Ungarn – it’s the Economy, Juncker!

01. maj 2018

DEBAT | Ungarns seneste politiske udvikling vækker bekymrede miner mange steder i Europa. Jonas Deleuran Larsen argumenterer dog for, at den ungarnske befolkning og internationale investorer kræver dialog om økonomien. Dette kan styrke demokratiet på længere sigt.

 

 

DEBAT | Ungarns seneste politiske udvikling vækker bekymrede miner mange steder i Europa. Jonas Deleuran Larsen argumenter dog for, at den ungarske befolkning og internationale investorer kræver dialog om økonomien. Dette kan styrke demokratiet på længere sigt.

 

 

 

Bill Clinton sagde i valgkampen mod George Bush Senior: ”It’s the economy, stupid. ” Med Viktor Orbans store valgsejr i Ungarn den 8. april 2018 frygter mange mennesker i Europa, at enden nu er nær for de ”europæiske” værdier i dele af unionen. En klub af semi-autokratiske stater former sig i den østlige og sydlige del af unionen. Måske burde Ungarns nuværende, ensidige politiske landskab ikke dømmes af EU, men snarere af Orbans egen befolkning og af de internationale investorer.

Ungarns  økonomi vokser
Da pengepungen (og de goder, den kan give os) til tider ligger tættere på hjertet end stemmesedlen, er det interessant at se Ungarn i en mere økonomisk end politisk optik. Det gennemsnitlige BNP per indbygger er steget cirka 30  % i Ungarn siden finanskrisen i 2008, mens det steg cirka 14 % i Spanien i samme periode.  Der har således under Orban ikke just været tale om armod i den ungarske befolkning, der også er præget at stor indkomstlighed. Derfor ser de nye østeuropæiske EU-lande også med stor tilfredshed på deres stigende økonomiske betydning i Europa. Folks gennemsnitsindkomst i Ungarn er nu godt halvdelen af den, vi har i Danmark.

 

Også andre steder i verden drives udviklingen især af økonomi. I Kina steg BNP per indbygger cirka 90 % i samme periode. Kina har som bekendt ved hjælp af økonomisk udvikling opnået FNS’s 2015 mål om fattigdomsreduktion i verden stort set på egen hånd. Men Kina har i samme ombæring givet verden og præsident Trump grå hår i hovedet på grund af sin tiltagende globale magt. Hvordan sikres vestlige værdier i verden? Måske kommer disse værdier snarere som en konsekvens af økonomisk velstand end omvendt? Dette diskuteres til stadighed i akademiske kredse.

Mr. Dictator
I et berømt citat fra kommisionsformand Jean-Claude Juncker tiltaler han Orban ”Mr. Dictator”  på et EU topmøde og antyder humoristisk en facisthilsen. To mænd, Juncker og Orban, hvoraf den ene er folkevalgt. Juncker ved sikkert udmærket, at Ungarn har en lang frihedstradition. De har skubbet tyrkere, østrigere, tyskere, russere, illegale immigranter og nu til en vis grad Bruxelles ud af landet. De var de første, der brød hul i jerntæppet ved at lukke østtyskere ind i Vesteuropa og dermed reelt afviklede øst-blokken. Før det havde de gradvist indført markedsøkonomi og blev kendt for den såkaldte goulasch-økonomi, som underminerede Sovjets planøkonomi i landet.

 

Mange europæere ser med rette skeptisk til, mens Orban stækker retssystemet, medier, universiteter og særligt NGOer, der arbejder med immigration.  Men Orban er valgt af sin egen befolkning.  En befolkning der støtter ham i den relativt nationalistiske kurs. Internationale observatører, både indenfor finans og for eksempel Transparency International, taler om stigende problemer med ”crony capitalism”, hvor offentlig- og privatøkonomi blandes sammen. Men det, der vil kunne give bagslag for Orban, vil være for meget korruption og nepotisme.

 

Befolkning og elite i Ungarn
Det nationale fokus medfører mere ensretning i landet: For eksempel på folkeskoleområdet er der indført, at pensum skal være helt ens på de respektive klassetrin i alle skoler.  Det er derfor oplagt, at befolkningen ikke vil acceptere, at en elite stikker af med det hele og former et parallelsamfund, hvor de begunstiges og fritages for pligter i forhold til resten af befolkningen. Samtidig vil stigende lønninger give problemer, så de udenlandske fabrikker måske flytter. Hvis det derfor ikke lykkes Ungarn at udvikle sin egen produktion og servicesektor, kan befolkningens økonomiske velbefindende ryge på gulvet.  Når pengepungen rammes vil ungarerne formentlig ikke acceptere  Orbans styre.

 

Samtidig ser Ungarn også frem mod en stigende ældrebyrde med en fertilitetsrate på kun cirka 1,4 barn per kvinde. Dette vil give Orban udfordringer og inviterer til dialog med vælgerne før eller siden. Ungarn har efter kommunismen haft en stor gruppe af folk på overførselsindkomst. Men mange af dem beskæftiger sig med at holde veje og fortove rene. På den måde er arbejdsløsheden stort set nul i Ungarn. Økonomien drives i høj grad frem af et byggeboom, der delvist finansieries med EU-midler. Ikke mindst hovedstaden forskønnes. Først facaderne og måske baggårdene senere, hvis der bliver råd til det.  Disse ting er ikke langsigtede instrumenter, og hvis ikke Ungarn har en økonomiske plan for velstand, løber Orban ind i problemer.

 

Ungarn er ikke Kina
Kina har også udfordringer, når alle alle etbarnsforældrene bliver gamle, og landet står med en ældrebyrde. Ungarn kan blot ikke omforme omverdenen i sit eget billede. Kina er en svær sammenligningscase i den forbindelse, fordi landet kan påvirke verden og udvikle sig igennem sin udenrigspolitik på en helt anden måde. Fremtiden vil dog vise, om Ungarn formår at holde hus med egne finanser og ikke selv blander politik og økonomi for meget.

 

Det tjener et dobbelt formål. Dels vil det kunne sikre udenlandske investeringer og fornuftig vækst i økonomien og dels vil det fjerne incitamentet til at udnytte visse befolknings-og indkomstgrupper til fordel for andre. Husk på at Ungarn har en ret lige og homogen befolkning . Det understreger netop pointen med at holde immigranterne ude. Det danner ikke grundlag for at favorisere en befolkningsgruppe til fordel for en anden.  Det giver samtidig Orban begrænset spillerum og gør ham lettere at evaluere på rene økonomiske parametre for hans befolkning.

 

Investeringer fra udlandet
Et gammelt råd hedder at sætte tæring efter næring. Ungarns regering arbejder nu med en politik, som i høj grad har til formål at mobilisere den nationale selvforståelse. Samtidig har man dog et konkret økonomisk mål.  Man vil nedbringe gælden til udlandet. Og det kan udenlandske  investorer godt lide. Den ungarnske gæld udgør cirka 92 % af BNP  - dette er højere end den fiskale stjerne Danmark på 52 % af BNP (2016),  men væsentligt lavere en mange andre vestlige lande.

 

I 2016 lykkedes det at slippe af med gælden til IMF og EU. Hvordan opnåede Orban det? Udover en rimelig budgetdisciplin kan fremhæves. skat på diverse udenlandske erhversinteresser såsom online marketing og banker. Det interessante er, at begge de nævnte industrier har været i EUs søgelys. Google for at underminere de vestlige mediers forretnings model ved sammen med Facebook at sætte sig på hovedparten af alle annonce-kronerne i  Vesten. Bankerne, har som bekendt har fået deres del af skylden for finanskrisen. Vi har således at gøre med et Ungarn, der udøver gældsdisciplin og samtidig beskatter nogle af de udenlandske brancher, som EU er allermest skeptisk overfor.

 

Beskatning af udenlandsk dominerede sektorer har vakt bekymring hos internationale investorer, og det har måske kunnet forklare fald i FDIerne, det vil sige udlandets direkte investeringer i Ungarn, i Orbans regeringstid. Dette er en stor hovedpine hos en lille åben økonomi, hvis undenrigshandel udgør 169 % af BNP mod Sveriges 84 % af BNP (2016). Udenlandske investorer er ubønhørlige, når det kommer til hurtige reaktioner på dårlige nyheder. Det har vi set med sanktionerne mod Rusland, der har resulteret i store korrektioner på selv ikke-sanktions-ramte aktier. Regeringen i Ungarn har dog sendt signaler til investorerne om, at nu bliver det bedre. Blandt andet med lempelser på den udenlandske bankskat.

EU, tyskerne, økonomien
Man kan spørge: Er EU et globaliseringsprojekt eller et værdifællesskab?  Hvis man kigger på en af de største investorer i Ungarn de senere år – den tyske bil-industri – kunne man fristes til at sige, at EU handler om økonomisk globalisering. Ungarn er tillokkende med sin billige arbejdskraft, veluddannede befolkning og sin forholdsvis gode infrastruktur som underleverandør til den mægtige tyske bilindustri.

 

Det har været godt for Ungarn, at der er blevet bygget infrastruktur med EU-midler – og det har været godt for den tyske bilindustri. Ifølge fdiintelligence.com og Financial Times stod den tyske bilinddustri for 50 % af al CAPEX (fysiske aktiver såsom fabrikker) investering i landet i 2015. Da den tyske bilindustri ejes af private investorer, er det svært at forestille sig, Merkel føre EU politik via Tysklands bilindustri i Ungarn. I så fald er Junckers løftede pegefingre i Ungarn nok mest tomme trusler i  det større økonomiske perspektiv.

Folkets vilje finder vej, når økonomien vokser
Men man skal i det hele taget ikke undervurdere økonomiens indflydelse på det Ungarn der er, og det Ungarn der kommer. Ungarn har trods sine nationale mindretal i de omkringliggende lande ikke pondus til at spille en udenrigspolitisk rolle og kan derfor først og sidst bliver målt på sin egen befolknings økonomiske velbefindende. Men spørgsmålet er, om vi skal henover en (fredelig) folkelig opstand først, som vi har set så tit i ungarsk og europæisk historie (tænk på Paris 1968). Først der finder ungarerne måske ud af, hvordan de vil indrette deres demokrati. I den forbindelse er det værd at huske på, at demokrati  ikke er en abstrakt størrelse. Det er et konkret produkt at et lands historie. Den seneste tids demokratiske udvikling i Armenien har tydeligt vist denne pointe.

 

Jonas Deleuran Larsen er Cand.polit. og har netop været Valgobservatør for Silba ved det ungarske valg 8. april 2018.

 

 

 

 

Af Jonas Deleuran Larsen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<