Med bannere i luften og avishatte på hovedet samledes tusinder af tjekkiske demonstranter søndag den 25. oktober på The Old Town Square i Prag. De var mødt op for at protestere mod regeringens lovforslag om at ændre finansieringen af public service-medierne Czech Television og Czech Radio.
Deres foldede avishatte refererer til en kendt, tjekkisk tegnefilmsfigur Večerníček, der første gang blev sendt som børneprogram på Czech Television i 1965. Dengang var Tjekkoslovakiet under sovjetiske styre, og medierne var statskontrollerede.
I dagens anledning var de foldede hatte dog ikke for børnene, men fungerede som et symbol for demonstranternes modstand mod regeringens medieplaner.
Med lovforslaget ønsker regeringen at afskaffe licensen til Czech Television og Czech Radio, som i dag betales af de tjekkiske husholdninger. I stedet foreslår regeringen, at de to medieinstitutioner skal finansieres over statsbudgettet. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan det betyde en budgetbesparelse på 15 procent for de to medier.
Den tjekkiske milliardær og premierminister, Andrej Babiš, fra partiet ANO har flere gange udtalt, at regeringen ikke har intentioner om at blande sig i det redaktionelle arbejde hos Czech Television og Czech Radio.
Men det er ikke alle, der tror på det.
Ifølge Radio Prague International ser oppositionen lovforslaget som et træk for at opnå mere statskontrol og frygter, at det kan underminere landets demokratiske presse- og ytringsfrihed. Rettigheder, der har været sikret siden det kommunistiske regimes fald i 1989.
Peter Bugge, lektor i historie og europastudier med speciale i Tjekkiet ved Aarhus Universitet, forklarer, at frygten skal ses i sammenhæng med en større tendens.
"Bekymringen er, at regeringen fremover vil kunne påvirke mediernes redaktionelle linje mere direkte end før, og at den også vil kunne udsulte public service-medierne, så der, som vi også ser tendenser til i eksempelvis USA, kun bliver oligark-ejede, politisk ensidige private medier tilbage i Tjekkiet,” skriver han i en mail til Magasinet rØST.
Og mistroen til forslaget blev langt fra mindre blandt befolkningen efter natten forud for søndagens demonstration.
En dramatisk drejning
Natten mellem fredag den 23. oktober og lørdag den 24. oktober blev der lagt op til en ophedet debat i parlamentet.
Uden varsel endte regeringens koalitionspartier, ANO, SPD og AUTO, med at afholde en afstemning om at sende lovforslaget videre til behandling. Det skete på et tidspunkt, hvor de fleste tjekkere og oppositionspolitikere sov.
En af de journalister, der fulgte situationen natten til lørdag, var Anna Marie Huška fra Czech Radio.
“Jeg var virkelig bekymret for, hvordan det ville ende. Jeg kunne slet ikke falde i søvn, og jeg valgte at sætte en alarm for at kunne være sikker på at tjekke de seneste resultater om morgenen,” fortæller Anna Marie Hušková, der frygter, at statsstøtten til Czech Radio kan presse hendes journalistiske arbejde i fremtiden.
Lørdag kl. 4:36 blev det afgjort. Et flertal i parlamentet stemte for at sende lovforslaget skulle sendes videre til førstebehandling.
Det betyder ikke, at lovforslaget er vedtaget endnu. I Tjekket skal det som udgangspunkt igennem tre behandlinger, derefter en tur i senatet og til sidst sendes til landets præsident, som skal underskrive loven.
Samme dag skrev Den Europæiske Journalistføderation (EFJ), at de bakkede op omkring sine medlemmer, Den Tjekkiske Journalistforening, ved at kraftigt modsætte sig regeringens uventede hasteafstemning. Organisationen udtrykte samtidig bekymring for de tjekkiske public service-mediers uafhængighed.
Efterfølgende slog premierminister Andrej Babiš et opslag med en video op på sin Facebook profil. Her tydeliggjorde han, at afskaffelsen af licensen ikke vil true Tjekkiets demokrati.
“Tværtimod vil deres finansiering være mere stabil, forudsigelig og bedre beskyttet end i dag,” skriver han i sit opslag.
Hænderne væk fra medierne
En af de demonstranter, der var mødt op til søndagens demonstration for at vise sin utilfredshed med lovforslaget og regeringens afstemning, var 25-årige Tomáš.
“Jeg er virkelig bekymret, fordi de mennesker, der vil kunne styre, hvem der har ret til at sige hvad, er måske ikke de bedste mennesker at give ansvaret,” siger den unge tjekke, som til dagligt studerer internationale relationer i Prag.
Andre lande i Europa, som for eksempel Skandinavien, har medier, der bliver finansieret gennem staten. Tror du ikke, at det også er muligt for Tjekkiet?
“Jeg tror ikke på, at vi kan gå tilbage til at have statsfinansierede medier, særligt ikke med den nuværende politiske populisme og historie, vi har her i Tjekkiet,” svarer Tomáš, der ikke ønsker at stille op med efternavn.
”Hjælp, jeg vil ikke være i magthavernes lænker”, “Vi vil have selvstændige medier” og "Nej til Orban, Babiš og Putin” var nogle af budskaberne fra demonstranterne. Foto: Rikke Huan Clemmesen
“Når store dele af befolkningen protesterer så voldsomt mod en omlægning til statsstøtte, som jo godt kan fungere sammen med public service-uafhængighed i Skandinavien, skyldes det de negative erfaringer i nabolandene,” skriver Peter Bugge og uddyber:
“Man ser i den nuværende tjekkiske regerings mediepolitik den samme bestræbelse på at gøre statsmedierne til parti- og regeringsmedier, som man oplevede i Ungarn under Orbán og i Polen under PiS-regeringen, og som man ser lige nu i Slovakiet under Fico.”
En anden demonstrant, der også var mødt op, var 30-årige Anna Hůlková, som til dagligt arbejder som underviser i Prag. For hende påvirkede demonstrationen hende følelsesmæssigt. Rørt under en af talerne fortæller hun:
“Jeg føler virkelig en stærk energi ved at være her. Det giver mig en følelse af sammenhold.”
For hende er emnet ikke kun vigtigt for hende selv, men også fremtidige generationer:
“Det hele handler om den fremtid, vi kommer til at tilbyde vores børn.”
Journalist Anna Marie Hušková deltog ikke i søndagens demonstration for ikke at risikere at bryde med sit medies journalistiske retningslinjer.
