de forelskede/kyssede hinanden bag/barrikaderne

07. august 2016

Foto: © Bjarne Kim Pedersen/Forlaget Ravnerock

TWITTERPOESI | Bjarne Kim Pedersen, Min Maidan Affære. Forlaget Ravnerock. 89 sider. 160kr. Anmeldt af Rasmus Lauridsen. Bjarne Pedersens Twitter-opråb som følge af bl.a. Maidan-opstanden er nu samlet i et alternativt værk.

TWITTERPOESI | Bjarne Kim Pedersen, Min Maidan Affære. Forlaget Ravnerock. 89 sider. 160kr. Anmeldt af Rasmus Lauridsen. Bjarne Pedersens Twitter-opråb som følge af bl.a. Maidan-opstanden er nu samlet i et alternativt værk. 

Forfatteren fulgte Maidan-oprøret i Kijev på livestream-afstand og blev rystet af det han så. Han har læst den ukrainske forfatter og debattør Andrej Kurkov og den amerikanske historiker Timothy D. Snyder for at sætte to et halvt års skelsættende begivenheder i en historisk kontekst. På den baggrund har han forfattet 48 tweet-digte, overvejende i konsekvent haiku-form. 

Digtene er pakket ind i en prolog om håbets personificering i den ukrainske pilot Nadja Savtjenkos forhistorie, tilfangetagelse og indtrængende håb om frigivelse. Dertil kommer en epilog om forfatterens egen kufferts tilbagekomst efter at være bortkommet under en rejse til Ukraine. Prolog og epilog er metaforer for henholdsvis fortvivlet håbløshed og et optimistisk, men måske naivt håb om Ukraines fremtid som velfungerende stat. 

Kronologien følger oplevelsesrækken, som ligger tæt på begivenhedsrækkens virkelige kronologi, men enkelte steder brydes den af historiske ophold. Disse historiske referencer er digtningøjeblikkets indskydelser, hvormed forfatteren tilføjer erindringer og associationer til haiku-digtningens øjeblikssansninger og -stemninger.

Hele værket er på én gang på dansk, engelsk og ukrainsk, som præsenteres i paralleloversættelser. Der er kun småfejl i oversættelsen med et mindre kontinuitetstab og få betydningsmæssige forskelle i digtene fra sprog til sprog til følge. Det første digt REVOLUTION OF DIGNITY skulle vel på dansk have heddet VÆRDIGHEDENS REVOLUTION, og ’vi’ er i samme digt blevet til ’everybody’. Det forstyrrer dog ikke helhedsindtrykket, men udvider derimod værket til et interessant sidestudie i lyrisk oversættelse.

En kærlighedserklæring
De første otte digte med Maidan-oprøret som omdrejningspunkt er værkets mest velfungerende, fordi de overholder haiku-digtningens sanselighed, nærvær og spontane stemninger, der fastfryses i øjeblikkets styrke. Digtene er også en umiddelbar kærlighedserklæring til de folk, der gjorde oprør på pladsen, hvilket titlen Min Maidan Affære understreger. Her har ordlyden den blide, passive klang, som også kendetegnede den første del af Maidan-oprørets fredelige demonstranter, der overvejende var unge studerende. De har en poetisk og stemningsmæssig styrke, et analytisk klarsyn og subtilitet. Heriblandt er digtet EUROKÆRLIGHED, ’de forelskede/kyssede hinanden bag/barrikaderne’, der på fortrinlig vis billedliggør den ungdommelige kærlighed og progressivitet mod det reaktionære styre, som de måtte barrikadere sig mod.

Digtet MAGTMISBRUG handler om Ukraines Janukovitj-tro sikkerhedspoliti Berkut, der udviste stor brutalitet mod demonstranterne på Maidan-pladsen og i Kijevs regeringskvarter: ’Berkut i spejlet/Kan manden få øje på/sin samvittighed’. Digtet er særligt velfungerende i sin poetiske fortolkning af et gennemgående tv-billede fra opstanden og målløsheden i Berkuts fremfærd. 

På samme måde fungerer digtene bedre senere i værket, når kærligheden til Ukraine frem for hadet til Rusland skinner igennem. De historiske referencer er velplacerede og rammende, når fortidens frihedskæmpere og statsmænd kædes sammen med nutidens ukrainske helte. Et godt eksempel på dette er efter Nadja Savtjenkos tilfangetagelse i digtet CHURCHILL VERSION 2016,pilot Savtjenko/aldrig har vi skyldt en/kvinde så meget’, som refererer til piloterne under Anden Verdenskrig i The Battle of Britain, hvor Churchill efterfølgende udtalte: ’Aldrig har vi skyldt så få så meget’.

Til kærlighed hører had
Til følelsen af kærlighed hører også følelsen af had til dem, der forulemper den, man har kær. Denne følelse er sværere at få til at fungere i værket for forfatteren. Hadet til Putin og hans støtter, deriblandt Janukovitj, skildret i EDSBRYDERNE - ’[…] Putin sagde/skyd og Yannik skød’ - er åbenbar og budskabet forståeligt, omend knap så poetisk indfanget. Gerhard Schröder, den tjetjenske præsident Kadyrovs støtter ’kadyrovitterne’ samt britiske og franske nationalister kommer på samme måde under forfatterens behandling. Disse passager er mindre vellykkede, og det er svært at forstå placeringen af ’de hollandske socialister’ som en del af ’højre sektoren’ på trods af deres nej til frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine. 

Tilsvarende forenklet virker det, når hadet skildres i sin renhed, og Putin i flæng bliver sammenlignet med Stalin ad flere omgange, f.eks. i FOLKEFJENDER - ’Skueprocesser/genopstår med Putin som/Stalin den anden’ - og når Rusland sidestilles med Nazityskland. Det virker for letkøbt og er ikke er præget af samme nærvær og elegance, som i de mest velfungerende digte. Mere subtilt bliver det igen, når de internationale organisationer, domstole og aktører, der svigter Ukraine eller undlader at konfrontere Putin, bliver behandlet som nutidens udgave af Chamberlains appeasement-politik over for Hitler.

Forfatteren spiller heldigvis på mange strenge i sine digte, og når kærlighed og had forenes i samme digt, træder et klædeligt humoristisk anstrøg frem – f.eks. i digtet DER ER HELTE: ’løslad Savtjenko/hun har større nosser end/Putins botox krop’

Bedrag og afmagt
Mediernes rolle som fjendens propagandistiske instrument er gennemgående i værket. De statslige russiske nyhedsmedier sammenlignes i digtene Putins Trolde og Fake Nyheder på raffineret vis med nazismens propaganda. De sociale medier og de tilhørende symboler spiller også en væsentlig rolle i værket. Deres rolle er dog langt fra kun symbolsk, men også meget nærværende, da forfatterens opråb til omverdenen netop foregik på Twitter.


I digtet VI tager forfatteren de tre sanse-emotikoner i brug i en fortvivlet og resignerende kulmination: ’(VI) Er de tre aber/der intet hører, intet/ser eller siger’. På smukkeste paradoksale vis modsvarer dette digt i sin afmægtighed hele præmissen for forfatterens værk, som kræver, at alle sanser og følelser er åbne jvf. haiku-digtningens konventioner. Derudover indfanger digtet via de tre emotikoner desuden hele omverdenens målløshed og, ifølge forfatteren, også hykleri.

Et langdistanceforhold
Forfatterens relation til Ukraine er et langdistanceforhold, som tilspidses på afstand og nedtones ved selvsyn - således f.eks. i epilogen, hvor genkendelige steder, lyde og stemninger kun er blide udgaver af nylige voldsomme begivenheder de selvsamme steder – der er håb for Ukraine. Forfatterens oplevelser foregik, bortset fra den selvoplevede epilog, på traditionelle og på sociale medier – og findes altså nu i denne udgivelse, et traditionelt medie. 

Som læser af Min Maidan Affære får man en hæsblæsende begivenhedsrejse med plads til pludselige indfald og historiske flashbacks. Digtenes styrke og svaghed er, at de kræver indsigt af læseren, men at de af samme grund ikke kan stå alene. 

Digtsamlingen er en anbefaling værd, hvis man ønsker en utraditionel og tankevækkende litterær form, som stemningsfuldt og følelsesladet skildrer de fortsat igangværende begivenheder i Ukraine.


                                                                                          

 

Af Rasmus Lauridsen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<


Vi søger redaktør!

Magasinet rØST søger nu en skarp redaktør til at dække Visegradlandene.
Vi du være med til at bidrage til oplysning og nuanceret debat i det danske mediebillede?

Hent opslaget her