Abortstramninger igen i Sejmen

21. august 2018

Sort Mandag-demonstration i Warszawa oktober 2016. FOTO: Wikimedia Commons

ABORT | Abortmodstandere forsøger at lukrere på den polske regerings konservative værdipolitik. André Swierczewski gennemgår de seneste initiativer på abortområdet.

ABORT | Abortmodstandere forsøger at lukrere på den polske regerings konservative værdipolitik. André Swierczewski gennemgår de seneste initiativer på abortområdet.

 

Igen diskuteres der abortstramninger i det polske Parlaments underhus, Sejmen. Denne gang omhandler stramningerne et lovforslag, som specifikt vil forbyde abort i tilfælde af uhelbredelige fosterskader. Lovforslaget, der bliver behandlet af Sejmens Kommission for Familie- og Samfundspolitik, bygger på det stærkt konservative katolske borgerinitiativ ”Stop Abort”, som foruden at have til formål at indføre forbud mod abort i tilfælde af uoprettelig fosterskade og uhelbredeligt livstruende sygdom på fosteret, desuden ønsker at begrænse kommende forældres mulighed for prænatale undersøgelser, hvorved man kan se om fosteret er sundt.

 

”Stop Abort”-projektet har blandt andet støtte fra Kirken, en stor andel af den konservativt katolske radiokanal Radio Maryjas lyttere, samt visse dele af regeringspartiet PiS’ vælgergruppe. Bag projektet står den velkendte ”pro-life” aktivist Kaja Godek, der sammen med andre tilhængere af lovforslaget hævder at formålet er: ”at beskytte så mange børn som muligt fra at blive dræbt”. Dog advarer visse modstandere af abortstramningerne, at disse vil kunne føre til en kraftig vækst i illegale aborter blandt polske kvinder. Forbundet for Kvindesager og Familieplanlægning anslår, at antallet af ulovlige aborter allerede ligger på omkring 100-150.000 årligt, hvoraf de fleste bliver foretaget i nabolandene Tyskland og Slovakiet.

 

Tilbage i januar 2018 fremsatte det polske borgerprojekt ”Vi Reder Kvinderne” et krav om liberalisering af abortlovgivningen, som i forvejen er en af de strammeste i Europa, da der på nuværende tidspunkt kun tillades abort i tilfælde af voldtægt, fosterskade, eller hvis moderens liv eller helbred er i fare. Dette krav blev dog afvist i Sejmen, og i stedet har Kommissionen for Retfærdighed og Menneskerettigheder sidenhen i marts givet grønt lys til endnu et forsøg med ”Stop Abort”-projektet, som da også allerede havde været afprøvet tilbage i 2016 med katastrofale resultater til følge for regeringen. Kun tre ud af de seksten støttende stemmer var i denne omgang afgivet af kvinder.

 

Umiddelbart efter at lovforslaget blev annonceret til behandling i Sejmen i begyndelsen af juli, opfordrede den polske græsrodsbevægelse ”Landsdækkende kvindestrejke” befolkningen til at protestere. En lang række protestdemonstrationer blev afviklet den 9. juli både i de største polske byer såsom Warszawa, Wroclaw og Gdansk, samt på internationalt plan i bl.a. Hamburg, Bruxelles og Edinburgh.

 

Det er ikke første gang, at der har været udbredt national og international opbakning til protesterne mod ”Stop Abort”-projektets ønskede abortstramninger siden begyndelsen af PiS’ regeringsperiode i 2015. Tilbage i oktober 2016 anslås det, at mere en 6 millioner polske kvinder gik på gaderne under parolen ”Sort Mandag” i protest mod lignende planlagte abortstramninger fremsat i Sejmen af ”Stop Abort”-projektet. Deltagere ved disse ”Sort Mandag”-protester i både ind- og udland udtrykte herved deres sympati for og sammenhold med de polske kvinder og deres sag ved udelukkende at møde op klædt i sort, som symbol på fælles sorg. Også i Danmark blev der demonstreret, hvor det anslås at omkring 100 demonstranter mødte op til ”Sort Mandag” foran den polske ambassade i Hellerup for at udtrykke deres utilfredshed med de planlagte abortstramninger.

 

Kort tid efter demonstrationerne i forbindelse med ”Sort Mandag” i 2016 måtte ”Stop Abort”-politikerne se sig slået. Grundet den kraftige modstand fra den polske befolkning, samt støtte fra det internationale samfund, blev lovforslaget droppet inden for få dage. Regeringspartiets partiformand Jaroslaw Kaczynski, bebudede dog allerede på daværende tidspunkt, at regeringen og ville vende tilbage med en revideret version af lovforslaget på et senere tidspunkt.

 

Den nuværende polske abortlovgivning blev vedtaget i 1991, som et kompromis mellem den stærkt katolske politiske højrefløj og den liberale venstrefløj, der begge havde rod i 1980’ernes Solidaritetsbevægelse, men som allerede efter sejren over kommunistpartiet i 1989 havde delt sig politisk. Den abortlovgivning, der var gældende før dette kompromis, stammede tilbage fra 1956 under Folkerepublikken Polen og tillod abort uden restriktioner.

 

Det aktuelle lovforslag blev sat til behandling i Sejmen den 9. juli 2018 og forventes at kunne forblive i underudvalget helt frem til udgangen af regerings​​termen i november 2019, da partileder Jaroslaw Kaczynski ikke længere ønsker at røre emnet, grundet at stramningerne kun har opbakning fra 10 procent af landets befolkning. En vurdering kan også være, at regeringen har mere end nok at se til med hensyn til de stærkt kritiserede illiberale retsreformer, der er blevet gennemført hen over sommerferien, foruden stridighederne med EU vedrørende situationen for magtens tredeling i landet og den kørende Artikel 7 proces, samt en ønsket ændring af den polske forfatning i løbet af efteråret (se også ”Når fortiden tilhører staten” og ”Katolicismen og den polske bølge af nationalkonservative EU-skeptikere”). Hvad der i fremtiden vil ske med abortlovgivningen er stadig uklart. Grundet den store modstand blandt det polske folk, ser det dog ikke ud til at stramningerne vil blive gennemført i den nærmeste fremtid.

 

André Swierczewski er Bachelor i Polsk og er i gang med kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet.

 

Af André Swierczewski


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<