Estland får sin første kvindelige præsident

04. oktober 2016

Foto: ERR.EE

PRÆSIDENTVALG | Det estiske parlament, Riigikogu, valgte mandag med et overbevisende flertal den 46-årige Kersti Kaljulaid som ny præsident efter en historisk langstrakt procedure. Rune Holmgaard Andersen analyserer.

PRÆSIDENTVALG I ESTLAND | Det estiske parlament, Riigikogu, valgte mandag med et overbevisende flertal den 46-årige Kersti Kaljulaid som ny præsident. Kaljulaid har været Estlands repræsentant i Den Europæiske Revisionsret. Hun overtager posten efter Toomas Hendrik Ilves, og bliver Estlands fjerde præsident efter august 1991, hvor landet generhvervede sin selvstændighed. Rune Holmgaard Andersen analyserer.

I Estland er det parlamentet, Riigikogu, der vælger præsidenten. Riigikogu har tre forsøg til at skaffe 2/3-dels flertal for én kandidat. Det lykkedes ikke denne gang, hvorfor beslutningen gik videre til valgmandskollegiet, som består af de 101 medlemmer af Riigikogu samt 234 medlemmer valgt blandt byrådsmedlemmer.

Valgmandskollegiet formåede heller ikke at opnå tilstrækkelig støtte bag én af kandidaterne i to runder, første runde med 6 kandidater, derefter en runde med de to kandidater, der havde fået flest stemmer i 1. runde. Da der var for mange blanke stemmer til at opnå det nødvendige flertal gik valget tilbage til Riigikogu, som så enedes om Kaljulaid med et overbevisende flertal  - 81 stemmer for, 17 blanke og 3, der ikke var mødt op til afstemningen.

Kersti Kaljulaid afløser Toomas Hendrik Ilves, som har siddet på posten i to valgperioder fra 2006-2016. Kaljulaid har tidligere bestridt en række ledende poster i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor, senest som Estlands repræsentant i Den Europæiske Revisionsret (2004-2016) og som formand for Tartu Universitets bestyrelse. Selvom Kaljulaid fra 2001 til 2004 var medlem af partiet Isamaaliit (Pro Patria Unionen, nu en del af IRL), betragtes hun som apolitisk, og i modsætning til sine forgængere har hun aldrig tidligere varetaget folkevalgte poster. Hun er derfor heller ikke kendt i den brede estiske offentlighed.

Kaljulaid som kompromiskandidat
Selvom Kersti Kaljulaid ved mandagens hemmelige afstemning var den eneste kandidat, stod det indtil for få dage siden ikke skrevet i sol og måne, at hun skulle blive Estlands nye præsident. Valget af Kaljulaid skal i høj grad ses som en pragmatisk løsning på et historisk langstrakt præsidentvalg.

Mere højtprofilerede kandidater – heriblandt tidligere statsminister og EU-kommissær Siim Kallas og den forhenværende udenrigsminister, Marina Kaljurand, som er populær blandt befolkningen – formåede at udmanøvrere hinanden således at ingen af dem kunne opnå tilstrækkelig støtte. Mandagens afstemning i Riigikogu følger således efter tre mislykkede afstemningsrunder i Riigikogu (29.-30. august) og senere – den 24. september – to ligeledes mislykkede afstemninger i valgmandskollegiet, bestående af Riigikogus 101 medlemmer samt 234 kommunale repræsentanter.

Et svagt udgangspunkt
Den estiske præsident har kun få politiske beføjelser, men forventes dog at stå som et moralsk kompas i forhold til den indenlandske politiske udvikling. Der er næppe tvivl om Kaljulaids faglige kvalifikationer og solide internationale baggrund, men hendes mangel på politisk erfaring og folkeligt tække, samt det faktum at hun er valgt som en passabel kompromisløsning, betyder, at hun begynder sin præsidentperiode fra et svagt udgangspunkt.

Hendes første og måske største opgave på den indenlandske scene bliver derfor at forvandle sig fra en noget grå og ukarismatisk embedsmand til en visionær og samlende national figur. Hendes første offentlige optræden umiddelbart efter valget tyder dog på, at der er lang vej at gå på netop dette område. Kaljulaid overtager posten som præsident den 10. oktober. Hun er valgt for en femårig periode og kan maksimalt sidde i to perioder.

 

Af Rune Holmgaard Andersen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<


Vi søger redaktør!

Magasinet rØST søger nu en skarp redaktør til at dække Visegradlandene.
Vi du være med til at bidrage til oplysning og nuanceret debat i det danske mediebillede?

Hent opslaget her