Østeuropa i Juli

01. august 2012

Foto: Magasinet rØST

TILBAGEBLIK | Magasinet rØST byder velkommen til en ny sæson efter sommerpausen med et overblik over julis vigtigste begivenheder.

Til trods for agurketid herhjemme har der været rigeligt at skrive om for pressen i Østeuropa. Cypern indledte sit EU-formandskab 1. juli midt i en bankkrise. Landet måtte i denne måned bede både EU og Rusland om lånepakker til at opretholde økonomien. Ligeledes fortsatte presset på Grækenland, hvor græsk euro-exit igen er kommet på tale i Berlin, og Kommissionsformanden under et besøg i Athen klart markerede, at reformer haster for at tilfredsstille markedet. Også Slovenien måtte i juli indse, at den største bank har brug for en indsprøjtning i 500 mio-euro-klassen. Landet blev efterfølgende nedjusteret af Moody's.

Stort flertal var for lille
I Rumænien blev den liberaldemokratiske præsident Traian Basescu afsat efter et mistillidsvotum i parlamentet d. 6. juli. Dette blev godkendt af forfatningsdomstolen. En folkeafstemning d. 29. juli bekræftede parlamentets beslutning, men med stemmedeltagelse under 50 pct. Kan Basescu vende tilbage til præsidentposten efter den nationalliberale Crin Antonescu midlertidigt har besat embedet.

Efter forhandlinger om regeringsdannelse i Serbien efter valget d. 6 maj kunne Ivica Dacic fra afdøde Slobodan Milosevic’ socialistiske parti sætte sig i premierministerstolen. Hans parti danner koalition med valgets vinder, Det Serbiske Fremskridtsparti, der også besidder præsidentposten, samt partiet Serbiens Forenede Regioner. Den nye regering blev officiel d. 26. juli.

I Serbiens tidligere statsfælle Montenegro har regeringen erkendt sin upopularitet efter gentagne protester i løbet af foråret og har udskrevet tidligt valg. Den regerende koalition ønsker at forny sit mandat, nu hvor optagelsesforhandlinger med EU er indledt. Parlamentsvalget skal formentlig afholdes i oktober frem for foråret 2013.

Bulgarien blev rystet d. 18. juli, da en selvmordsbombe udløstes i en bus i byen Burgas’ lufthavn. Fem israelske turister samt den bulgarske chauffør blev dræbt og flere blev såret. Terrorhandlingen betragtes dog som rettet primært imod Israel og ikke Bulgarien.

Putin strammer grebet
Længere mod nord ratificerede den russiske Duma medlemskabet af verdenshandelsorganisationen WTO d. 10 juli efter 18 års forhandlinger. Medlemskabet bliver officielt i august. Putin har i sommerens løb desuden fortsat sin kamp imod demonstranter bl.a. ved at indskrænke lovgivning for NGO’er og hæve bøderne for deltagelse i ulovlige demonstrationer.

Endvidere er en retssag under stor mediebevågenhed indledt imod det feministiske og stærkt Putin-kritiske punkband Pussy Riot. De har blandt andet provokeret Ruslands religiøse og politiske elite ved at afspille punksangen Holy Shit ved en happening i Frelseren Kristus-katedralen i Moskva.

I Ukraine har valgkampen op til oktobers rada-valg taget fart på ukrainsk manér. Kommunisterne er fordoblet i meningsmålingerne på bekostning af Præsident Janukovitj’ Regionernes parti, Radaen har nægtet rada-formand Volodymyr Lytvyns resignation, fængslede Julia Timosjenko er blevet genvalgt som oppositionens fronfigur og fodboldstjernen Andrij Sjevtjenko er gået ind i politik for det uafhængige parti Ukraine-fremad! – det tidligere ukrainske socialdemokrati under Natalija Korolevska, der sidste år brød med Timosjenkos blok.

Et spørgsmål om identitet
Det stærkt højreorienterede parti Jobbik i Ungarn er rystet, efter at det kom frem, at ét af deres medlemmer, Csanád Szegedi fra Europa-Parlamentet, har en jødisk bedstemor og dermed er fjerdedel jøde. Szegedi lod sig afpresse for at holde oplysningerne skjult. Det diskuteres nu, om han skal ekskluderes fra partiet, eller om han skal blive for at (be)vise at partiet ikke er jødefjendsk.

I Litauen er en strid indledt med EU-Kommissionen over atomkraftværket Ignalina. Værket er under nedrivning pga. EU-sikkerhedskrav, men på grund af komplikationer med deponering af det radioaktive affald er der kommet en ekstraregning af dimensioner. Ignalinas direktør ønsker over 700 mio euro ekstra fra Kommissionen, men her vil man blot stille op med 210 mio euro. 

Af Magasinet rØST


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<