Optakt: Præsidentvalg i Georgien

26. oktober 2013

Valglokale i Kutaisi i Georgien. (Foto: Niels Jegind, Magasinet rØST)

BAGGRUND | Søndag den 27. oktober går georgierne til stemmeurnerne for at vælge deres fjerde præsident. Valget bliver en prøve på for både regering og opposition, der begge kæmper med dalende opbakning. Annemette Harding Sørensen analyserer.

BAGGRUND | Søndag den 27. oktober går georgierne til stemmeurnerne for at vælge deres fjerde præsident. Valget bliver en prøve på for både regering og opposition, der begge kæmper med dalende opbakning. Annemette Harding Sørensen analyserer.

Efter to regeringsperioder med præsident Mikhail Saakashvili og hans United National Movement parti ved roret, der først kom til magten ved Rosenrevolutionen 2003, står det georgiske folk nu over for at skulle vælge deres næste præsident. Ifølge den georgiske forfatning har Saakashvili opbrugt sin regeringsperiode på to gange fem år, og meget tyder på, at også det georgiske folks tillid til Saakashvili er opbrugt.

Ved parlamentsvalget i oktober sidste år lykkedes det således oppositionskoalitionen Georgian Dream, bestående af seks oppositionspartier med milliardæren Bidzina Ivanishvili i spidsen, at vælte Saakashvilis United National Movement og komme til magten ved det, der blev Georgiens historisk første fredelige magtskifte.

Her opnåede Georgian Dream 85 pladser i parlamentet, mens 65 pladser gik til United National Movement, hvorved Ivanishvili blev udpeget til ny premiereminister. Og meget tyder på, at georgiernes præference for Georgian Dream ved parlamentsvalget også vil gøre sig gældende ved præsidentvalget.

Anden valgrunde ikke udelukket
Ifølge de seneste meningsmålinger foretaget i september af det amerikanske National Democratic Institute (NCI) står den førende kandidat til at være den forholdsvis ukendte tidligere uddannelsesminister Giorgy Margvelashvili fra Georgian Dream med 39 procent af stemmerne. Derpå følger den siddende præsident Saakashvilis og United National Movements kandidat, Davit Bakradze, der senest stod til at få 18 procent af stemmerne.

I alt har 23 kandidater meldt deres kandidatur til præsidentvalget, hvilket er det højeste antal nogensinde. Af de 23 kandidater er 10 kandidater fra politiske partier, mens de resterende kandidater er fra forskellige initiativgrupper.

Den eneste kandidat, udover de to hovedkandidater, der ifølge meningsmålingerne står til at få nævneværdige stemmer, er den kvindelige tidligere formand for parlamentet Nino Burjanadze, der stiftede sit parti Democratic Movement - United Georgia i 2008 i opposition til Saakashvili. De seneste meningsmålinger viser en tilslutning på syv procent til Burjanadze, og en tilslutning på under fem procent til de resterende kandidater.

Men intet er endnu afgjort, da over en fjerdel af de stemmeberettigede endnu ikke har besluttet sig for deres kandidat. Således står det endnu uvist, om der kan blive tale om, at georgierne skal ud i en anden valgrunde, idet valget af den ny præsident først kan konsolideres ved opnåelsen af mindst 50 procent af stemmerne.

Svækket opposition
Præsidentvalget bliver afgørende for den fortsatte demokratiske udvikling i Georgien. Med fordelingen af mandater ved parlamentsvalget sidste år opnåede Georgien det hidtil mest demokratiske udgangspunkt for det videre politiske arbejde. Men siden magtskiftet har der i stedet hersket uro og furore på den politiske scene.

I løbet af det seneste år er over 20 medlemmer fra den tidligere regering blevet anholdt og afhørt for anklager om magtmisbrug og bestikkelse, krænkelse af menneskerettigheder samt ulovlig overvågning af den daværende oppositionskoalition Georgian Dream. Sidstnævnte har ført til beskyldninger fra United National Movement om, at der er tale om et gengældelsestogt fra den ny regering.

Udover de mange arrestationer og anklager har United National Movement siden nederlaget ved parlamentsvalget sidste år yderligere haft svært ved at finde fodfæste som stærk opposition. 13 kandidater i parlamentet har siden trukket sig fra partiet, og taber United National Movement præsidentvalget, vil det svække partiets position yderligere.

Udfordringer for regeringen
På trods af at Georgian Dream har redet på en bølge af popularitet siden partiets stiftelse i april 2011, møder partiet dalende popularitet blandt befolkningen. Det skyldes blandt andet de tårnhøje forventninger til regeringen om reformer, økonomisk fremgang og beskæftigelse, som befolkningen stemte koalitionen i regering med.

Yderligere står koalitionen over for en udfordring som regering, idet koalitionen blev stiftet ud fra en fælles målsætning om at vælte United National Movement ved parlamentsvalget. Dette på baggrund af vidt forskellige ideologiske grundlag, der nu skal forenes i en fælles politisk linje.

Uanset udfaldet af præsidentvalget, skal der arbejdes hårdt i både regering og opposition for at lade den demokratiske udvikling i Georgien bestå.

60 lokale og 58 internationale valgobservatørorganisationer vil ifølge Georgian Central Election Commision (CEC) følge præsidentvalget. Heriblandt vil også den danske tværpolitiske organisation SILBA – Support Initiative for Liberty and Democracy – der sender 20 valgobservatører til regeringsbyen Kutaisi.

 

 

Fakta om præsidentvalget i Georgien:

  • Den 27. oktober skal Georgiens befolkning vælge deres fjerde præsident siden Georgien erklærede sin selvstændighed fra Sovjetunionen 9. april 1991.

  • Præsidenten vælges for en fem-årig periode og kan maksimalt sidde i to perioder.

  • Ved tiltrædelsen af den ny præsident træder en række forfatningsændringer i kraft, der indskrænker præsidentens beføjelser væsentligt til fordel for premiereministeren.

  • Vigtigst er, at præsidenten ikke længere vil have beføjelse til at udpege og afsætte ministre eller guvernører i Georgiens ni regioner og vil heller ikke længere føre landets indenrigs- eller udenrigspolitik.

  • 23 kandidater har meldt deres kandidatur og er blevet godkendt af valgkommissionen (Georgian Central Election Commission, CEC) – det er det højeste antal kandidater til et præsidentvalg i Georgien nogensinde.

  • 10 ud af de 23 kandidater tilhører et politisk parti.

  • For at en kandidat kan indtræde som ny præsident skal vedkommende opnå mindst 50 procent af stemmerne.

  • For at opstille som præsidentkandidat i Georgien skal man være stemmeberettiget statsborger og være fyldt 35 år, have boet mindst fem år i Georgien og været bosiddende i Georgien de sidste tre år inden et valg.

  • Pr. 10. september 2013 havde Georgien 3.536.619 stemmeberettigede statsborgere.

Annemette Harding Sørensen er talsperson for den danske organisation SILBA's valgobservation i Georgien ved weekendens præsidentvalg.

Af Annemette Harding Sørensen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<