Retspolitik dominerer rumænsk debat

15. februar 2019

Retsreform har tidligere medført store demonstrationer i Rumænien, men det afholder ikke regeringen fra fortsat at have det på den politiske menü. (billede fra picture-alliance/dpa)

ANALYSE | Retspolitikken er nok det politikområde, der bedst illustrerer, hvor udfordrende overgangen fra Ceausescu’s regime til et modent europæisk demokrati er. Den stod i centrum i de lange og komplicerede forhandlinger, der gik forud for landets optagelse i EU og er nu igen til debat i Rumænien. Kjeld Erbs analyserer.

ANALYSE | Retspolitikken er nok det politikområde, der bedst illustrerer, hvor udfordrende overgangen fra Ceausescus regime til et modent europæisk demokrati har været og fortsat er. Den stod i centrum i de lange og komplicerede forhandlinger, der gik forud for landets optagelse i EU og er nu igen til debat i Rumænien. Kjeld Erbs analyserer. 

EU’s krav om retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af korruption skubbede udviklingen i den rigtige retning i forbindelse med Rumæniens optagelsesforhandlinger frem til 2007. Nu, i den siddende regerings embedsperiode siden januar 2017, har retspolitik igen domineret det politiske liv i Bukarest (Se Retsreformen i Rumænien). Forsøgene på at svække retsvæsenets uafhængighed og afkriminalisere korruption og embedsmisbrug medførte store demonstrationer, men regeringen har ikke opgivet at få løsladt tidligere partifæller, som sidder fængslet for korruption.

 

Fortællingen om den parallelle stat
Den parallelle stat er et udtryk, regeringen bruger om de anklagere og dommere, der har efterforsket og dømt medlemmer af eliten for korruption og embedsmisbrug. Anklagemyndigheden og dommerstanden er del af den rumænske stat, hvorfor det efter vesteuropæiske traditioner kan forekomme barokt, at regeringen skælder ud på sine egne institutioner. Ikke desto mindre er det netop, hvad PSD-ALDE-regeringen gør.

Regeringen opfatter dommere og anklagere som maskerede oppositionspolitikere og mener ikke, at der er noget, der hedder upartiskhed eller uafhængighed i retsvæsenet. Adskillige ministre og parlamentsmedlemmer har levet i kommunisttiden, og arven derfra spiller givetvis en rolle. Dengang vidste anklagerne, hvordan en sag skulle skæres til, og dommerne vidste, hvordan sagerne skulle falde ud, undertiden fordi de havde modtaget signaler ovenfra.

I regeringens, særligt det rumænske Socialdemokrati (PSD), verdensbillede angribes denne og visse andre politiske partier af en skjult fjende: den parallelle stat. Denne har, ifølge regeringens fortælling, infiltreret anklagemyndighed og domstolene, hvilket har ført til uretfærdige fængselsstraffe for mange elitepersoner.

 

Anklagemyndigheden for antikorruption og Efterretningstjenesten
Regeringen bygger især sin fortælling på en ældre aftale om teknisk samarbejde mellem det rumænske efterretningsvæsen (SRI, det tidligere Securitate) og Anklagemyndigheden (DNA). Samarbejdet – der indebar, at SRI på DNA’s anmodning kunne foretage aflytning af mistænkte – har vist sig yderst effektivt og har utvivlsomt været en af forklaringerne på, at det lykkedes for DNA at slå så hårdt ned på korruption på højeste niveau i Rumænien.

Regeringen sendte i 2016 sagen om den hemmelige aftale til forfatningsdomstolen med påstand om, at den stred mod grundloven. Det gav forfatningsdomstolen i 2017 regeringen medhold i. DNA er herefter i færd med selv at etablere en teknisk tjeneste, der kan stå for aflytning. Forfatningsdomstolens afgørelse har svækket indsatsen mod korruption på højeste niveau og er et vigtigt led i regeringens bevidste bestræbelser på at svække anklagemyndigheden.

I kommunisttiden var både anklager og dommer underlagt de politiske beslutningstagere. Sådan er det ikke længere efter demokratiseringen. For PSD-ALDE-regeringen er det dog netop problemet. Når man ikke kan styre disse institutioner, må man søge indflydelse på dem på anden vis, for eksempel ved at ændre de love og regulativer, der gælder for anklagere og dommere.

 

Amnesti og benådning
Regeringen håber med retsreformen, at der ikke i fremtiden bliver dømt så mange højtstående politikere og embedsmænd, som har været tilfældet de sidste seks år. Men hvad kan man så gøre for at hjælpe dem, der allerede er dømt og eventuelt fortsat sidder i fængsel?

Gennem flere måneder har der verseret rygter om, at regeringen igen ville forsøge at benåde indsatte i de rumænske fængsler. Det blev forsøgt for to år siden og førte dengang til voldsomme protester. Siden har man tøvet og søgt efter forskellige smarte løsninger, der ikke ville fremkalde samme reaktion. En af disse løsninger er at udarbejde flere ordninger, der har forskellige målgrupper.

Strafeftergivelse
Der findes allerede en generel ordning om eftergivelse af straf (på rumænsk recursului compensatoriu), vedtaget under den tidligere regering i 2015, men først iværksat i oktober 2017. Under denne ordning kan indsatte på visse vilkår blive sat på fri fod, før hele straffen er udstået. Formålet var dengang at løse problemet med overfyldte fængsler, samt at forbedre forholdene, så der også blev plads til at modtage rumænske fanger fra vesteuropæiske lande, herunder fra Danmark. Formålet var også at efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2+12, der havde kritiseret de elendige forhold i de rumænske fængsler, hvor fangerne flere steder havde mindre end tre kvadratmeter per person.

Efter denne ordning er 14.000 fanger indtil nu blevet sat på fri fod. Blandt de benådede har der været flere grove forbrydere, der har begået ny kriminalitet, hvilket fremkaldte voldsom kritik i offentligheden. Foreløbig ser det dog ud til, at kun fem procent begår kriminalitet igen. Andre løsninger, der har været debatteret i parlamentet, er at tillade afsoning i hjemmet, eventuelt med fodlænke, eller løsladelse før tid, hvis den dø,te udfører samfundsnyttigt arbejde under afsoningen eller skriver en afhandling.

Overfyldningen skyldes også, at der generelt straffes hårdere i Rumænien, end vi er vant til for eksempel i Danmark. Et eksempel på dette er Liviu Dragnea, tidligere premierminister og i dag formand for socialdemokratiet og Præsident i Deputeretkammeret. Han blev idømt tre og et halvt års fængsel for valgsvindel og to fiktive ansættelser. En dansk dommer ville næppe have idømt så hård en fængselsstraf, for disse alvorlige, men ikke personfarlige lovovertrædelser.

Økonomisk kompensation til fanger
Efter dommen fra menneskerettighedsdomstolen besluttede den rumænske regering desuden at yde en økonomisk kompensation til indsatte, der ikke blev omfattet af tidlig frigivelse under ovennævnte ordning. Efter kompensationsordningen kan fanger fra juli 2012 få en euro per dag, de har befundet sig i rumænske fængsler under usle forhold. Regeringen skønner, at der skal ydes kompensation til op mod 90.000 nuværende og tidligere indsatte. Det vil sandsynligvis koste den rumænske stat omtrent 15 millioner euro.

Genoptagelse af gamle retssager
Regeringens seneste initiativ vedrører genoptagelse af retssager (på rumænsk contestatie in anulare) og retter sig kun mod domme afsagt i Højesteret i perioden 2014-2018. Disse sager fra Højesteret omhandler især højtstående personer som politikere, direktører og så videre, der har ført deres sager helt frem til den øverste instans.

De dømte politikere har indbragt Højesterets afgørelser for forfatningsdomstolen, fordi de mener, at Højesteret ikke var rigtigt etableret, og derfor ikke havde ret til at afsige domme i det hele taget. Efter de nye regler (L204/2004) skal hele Højesterets dommerpanel på fem udpeges ved lodtrækning. I dommerpanelet i Højesteret fra 2014-2018 var kun fire dommere udpeget ved lodtrækning, og den femte var udpeget af retten. Mange anser dette for en ubetydelig teknisk-juridisk detalje, men Forfatningsdomstolen har set sig nødsaget til at lade sagerne gå om.

Forfatningsdomstolen gav klagerne medhold, hvilket betyder at op mod 500 domme siden 2014 sandsynligvis skal gå om i Højesteret. Dette kan også inkludere frifindelserne. Håbet hos flere af de dømte er så, at de vil blive frikendt eller få en mildere straf, når udpegningen af dommerpanelet sker efter de nye retningslinjer. Om det kommer til at holde stik, er højest usikkert trods de dømtes forhåbninger. Genoptagelse af flere hundrede sager vil også belaste det i forvejen pressede retsvæsen.

Hvor strafeftergivelsen og den økonomiske kompensation er rettet mod den almindelige kriminelle, er den korruptionsdømte elite målgruppen for genoptagelsen af gamle domme. Det skyldes blandt andet, at kun meget få domme, der ikke handler om eliten er afgjort i øverste instans.

Hvem skal være ny chef for Den Europæiske Anklagemyndighed?
Laura Kovesi – som indtil juli 2018 var chef for DNA – volder stadig problemer for den rumænske regering. Årsagerne til hendes afskedigelse var formelt, at hun havde misbrugt sin stilling som leder af DNA, blandt andet i anvendelsen af den omtalte aftale mellem DNA og SRI. Reelt er årsagen dog sandsynligvis, at DNA under hendes ledelse havde boostet den rumænske korruptionsbekæmpelse og sendt for mange politikere bag tremmer. Efter sin afskedigelse klagede Kovesi til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med påstand om, at hendes fyring stred mod bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samtidig søgte hun en stilling i EU, som chef for Den Europæiske Anklagemyndighed (jfr. § 86 i Lissabontraktaten), hvor hun nu er en af favoritterne!

Det er kommet som en ubehagelig overraskelse for Regeringen i Bukarest. Justitsminister Tudorel Toader har udtalt, at han ville sende belastende materiale til Bruxelles om det misbrug, han mener, Kovesi har begået. Det er ministerrådet og EU-Parlamentet, der skal ansætte den nye chef. Derfor overvejer Bukarest nu, hvilke instrukser, man skal sende til den rumænske ambassadør i Bruxelles.

 

På den ene side ser regeringen helst ikke, at den fyrede DNA-chef bliver udnævnt til et så fornemt europæisk embede. På den anden side vil det blive anset for unationalt, hvis Rumænien modsætter sig udnævnelsen af en rumæner, og i øvrigt vil det være højest usædvanligt, at et land stemmer mod en kandidat fra hjemlandet. Det indgår i overvejelserne at udforme et helt ”neutralt” mandat, men også dette vil regeringen blive kritiseret ubønhørligt af oppositionen i Bukarest. Sagen kan derfor ende med, at regeringen må bide i det sure æble og anbefale Laura Kovesi til chefstillingen.

 

Folkeafstemning om retsreformen?
I slutningen af 2018 vedtog det rumænske parlament et lovforslag fremsat af regeringen, der forbød afholdelse af en folkeafstemning samme dag, hvor der afholdes valg til EU Parlamentet. Hvorfor vedtage en sådan lov?

Det forlyder, at Præsident Klaus Johannis, der har et anstrengt forhold til regeringen (se ”Rumæniens omskiftelige politiske landskab”), overvejede at benytte sin adgang til at udskrive folkeafstemning om retsreformen samme dag som valget til EU Parlamentet finder sted. Det ville udover at være praktisk også med al sandsynlighed øge stemmedeltagelsen til EU-valget. Hvis der er noget, der kan engagere befolkningen, er det vreden mod korrupte politikere. Det så vi for eksempel med massedemonstrationerne i januar 2017 og den 10. august 2018 (se ”Diasporens demonstration i Bukarest 10. august”).

En folkeafstemning om retsreformen ville formentligt resultere i et nederlag for regeringen. Derfor vil den gå langt for at forhindre en folkeafstemning. Loven der ulovliggør folkeafstemning på en valgdag er et forsøg på netop dette.

Det næste der skete var dog, at Præsident Klaus Johannis sendte sagen til Forfatningsdomstolen med krav om, at loven om forbud mod folkeafstemning sammen med EU-valget erklæres for stridende mod den rumænske forfatning. Som konsekvens af det bitre fjendskab mellem de politiske fløje og mellem regering og præsident arbejder den rumænske forfatningsdomstol ustandseligt på højtryk og afgørelsen i denne sag er ikke truffet endnu.

 

Korruptionsdømte fremstilles som politiske fanger
At de politiske fronter i Rumænien er trukket hårdt op, fremgår også af Liviu Dragneas udtalelse på Facebook for nylig, hvor han sammenlignede korruptionsdømte rumænske politikere med kommunisttidens politiske fanger!

Sammenligningen tyder på, at Dragnea for tiden føler sig presset. Et pres, der også kommer efter den seneste meningsmåling, som viser at tilslutningen til PSD er faldet. Hvorom alting er, så er der ikke udsigt, at rumænsk (rets)politik bliver mindre interessant i den nærmeste fremtid, hvor der er både EU-valg og præsidentvalg på bedding. 

 

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år.

 

Af Kjeld Erbs


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<