Orbán positionerer sig indenrigs med "kvoteafstemning"

02. oktober 2016

DUMME SPØRGSMÅL...: Som modreaktion på den ungarske regerings kampagner for et 'nej' til EU's flygtningekvoter, har det lille oppositionsparti Kutya ført modkampagne med blandt andet disse plakater: "Vidste du, at folk ikke er dumme? - Dumme spørgsmål kræver et dumt svar! Stem ugyldigt!" (Foto: HTI)

FLYGTNINGEKVOTER | Ungarn afholder søndag den 2. oktober en folkeafstemning, hvor befolkningen skal svare på spørgsmålet ”Ønsker De, at EU skal kunne gennemtvinge bosættelsen af ikke-ungarske statsborgere i Ungarn uden parlamentets samtykke?”. Viktor Orbán og hans nationalpopulistiske regeringskoalition anbefaler et 'nej' til forslaget. Krisztina Vas Nørbæk analyserer.

FLYGTNINGEKVOTER | Ungarn afholder søndag den 2. oktober en folkeafstemning, hvor befolkningen skal svare på spørgsmålet ”Ønsker De, at EU skal kunne gennemtvinge bosættelsen af ikke-ungarske statsborgere i Ungarn uden parlamentets samtykke?”. Viktor Orbán og hans nationalpopulistiske regeringskoalition anbefaler et 'nej' til forslaget. Krisztina Vas Nørbæk analyserer.

I september 2015 vedtog EU's indenrigsministre imod Ungarns, Tjekkiets, Slovakiets og Romæniens udtale vilje ekstraordinært at omfordele 120.000 asylansøgere, som var kommet ind i unionen via Italien, Grækenland og Ungarn. Beslutningen betød, at Ungarn blev forpligtet til at huse i alt 1.293 flygtninge.

Premierminister Viktor Orbáns og hans nationalpopulistiske Fidesz-ledede regering har reageret ved at sende EU-beslutningen til folkeafstemning. I dag, den 2. oktober, er ungarerne derfor kaldt til stemmeurnerne, hvor de bliver bedt om at svare på om de ønsker, at EU skal kunne gennemtvinge bosættelsen af ikke-ungarske statsborgere i Ungarn uden parlamentets samtykke. Regeringens klare anbefaling er at stemme ”nej”. Flere oppositionspartier har kritiseret folkeafstemningens legitimitet, og hævder, at den – som en prøveballon forud for parlamentsvalget i 2018 – udelukkende tjener et indenrigspolitisk sigte.

Kostbar valgkamp
Under valgkampen har der været er en voldsom ubalance mellem de midler, som regeringen har brugt på at ”informere” befolkningen, og de midler, som oppositionen har haft til rådighed. Regeringen har således brugt op mod 12 milliarder forint (svarende til 310 millioner kroner) på plakatkampagner og reklamer i medierne. Derudover kommer udgifter til breve og brochurer, som er blevet udsendt til indlands- og udlandsungarere. Ifølge Atlatszo.hu overstiger det beløb, som den ungarske regering direkte eller indirekte har brugt på sin nej-kampagne, de samlede kampagneomkostninger i forbindelse med den britiske Brexit-afstemning.

Opposition mod valgdeltagelse
Oppositionen har været splittet i forhold til deres vælgeranbefalinger. Det lille parti De Liberale har som det eneste anbefalet sine vælgere at stemme ”ja”, mens det grønne midterparti LMP helt har undladt at føre kampagne og i stedet har ladet det være op til den enkelte vælger selv at tage stilling om de vil stemme eller ej. De fleste andre partier rådede tidligt i valgkampen deres vælgere til at bliver hjemme, da en lav stemmedeltagelse vil medføre at afstemningsresultatet bliver ugyldigt. For at være gyldig, kræves det, at mindst 50 procent plus 1 af vælgerne afgiver deres stemme. Nogle valgplakater har konstateret, at ”man kun kan give et dumt svar på et dumt spørgsmål”, mens andre opfordrer til at ”bliv hjemme, bliv i EU”. I den senere tid er anbefalingerne dog skiftet til i stedet at stemme ugyldigt ved at afkrydse begge svarfelter. Dette for at imødegå snyd i forbindelse med stemmeoptællingen, samt for at forhindre, at folk som ikke stemmer efter anbefalingen, efterfølgende bliver udsat for repressalier. Ugyldige stemmer tæller ikke med i forhold til de 50 procent plus 1 stemme, som kræves for et gyldigt afstemningsresultat.

Hadsk propaganda
Den ungarnske regerings anbefaling af at nej ved folkeafstemningen ligger i forlængelse af dens vedvarende agitation imod indvandring, især migration fra muslimske lande. Man har ikke skyet chancen for at bruge staten i propagandaøjemed. Nej-kampagnen indlæg har ofte været i form af ”regeringsoplysning”, som understreger, at der er tale om en vigtig ”nationalsag”, som alle ungarerne skal bakke op om. Allerede i 2015 dukkede der EU-blå plakater op, som advarede om, at illegale migranter vil tage ungarernes arbejde, og at indvandring øger risikoen for terrorangreb i Ungarn. I 2016 fortsatte plakatpropagandaen på den samme blå baggrund med en serie, hvor teksten hver gang starter med ”VIDSTE DU, AT..." og fortsatte med for eksempel ”...terrorhandlingerne i Paris blev begået af illegale indvandrere?”. Eksperter i flere oppositionsmedier har argumenteret for, at kampagner med disse “oplysende sætninger” har et mål: at splitte nationen og fremdyrke xenofobi.

Desperat trusselskampagne før målet
I de sidste par uger op til valget har regeringen sat alle sejl til for at sikre en sejr for nej-siden. Der er blevet uddelt brochuren om europæiske ”no-go”-zoner, herunder flere københavnske kvarterer, hvor Viktor Orbáns regering advarer ungarere mod at færdes grundet mange muslimske indvandrere. Regeringstalsmænd har advaret kommunerne om, at de flygtninge som skal bosættes i landet, vil blive sendt til de byer, hvor JA eller ugyldige stemmer er i overtal. Herudover er lokale Fidesz-politikere blevet truet med at blive taget af valglisterne til parlamentsvalget i 2018, hvis de ikke kan levere et overbevisende NEJ i deres by. Den fattigste del af befolkningen, i stor del romaer, er også blevet advaret om, at flygtningenes ophold i landet kan koste så meget, at statskassen ikke længere vil have råd til de overførselsindkomster, som mange lever af.

Som modreaktion til regeringens plakater har det lille protestparti, Partiet for den Dobbelthalede Hund, som står udenfor parlamentet, startet en kampagne, hvor både humoristiske og alvorlige tekster erstattede Fidesz’ skræmmeretorik. Selvom disse plakater systematisk er blevet fjernet af regeringens aktivister, er budskabet gået godt igennem, især hos befolkningen i storbyerne. Protestpartiet er også ”gået viralt” på internettet, hvor man via en app selv kan tegne anti-Orbán-plakater.

Uvis fremtid for Ungarn
Flere ungarske meningsmålinger varsler en valgdeltagelse lige under grænsen for gyldighed (50 procent plus 1 stemme). Der er også udvist skepsis overfor, om det er muligt at få de fire millioner stemmer i urnerne, der skal til for at opnå et gyldigt afstemningsresultat, uden at fuske. Skulle afstemningen dog resultere i et gyldigt 'nej', har medlemmer af både Fidesz’ parlamentsgruppe og af regeringen  indikeret, at folkeafstemningen kan munde ud i en ændring af grundloven.

Således kan det lovfæstes, at udenlandske statsborgere ikke kan bosættes i Ungarn uden parlamentets samtykke. Ifølge retsekspert og advokat György Magyar vil en grundlovsændring af denne art dog ikke have nogen effekt, da den vil være i strid med EU-lovgivningen, som har forrang i forhold til national lovgivning. Dette synspunkt støttes af EU’s migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, som ved en pressekonference onsdag den 19. september udtalte, at selvom han ikke vil blande sig i ungarske indenrigsanliggender, er flygtningespørgsmål ikke noget, der kan blive behandlet i de nationale politiske fora. Det tilhører entydigt til Det Europæiske Råd, EU’s premierministres sammenslutning, og dér bliver beslutningerne taget.

Hvis det lykkes Viktor Orbán at få et gyldigt 'nej' ved folkeafstemningen, risikerer han, at man i fremtiden ikke vil tage ham alvorligt i EU. Samtidig risikerer Ungarn at få en påtale og måske bøde fra EU, og i sidste ende kan det føre til, at landet tvinges til at forlade EU.

Af Krisztina Vas Nørbæk


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<


Vi søger redaktør!

Magasinet rØST søger nu en skarp redaktør til at dække Visegradlandene.
Vi du være med til at bidrage til oplysning og nuanceret debat i det danske mediebillede?

Hent opslaget her