Rumænsk regering lukker munden på EU-minister

26. oktober 2018

EU-ministeren Victor Negrescu lovede første behandling af et lovforslag om at indføre registrerede partnerskaber for homoseksuelle på én uge - det er tre uger siden nu. Billede fra wiki commons.

POLITIK | Rumæniens EU-ministers forslag om at lovliggøre registrerede partnerskaber kan vise sig at have meget lidt at gøre med homoseksuelles rettigheder og rigtigt meget at gøre med korruption. Balkanredaktør Helga Molbæk-Steensig analyserer.

POLITIK | Rumæniens EU-ministers forslag om at lovliggøre registrerede partnerskaber kan vise sig at have meget lidt at gøre med homoseksuelles rettigheder og rigtigt meget at gøre med korruption. Balkanredaktør Helga Molbæk-Steensig har interviewet ph.d. i strafferet Raluca Colojoarã.

Søndag den 7. november afholdt Rumænien en folkeafstemning om en omformulering af forfatningens definition af ægteskabet fra en union imellem ægtefæller til en mellem én mand og én kvinde. Hvis forfatningsændringen var gået igennem, havde det ikke ændret noget for rumænske homoseksuelle som heller ikke i dag har adgang til at blive gift eller registrere sig som partnere, men det ville have besværliggjort en fremtidig legalisering af ægteskab mellem personer af samme køn.

Forfatningsændringen kom ikke igennem fordi kun 21 procent af landets vælgere stemte da nej-siden valgte at boykotte. Ugen efter meddelte EU-ministeren, den 33-årige Victor Negrescu, at han havde foreslået en lovændring, der ville lovliggøre registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn, også for at efterkomme EU-domstolens dom i Coman-Hamilton sagen. På det tidspunkt sagde han, at loven kunne være gennemført om én uge.

Ugen er dog kommet og gået uden at vi har set nogen bevægelse i sagen. Magasinet rØST spurgte derfor Raluca Colojoarã, hvorfor vi ikke har fået tilladt registrerede partnerskaber i Rumænien endnu, og hvad forbindelsen er til sagen ved EU-domstolen.

Hun forklarer, at EU-domstolen ikke som sådan kræver nogen ændring i rumænsk ret. Rumænien kan beholde den nuværende regel om ikke at anerkende homoseksuelle vielser fra andre lande (art 277 i civilloven), så længe landet ikke på baggrund af denne ikke-anerkendelse, forhindrer homoseksuelle pars frie bevægelighed i EU og adgang til at bosætte sig i Rumænien. Det betyder, at Rumænien ikke er tvunget til at lave nogen lovændring. Derfor kan EU-ministeren foreslå lovændringer og tage dem af bordet igen, uden at det vil føre til nye domme ved EU-domstolen.

Rumæniens ’stærke mand’ er ved at miste kontrollen med sit parti
EU-ministeren tilhører det regerende socialdemokrati som er styret af Rumæniens ’stærke mand’, den korruptionsdømte Liviu Dragnea. Ministerens udmelding om registrerede partnerskaber kan i den forbindelse ses som en indikator på at Dragnea, er ved at miste kontrollen med socialdemokratiet. Han er på sin tredje premierminister, og har netop med nød og næppe overlevet en intern afstemning i partiet om at afsætte ham som formand.

”Der er rygter om, at Negrescu er blevet endnu et offer for partiet. Han er stadigvæk minister, men partiet har tvunget ham til at tie stille. Han er ung, kun 33, så han er nødt til at følge partiets anvisninger”, siger Raluca om EU-ministeren.

Dragnea har indtil nu holdt det rumænske socialdemokrati i meget kort snor. Han kan ikke selv sidde som premierminister på grund af sin korruptionsdom, men han har fastholdt kontrollen med partifæller, der sad på posten. Den første, Sorin Grindeanu, faldt ved mistillidsvotum fra sit eget parti, for ikke at kunne gennemføre en regelændring, der ville have lovliggjort korruption. Mihai Todose var anden mand på posten, som ligeledes faldt ved mistillidsvotum, fordi han lagde op til at ansætte sine egne ministre. Nu sidder Viorica Dăncilă som premierminister og indtil videre følger hun Dragneas anvisninger, men det kunne altså se ud til, at hun ikke har helt styr på EU-ministeren.

It’s the corruption, stupid!
En af de forklaringer Raluca har, på hvorfor boykot var strategien hos modstanderne af forfatningsændringen, er, at hele forfatningsdebatten var en afledning fra de korruptionsproblemer regeringen står med. Folkeafstemningen skulle i befolkningens øjne ikke have lov at sætte dagsordenen, og derfor var svaret boykot fremfor en nej-stemme.

Regeringen ønsker blandt andet at aflede opmærksomheden fra, at anti-korruptionskontoret DNA har været uden leder siden fyringen af chefanklageren Laura Codruta Kovesi i juli. Justitsministeriets forsøg på at indsætte en mere medgørlig kandidat på posten er indtil videre mislykkedes.

Et andet emne regeringen gerne så henvist til avisernes smånotitser, er den manglende efterforskning af politivolden, der fandt sted den 10. august i forbindelse med den store diasporademonstration. Denne demonstration var arrangeret af Rumænske diaspora-organisationer og førte til sammenstød mellem politi og demonstranter. Præsidenten beordrede indenrigsministeriet til at undersøge, hvad der var gået galt under demonstrationen, men der er ikke kommet nogen rapport endnu. Onsdag den 24. oktober fyrede justitsministeren tilmed politianklageren, for at forhindre en efterforskning.

EU-ministerens progressive udmelding om civile partnerskaber kan i denne forbindelse også have været en afledningsmanøvre fra korruptionsagendaen, som er det absolut mest omstridte emne i Rumænsk politik.

Magtkampen med præsidenten
Fyringen af lederen af anti-korruptionskontoret, Laura Codruta Kovesi, kunne kun lade sig gøre efter Rumæniens forfatningsdomstol slog fast, at præsidenten Klaus Ioannis ikke kunne modsætte sig justitsministerens vurdering i sagen om chefanklagerens manglende kompetencer. Indtil da havde den mere progressive præsident forhindret regeringen i at hævne sig, når Kovesi førte sager mod højtstående politikere.

Selvom Ioannis ikke havde noget valg med hensyn til at afsætte hende, har det alligevel kostet ham legitimitet, siger Raluca, ”Der er nogen, der siger, at han ikke havde rygrad til at stoppe regeringen. Nogle fortryder endda at de stemte på ham. Det er ikke til at sige, hvad stemningen vil være, hvis regeringen for alvor forsøger at afsætte ham.”

Tilbage står vi med spørgsmålet om, hvorvidt Rumæniens homoseksuelle har udsigt til at kunne indgå i registrerede partnerskaber og om den fejlede folkeafstemning kan åbne for muligheden for fremtidige ægteskaber mellem personer af samme køn. ”Nej og nej”, siger Raluca Colojoarã, ”Vi er stadigvæk et meget ortodoks-kristent land med tre gange så mange kirker som vi har hospitaler – så det er der desværre ikke udsigt til”.

EU-ministeren, Victor Negrescu har hellere ikke sagt mere i sagen siden, så noget kunne tyde på, at partiet har lukket munden på ham. I mellemtiden er homoseksuelle og deres rettigheder ikke det, der bekymrer de fleste rumænere, det gør de nu to tomme anklagerpladser derimod.

Ingen chef i antikorruptionskontoret og ingen chefanklager er dårligt nyt for dem, der gerne så korrupte politikere afsat og voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter efterforsket.

Helga Molbæk-Steensig er Balkanredaktør på Magasinet rØST. Raluca Colojoarã er ph.d. i strafferet i Rumænien. På spørgsmålet om, hvad hendes viden om rumænsk politik kommer af, svarer hun dog, ”Jeg er nødt til at vide noget om dette, for jeg er jo rumæner, som bor i Rumænien”.

Af Helga Molbæk-Steensig


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<