Uforudsigeligt valg i Estland

31. januar 2019

"Kun estere her" - "Kun russere her" - Sådan står der på de upopulære valgplakater fra det nye parti Eesti 200. (Billede fra ERR.ee)

VALG | Den 3. marts er der parlamentsvalg i Estland for første gang siden 2015. Mads Michael Hastrup Nilsson giver os et indblik i landets mange partier og deres komplekse indbyrdes forhold.

VALG | Den 3. marts er der parlamentsvalg i Estland for første gang siden 2015. Reformpartiet, der fortsatte som regeringsleder efter valget for fire år siden, er siden gået i opposition, men håber nu at komme tilbage. Et nyt parti og fremgang på den yderste højrefløj gør det svært at vurdere, om det vil lykkes.  

 

Det er nærliggende at sammenligne flere af de ret mange partier i Estlands parlament, Riigikogu, med partier i Danmark. Ligesom herhjemme har der aldrig været et enkelt parti, der har haft absolut flertal. Det har den fordel, at det er svært for et parti at misbruge sit flertal som vi har set i Ungarn og Polen. Til gengæld kan det gøre det sværere at skabe en regeringskoalition.

 

De to store gamle partier

De to største partier har længe været Centerpartiet og Reformpartiet. Reformpartiet er et liberalt parti, hvis position i høj grad svarer til Venstre i Danmark. Partiet har længe været i regering, men måtte gå i opposition midt valgperioden, da partiets hidtidige samarbejdspartnere skiftede alliance.

 

Centerpartiet eksisterer der faktisk ikke nogen parallel til i Danmark. Partiet er officielt socialliberalt, men en del af partiets forslag og også gennemførte politik – for eksempel i Tallinn, hvor det har absolut flertal – har ikke ret meget med økonomisk liberalisme at gøre. Det gælder f.eks. en idé om at oprette kommunale supermarkeder for at bekæmpe inflation på dagligvarer.

 

Stifteren af Centerpartiet Edgar Savisaar gik af i 2016 efter at have tabt en afstemning om formandsposten. Han havde i høj grad været en forhindring for samarbejdet med andre partier. Med en ny formand, Jüri Ratas, fremstår partiet mindre populistisk og er pludselig blevet en acceptabel samarbejdspartner for andre partier, inklusive Reformpartiets hidtidige partnere, som flyttede deres støtte allerede dagen efter Ratas blev partiets nye leder. Centerpartiet kom dermed ud af mange år i opposition på landsplan.

 

De russiske vælgere

Savisaar havde i 1990’erne succes med at tiltrække russisksprogede vælgere. Der fandtes dengang nogle små etnisk-russiske partier, men de er siden blevet udkonkurreret af Centerpartiet, som længe har været de fleste Estlandsrusseres foretrukne valg. Andre partier har også russisksprogede politikere og vælgere, men ingen i så høj grad som Centerpartiet, der dog også har bevaret sine estiske vælgere. Forudsigelser om, at kun partistifteren Savisaar ville kunne holde sammen på partiet, og at russere i partiet ville skille sig ud i et selvstændigt parti efter formandsskiftet, har foreløbigt ikke holdt stik.

 

Det lille Socialdemokrati, som konkurrerer med Centerpartiet om nogle af de samme vælgere, har også tiltrukket nogle flere russiske vælgere i de senere år. Dets nuværende formand, Jevgeni Ossinovski, er også etnisk russer. Partiet har siden den genvundne selvstændighed i 1991 været et ret lille parti i Estland. Det deltager i den nuværende regeringskoalition ledet af Centerpartiet. Partier til venstre for Socialdemokratiet og Centerpartiet, for eksempel det gamle kommunistparti, har længe været under spærregrænsen.

 

Fremgang for det yderste højre

Ved valget i 2015 kom et nyt parti ind i parlamentet, Estlands Konservative Folkeparti (EKRE). Partiet minder, trods navnet, mere om Dansk Folkeparti end om Det Konservative Folkeparti i Danmark. Estlands konservative parti hedder Isamaa, som betyder Fædrelandet. Ligesom de konservative i Danmark har Isamaa tidligere været et stort parti, men har løbende mistet vælgere til andre partier.

 

Lidt overraskende er Isamaa parti med i den nuværende koalition med Centerpartiet og Socialdemokraterne. Reformpartiets meget dominerende rolle overfor de mindre koalitionspartnere indtil 2016 har banet vejen for et samarbejde mellem det konservative Isamaa og de nuværende koalitionspartnere, som ellers ideologisk ligger fjernere end Reformpartiet.

 

EKRE, som klart ligger til højre for Isamaa er ikke del af nogen koalition, men har haft god vind i sejlene de seneste år og ifølge meningsmålinger står partiet til at blive det tredjestørste i parlamentet efter de to store Reformpartiet og Centerpartiet.

 

Teoretisk frygt for flygtninge

EKRE minder om de nationalkonservative partier, der er ved magten i Ungarn og Polen, men i modsætning til Ungarn har Estland reelt ikke mærket noget særligt til den store flygtningestrøm i Europa fra 2015. Estland har kun få hundrede flygtninge, inklusive de der er kommet efter aftale med EU. Men der er en stor frygt for teoretiske strømme af flygtninge til Estland (f.eks. som følge af en EU-fordeling). Disse teoretiske flygtninge ligger bag partiets store popularitet. FN’s migrationspagt blev af EKRE sammenlignet med pagten om sovjetiske baser (!), som Estland blev tvunget til at indgå i 1939 og som et år senere banede vejen for Estlands sovjetisering. At Estland tiltrådte migrationspagten øgede EKREs popularitet. På det seneste har partiet endda luftet tanker om kontrol med dommerstanden i lighed med i Ungarn og Polen.

 

Nyt parti har chance for at komme i parlamentet

Som modreaktion på EKRE’s fremgang opstod i 2018 et nyt parti, der hedder Eesti 200. Partiet går ind for et åbent Estland, der samarbejder med andre lande, men er som alle andre politiske partier imod masseindvandring. Spørgsmålet om migration fylder da heller ikke ret meget i partiets program, som har fokus på tre hovedområder: ”undervisning af samme høje kvalitet for alle”, ”staten er til for borgeren” og en idé om at estiske pensionsfonde skal investere halvdelen af deres midler i Estland.

 

Partilederen Kristina Kallas har tidligere været opstillet for Socialdemokraterne. Der er dog også politikere fra partier til højre for socialdemokraterne, som har skiftet til det nye parti. Partiets navn er en henvisning til at Estland som stat fyldte 100 år i 2018 og nu har man så en langsigtet plan for de næste 100 år indtil 200-års jubilæet. En af partiets hovedteser er, at de andre partier kun har en tidshorisont på de fire år, som valgperioden udgør.

 

Partiet kan sammenlignes med et andet parti, der for 15 år siden dukkede op og fik en jordskredssejr, idet man hævdede at have en ny og frisk tilgang i forhold til de etablerede partier. Men efter nogle år som leder af regeringen forsvandt støtten hurtigt og dette parti fusionerede med et andet parti og blev til det lille konservative parti, der i dag hedder Isamaa. Eesti 200 har i meningsmålingerne været over spærregrænsen, men der er ikke på samme måde udsigt til jordskredssejr.

 

Kontroversielle reklamer

Kort efter nytår fik Eesti 200 stor opmærksomhed med nogle kontroversielle reklameplakater. Ved et stoppested var plakater, hvor der på nogle af dem stod ”her står estere” og på andre ”her står russere” (både på estisk og på russisk). Der var ingen forklaring eller henvisning til partiet. Næste dag var plakaternes tekst dækket af en tegning af et kyssende pars ansigter, hvor den ene tunge var malet i det estiske flags farver og den anden i det russiske flags farver. Nedenunder stod: ”Estere og russere går i de samme skoler og til de samme fester” og på en blanding af estisk og russisk: ”Forskellige sprog – ét folk”. De oprindelige plakater gav en ret overvældende negativ reaktion, også blandt russere. Men partiet forsvarede sig med, at man havde bragt liv i debatten om integration af den store russisktalende befolkningsgruppe. En meningsmåling viste dog, at partiet røg under spærregrænsen efter plakaterne.

 

Partiets leder Kristina Kallas har i mange år arbejdet med integration af russisktalende og er selv af blandet estisk-russisk herkomst, så det kan ikke undre, at integration er et vigtigt emne for partiet. Alligevel er det overraskende at partiet hævder, at segregation (adskilte befolkningsgrupper) er Estlands største problem. Det nye parti hævder, at de tidligere regeringer blot har ”været tilskuere” til integrationsproblemer i 28 år, men i partiets eget program er emnet alligevel ikke fremtrædende. Hvis partiet skulle have dette fokus på integration, virker det heller ikke logisk, at partiets egen ledelse kun består af estere, bortset fra et par navne, der tyder på blandet estisk-russisk herkomst.

 

2019-valget

Usikkerhed om, hvor stor den forventede fremgang for EKRE vil blive og om det nye parti Eesti 200 kommer ind, gør det svært at forudsige, hvad resultat vil blive af valget den 3. marts, men der forventes ændringer i forhold til seneste valg i 2015. Fripartiet som kom ind sidste gang (og var en udbryder fra det parti, der nu er Isamaa) står til at falde ud. Dets tidligere leder har dannet et nyt grønt parti, Livsrigdommens parti, som kan trække nogle stemmer fra det gamle grønne parti. Begge grønne partier forventes at forblive under spærregrænsen, som det gamle grønne parti røg under i 2011. Isamaa er også ved at nærme sig spærregrænsen og kan ryge ud.

 

Mads Michael Hastrup Nilsson er forfatter til bogen Estland før og nu. Han bor og arbejder i Estland, tidligere blandt andet på den danske ambassade. Medejer af to estiske firmaer: incoming-rejsebureauet PANBALTICA og et konsulentfirma inden for regnskab. 

 

Af Mads Michael Hastrup Nilsson


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<