Støtte til infrastruktur i Østeuropa styrker dansk eksport

31. januar 2014

Lastbil i Rumænien (Foto: (c) European Union 2014)

TRANSPORT | En styrket infrastruktur i de Østeuropa giver stor fordel for danske eksportører, vurderer ekspert. Aktører fra logistikbranchen bakker op. Artiklen er bragt i samarbejde med Exporter.dk.

TRANSPORT | En styrket infrastruktur i de Østeuropa giver stor fordel for små og mellemstore danske eksportører, vurderer ekspert. Aktører fra logistikbranchen bakker op. Artiklen er bragt i samarbejde med Exporter.dk.

EU-kommissionen har offentliggjort EU's nye politik indenfor transportinfrastruktur, der indebærer en tredobling af EU's finansiering af transport-infrastrukturen til over 190 mia. kroner for perioden 2014-2020. Den største pose penge kommer til at ligge i de nyere EU-lande. Dette er en stor fordel for mindre og mellemstore danske eksportvirksomheder. Det vurderer Jacob Warburg, der er cheføkonom i Dansk Eksportråd.

 ”Danske SMV’ers vareeksport til central- og østeuropæiske lande er steget med 94,4 pct. fra 2000-2012, mens SMV’ernes vareeksport til det samlede EU er steget med 19,6 pct. i samme periode. Det er en meget positiv udvikling, der understreger danske SMV’ers stigende interesse for at eksportere til landene i Central og Østeuropa,” fortæller han.

Mindre transporttid
En styrket plan for infrastrukturen i EU giver ikke kun muligheder for danske entreprenører indenfor eksempelvis motorvejsbyggeri. Den nye infrastruktur er essentiel for dansk eksport, mener Jacob Warburg fra Eksportrådet.

 ”En styrket infrastruktur mellem Danmark og Central- og Østeuropa vil bidrage til transportkvalitet og reducere transporttid, og -omkostninger, og dermed øge incitamentet for alle danske virksomheder, også SMV’er, til at udforske disse markeder,” siger han, og uddyber:

“De infrastrukturelle omvæltninger i regionen, som følge af EU's infrastrukturpolitik, indebærer et positivt element for danske virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med disse markeder. En styrket infrastruktur kan også bidrage til en øget økonomisk vækst i regionen, hvilket vil fremme efterspørgslen efter blandt andet danske produkter, hvor især medicinske og farmaceutiske produkter kan opleve vækst.”

Logistik er blevet lettere i øst
Simon Henriksen fra Neptun Transport kan allerede tydeligt mærke forskel på opgaver henholdsvis indenfor og udenfor EU-zonen.

“Vores aktiviteter er klart lettere i EU-medlemslandene, vi slipper for at bruge tid i tolden, det går hurtigere og nemmere og vi sparer således både tid og penge. Det giver os mulighed for at lave bedre løsninger og planlægning. Vejkvaliteten svinger dog blandt EU-medlemslandene,” fortæller han.

Broen til det russiske marked
Og der er stor interesse for bedre forhold i logistiksektoren i det østlige EU blandt andet på grund af vejen til markedet i Rusland. For eksempel DHL, et af Europas største speditionsfirmaer, skriver på deres hjemmeside:

“Takket være Østeuropas centrale position mellem Centraleuropa og Rusland, så kommer flere af landene til at fungere som bro herimellem.”

Men markederne har også interesse.

“Da mange produktionsvirksomheder flytter deres produktion til Østeuropa, så er mange logistikudbydere nødt til at tage det samme skridt,” skriver DHL.

DHL oplever dog store regionale forskelle på infrastrukturen i Østeuropa og mener, at det at få nedbrudt barriererne mellem Øst- og Vesteuropa, herunder transportinfrastrukturen, bliver en kæmpe udfordring.

Transportsektoren vigtig i EU
At logistik er et særdeles vigtigt område kan man desuden forstå på EU-Kommissionen. Ifølge denne fremgår det, at logistik står for mindst 10 % af Europas samlede BNP og mere end 11 millioner jobs i EU
. Godstransporten i Europa forventes at øges med 80 % inden 2050 og passagertransporten med mere end 50 %.

Da transportområdet således er i kraftig vækst og er af fundamental betydning for en effektiv europæisk økonomi, giver det altså god grund til at transportområdet skal have høj prioritet. Siim Kallas der er transportkommissær i EU og vicepræsident for Kommissionen mener, at behovet for at en mere langsigtet europæisk politik på logistikområdet presser sig på.

“Vores første opgave er at fjerne alle tilbageværende barrierer mellem forskellige transportformer og EU’s forskellige nationale systemer. Nu har vi længe snakket i generelle termer om fremtiden for sektoren. Nu er det på tide at vi taler konkret om hvad vi vil opnå og hvordan det skal gøres,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Finansiering
Finansieringen af det nye transportnet sker blandt andet gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, EFRU. Der er her muligheder for at få støtte til infrastruktur-projekter i EU-medlemslandene. Størstedelen af de over 190 miliarder kroner vil for det første gå til anlægsprojekter langs de 9 store korridorer og dels til finansieringen af en række it-relaterede projekter omkring de 9 korridorer.

På baggrund af tidligere erfaringer på området regner man med, at for hver 1 million kroner, der bruges på EU-plan, vil der blive udløst investeringer på 5 millioner kroner fra medlemsstaternes regeringer og 20 millioner kroner fra den private sektor. Hovedparten af investeringerne skal altså komme fra medlemslandene selv og bidraget fra EU vil ligge et sted mellem 20-50% alt efter projektets karakter.

Artiklen bliver bragt i samarbejde med Exporter.dkExporter.dk er et projekt, der bygger bro mellem EU-institutioner, myndigheder i andre EU-lande og private danske virksomheder med særligt fokus på de nyere EU-lande. Exporter.dk er aktuel med magasinet "Her er adgangen til EU-milliarderne" med fokus på EU's strukturmidler i Østeuropa.

Af Stine Lykkebo


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<