Diasporaens demonstration i Bukarest den 10. august

17. august 2018

Demonstration i Bukarest. Billedet er IKKE fra de i artiklen omtalte begivenheder. FOTO: https://en.wikipedia.org/wiki/2017–2018_Romanian_protests

DEMONSTRATION | Den 10. august dannede Victoriapladsen i Bukarest skue for et voldsomt sammenstød mellem politi og demonstranter. Kjeld Erbs opridser den spændte stemning i Rumænien.

DEMONSTRATION | Den 10. august dannede Victoriapladsen i Bukarest skue for et voldsomt sammenstød mellem politi og demonstranter. Kjeld Erbs opridser den spændte stemning i Rumænien.

 

Fredag aften i sidste uge fandt en stor demonstration sted i Rumæniens hovedstad Bukarest. Sådanne demonstrationer, der ikke er ukendte i landet, får ofte dramatiske konsekvenser. Det så vi i december 1989, hvor voldsomme protester førte til regimeskift. I 2015 gik tusinder på gaden i hovedstaden efter en voldsom brand i en natklub, hvor mange omkom på grund af manglende brandsikkerhed. Det førte til regeringens afgang. To år senere i januar 2017 gik hundredtusinder igen på gaden for at protestere mod regeringen, fordi den ved et dekret ville give amnesti til korruptionsdømte politikere. Regeringen måtte til sidst trække dekretet tilbage. Når rumænere i tusindvis går på gaden, står der derfor meget på spil for den siddende regering.

 

Den rumænske diaspora

Det særlige ved protesten den 10. august var, at den blev arrangeret af rumænere bosiddende i udlandet, diasporaen. Det anslås, at mellem tre og fire millioner rumænere er rejst til Vesteuropa for at arbejde siden regimeskiftet i 1989 og særligt efter Rumæniens optagelse i EU i 2007. Det er i dag Europas største diaspora. Det tager den rumænske regering alvorligt, og der er oprettet et særligt ministerium for diasporaen. Rumænske statsborgere i udlandet har stemmeret ved valgene, hvorfor der er stor politisk interesse for denne gruppe. Det er dog uklart, hvad diasporaminister Natalia Intotero har gjort for at hjælpe medlemmerne i diasporaen. En af hendes primære opgaver er at sørge for, at der fortsat strømmer Euro fra diasporaen til Rumænien. Alene i 2017 sendte rumænere fra Vesteuropa over fire milliarder Euro hjem. Det er et beløb, der betyder meget for mange hjemmeboende rumæneres levestandard.

 

Protesten startede på de sociale medier og antog hurtigt et stort omfang med deltagere fra alle diasporalandene. Diasporaorganisationen, Federatia Românilor de Pretutindeni (FRdP) sørgede for, at hjemrejsen kunne foregå smidigt ved at foreslå forskellige tidspunkter ved grænseovergangene for rumænere fra Italien, Spanien med flere for at mindske køerne. På de sociale medier kunne man se kolonner af store biler med påmonteret rumænske flag eksempelvis ventende i havnen i Dover. Det gav næsten et indtryk af, at nu startede et sandt korstog mod hjemlandet.

 

Arrangørerne søgte om lov til at demonstrere på Victoriapladsen, som er hovedstadens helt centrale plads, hvor alle store manifestationer finder sted. I første omgang og efter nogen ventetid afslog Bukarests overborgmester Gabriel Firea at tillade begivenheden, som, hun fandt, ville genere trafikken og forstyrre den offentlige orden. Senere måtte man dog give grønt lys.

 

Demonstranterne viste ved deres blotte tilstedeværelse og deres flotte biler, at de som udeboende har en højere levestandard end befolkningen i hjemlandet har. Hvorfor skal vi rejse til udlandet for at få et job, man kan leve af, spurgte de? Vi kommer her for at vise, hvordan man burde kunne leve her i Rumænien. På de medbragte plakater krævede man regeringens afgang og mindre korruption.

 

En anden episode viser, at de rumænske myndigheder har goldt øje med de nyankomne: en rumæner bosat i Sverige blev standset af politiet i Cluj, fordi hans nummerplade bestod af bogstaver og måske nok så afgørende, fordi teksten (MUIPSD, urbant oversat: ”ned med PSD” – PSD er navnet det siddende socialdemokrati i den rumænske regering) blev anset for at være krænkende. Den svenske ambassade måtte efter at have talt med trafikstyrelsen i Stockholm meddele de rumænske myndigheder, at nummerplader med bogstaver er EU-standard. Herefter politiet måtte give den pågældende lov til at køre videre.

 

Fra rolig demonstration til voldelige sammenstød

Demonstrationen fredag aften den 10. august foregik i begyndelsen i god ro og orden. Deltagerne tændte lyset på deres mobiltelefoner, som de løftede over hovedet for at udtrykke håbet om en anden og mere oplyst regering, men senere på aftenen udviklede demonstrationen sig voldeligt. Ved 22-tiden, hvor der befandt sig cirka 100.000 demonstranter på pladsen, sluttede en gruppe fodboldhooligans fra et nærliggende stadion sig til demonstrationen, hvorefter balladen eskalerede. Der blev kastet med flasker og sten og hvad man ellers kunne finde på gaden. Politiet stod velforberedte og udstyret med vandkanoner, tåregas og knipler, som snart kom i brug. Op mod 400 kom til skade, og en kvindelig betjent kom slemt til skade.

 

Politiet gik hårdhændet til værks, særligt da de standsede en taxa med fire israelske turister, som intet havde med demonstrationen at gøre, og trak dem ud af bilen og tævede dem liggende på asfalten. Den israelske ambassade protesterede straks. Sagen kan blive pinlig for regeringen, som har søgt at opbygge et godt forhold til Israel, bl.a. ved at tale om at flytte den rumænske ambassade i Israel til Jerusalem. Også en fotograf fra Østrig blev slået ned. Den franske avis Le Monde sammenlignede ligefrem situationen den 10. august med begivenhederne i december 1989. (www.Romanian-insider.com).

 

Politisk indblanding?

Volden den 10. august står i kontrast til den fredelige demonstration PSD arrangerede den 9. juni på samme sted til støtte for regeringen og i protest mod det, man i regeringspartierne PSD (Socialistpartiet) og ALDE (Alliancen af Liberaldemokrater) kalder den parallelle stat, som er disse partiers negative etikette på blandt andet dommere og anklagere (der dømmer politikere for korruption). Mange tusinde deltog i begge demonstrationerne, men der opstod kun alvorlig ballade ved diasporademonstrationen den 10. august. Dette har regeringen kunne bruge til miskreditere diasporaen.

 

Spørgsmålet, om der har været provokatører på spil, rejser sig uundgåeligt. Har hovedstadens politi sørget for at lade ”bøller” infiltrere mængden for helt bevidst at skabe uro og ballade? Var der nogen i systemet, der sørgede for at de nævnte fodboldhooligans blandede sig i protesten? Brug af statsansatte provokatører er en velafprøvet praksis i landet, der stadig har en sikkerhedstjeneste med flere tidligere Securitate-funktionærer ansat. Om spørgsmålet nogensinde blive besvaret, er højest usikkert, og endnu har ingen stået frem med beviser. Præsident Klaus Johannis har bedt indenrigsministeren undersøge, hvorfor demonstrationen udviklede sig så voldsomt. Om den igangsatte undersøgelse af årsagerne til volden nogensinde vil klarlægge, hvad der egentligt er foregået, er usikkert.

 

En regering i modvind

Begivenhederne på Victoriapladsen den 10. august er blot det seneste eksempel på, at den rumænske regering er presset – ikke bare af hjemlige uroligheder, men også af den kritik flere europæiske institutioner og den amerikanske ambassadør i det sidste års tid har rettet mod Bukarest. Kritikken er især fremkaldt af den nyligt gennemførte revision af justitslovene, hvor både EU-Kommissionen og Europarådet har påpeget, at disse ændringer ikke lever op til gængse europæiske standarder.

 

Internt i Rumænien kører der også kampagner på de sociale medier, hvor en af de største hedder: fara penali in functii publice (vi vil ikke have straffede i det offentlige). En anden regeringskritisk kampagne på de sociale medier hedder corruptie ucide (korruption dræber), hvor lederen Florin Badita er udnævnt til Årets Europæer 2018 (European Leadership Awards 2018). Navnet henviser til natklubbranden for tre år siden, hvor 64 unge omkom. Tusinder, især unge mennesker har sluttet sig til disse kampagner, som derfor kan blive en afgørende faktor ved det næste parlamentsvalg i 2020. PSD blev ved valget i december 2016 det største parti, men valgdeltagelsen lå helt nede på 40 pct. Valgdeltagelsen skal derfor op og flere kampagner på de sociale medier vil givetvis mobilisere endnu flere unge vælgere, hvorved regeringen risikerer at blive væltet.

 

Kjeld Erbs har beskæftiget sig med Rumænien og USSR/Rusland i mange år og skrevet artikler om landet i Udenrigs, i Sfinx og i forskellige aviser. Han er uddannet cand.scient.pol. og har i mange år arbejdet som fuldmægtig i Aarhus Amt og Region Midtjylland.

 

Af Kjeld Erbs


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<