Cypriotiske forhandlinger

14. oktober 2010
POLITIK | EU’s kommissær for udvidelse Stefan Füle besøgte i går Cypern for at åbne den syvende forbindelse imellem nord og syd på den nordvestlige del af øen. Samtidig pressede han på for at få de lokale politiske ledere til at enes.

Cypern er et delt land. Nordcypern er fortsat de facto et selvstændigt territorium støttet og anerkendt af Tyrkiet. Imellem nord og syd findes en bufferzone bestyret af FN. Op til en folkeafstemning i 2004 søgte man samle landet, men forslaget blev afvist. På trods af den manglende løsning på problemet blev Sydcypern, på vegne af hele øen, medlem af EU.  

Det cypriotiske dilemma har siden haft direkte og indirekte indflydelse på andre territoriale dilemmaer i Europa, som for eksempel Kosovo-spørgsmålet og Tyrkiets var til EU-medlemskab.

Det seneste bud på en løsning er kommet fra Sydcyperns præsident Dimitris Christofias, da Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek besøgte øen forleden. Han foreslår at den vigtige nordcypriotiske havneby Farmagusta, der i dag ligger øde som en spøgelsesby, bør glide ind under neutral FN-beskyttelse. Således vil byen med støtte fra EU kunne administreres i fællesskab af både syd og nord. Ifølge Christofias vil dette være gavnligt for økonomien og samtidig betyde at Tyrkiets blokade reelt kan undgås og Tyrkiet vil således være et skridt nærmere EU medlemskab. Buzek var lydhør over for ideen.

Today’s Zaman 14/10

Euraciv 12/10

Af KFH


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<