorienteret, marxistisk mønster, der udviklede sig i en bestemt retning – mod en verden af blandede kulturer og racer, mod en verden, der består af cyklister og vegetarer, som udelukkende bruger vedvarende energikilder, og kæmper mod alle religioner“.

Skoleret hos EU-kommissionen
Lige som loven om forfatningsdomstolen har medieloven mødt stærk kritik fra EU. Loven er også blevet kritiseret af OSCE og flere internationale journalistforbund. Regeringen har fyret ledelsen og bestyrelsen for de polske public-service medier og indsat en ny. Vedtagelsen af den nye medielov, og den aktuelle politiske situation i Polen under PiS regering skal drøftes bag lukkede døre af EU-kommissionen den 13. januar.

Næste mål for den nye regering er en omfattende reform af offentlig service, der bl.a. omfatter ændring af ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Reformen omfatter fyring af 1600 hidtidige embedsmænd, som skal erstattes med nye embedsmænd udnævnt af PiS.

Skuffede vælgere
PiS har vundet parlamentsvalget på økonomiske løfter. Med et valgslogan ”Et Godt Skift” (”Dobra Zmiana”) gik PiS til valg med løfter om mere social sikkerhed, bedre arbejdsvilkår og støtte til arbejdere og arbejderforeninger. Under valgkampagnen blev der drøftet emner som indførsel af en børnecheck, nedsættelse af pensionsalderen, skattelettelser til små virksomheder eller forhøjelse af minimumslønnen. Samtidig har PiS ført en lav profil omkring eventuelle systemændringer.

Nu har en stor del af de vælgere, som har stemt på PiS, men som normalt ikke identificerer sig med partiets politik "valg-tømmermænd”, da PiS efterhånden begynder at trække nogle af de tidligere økonomiske løfter tilbage.

Politisk choktilstand
Ifølge den seneste meningsmåling lavet af IBRIS den 8. januar har PiS mistet ca. 11% af stemmerne siden parlamentsvalget i oktober og i øjeblikket ligger på 27%. PiS overgås af Nowoczesna, der bakkes op af 29,6 % af vælgere.

De fleste polakker er i choktilstand over de seneste politiske begivenheder. Efter flere år med politisk og økonomisk stabilitet er polakkerne pludselig havnet i en situation, hvor man lige som før 1989 diskuterer demokrati og ytringsfrihed, altså ting som for indtil fornylig var en selvfølge. Hele situationen virker næsten surrealistisk, især hvis man tager i betragtning, at det kun var 18.5% (5.711.687 vælgere ud af 30.732.398 vælgere) af de stemmeberettigede vælgere, der stemte på populisterne fra PiS.

De seneste antidemokratiske initiativer foretaget af PiS ville ikke kunne blive ført ud i livet, hvis det ikke var for Polens præsident Andrzej Duda. Duda følger blindt Kaczynskis retningslinjer, og skriver under på alle love, som den nye regering fremsætter til vedtagelse af præsidenten. Det er ikke så underligt, da han tidligere var medlem af PiS, og blev opstillet til præsidentvalget af dette parti, men hans reflektionsløse og partiske måde at agere på møder kritik fra en række politiske iagttagere og vælgere.

Den værste slags polakker
Efter flere tidligere valgnederlag lykkedes det endelig for PiS at overtage magten i Polen og opnå endda det absolutte flertal i det polske parlament. Det store, måske uventede sejr har givet PiS selvtillid på grænsen til storhedsvanvid. PiS begrunder sine kontroversielle beslutninger ved at påberåbe sig ”folkets vilje” og ”det almindelige menneskes gode”, kalder dem ”et positivt skift” og afviser al kritik. Samtidig kører PiS en aggressiv kampagne mod alle de, som kritiserer partiets politik. Partiets modstandere bliver betegnet som ”en værre slags polakker”, ”venstre-tosser” og ”landsforrædere”.

T-shirts med frasen ”den værste slags polakker” (najgorszy sort Polaków) er blevet et hit blandt de unge polakker, som ofte har svært ved at forstå Kaczynskis sprogbrug og tankegang, der præges af sammensværgelsesteorier og angst.

Ned med eliter og kommunister
PiS repræsenterer primært den konservative, religiøse del af den polske befolkning, de polakker, som har svært ved at tilpasse sig til den moderne, globaliserede verden. Det er primært folk, der bor ude på landet, især i den østlige og sydøstlige del af landet, folk fra småbyer, de arbejdsløse og pensionister. Men PiS er ikke udelukkende et polsk fænomen, og partiets succes bør forstås i en bredere europæisk kontekst.

Kaczynskis parti repræsenterer ”det nye højre”, dvs. partier som Dansk Folkeparti, den franske Front National eller det ungarske Fidesz, som i øjeblikket vinder indpas i mange europæiske lande. De partier fremstiller sig som repræsentanter for ”folket” og ”det almindelige menneske”, og tager samtidig afstand fra de såkaldte ”eliter”. For PiS er ”eliterne” de andre politiske partier, og især Borgerplatformen (PO), som i PiS retorik fremstilles som korrupte og fjernet fra ”det almindelige menneskes problemer”.

Men ”eliterne” er også banker, internationale koncerner, udenlandske butikskæder, journalister, som er kritiske over for PiS, og EU, som ifølge PiS begrænser Polens frihed og ødelægger de traditionelle polske værdier ved bl.a. at tvinge Polen til at modtage muslimske flygtninge og promovere ”venstreorienteret livsstil” med homo-ægteskaber og fri abort. - Kaczynskis parti har dog ikke noget ikke imod at modtage penge fra EU.  

Kommunisterne er årsagen til Polens problemer
Ud over kampen mod ”eliterne” har PiS som formål at færdiggøre ”dekommunisering” af Polen. PiS tror, at kommunisterne er årsagen til Polens problemer, og derfor vil partiet fjerne alle de tidligere kollaboratører med den kommunistiske efterretningstjeneste, der ”gemmer sig” i landets vigtigste institutioner som offentlige virksomheder, militæret og medier etc.

Hovedansvarlig for denne dekommunisering er forsvarsministeren Antoni Macierewicz, en kendt tilhænger af sammensværgelsesteorier, og en politiker, der har beskyldt Rusland for at have spillet en rolle i Smolensk-ulykken, da det polske præsidentfly i 2010 styrtede til jorden. Polakkerne kan glæde sig til en heksejagt af værste slags, hvis Macierewicz beslutter sig for at kaste sig ud i dette projekt.

Love vedtages om natten
Meget tyder på, at efter blokeringen af forfatningsdomstolen, den direkte kontrol over public service-medier og embedsværket bliver det næste skridt en overtagelse af de private medier. Om det sker, får vi at se i løbet af de næste par uger.

Kaczynski er i gang med en kompromisløs revolution, der kommer fra det regerende parti og ikke fra befolkningen. Revolutionen har til formål at vinde størst mulig magt.

Love bliver vedtaget den ene efter den anden, ofte om natten og under højtider, nogle dage senere bliver de underskrevet af præsidenten, og så træder de i kraft. Politiske iagttagere ser det som et snedigt trick, der går ud på at tackle de mest upopulære ting først, og når alle de vigtigste systemændringer er gennemført, så vil PiS begynde at opfylde de økonomiske løfter for at købe vælgernes sympati.

Hvordan den politiske situation udvikler sig i de næste måneder, afhænger af, om PiS kan holde vælgernes opbakning og især de vælgere, som har stemt på Kaczynskis parti på grund af de økonomiske løfter, samt løfterne om at gøre op med sociale uligheder og økonomisk usikkerhed. Det er en stor chance for den polske venstrefløj, der på grund af interne konflikter og svigt af de gamle idealer har mistet vælgere til fordel for PiS.

Det er muligt, at partierne venstrefløjen som SLD (Venstrealliancen) og Razem (Sammen) kan udnytte den chance, men det kan vise sig at blive en meget svær opgave, da de skal kunne kombinere emner som økologi, eller homoseksuelles rettigheder, med social sikkerhed og katolsk konservatisme.

Budapest i Warszawa?
Svækkelsen af forfatningsdomstolen og forsøget på at indsætte PiS‘ folk i landets vigtigste juridiske institution er et klart bevis på, at Kaczynski og PiS følger den ungarske premierminister Viktor Orban og hans parti Fidesz‘ eksempel, hvor Ungarn er transformeret til en halvautoritær stat. Den 6. januar holdt Orban, Kaczynski og den polske premierminister Beata Szydlo et 6-timer langt uofficielt møde i Nidzica i det sydlige Polen. 

Det er ikke blevet meddelt, hvad der blev diskuteret under mødet, men meget tyder på, at der bl.a. blev talt om relationer mellem EU og Polen. Den 13. januar skal EU diskutere situationen i Polen, og landets vedtagelse af loven om forfatningsdomstolen og medieloven. EU har tidligere truet med at indføre sanktioner mod Polen, fordi lovene er i strid med EU’s demokratiske regler. Alligevel meddelte Viktor Orban den 8. januar i et interview i en ungarsk radiostation, at Ungarn aldrig ville stemme for nogen form for sanktioner mod Polen, og at Ungarn ville nedlægge veto, hvis EU skulle planlægge at iværksætte sanktioner.

EU kan alligevel stadig gøre noget ved de seneste politiske begivenheder i Polen. Hvis PiS fortsætter med at krænke EU’s medlemskabskrav, bliver det måske nødvendigt at fratage Polen stemmeret i EU eller suspendere strukturfondene. Den nye polske regering kan også snart komme under pres fra USA. Et af PiS‘ hovedmål er nemlig at forstærke NATO’s tilstedeværelse i Polen, og meget tyder på, at USA ikke vil sige ja til det projekt, hvis den nye regering bliver ved med at modarbejde det demokratiske system i landet.

Tomasz Archutowski er Ph.D. studerende, oversætter og underviser i dansk ved Universitetet i Gdansk.

Af Tomasz Archutowski


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<