Kampen imod gasmonopolet

01. juni 2012

ANALYSE | I juni afgøres det, hvem der skal udfordre Ruslands monopol på gasleverancer til Europa. Dette kan blive det EU-støttede Nabucco-projekts endeligt.

ANALYSE | I juni afgøres det, hvem der skal udfordre Ruslands monopol på gasleverancer til Europa. Dette kan blive det EU-støttede Nabucco-projekts endeligt.

Gas er ikke et ubetydeligt politisk og økonomisk fænomen. Ruslands statsejede energigigant Gazprom har tjent tykt på monopolet, men også spillet med magtpolitiske muskler ved at lukke for gashanerne til Centraleuropa på de allermest kolde tidspunkter. Men det handler ikke kun om EU’s energisikkerhed eller Gazproms dollareventyr. Stater som Georgien, Ukraine, Aserbajdsjan og Hviderusland lider under Ruslands og Vesteuropas kamp om, hvem der skal tjene på gassen. Et lille land som Georgien er indenrigspolitisk totalt afhængigt af resultatet af Europas ambitioner om at bryde monopolet, da landet bliver transitland for gas fra Aserbajdsjan, der allerede flyder til Tyrkiet. En gasforbindelse til EU vil blive altbetydende for landets relationer til Rusland og Vesten, og det var medårsag til krigen i Sydossetien i 2008.

Det russiske gasmonopol er således af stor betydning. Det blev først udfordret af Ukraine, der efter den orange revolution benyttede sig af sin rolle som transitland mellem udbyder og modtager til at ramme Rusland politisk ved at blokere transporten. Herefter lanceredes planerne om en direkte gasledning fra Rusland til en af hovedforbrugerne i Vesteuropa: Northstream igennem Nordsøen. Nu var Ukraines mulighed for blokade mindre skadelig.

En fælles europæisk gasledning
Det næste tegn på modstand imod Gazprom var i 2002, hvor repræsentanter for energiselskaber i Bulgarien, Rumænien, Ungarn Tyrkiet og Østrig mødtes for at blive enige om en gasledning uden om det russiske monopol. Da Gazprom opkøber gas fra Turkmenistan, Kasakhstan m.fl. for at sælge den til europæerne for en meget højere pris, ville en alternativ ledning til russiske underleverandører og andre gasproducenter kunne betale sig. Projektet blev opkaldt efter en opera af Verdi, som mødedeltagerne overværede efter mødet: Nabucco. Europa-Kommissionen besluttede at støtte projektet og lovede at finansiere 50 pct. af udgifterne. Ledningen skulle gå fra Østtyrkiets grænse mod Kaukasus til Østrig.

Siden 2002 er Nabucco forblevet på tegnebrættet, og omfanget er konstant blevet indsnævret. Kapaciteten i rørene var oprindeligt planlagt til 31 mia kubikmeter om året, men er nu skaleret ned til 10 mia om året. Man har halveret distancen og taler nu kun om ”Nabucco West” som går fra den bulgarsk-tyrkiske grænse og er afhængig af skibsleverancer over Sortehavet og det oprindelige store netværk af leverandører fra Turkmenistan til Egypten er blevet snævret ind til nu kun at omhandle Shah Deniz-gasfeltet ud for Aserbajdsjans kyst.

Uret tikker for Nabucco
Dette gasfelt administreres af britiske BP i samarbejde med SOCAR, der er et statsejet olieselskab i Aserbajdsjan. BP har nu selv fremlagt et forslag om gasledning igennem Sydøsteuropa og erklærer åbent Nabucco for død, trods protester fra Nabucco-konsortiet, Europa-Kommissionen og det bulgarske parlament, der netop har godkendt Nabucco West. Desuden har det Schweiziske EGL i samarbejde med norske Statoil forslået en lignende transadriadriatisk ledning fra Grækenland til Italien kaldet TAP. Projekterne skal i udbud i juni.

Ifølge den russiske nyhedstjeneste ITAR-TASS, der har fået fingre i en britisk ekspertrapport, holder BP’s udmeldinger om det EU-støttede Nabucco-projekts undergang stik. Gasmarkedet har forandret sig i forhold til projektets mål, lyder det. Hvad der hentydes til er uklart, da det Gazproms monopol fortsat ikke er brudt, men konkurrencen fra BP og de manglende udbydere kan være en del af forklaringen. En anden forklaring kan være Rumæniens gaseventyr i Sortehavet, samt nye håb om store skiffergas forekomster i flere lande i Øst- og Centraleuropa.

Indhentet af South Stream
Ifølge talsmand Marlene Holzner fra Europa-Kommissionen – der åbenlyst er interesseret i at bryde Gazproms eneret til det Europæiske gasmarked – er Nabucco stadig i spil, men som siger, spiller det ikke så stor en rolle, hvad gasledningen hedder, men at ”indholdet er Nabucco”.

Således ser det russiske monopol ud til at blive brudt uanset hvad, men med BP eller EGL/Statoil er det ikke fælleseuropæiske eller EU-støttede projekter, der styrer udformningen, og dette vil kunne påvirke prisen på gassen. Rusland ser ikke ud til at tage truslen fra Europa videre alvorligt, og har meldt ud at landet inden 2030 vil have forøget gaseksporten til Europa med 50 pct. Og spørgsmålet er, om Gazproms eget Sortehavsprojekt South Stream under alle omstændigheder vil nå at udkonkurrere, hvem der end måtte løbe af med sejren imellem europæerne. South Stream er planlagt til at begynde i december i år.



comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<