Babiš er både blevet kaldt den tjekkiske Trump og Tjekkiets Berlusconi, ligesom han bliver omtalt som en populistisk milliardær. Han er gået til valg på at hæve lønninger, forbedre Tjekkiets vækst, skære i støtten til Ukraine og se nærmere på EUs migrantkvoter.
Trump-inspireret rød kasket?
Babiš ses ofte iført en rød kasket med ordene Silné Česko – “Et stærkt Tjekkiet” - hvilket let leder tankerne hen på Donald Trumps Make America Great Again-kasket.
Og ligheden er næppe tilfældig.
Babiš, den 71-årige milliardær og tidligere premierminister, taler samme sprog som Amerikas Trump: han vil have Tjekkiet først, mindre EU, færre migranter og et opgør med ”den liberale elite i Bruxelles”.
Det er en retorik, der generelt i Centraleuropa vinder genklang blandt vælgere, der føler sig klemt mellem EU's grønne reformer, krigen i Ukraine og stigende leveomkostninger.
Og Babiš’ retorik, EU-kritiske løfter og røde kasket har virket: Hans højrenationale parti ANO, hvis navn betyder både "JA" og samtidig er en forkortelse for Aktionen for utilfredse borgere – har på ny manifesteret sig som Tjekkiets mest populære parti.
Med 34,5% af stemmerne fik den det næsthøjeste antal stemmer i tjekkiske parlamentsvalgs historie.
ANO og Andrej Babiš får gode muligheder for at danne regering, som forventes at være på plads inden for få dage – højst uger. Overraskelsen i valget er, at det unge konservative parti Motoristé sobě har passeret spærregrænsen, og ANO kan dermed vælge enten at danne regering alene med dette parti, som ligger tæt på ANOs egen ideologi, eller de kan danne en mindretalsregering med støtte fra både Motoristé sobě og partiet SPD - et parti, der ønsker at få Tjekkiet ud af EU.
Hvem er denne mangemillioner Babiš?
Tjekkiets nye premierminister Andrej Babiš’ liv og karriere afspejler på mange måder Tjekkiets nyere historie.
Født i Bratislava i 1954 som søn af en diplomat med forbindelser til det kommunistiske system, tog han en uddannelse i international handel i Bratislava og arbejdede derefter med handel, blandt andet var han udstationeret i Marokko under det tidligere Tjekkoslovakiske styre.
Efter murens fald byggede han et privat erhvervsimperium op — det multinationale konglomerat Agrofert, der i ifølge The Economist i dag er Tjekkiets største private arbejdsgiver - de producerer alt fra fødevarer til kemikalier og gødning.
Babiš har været centrum for flere kontroverser, der har kastet skygger over hans politiske karriere. I 2019 blev han konfronteret med beskyldninger om interessekonflikter og misbrug af EU-midler i forbindelse med hans ejerskab af Agrofert.
EU's revisionsret kritiserede hans dobbeltrolle som både politiker og forretningsmand. Babiš afviste det som et problem og hævdede, at det var politisk motiverede angreb.
Et presset Tjekkiet
Selv om Tjekkiet er et af de mest udviklede postkommunistiske lande og har den niende mest udviklede økonomi i EU, oplever mange borgere økonomiske udfordringer. Ifølge netmediet Prague Morning stiger fattigdommen især i forhold til boligudgifter, og mange har svært ved at betale husleje, hvilket viser, at landets økonomiske fremskridt ikke kommer alle til gode. Ydermere har Tjekkiets udgifter og ydelser til ukrainske flygtninge skabt økonomiske udfordringer for staten.
Under den afgående premierminister Petr Fiala har Tjekkiet ført en udtalt pro-vestlig linje. Landet var blandt de første til at sende våben til Ukraine, og Fiala blev i EU set som en af Central- og Østeuropas mest loyale samarbejdspartnere.
Men den kurs har haft sin pris: høje energiregninger, inflation og krigstræthed. Her har Babiš fundet sin åbning.
Ifølge The Guardian varsler Babiš’sejr en mere “transaktionel” udenrigspolitik: Tjekkiet vil fortsat være en del af EU og NATO, men på egne præmisser – med mindre appetit på idealistiske projekter som klimaaftaler, migrationspakker og våbenleverancer.
Babiš og Orbán former højrealliance i Europa
Babiš slog sig sidste år sammen med sin ven Orbán for at skabe “Patrioterne for Europa” i Europa-Parlamentet – en højreorienteret og ifølge sig selv suverænistisk alliance, der tæller blandt andre Dansk Folkeparti og Østrigs Frihedsparti. Alliancen samler sig om en anti-migrant-retorik, en kritisk holdning til EU’s klimapolitikker og ønsket om at beskytte national suverænitet.
Den nye højrealliance kan få konkret betydning: den har potentiale til at blokere EU-beslutninger om migration og klima, og Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet kan udfordre den fælles støtte til Ukraine.
Valget i Tjekkiet markerer altså ikke kun Babiš’ tilbagevenden som premierminister. Det afspejler en region, hvor flere og flere søger mod national suverænitet og kulturel konservatisme og har en voksende skepsis over for et EU, der synes langt fra hverdagen i Prag, Bratislava og Budapest.
Spørgsmålet er, om det konservative ekko vil blive en stabil modvægt – eller et varsel om et mere splittet Europa. Lyden af et kontinent, der igen spørger sig selv, hvor meget og hvilket fællesskab det vil betale for.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i Kontrast d. 7. oktober 2025
