Valg og folkeafstemning i Moldova

27. februar 2019

Moldovas parlament, FOTO: Wikimedia Commons.

VALG | I Moldova blev der 24. februar afholdt såvel parlamentsvalg som vejledende folkeafstemning om ændringer af valgloven. Et af verdens mest korrupte lande lykkedes med at gennemføre, hvad der ligner et relativt frit og demokratisk valg. Men kedeligt var det på ingen måde.

VALG | I Moldova blev der 24. februar afholdt såvel parlamentsvalg som vejledende folkeafstemning om ændringer af valgloven. Et af verdens mest korrupte lande lykkedes med at gennemføre, hvad der ligner et relativt frit og demokratisk valg. Men kedeligt var det ingen måder.

 

Den 24. februar blev der afholdt parlamentsvalg i Moldova. Egentligt skulle valget have været afholdt i slutningen af november 2018. Årsagen til udsættelsen var, at oppositionen fandt det utilfredsstillende, at parlamentet hastede alt for mange love igennem uden mulighed for at gennemskue lovenes konsekvenser. Da parlamentet i november fik forelagt hele 50 uigennemskuelige lovforslag i hurtig rækkefølge, lykkedes det for oppositionen at samle flertal for at udskyde behandlingen af disse forslag og at udsætte valget.

 

Hvis valgperioden på fire år er udløbet, kræver grundloven, at et nyvalg finder sted inden tre måneder og denne frist ville da udløbe den 28. februar i år. Sammen med dette valg, der altså blev afholdt 24. februar, afholdtes der også denne dag en folkeafstemning, hvor vælgerne skulle tage stilling til to spørgsmål om henholdsvis nedsættelse af antallet af pladser i parlamentet fra 101 til 61, og om det skulle være muligt at ”afskedige” et medlem af parlamentet, såfremt denne svigter sine valgløfter?

 

Moldovansk politik

Moldovansk politik kan virkelig forekomme at være i en klasse for sig selv. Som en ny selvstændig stat opstået efter Sovjetunionens sammen brud for små 30 år siden er det stadig ved at konsolidere sine demokratiske institutioner. Det ser ud til at være en udfordring, for det politiske system præges af hyppige ændringer af såvel grund- som valgloven. Konflikterne løses ikke altid i god ro og orden, men henvises ofte til retssystemet.

 

Der gøres også flittig brug af at sende love og afgørelser, man ikke bryder sig om, til vurdering i Forfatningsdomstolen. For eksempel annullerede Forfatningsdomstolen borgmestervalget i hovedstaden Chisinau i sommeren 2018, fordi de to kandidater i anden runde på selve valgdagen førte valgkamp på Facebook, hvad man ikke dengang måtte i følge valgloven. Annulleringen førte til kritik fra flere vesteuropæiske lande, men kritikken ignoreres tilsyneladende af magthaverne i Chisinau.

 

En anden sag omhandler præsidentembedet. Indtil for nyligt blev landets præsident udpeget af parlamentet, men nu er grundloven ændret, så han vælges ved direkte valg, hvorved han får et folkeligt mandat og dermed vil stå stærkere i forhold til parlamentet. Hidtil har præsidenten nemlig mest haft repræsentative opgaver, men fremover vil præsidentembedet sandsynligvis blive styrket.

 

Landets fortid som sovjetrepublik fra 1940 til 1991 præger fortsat landet. Det samme gør landets lidt fjernere fortid som en rumænsk provins fra 1918 til 1940.  Nogle kalder landet for en fejlslagen stat, for hvad skal man ellers kalde Europas fattigste land, der er præget af korruption, kriminalitet og befolkningstilbagegang samt lav økonomisk vækst?

 

Moldova ligger på plads nummer 117 ud af 180 i Transparency Internationals seneste rapport om korruption, hvor nabolandet Rumænien ligger på plads nr. 61. Med andre ord er Moldova et af verdens mest korruptionsplagede lande. Meget sigende vurderes det af NGO`en Open Dialog Foundation, at 700 ud af 900 borgmestre kontrolleres af ganske få oligarker, mens de sidste 200 chikaneres og intimideres blandt andet ved, at der rejses mere eller mindre fiktive anklager mod dem.

 

Den mest omtalte oligark hedder Vladimir Plahotniuc, som angiveligt har en formue, der svarer til 30 procent af landets BNP og som kontrollerer mellem 60 og 70 procent af TV-markedet. Hertil kommer, at landet befinder sig i en helt særlig udenrigspolitisk spændetrøje mellem EU og Rusland: Der trækkes i landet fra Øst og Vest, dog mest fra Øst (se ”Moldovas udenrigspolitiske udfordringer”.

 

Parlamentet

Parlamentet i Chisinau har 101 medlemmer, hvor den seneste ændring af valgloven kræver, at 50 pladser vælges ved forholdstals på nationale partilister, mens 51 vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Denne ændring af valgloven mødte kritik fra Venedigkommissionen og fra andre EU-kredse. Den alvorligste kritik af ændringen i valgloven kom fra EU-Parlamentet, som i to resolutioner (i juli og i november 2018) truede med at indstille den økonomiske hjælp til Moldova, hvis ikke valgloven blev modificeret. EU-Parlamentet har mulighed for at blande sig i disse indre forhold efter den associeringsaftale, landet har med EU. Moldova efterkom dog ikke EU-Parlamentets anmodninger.

 

Problemet for de pro-europæiske partier er, at Moldovas diaspora i Vesteuropa er meget stor, og den seneste ændring af valgloven reducerer diasporaens indflydelse, idet vælgerne fra diasporaen nu kun kan stemme på halvdelen af pladserne i parlamentet. Dette formodes at skade de pro-europæiske partier og begunstige de pro-russiske.

 

Endnu mere komplicerede er reglerne for spærregrænser: i valgalliancer mellem tre partier er spærregrænsen på 11 procent, mellem to partier ligger den på 9 procent, for et enkelt parti er den 6 procent og for en uafhængig enkeltkandidat er den 2 procent. Med så indviklede regler bliver det udfordrende for de rekordmange udenlandske valgobservatører, der har meldt deres ankomst, at finde ud af om alle forskrifter og procedurer er overholdt.

 

Politiske partier

Det politiske landskab har siden 1991 været præget af talrige mindre partier samt nogle få store. Partierne ændrer navn, nye partier opstår, gamle partier nedlægges og politikere skifter parti efter forgodtbefindende. Det samlede billede er noget uoverskueligt. Derfor omtales kun de største og mest indflydelsesrige partier:

 

Moldova`s Socialdemokratiske Parti (PSRM) ledes af Zinaida Greceanii og var i meningsmålingerne spået til at få mellem 35 og 49 procent af stemmerne. Partiet der blev grundlagt i 1997 har gradvist overtaget positionen efter Kommunistpartiet som det store pro-russiske og EU-skeptiske parti. Det pro-russiske kan godt undre, da Zinaidas forældre blev deporteret til Tomsk i Sibirien, hvor hun selv blev født. Præsident siden 2016 Igor Dodon er medlem af partiet.

 

Platformen for Værdighed og Sandhed er først dannet i 2015. Er et centrum-højre parti, der i 2015 ledte den store protestbevægelse mod en gigantisk bankskandale (en milliard dollars forsvandt). Lederen hedder Andrei Nastase. Partiet er pro-europæisk.

 

Et andet relativt nyt parti hedder Aktions- og Solidaritetspartiet og er under ledelse af Maia Sandu. Hun er økonom fra et Amerikansk Universitet og en af Moldovas mest respekterede politikere. Hun deltog i anden runde i det seneste præsidentvalg. Sandu støtter landets optagelse i EU.

 

De sidste to partier er gået i valgalliance under forkortelsen ACUM og står i den seneste meningsmåling til 19 pct. af stemmerne.

 

Moldova`s Demokratiske Parti (PDM) ledes siden 2010 af en forretningsmand (en såkaldte oligark, hvis formue stammer fra olie, bank og hoteller) ved navn Vladimir Plahotniuc, som ikke selv er med i regeringen, men som styrer partiet bag kulisserne.  PDM har med personen Pavel Filip siddet på posten som premierminister siden 2016. Partiet, der i meningsmålinger stod til at få mellem 15 og 20 procent af stemmerne, regnes for at være pro-europæisk – om end der er mistanke om, at han spiller dobbeltspil. Det forlyder også, at Plahotniuc er i en uformel alliance med præsident Dodon fra det socialdemokratiske og dermed pro-russiske parti. Endeligt forlyder det, at PDM har meldt sig ind i De Europæiske Socialdemokraters Samarbejde

 

Moldovas Kommunistparti (PCRM) havde sin storhedstid i begyndelsen af nullerne, hvor lederen hed Vladimir Voronin og han var præsident fra 2001 til 2009. I dag står kommunistpartiet til at få mellem 2,6 og 6,5 procent.

 

Den Moldovanske Folkefront dannedes i 1989, men omdannedes i 1992 til den Kristendemokratiske Folkefront og i 1999 til Det Kristendemokratiske Folkeparti. Partiet er vestligt orienteret og blev ikke spået mange chancer forud for valget.

 

Valgkampen

Forløbet op til valget har været præget af dramatiske meldinger: de to ledere af valgalliancen ACUM Maia Sandu og Andrei Nastase trådte for nyligt frem og oplyste, at de frygtede at de havde været udsat for et giftangreb, idet de havde fået målt stærkt forhøjede kviksølv værdier i blodet. Under de herskende vilkår er det højest usikkert, om sandheden om disse grove beskyldninger nogensinde kommer frem. Med det i baghovedet kom det ikke som en overraskelse, at den regeringsvenlige presse fremkom med en påstand om, at sikkerhedstjenesten havde afværget et mordforsøg på Præsident Dodon. For at gøre påstanden mere troværdig aftrykte avisen et håndskrevet brev, der angiveligt afslørede komplottet. Denne anklage hænger i luften og opklares formentligt heller aldrig.

 

Et vigtigt tema i valgkampen er oprydning efter en gigantisk finansskandale i 2015, hvor bankmanden Ilan Shor beskyldtes for at have svindlet for op mod en milliard euro. Han idømtes syv års fængsel, men stiller alligevel op til valget, idet han har appelleret dommen, hvorfor han er på fri fod.

 

Regeringen troede, at den en gang for alle kunne rydde op i disse finansskandaler ved at få vedtaget en ny skattelov, men det var et af de lovforslag, der ikke nåede at blive vedtaget før valget blev udskrevet den 29. november. Det, der særligt provokerede oppositionen og den generelle opinion, var forslaget om en 3 procent skat til alle, der på mere eller mindre lovlig vis havde tilegnet sig store værdier blandt andet i forbindelse med transitionen fra plan- til markedsøkonomi i 1990`erne og i 2000’erne. Lovforslaget fremkaldte protester fra IMF, USA og EU.

 

Russisk indblanding

En anden næppe heller helt tilfældig episode fremkom for ganske kort tid siden, da Rusland anklagede Vladimir Plahotniuc og en anden politiker Veaceslav Platon for i 2013-2014 at have bedraget Rusland for 37 milliarder rubler. Sagen, der kaldes Laundromat, er nu åbnet som en kriminalsag i Rusland. Plahotniuc har dobbelt statsborgerskab og er altså også russisk statsborger, hvorfor han kan dømmes ved en russisk domstol. Anklagen menes at skade de pro-europæiske partier i valgkampen og anses derfor som politisk indblanding.

 

De fleste iagttagere i Moldova og Rumænien formoder at Rusland vil søge at påvirke valget i pro-russisk retning. Det er en kendt sag, at præsident Dodon er gode venner med Putin, som han har besøgt flere gange. Dodon var oprindeligt medlem af kommunistpartiet, men fulgte med over i PSRM, som han også forlod, men som han igen er blevet genoptaget i. Hermed er han en typisk skikkelse i moldovansk politik, hvor parti-loyaliteten er en ”by i Rusland”.

 

Noget af det første Dodon foretog sig, da han udnævntes til præsident i 2016, var at fjerne EU-flaget fra sin residens og lade Moldovas flag hænge alene. På den måde signalerede han tydeligt, at han ikke mener landet hører hjemme i EU.

 

Den ortodokse kirkes metropolit i Chisinau, som hører under Moskvapatriarkatet, støtter åbenlyst finansmanden Ilan Shor der er tiltalt for milliardsvindel og som stiller op med sit eget parti. Shor har siden 2015 været en populær borgmester i byen Orhei, hvor han menes at have gode chancer for at blive valgt i det nye valgdistrikt med flertalsvalg. Hans vigtigste budskab i valgkampen har paradoksalt nok været korruptionsbekæmpelse! Man må stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vælgerne stemmer på en person, der i første instans er dømt for at have svindlet for en milliard Euro, hvilket svarer til cirka 12 procent af Moldovas BNP. Shor er desuden kendt som værende pro-russisk.

 

Valgresultatet

Set på afstand blev valget afviklet i god ro og orden. Op mod 4.000 valgobservatører overværede valghandlingen, og de har ikke rapporteret om alvorlige uoverensstemmelser. At det kan lade sig gøre vidner trods alt om, at en demokratisk kultur og demokratiske traditioner er ved at slå rod. Hvad der måtte være foregået bag kulisserne af pression og eventuelle stemmekøb lader sig vanskeligt opgøre. Men i et af verdens mest korrupte lande forekommer den slags givetvis.

 

Til gengæld er det ud fra en demokratisk og folkelig synsvinkel skuffende, at kun 49 procent af de stemmeberettigede mødt op for at afgive deres stemme. I forhold til sidste valg er det et fald på 8 procent. Stemmeprocenten opgøres i forhold til de registrerede vælgere i Moldova, men det er kendt, at tusinder siden sidste valg er rejst til Vesten for at arbejde, og langt fra alle er registreret som sådanne. Stemmeprocenten kan derfor være undervurderet.

 

Resultatet blev, at PSRM fik 31 procent af stemmerne og 34 pladser i parlamentet, ACUM-alliancen fik 26 procent og 27 pladser, mens PDM fik 24 procent og 32 pladser. Endelig fik Ilan Shors enkeltmandsparti 8 procent og 8 pladser, hvilket er ganske overraskende. Dermed blev valget en sejr ikke blot for PSRM, men også for ACUM og for PDM.

 

Antages det, at ACUM og PDM er tilhængere af EU, mens PSRM og Ilan Shor er pro-rrussiske, står det med andre ord 50-40 til de pro-vestlige partier. I den udstrækning Moskva måtte have forsøgt at påvirke valget, ser det ikke ud til at være lykkedes. Moskvas nederlag understreges også af det forhold, at kommunistpartiet ikke kom i parlamentet. I tallene ser man også en tydelig effekt af ændringerne i valgloven, hvor nu 51 parlamentsmedlemmer vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse.

 

Med kun 31 procent af stemmerne fik PSRM hele 34 pladser og for PDM er effekten endnu tydeligere med 24 pct. af stemmerne og 32 pladser. Netop disse to partier stemte valglovsændringen igennem. Ved at konstruere enkeltmandsvalgdistrikterne efter ”partipolitisk lokalkendskab” (også kaldet valggeometri eller gerrymandering) kan et parti optimere sin gevinst, hvilket formentligt er foregået. Valglovsændringen fik den tilsigtede effekt, for det lykkedes ikke for de små partier at blive valgt. Kun fire partier sidder nu i Moldova s parlament!

 

Resultatet af den vejledende folkeafstemning blev et klart ja til begge spørgsmål: antallet af pladser i parlamentet nedsættes fra 101 til 61, og det bliver muligt for folket at fratage et medlem af parlamentet mandatet, hvis dette medlem svigter sine valgløfter. Hvordan det sidste spørgsmål i praksis skal gennemføres står hen i det uvisse. Men moldovansk politik ser ikke ligefrem ud til blive mindre kedeligt.

 

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. Han skriver jævnligt om rumænske og moldovanske forhold for Magasinet rØST.

 

Af Kjeld Erbs


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev





<