Bulgarien er Europas ulykkeligste land

11. april 2016

Bulgarernes utilfredshed skyldes blandt andet mistillid til den politiske elite. Dette er den tidligere bodyguard og nuværende ofte skandaleramte premierminister, Bojko Borisov.

POLITIKERLEDE | Danmark kan endnu engang bryste sig af at være verdens lykkeligste land, men i den anden ende af skalaen snupper Bulgarien den tvivlsomme ære som Europas ulykkeligste. Casper Eicke Frederiksen har undersøgt hvorfor.

POLITIKERLEDE | Danmark kan endnu engang bryste sig af at være verdens lykkeligste land, men i den anden ende af skalaen snupper Bulgarien den tvivlsomme ære som Europas ulykkeligste. Casper Eicke Frederiksen har undersøgt hvorfor.

FNs årlige rapport om verdens lykkeligste lande sendte for nyligt Danmark tilbage på tronen som de lykkeligste i verden. I Bulgarien oplever man dog langt fra samme optimisme, og det afspejler sig i en placering som nummer 129, hvilket er dårligst af alle europæiske lande.

Kriseramte lande som Ukraine og Grækenland rangerer som henholdsvis nummer 123 og 99, så hvordan kan det være, at Bulgarien for andet år i træk skraber den absolutte bund?

Ifølge Martin Demant Frederiksen, adjunkt og antropolog ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet Bulgarien, har den generelle pessimisme rødder i politikerlede og en stor skuffelse over EU, som Balkan-landet blev medlem af i 2007.

”Der er en generel apati mod det korruptionsplagede politiske system. Man føler, at det aldrig rigtig har fungeret, efter man trådte ud af rollen som sovjetisk satellitstat, og de store forventninger EU-medlemskabet medførte, er langt fra blevet indfriet,” fortæller han.

Selvom EU-medlemskabet åbnede dørene for udvandring til Vesteuropa, har det ikke været starten på det eventyr, mange havde forventet.

”Mange har ikke kunne få de jobs, de havde håbet på, og er måske i stedet endt som jordbærplukkere eller lignende. Modtagelsen og stemplingen som ”østarbejder” i lande som Danmark har heller ikke givet bulgarerne mere mod på tilværelsen,” siger Martin Demant Frederiksen.

På sikker afstand fra Putin og annektering
Martin Demant Frederiksen påpeger dog, at man i Bulgarien trods alt er glade for, at tingene ikke ligefrem bliver værre og værre, og at der er sket en klar fremgang siden 1990’erne. 

”Og så er man også glade for, at man trods alt ikke er endt i en situation som Ukraine. Afstanden fra Rusland og EU-medlemskabet betyder, at man ikke føler nogen frygt for at blive annekteret af Rusland,” siger han.

Arbejdsløsheden i Bulgarien sniger sig lige præcis op på den grimme side af 10 procent, mens ungdomsarbejdsløsheden ligger på knap det dobbelte. Det er dog omtrent det samme niveau, som det har ligget på i mange år. Til gengæld er den månedlige gennemsnitsløn på ca. 3500 danske kroner den højeste nogensinde.

”Mine forældres generation savner kommunisttiden”
En af de bulgarere, der har nydt godt af indlemmelsen i Schengen-samarbejdet, er 23-årige Aleksandrina Ivanova. Hun er en blandt knap 8000 bulgarere i Danmark og flyttede hertil for fem år siden. For en måneds tid siden færdiggjorde hun sin uddannelse inden for Design og Business, og er nu jobsøgende. 

”Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke flygtede væk fra Bulgarien. Jeg søgte om at komme ind på nogle uddannelser i Danmark og England, som man ikke kunne læse i Bulgarien, hvor universiteterne primært udbyder meget traditionelle uddannelser,” siger hun og understreger, at hun er både overrasket og trist over Bulgariens bundplacering.

Aleksandrina Ivanova oplever ikke, at bulgarerne generelt er meget ulykkelige, når hun er hjemme på besøg, men erklærer sig enig i, at tilliden til politikerne er væk.

”Der er aldrig en kandidat, som folket virkelig tror på. Man ved, at det bliver det samme som før. Ungdommen er stadigvæk optimistisk, men i mine forældres generation savner man kommunisttiden. Der var ikke den frihed, vi har i dag, men der var garanti for uddannelse, job og et stabilt liv,” forklarer hun.

Aleksandrina Ivanova er dog ikke afvisende over at vende tilbage til Bulgarien, da hun ser en positiv udvikling i landets hovedstad, Sofia.

Bulgarien forbigået i flygtningeaftale
Mistilliden til EU har netop fået ny gødning ved den nyligt indgåede flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet, hvor det blev eksemplificeret, at Bulgarien ikke har stor indflydelse ved forhandlingsbordet i Bruxelles. Landets premierminister, Boyko Borissov, forsøgte nemlig forgæves at få inddraget den bulgarsk-tyrkiske grænse i aftalen fremfor blot at fokusere på de flygtninge, der ender i Grækenland. 

Borissov fik altså ikke sin vilje, og i Bulgarien frygter man nu, at aftalen blot vil skabe nye flygtningeruter og intensivere trafikken henover landets grænse med Tyrkiet.

Den 250km lange grænse mod syd har været genstand for meget debat og kritik de seneste par år.

Så sent som i januar bevilgede den bulgarske regering yderligere 125 millioner kroner til det pigtrådshegn, der præger en 30km lang strækning af grænsen. Derudover er der gentagne gange blevet rapporteret om flygtninge, der er blevet banket, berøvet, angrebet af politihunde og blevet truet på livet med pistoler for panden af det bulgarske politi, når de har forsøgt at krydse grænsen.

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange flygtninge der ankommer til Bulgarien, men ifølge landets egne meldinger har de registreret 3160 asylansøgninger i januar og februar, mens tyske medier rapporterer, at 7500 flygtninge i år er ankommet til Bulgarien til og med 16. marts.

Casper er freelancejournalist og har tidligere været skribent på "Transitions Online" (tol.org)

Af Casper Eicke Frederiksen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<