Emil Schjønning

Putins mobilisering og hastige folkeafstemninger i besatte ukrainske områder viser, at krigen går skævt for Kreml. Indlemmelse i Rusland kan ændre krigens karakter, da Rusland kan hævde forsvar af eget territorium – med alvorlige konsekvenser

D. 24. februar startede Ruslands aggressive invasion af Ukraine. Udviklingen i konflikten har fyldt i stort set alle medier, hvor situationen dag er blevet fulgt tæt. Efter krigens første to uger er det på tide at træde et skridt tilbage.

Usikkerheden over de internationale våbenkontrolaftaler og gensidig nuklear oprustning imellem USA og Rusland har atter gjort atomvåben højaktuelle i stormagternes forsvarspolitik.

I 2021 afholdte Rusland og partnere Zapad, en strategisk øvelse der afholdes hvert fjerde år, med henblik på at træne deployering af tropper i Ruslands vestlige retning. Øvelsens hovedtemaerne var militær integration af Belarus, sammenfaldende øvelse i Arktis og ’new generation warfare’

Rusland har de seneste år prioriteret oprustning og modernisering af de nukleare styrker i kølvandet på usikkerhed om de internationale våbenkontrolaftaler. Spørgsmålet er, om man kan lære noget af udviklingen i Ruslands nukleare strategi over tid?