Socialdemokratisk regering i Rumænien: fra ambition til stagnation?

11. januar 2017

Ny regering i Rumænien efter kort politisk krise

VALG I RUMÆNIEN | Efter en kort politisk krise er Sorin Mihai Grindeanu taget i ed som premierminister, men partiformand Liviu Dragneas har fortsat megen magt. Ioana Postelnicu analyserer.

VALG I RUMÆNIEN | Efter en kort politisk krise mellem præsidenten Klaus Iohannis og de socialdemokratiske vindere, er den nye regering nu taget i ed under partiformand Liviu Dragneas ledelse. Han blev dog ikke premierminister, for posten besattes af den politiske mellemvægter Sorin Mihai Grindeanu.

Valgresultatet i december var ikke overraskende en overbevisende sejr for PSD (Det Socialdemokratiske Parti). Partiet fik 46 procent af stemmerne, og sikrede sig et flertal ved at danne koalition med liberal-demokraterne fra ALDE, som fik 5,6 procent. Hertil får den kommende regering støtte fra det ungarske minoritetsparti UDMR, som fik 6,2 procent af stemmerne. 

Vindere, tabere og overraskelser
Socialdemokraterne vandt valget imens det traditionelle højre blev valgdagens tabere.
De liberale fra PNL (Det Nationalliberale Parti) led et skuffende nederlag med cirka 20 procent af stemmerne efter noget højere forventninger under valgkampen.

Partiet har haft stor tillidskapital i Rumænien i 1990erne på grund af dets relativt uplettede historie. Det er grundlagt i 1875 og genopstod med stor troværdighed efter Ceaușescus fald. Tillidskapitalen har dog lidt et knæk efter en uheldig og uinspireret alliance med socialdemokraterne i 2011 til 2014, og ikke mindst efter PNLs egne korruptionsskandaler og dårlige ledelse.

Valgets overraskelse var USR (Unionen Red Rumænien), som fik 8,5 procent af stemmerne og blev herved det tredjestørste parti. Det er et spritnyt højrefløjs- og protestparti, styret af unge mennesker uden tidligere forbindelser til det politiske miljø. Det hævder, at ville forny det politiske liv i Rumænien ved at satse på nultolerance overfor korruption og på en general reform af systemet i sin helhed. Det vil vise sig, om USR er standhaftige på den lange bane, eller om de mister deres protesterende ståsted når de bliver en del af det system, de indtil nu har kritiseret. Stemmerne til USR kommer især fra et middelklassesegment af befolkningen, som ser partiet som garant for reelle reformer.

Tilbage til fortiden?
De rumænske socialdemokrater er specielle på grund af landets kommunistiske fortid. Mange store profiler i politik- og erhvervslivet efter 1989 var personer, der havde haft forbindelser til det gamle regime; korruption og klientelisme forblev derfor indgroet i systemet og i eliternes tankegang. PSD har rødder i kommunistpartiet, og der er fortsat et problem med manglende transparens. Partiets kerne er medlemmerne i de lokale administrationer, hvor PSD tidligere på året fik en klar sejr i lokalvalget. Ofte kendetegnes den lokale politik ved klientelisme i netværk af såkaldte ”lokale baroner” og deres kredse.

Omstridt førsteforslag om premierminister
Korruption dukker op igen og igen i diskussionerne om PSD. Partiformanden, Liviu Dragnea, ønskede premierministerposten til sig selv på trods af sin valgsvindelsdom. Han er langtfra den eneste i PSDs inderkreds, der har været sigtet eller dømt for korruption, og dette rejser alvorlige integritetsspørgsmål for partiet.

Ifølge den rumænske forfatning er det landets præsident, der udpeger premierministeren, som efterfølgende skal have opbakning i parlamentet. Præsidenten har ret til at give afslag på to premierministerforslag fra det parti, der har vundet ved parlamentsvalget, før der skal afholdes nyvalg. Parlamentet har dog ret til at suspendere præsidenten og dermed tage sagen til folkeafstemning.

Præsident Klaus Iohannis havde gjort det klart, at han ikke ville udpege en premierminister med en korruptionsdom i bagagen. Derfor gav PSDs formand den 21. december partiets bud på en premierminister: Sevil Shhaideh, en yderst kvalificeret kvinde med tyrkisk baggrund, men med lille politisk erfaring og tætte forbindelser til Dragnea.

Selvom præsidenten aldrig forklarede sit afslag af Shhaideh som premierminister, er det sandsynligt at hendes tætte forhold til Dragnea sammenholdt med hendes ægteskab til en syrisk-rumænsk statsborger, som har arbejdet længe i det syriske landbrugsministerium, har gjort udslaget.

Kriseafværgelse eller korruptionsskandale?
Den nye premerminister Sorin Mihai Grindeanu, en 43-årig informatiker, blev udpeget af præsident Iohannis lidt før nytår, hvilket lagde låg på den gryende politiske krise.

Til gengæld betragtes Grindeanu af mange som stedfortræder for partiformanden Dragnea, der ønsker at bevare de facto kontrol over regeringen. Det var for eksempel Dragnea og ikke den kommende premierminister, der præsenterede ministerlisten. Dragnea bemærkede også at det er PSDs politik regeringen skal følge med retningslinjer udstukket fra PSDs centrum, uanset hvem der måtte være premierminister.

Der er også  andre medlemmer af den nye regering, der giver anledning til bekymring. Den nye justitsminister, Florin Iordache har været frontfigur i en skandale om hemmelige parlamentsmøder i 2013, hvis formål var at beskytte politikernes immunitet imod retsforfølgelse. Arbejdsministeriet skal ledes af Olguta Vasilescu, der står anklaget i en retssag om modtagelse af bestikkelse i sit borgmesterembede i byen Craiova og i tillæg hertil er landbrugsministeren Petru Daea ligeledes kontroversiel pga. et lovforslag, om særlige pensioner for personer i den lokale administration.

Den kommende udenrigsminister, Teodor Meleșcanu, er en kendt ’parti-shopper’. Han var diplomat i kommunisttiden, men har skiftet parti fire gange siden 1989, bl.a. fra det parti han selv etablerede i 1997. Hertil har også han været involveret i politiske skandaler. Han er en erfaren sværvægter, men det er tvivlsomt om denne type erfaring er god for Rumænien.

Opgaver for den nye regering
Der er sket markante økonomiske og demokratiske fremskridt i Rumænien, særligt efter landets EU-medlemsskab som har 10-års jubilæum i år. Rumænien har en af de højeste økonomiske vækstrater i EU, og retsvæsenet har haft stor succes med korruptionsbekæmpelse – dog ikke med konfiskering af midler tjent ved korruption. Det har også vist sig svært at komme helt af med den korruptionskultur, der er en uvelkommen arv fra kommunisttiden.

Kulturen har for eksempel udmøntet sig i at nogle parlamentsmedlemmer offentligt underkender retsforfølgelsen af korruptionssager ved at beskrive dem som en heksejagt styret af efterretningstjenestefolk eller af skjulte interesser.

Samtidig står Rumænien med store sociale udfordringer. Herunder stor økonomisk ulighed og udbredt fattigdom samt en anseelig emigration, hvor særligt brain drain er en udfordring. Sundhedsvæsenet, undervisnings-, og uddannelsessystemerne trænger også til omfattende reformer.

Regeringens udfordringer
Rumæniens befolkning efterspørger bedre levestandarder og vil have del af den velstand, den konstante vækst i BNP de seneste år kvalificerer. Lige nu ligger den på imponerende fem procent, imens mange rumænere fortsat oplever fattigdom. PSD har lovet ambitiøse økonomiske reformer, såsom forhøjelse af minimumslønnen og pensionen, skattelettelser for de fattigste og en sænkelse af momsen til 18 procent, men der stilles spørgsmålstegn ved, om reformerne er bæredygtige på lang sigt, især hvis de indføres samtidigt.

Ydermere er det nødvendigt med institutionel transparens og et korruptionsfrit erhvervsmiljø, hvis der skal genereres mere velstand, og PSDs mange og dybdegående korruptionsskandaler er problematiske i denne henseende.

Rumænien kunne få stor gavn af kompetent socialdemokratisk politik, men det er netop viljen til at udføre de nødvendige demokratiske og økonomiske reformer, der stilles spørgsmålstegn ved med socialdemokraternes sejr. PSD er i lyset af den seneste udvikling det bedste bud på en bevaring af stabilitet, men også på videreførelsen af den skadelige korruptionskultur - og uden et opgør med korruptionskulturen vil det ikke være muligt at gennemføre de nødvendige reformer.

Ioana Postelnicu er BA i Kultur- og Sprogmødestudier og Globale Studier fra RUC, samt BA i fremmede sprog fra Bukarest Universitet. I Øjeblikketer hun i gang med at skrive speciale i Engelsk om ukrainekonfliktens mediedækning. Hun har særligt kendskab til sit hjemland, Rumænien, og nabolandet Moldova.

Af Ioana Ruxandra Postelnicu


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<


Vi søger redaktør!

Magasinet rØST søger nu en skarp redaktør til at dække Visegradlandene.
Vi du være med til at bidrage til oplysning og nuanceret debat i det danske mediebillede?

Hent opslaget her