Ukraines EU-diplomati sejler

03. maj 2012

Timosjenko

KOMMENTAR | Den truende europæiske boykot af EM i fodbold i Ukraine af europæiske statsledere med tyske Angela Merkel i spidsen har fået det regerende Regionernes Parti i Ukraine til at hyre et PR-bureau.

KOMMENTAR | Den truende europæiske boykot af EM i fodbold i Ukraine af europæiske statsledere med tyske Angela Merkel i spidsen har fået det regerende Regionernes Parti i Ukraine til at hyre et PR-bureau.

Partiet, der er Præsident Janukovitj politiske bagland har hyret det belgiske PR firma Burson-Marsteller til at tale sin sag i Bruxelles for at ”kommunikere [Regionernes Partis] aktiviteter som det regerende parti i Ukraine, såvel som forklare dets holdninger til Julia Timosjenko sagen”.

Hjælpen er såre tiltrængt. Ukraines regering er kommet i voldsomt stormvejr efterhånden som den fængslede oppositionsleder Julia Timosjenko har gjort opmærksom på sin dårlige behandling i sin celle i Kharkiv, hvor hun afsoner 7 års fængsel. Hun er efter sigende gået i sultestrejke, efter en hårdhændet behandling, hvis ikke et regulært voldeligt overfald af fængselsfunktionærer der skulle have forsøgt at tvinge hende til at deltage i et retsmøde i en ny retssag imod hendes vilje. Det skulle være sket d. 20 april. Myndighederne nægtede først at Timosjenko talte sandt, men ombudsmanden på menneskerettighedsområdet i Ukraine, Nina Karpatjova, har bekræftet Timosjenkos version af historien overfor EU diplomater.

At fængslingen af Timosjenko ville være en PR-katastrofe op til en så stor begivenhed som EM kan ikke komme som en overraskelse for nogen, og så dog alligevel måske for Regionernes parti og præsident Janukovitj. Ukraines udenrigsminister har udtalt, at han håbede Angela Merkels udtalelser om en mulig boykot måtte være en ”avis-and”, og at det ikke passede sig med den slags sammenblanding af sport og politik. Det hørte den kolde krig til.

Men allerede før Timosjenkos sultestrejke gav dommen over hende problemer for Ukraines udenrigspolitik. En vigtig associeringsaftale imellem Ukraine og EU har lidt skibbrud og er indtil videre stadig strandet.  Oveni kommer nu en mulig ydmygelse, hvis flere stats og regeringschefer ikke dukker op til fodboldkampene, der skal give Ukraine PR-valuta for de mange mia. landet har postet i nye stadions og infrastruktur. Tyskland og Holland overvejer stadig.

Hvor amatøragtigt det ukrainske udenrigshold kan opføre sig blev afsløret d. 25 april, da vicepremierministeren Valerij Khorojkovskij udtalte til Euaktiv.com, at hvis alle problemer imellem EU og Ukraine blev løst, ville Timosjenko blive løsladt. Dette ville være ekstraordinært, medgav han, men hvis en lovændring kunne overkomme en sten på vejen imod EU, ville et flertal af parlamentarikere gå ind for den og løse Timosjenko fra fængselsstraf.  Khorojkovskij sagde senere, at hans ord var taget ud af kontekst, men de afslører dog en væsentlig del af den ukrainske politiske elites mentalitet – alt kan forhandles; på tværs af lovgivning, regler og institutioner, hvis prisen bare er rigtig. Det gør det desto mere ironisk at Timosjenko sidder inde for magtmisbrug.

EU observer

Euractiv

BBC

Radio Free Europe

Af Peter Zacho Søgaard


comments powered by Disqus
Søg

Vælg land
Østeuropa
RSS
Få nyheder og analyser fra Magasinet rØST som RSS-feed, læs mere her.
Nyhedsbrev