90 års kærlighed til Rusland

16. maj 2014

FOTO: Arbejdermuseet og ABA

VENSKAB | D. 23. april fejrede Dansk-Russisk Forening sit 90 års jubilæum. Det gør foreningen til den ældste af sin slags i verden. Kim Frederichsen tager os igennem venskabets fascinerende historie.

VENSKAB | D. 23. april fejrede Dansk-Russisk Forening sit 90 års jubilæum. Det gør foreningen til den ældste af sin slags i verden. Kim Frederichsen tager os igennem venskabets fascinerende historie.


Hjælpen til russerne efter hungersnøden i 1921
Historien starter helt tilbage i 1921, hvor den første forløber for foreningen opstod. I 1921 udbrød der hungersnød i en række provinser i områderne ved Volga floden. Et stort internationalt, humanitært nødhjælpsarbejde blev iværksat. Blandt de danske deltagere var Komiteen for Hjælp til Rusland, der blev stiftet af kredsen omkring det nyligt dannede Danmarks Kommunistiske Parti.

Særligt var forfatteren Martin Andersen Nexø aktiv i komiteens arbejde. En anden central skikkelse var den kvindelige revolutionære Marie Nielsen. Som en del af arbejdet oprettede hun en særlig kvindekomite, der indsamlede, reparerede og afsendte store mængder klæder til de nødlidte. For komiteens indsamlede pengemidler blev der dels sendt støtte til driften af et børnehjem, dels indkøbt store mængder kondenseret mælk.

Behovet for at normalisere forholdet til Sovjetrusland
I 1923 begyndte nødhjælpsarbejdet at ebbe ud. Allerede inden da havde Martin Andersen Nexø taget et nyt initiativ til dannelsen af en komite for økonomisk og kulturelt samkvem med Rusland. Andersen Nexø konstaterede, at der i samfundet var et bredt ønske om en normalisering af forholdet til Sovjetrusland og indgåelsen af en handelsoverenskomst.

Ifølge et brev til en ledende Komintern medarbejder skulle komiteen bestå af repræsentanter for handels-, ånds- og kulturlivet. Efter flere sonderende møder og brevvekslinger trådte komiteen frem for offentligheden. Sandsynligvis i foråret 1923. Komiteen for økonomisk og kulturelt Samkvem med Rusland (KOMSAMRUS) står i en rundskrivelse, som værende til virke for at oprette økonomiske samkvem mellem landene, afhjælpe følgerne af hungersnøden og videre virke som kulturel oplysningsvirksomhed.

Dansk-Russisk Samvirke: Kulturel oplysningsvirksomhed om Rusland
Det er tvivlsomt, om arbejdet i KOMSAMRUS nogensinde kom rigtigt i gang. Martin Andersen Nexø flyttede til Tyskland og formandskabet blev overtaget af socialdemokraten Georg Bolgann, der var en aktiv skikkelse i den kooperative bevægelse i København.

Den 23. april nedlagde KOMSAMRUS på et møde på Restaurant Petit Trianon sig selv. Samtidig holdt man stiftende generalforsamling i Dansk-Russisk Samvirke. Georg Bolgann blev den første formand i den nye forening. Foreningen ønskede at arbejde for kulturel oplysningsvirksomhed om Rusland og var altså den første version af det, der i dag er Dansk-Russik Forening.

Selskabets første møder blev afholdt samme år i juni. Her blev den danske de jure anerkendelse af Sovjetrusland, i form af indgåelsen af en handelsaftale, fejret sammen med lederen at den danske forhandlingsdelegation. Ellers arbejdede foreningen med foredragsvirksomhed, filmforevisninger, udstillingsvirksomhed og koncerter.

Der var tale om en eksklusiv forening på kun godt og vel 100 medlemmer i mellemkrigstiden.

3-4000 sovjetiske venner i Danmark
I 1927 fejrede sovjetregeringen 10 året for oprettelsen af sovjetmagten i Rusland. I den anledning var en række udenlandske arbejderdelegationer og enkeltpersoner som Georg Bolgann inviteret til Sovjetunionen. De deltog i et møde i sovjetisk LO’s hus i Moskva, hvor det blev besluttet at danne en international forening af sovjetvenner.

Den danske forening synes at være blevet oprettet i 1930. I begyndelsen var det en meget lille forening, men fra omkring 1934 tog arbejdet fart med oprettelsen af en lang række afdelinger i provinsen. Medlemstallet nåede helt op på 3-4000 medlemmer.

Landsforbundet af Sovjetunionens Venner i Danmark (SUV) var en langt mere udadvendt forening end samvirket. Foruden foredrags-, udstillings-, og koncertvirksomhed udgav man tidsskrifter, arrangerede sprogkurser og drev en boghandel og et rejsebureau. Hertil kom en lang række sociale arrangementer som sommerfester, fælles teltlejre i sommerferien og egen volleyball bane i Fælledparken.

Den illegale forening under Anden Verdenskrig
Omkring 1940-41 blev de to foreninger slået sammen under formandskab af Danmarks første socialdemokratiske professor Albert Olsen. Men med Nazitysklands angreb på Sovjetunionen blev foreningen forbudt. Biblioteket blev solgt til fordel for modstandsbevægelsen, og en kreds udgav et illegalt blad med nyheder fra Sovjetunionen.

Ny aktivitet opstår efter krigen
Efter kapitulationen efterlod Nazityskland mange sovjetiske krigsfanger og tvangsarbejdere i Danmark. Blandt andet som del af nødhjælpsarbejdet for Sovjetunionen begyndte der at opstå nye foreninger for dansk russiske samvirke rundt omkring i landet. I første omgang indgik de i et uformelt samarbejde omkring tidsskriftet Sovjetunionen i Dag. I 1950 førte samarbejdet til dannelsen af en egentlig landsorganisation, og i 1952 blev det besluttet at skifte navn til Landsforeningen til samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.

Foreningen fortsatte den virksomhed, der også havde været kendt i mellemkrigstiden. Foredragsvirksomhed, filmforevisninger, bladudgivelse, rejseaktiviteter og afholdelse af forestillinger med tilrejsende sovjetiske kunstnere.

Tiden var dog præget af en af dybfrysningsperioderne af Den Kolde Krig, og foreningen havde vanskeligt ved at nå ud med sine aktiviteter.

1968: en ny generation, større kulturarrangementer og et kulturinstitut
Fra 1968 begyndte billedet at ændre sig. Dels strømmede en ny ung generation ind i foreningen, dels blev samarbejdet med sovjetiske kulturforeninger bedre organiseret. Foreningen begyndte også at afholde større kulturelle arrangementer med et folkloristisk tilsnit, særligt de såkaldte kulturdage, der hvert år præsenterede en ny sovjetrepublik for danskerne.

Sovjetunionen købte i 1975 ejendommen Vester Voldgade 11 i nærheden af Rådhuspladsen i København, hvor der blev oprettet et sovjetisk kulturinstitut. Sovjetunionen varetog den økonomiske side af driften, mens Landsforeningen stod for den daglige drift og gennemførelsen af diverse oplysende og kulturelle arrangementer. Bygningen indeholdt boghandel, koncertsal, foredragssal, sproglaboratorium, bibliotek og kontorer.

Reorganiseringen efter Sovjetunionens sammenbrud
Med Sovjetunionens sammenbrud blev det nødvendigt for foreningen at reorganisere sig.

I dag er den primære aktivitet foredragsvirksomhed om kulturelle, sproglige, historiske og aktuelle samfundsmæssige emner. Det finder sted i de fem lokalafdelinger.

Landsorganisation har først og fremmest til opgave at gennemføre den årlige Ruslandskonference på Christiansborg. Her sættes fokus på aktuelle emner for det dansk-russiske forhold eller den russiske samfundsudvikling – i år for 26. gang. Af andre projekter kan nævnes en snarlig bogudgivelse om Storfyrstinde Olga (datter af Kejserinde Dagmar) samt en konference om Grundtvig og Rusland til afholdelse i Moskva i efteråret.


Dansk Russisk Forening er uafhængig af alle ydre partipolitiske eller økonomiske interesser og er et samlingssted for personer, der interesser sig for Rusland.

På foreningens hjemmeside, www.dkrus.dk er det muligt at læse aktuelle nyheder fra Rusland samt at finde andre materialer så som kontaktoplysninger på lokalafdelingerne.

Kim Frederichsen er næstformand i Dansk-Russisk Forening og ph.d. stipendiat fra Københavns Universitet. Hans ph.d. projekt omhandler sovjetisk kulturel diplomati i Danmark under den Kolde Krig, 1945-1991.


Forslag til yderligere læsning:

Foreningens hjemmeside: www.dkrus.dk

Fotos fra jubilæumsreceptionen den 23. april: http://dkrus.dk/nydkrus/mainsider/DRF_90/index.html

Foreningens jubilæumsskrift fra 1999: http://dkrus.dk/Jubibog.pdf

Artikel om ejendommen Vester Voldgade 11: http://sfah.dk/upload_dir/pics/Tidsskrift/Aargang-2011/nr2/ABH2-11-KimFrederichsen.pdf



Af Kim Frederichsen


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<