Kjeld Erbs er uddannet cand.scient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. Han skriver jævnligt om rumænske og moldoviske forhold for Magasinet rØST.
Tendensen til at de europæiske lande oplever langvarige og komplicerede politiske processer, når der skal dannes nye regeringer, har nu også ramt Central- og Østeuropa. Det seneste eksempel herpå er Moldova, hvor to konkurrerende magtcentre strides om regeringsmagten.
Det er strømmet ind med gode nyheder fra Rumænien. EP-valget fik en uventet høj valgdeltagelse, Præsident Iohannis’ folkeafstemning om retsreform endte, som han ønskede sig, og endelig lykkedes det for det rumænske justitsvæsen at sende landets mest magtfulde politiker bag tremmer.
elt upåagtet i Vesteuropa foregår der i Rumænien en uforsonlig kirkekamp mellem den altdominerende rumænsk-ortodokse kirke og den lille unierede (græsk-katolske) kirke. Det er en kamp, den store kirke er ved at vinde
Rumænien skal vælge 33 medlemmer til EU-parlamentet den 26. maj. Indenrigspolitisk kommer valget til at blive set som en måling af, hvor populær: Er de generelle populistiske og nationalistiske tendenser i Europa for alvor nået til Rumænien?
I Moldova blev der 24. februar afholdt såvel parlamentsvalg som vejledende folkeafstemning om ændringer af valgloven. Et af verdens mest korrupte lande lykkedes med at gennemføre, hvad der ligner et relativt frit og demokratisk valg. Men kedeligt var det ingen måder.
Retspolitikken er nok det politikområde, der bedst illustrerer, hvor udfordrende overgangen fra Ceausescus regime til et modent europæisk demokrati har været. Den stod i centrum i de komplicerede forhandlinger forud for landets optagelse i EU og er nu igen til debat.
