Sommeruniversitet med perspektiver

10. april 2016

Logoet for MGIMO - Moscow State Institute of International Relations

MOSKVA | Sommeren nærmer sig. I den anledning bringer vi den følgende erfaringsbaserede opfordring fra Lars Grønbjerg til de ambitiøse og eventyrparate: tag på sommeruniversitet i Moskva!

Det er tid at planlægge, hvordan man vil bruge sommeren. Her er et forslag for folk med ambitioner: Prøv et russisk sommeruniversitet og få nyt perspektiv på Rusland, se den nye verden og mød den nye verdens overklasse.

Følgende byder sig til i Moskva: Universitetet for diplomati (MGIMO) og National Research University - Higher School of Economics. Her kan man møde kendte russiske professorer, som holder korte udgaver af forelæsninger, de har forberedt til vinteren. Det er seriøs undervisning med få studerende på hvert hold – ofte under ti. Og man kan få ECTS-point med hjem, hvis man består eksamen.

Professorerne er anerkendte i Rusland og i udlandet – de har ofte tilknytning til et kendt vestligt universitet. Deres artikler kan læses i førende internationale tidsskrifter. De giver et andet, et russisk, perspektiv på Ruslands plads i verden.

Den nye verdens overklasse
Rusland søger forbindelser til Asien, men har mistet en del af interessen for det gamle Europa. Man mærker, at unge fra Asien og Stillehavsområdet dominerer – de kommer fra Pakistan, Afghanistan, Indien, Singapore, Kina, Korea og Californien. Kvinder er i flertal. Man kan let havne på et kursus som eneste europæer. Det er et møde med den nye verdens overklasse - unge med uddannelse, ambition og penge. De kommer fra fattige lande men mangler ikke noget. De er vant til at rejse og få, hvad de peger på.

Frygt ikke for problemer med kulturelle forskelle. Den nye verdens overklasse er amerikaniseret. De unge kan sproget, og de kender amerikansk populærkultur – de lever i den. Det er den kultur, som kommer til at dominere den ny verden.

Russisk diplomati på MGIMO
MGIMO (Moscow State Institute of International Relations) er verdensberømt som skolen, hvor russiske diplomater får deres uddannelse. Hvis man vil forstå, hvordan den russiske elite ser sin plads i verden, så begynd her. I skolens park står en moderne, næsten abstrakt, statue af Turgenjev sammen med sin franske elskerinde. Det er et godt udtryk for, hvordan dele af den russiske elite traditionelt har set sin placering i europæisk kultur. Statuen giver ro i sindet for en europæisk besøgende. Men det holder ikke over dørtrinnet.

MGIMO’s gamle bygning virker sovjetisk med billeder af berømte politikere, især ledere fra den tredje verden, som fik deres uddannelse på MGIMO, dengang Sovjetunionen eksporterede sin ideologi til fattige lande.

Den nye bygning er en helt anden oplevelse. Først møder man statuen af Pusjkin. Intet mærkeligt i det. Så følger Fyrst Gortjakov, udenrigsminister efter Krim-krigen 1853-56 (mellem Rusland på den ene side og Storbritannien, Frankrig og Osmannerriget på den anden, der endte i stort nederlag til Rusland). Han har været det store idol for russiske diplomater siden Sovjetunionens endeligt og er lovprist i talrige artikler af russiske udenrigsministre. Gortjakov-medaljen er en speciel belønning for diplomater (æren er også tilfaldet en dansk diplomat).

Gortjakov stod for en simpel strategi, der siger, at Rusland i svaghedsperioder skal undgå konflikter med stærkere magter. I hans tid erobrede den russiske hær Centralasien, men viste sig ikke i Europa. Rusland koncentrerede kræfterne om økonomisk modernisering, der skulle gøre det muligt at styrke militæret og komme tilbage som stormagt. Men der var ikke tid nok før første verdenskrig. Siden 1990’erne har Rusland igen levet efter Gortjakovs strategi, men det kniber med tålmodigheden. Det er svært at vente, til økonomien bliver stærk nok til at bære en global offensiv.

På anden sal begynder mystikken. Her står Konfucius. Hans rolle i russisk udenrigspolitik er ikke klar. Måske står han her på grund af MGIMO’s nære forbindelser til Konfucius-Instituttet og Ruslands ønske om at komme tættere på Kina.

På tredje sal er det mere mystisk. Her står Lev Gumiljov (antropolog, 1912-92). De fleste må nok lægge turen om ad biblioteket for at få opklaret, at Gumiljov var søn af digterparret Anna Akhmatova og Nikolaj Gumiljov, at han tilbragte mange år i Gulag, men overlevede og blev professor. Gumiljov udviklede teorier om etniske grupper baseret på studier i Centralasien og i Gulag. Etniske grupper (nationer) skal forstås biologisk. De har liv som en organisme; de går gennem barndom, manddom, alderdom. Gumiljov forstod Rusland som et eurasisk land i manddom, ikke som et alderssvækket europæisk land. Det passer dagens russiske ledelse, herunder udenrigsminister Lavrov, der er helt på linje med Gumiljov i en nyligt udgiven artikel af 3. marts.

Der er nu rejst en ny statue af Gumiljov ude i parken. Når man i fremtiden møder unge russiske diplomater, så ved man, at det er folk, som under deres uddannelse dagligt har stået ansigt til ansigt med Gumiljov, både inde og ude.

MGIMO har forbindelser til magtfulde russiske institutioner. Sommerstudenter inviteres til møder i Dumaen, Udenrigsministeriet, Gazprom, TASS, Sputnik, osv.

Moderne økonomi, moderne uddannelse
National Research University - Higher School of Economics
er noget helt andet end MGIMO. Navnet stammer fra skolens grundlæggelse i 1992, da der var desperat brug for folk med kendskab til markedsøkonomi. I dag er skolen vokset til et universitet med fakulteter inden for også humaniora og naturvidenskab. Men bemærk det første led i navnet – Research University. Forskning og undervisning har traditionelt været adskilt i Rusland. Forskningen fandt sted i Videnskabsakademiets utallige institutter, mens undervisningen foregik på universiteter med fast pensum, hvor man lagde vægt på at formidle viden og skabe en (rigtig) holdning til denne viden. MGIMO er et universitet i den forstand.

Denne adskillelse er man nu ved at ophæve samtidig med en modernisering af den højere uddannelse. Man kombinerer nu forskning og undervisning og fokuserer på spørgsmål mere end på holdning. Higher School of Economics er et universitet i denne moderne betydning.

De bedste universiteter får tilnavnet Research University. De får statspenge med forventning om, at de vil kravle op ad de internationale ranglister og få Rusland tilbage på kortet som en stormagt for forskning og uddannelse. Det virker. Der er fremgang for russiske universiteter, bl.a. Higher School of Economics, på ranglisterne for kvalitet i forskning.

Det koster ikke urimeligt meget at tage sommeruniversitet i Moskva, og man får en vidunderlig tid i Moskva, hvor solen skinner, fuglene synger og brisen briser sommeren lang.

Vil man ikke helt så langt mod øst, er endnu en mulighed byen Tartu i Estland. Tartu Universitet stammer fra den svenske stormagtstid og var en tid et vigtigt russisk universitet. Også her kan man gå på sommeruniversitet og diskutere Ruslands plads i Europa og verden.

---

Artiklen er baseret på personlige erfaringer fra Lars Grønbjerg over de sidste fire år.

Nedenfor er der links til mere information om sommerkurser ved de tre omtale universiteter. Vær opmærksom på, at der for nogles vedkommende er tilmeldingsfrist den 1. maj.

Sommerkurser på MGIMO

Sommerkurser på Higher School of Economics 

Sommerkurser på Tartu Universitet

Af Lars Grønbjerg


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<