Den 28. september afholdtes der et vigtigt parlamentsvalg i Moldova. For de liberale og for de proeuropæiske partier blev valget ikke blot en velkommen, men også en helt igennem nødvendig sejr, hvis målet om EU-medlemskab skal realiseres. Nu har Moldova fire år til at forhandle sig frem til optagelse.
Valget sker på et tidspunkt, hvor spændingerne i området øges. Landets beliggenhed i konfliktzonen mellem Rusland og Europa skærper interessen hos naboerne i øst og vest. Hvor hører det lille og indeklemte Moldova hjemme? I regeringspartiet PAS er man ikke i tvivl.
Udenrigspolitik dominerede valget
Selv om PAS tabte otte mandater, er resultatet en lille triumf for Maia Sandu og den pro-europæiske fløj. Med godt 50 pct. af stemmerne er PAS dobbelt så stor som konkurrenten Den Patriotiske Blok, som er prorussisk. Dermed har PAS fået et solidt mandat til at fortsætte optagelsesforhandlingerne med Bruxelles.
Det altdominerende spørgsmål var Moldovas fremtidige europapolitik. Moldova har siden 2022 været kandidatland til EU. Optagelsesforhandlingerne er i gang, og medlemskabet kan blive en realitet i 2030, da præsidenten regner med at kunne underskrive tiltrædelsestraktaten i 2028. Moldova er derfor i fuld gang med at ændre lovgivning og vedtage ny love for at opfylde kravene fra EU, Københavnskriterierne samt de mere tekniske krav i Acquis Communitaire.
Det kan vise sig at være en alt for optimistisk køreplan. Regeringens og præsidentens hovedargument for medlemskab er udsigten til, at det kan skabe vækst og fremgang for det fattige land. Et andet argument for medlemskab er øget geopolitisk sikkerhed, når man kommer ind under EU-paraplyen. Nabolandet Rumænien viser ifølge PAS, at EU er lig med økonomisk fremgang og sikkerhed.
Flere indflydelsesrige politikere anfægter den nuværende regerings EU-venlige politik. Med en provins, Transnistrien, under russisk kontrol er EU medlemskab højest problematisk. En anden provins, Gagausien, har et udstrakt selvstyre og har separatistiske tilbøjeligheder. Begge provinser fungerer som brohoveder for russisk indflydelse og netværk. Det er en gordisk knude for Moldova og for EU, for hvordan kan Transnistrien, der er under russisk kontrol blive en del af EU, når Moldova ifølge planen en dag får medlemskab?
I stedet bør der søges forståelse med Rusland og Ukraine, lyder det fra oppositionen.
De proeuropæiske partier fremhæver argumentet om vækst og fremgang som afgørende for landets fremtid. Det er i EU, der er vækst og velstand – ikke i CIS eller i Eurasien (EAEU) – med andre ord i samarbejdet med især Rusland. Håbet er, at EU-medlemskab kan få den meget store diaspora til at vende tilbage til Moldova, ligesom det er håbet, at EU er et så attraktivt fremtidsscenarie, at de prorussiske kredse gradvist tilslutter sig.
Valgresultatet (fold ud)
Parlamentet består af 101 folkevalgte politikere. I det afgående parlament var tre partier repræsenteret: PAS (den liberale og pro europæiske præsident Maia Sandus parti) med 63 pladser; BESC (Blokken af Kommunister og Socialister) med 32 og Shor-Partiet (Den landflygtige Ilan Shors parti) med 6.
I det nye parlament sidder følgende fem partier:
- PAS (50,20 pct./55 mandater)
- Den Patriotiske Blok (24,18 pct./26 mandater)
- Den Alternative Blok (7,96 pct./8 mandater)
- Vores Parti (6,2 pct./6 mandater)
- Det demokratiske parti Hjemmet (5,62 pct. (6 mandater)
Det er valglovens spærreregler på syv procent for partiblokke, fem procent for enkelte partier og to procent for uafhængige, der gør, at der i parlamentet kun sidder ganske få partier. I alt 23 partier, blokke og uafhængige stillede op til valget, men kun de nævnte 5 partier kom over spærregrænserne.
Måske er spærrereglerne med til at forklare, hvorfor kun halvdelen af vælgerne i Moldova stemmer ved valgene. Den traditionelt lave valgdeltagelse kan blive problematisk, hvis den falder mere, da valgloven kræver en deltagelse på mindst 33 procent for kunne erklæres gyldigt. Ved valget den 28. september lå valgdeltagelsen højere end normalt, nemlig på 52,2 procent.
Russisk påvirkning: kirken, SoMe og køb af stemmer
For de russofile og Kreml var parlamentsvalget den 28. september måske den sidste chance for at spænde ben for Moldovas vej mod EU. De prorussiske kræfter i Moldova med støtte fra Rusland og fra eksil-moldovere i Rusland forsøgte offensivt påvirke vælgerne til at stemme på kandidater, der ville bevare Moldovas neutralitet og styrke samarbejde med Rusland.
Som ved præsidentvalget i 2024 benyttes de sociale medier massivt. En journalist ved den moldoviske avis Ziarul de Garda gik undercover og meldte sig som deltager i den russiske anti EU-valgkampagne. Kampagnen startede allerede i april 2025 og gik ud på at rekruttere flest mulige aktivister i Moldova. Man delte Moldova op i tre sektorer nord, midt og syd, hvor netværket rekrutterede instruktører.
Det lykkedes for 200 instruktører at samle 10.000 sympatisører. En sympatisør defineres som modstander af Præsident Maia Sandu og EU, som samtidig er for “Moldova Mare” (dva. tilhænger af Stormoldova). Instruktørerne modtager penge for at vinde tilhængere og sympatisører. På den måde skabtes ifølge Moldovas presse Kremls digitale hær i Moldova, som via TikTok og Facebook lokkede vælger til at stemme på prorussiske og anti EU-partier.
Det nye ved dette års valgkampagne er den ortodokse kirkes mere aktive medvirken. Moldovas ortodokse kirke er underlagt Moskvas patriarkat, som har tætte forbindelser til Metropolitten i Chisinau. Mediet Ziarul de Garda har også afsløret, at repræsentanter for Moskvapatriarkatet og Metropolitten i Moldova på en pilgrimsrejse til Jerusalem i foråret 2025 planlagde en påvirkningskampagne.
Kirken i Moldova benytter allerede sociale medier, og den fik under rejsen anvisninger på, hvordan man ved hjælp af TikTok, Facebook og Viber kunne sprede propaganda langt ud over menighedernes normale målgrupper. En af kirkens metoder gik ud på at printe QR-koder på bagsiden af ikoner udformet som postkort, der ledte de nysgerrige videre til prorussisk materiale.
De russofile i og udenfor Moldova søger også at påvirke vælgerne i Moldova ved at love penge, goder og diverse ydelser – også kaldet “vote buying” – til de borgere, der stemmer på bestemte partier, herunder særligt Igor Dodons koalition BPSC. Det betragtes som ulovlig valgkampsfinansiering og er strafbart i Moldova. For at forhindre dette gennemfører politiet husundersøgelser for at beslaglægge suspekt materiale og ulovlige penge. Moldovas indenrigsminister har oplyst, at politiet i løbet af valgkampens første 2 uger gennemførte 2.000 husundersøgelser. De ulovlige penge menes at stamme fra den landflygtige Ilan Shor, der befinder sig i Moskva. Ilan Shor er dømt for banksvindel for en milliard dollars.
En episode i den rumænske by Iasi viser, hvordan ulovlige penge benyttes. 13 personer fra Moldova lejede sig ind på Hotel Interkontinental i byen, hvor de telefonerede til borgere i Moldova og opfordrede dem til at stemme på pro-russiske kandidater. I Moldova er det ulovligt telefonisk at opfordre vælgerne til at stemme på bestemte politikere. Derfor tog de 13 agitatorer over grænsen til Rumænien, hvor de havde lejet hotelværelser frem til den 26. september, to dage før valget. Da de blev afsløret, rejste de tilbage til Moldova.
Hvem deltog i valget? (fold ud)
I alt 23 partier, blokke og uafhængige kandidater stillede op til valget. Det er meget forskellige politiske partier, hvor partiloyaliteten generelt set er lav. De 23 partier samt blokke virker uoverskuelige og havde mange forskellige budskaber, hvilket gjorde det vanskeligt at definere den enkelte politikers holdninger til vigtige spørgsmål. På grund af spærrereglerne kom som nævnt kun en håndfuld partier ind i parlamentet.
At der er stor variation i det politiske landskab, fremgår af følgende oversigt over de mest kendte aktører:
- Partiet for Handling og Solidaritet (PAS), præsident Maia Sandus parti, er det mest kendte og største parti i parlamentet. PAS er proeuropæisk og betegnes som centrumhøjre.
- De Europæiske Socialdemokrater (Partidul Social Democrat European (PSDE)) er, som navnet siger, proeuropæisk. Partiet ledes af Tudor Ulianovschi, som har arbejdet i Udenrigs- og Europaministeriet, viceminister i 2014-16 og minister 2018-19.
- Den Patriotiske Blok af Socialister og Kommunister (BPSC) med to tidligere præsidenter på kandidatlisten, Igor Dodon og Vladimir Voronin. Partiet er prorussisk, ses i forslaget om at indføre en lov om, at udenlandskfinansierede NGO'er kan betegnes som fremmedagenter.
- Den Alternative Valgblok (Miscare Alternativa Nationale (MAN)) ledes af borgmesteren i Chisinau, Ion Ceban, som er prorussisk, og har forbud mod at rejse til Schengen-lande. En anden kendt aktør i MAN er Alexandr Stoianoglo, som stillede op til præsidentvalget i 2024.
- Valgblokken Sammen (Impreuna) er en gruppe proeuropæiske partier, der er i partnerskab med regeringspartiet PAS.
- Alliancen for liberale demokrater for Europa (Aliantei Liberalilor si Democratilor pentru Europa (ALDE)) er et proeuropæisk parti.
- Alliancen for Foreningen af Rumænere (Alianta pentru Unirea Romanilor, Moldova (AUR)) er søsterparti til Rumæniens højreradikale parti af samme navn. Partiet arbejder for dannelsen af et nyt Storrumænien, og lederen af Rumæniens AUR, George Simion, har derfor forbud mod at rejse til Moldova.
- Partidul Nostru (Vores parti), ledt af Renato Usati, er et nationalistisk parti med en tvetydig holdning til både EU og Rusland.
Moldovas modstrategi har båret frugt
Som det er fremgået, har den russiske påvirkning været tidligt ude og systematisk tilrettelagt. Kreml og dets hjælpere i Moldova ser ud til at have haft rigelige ressourcer til rådighed. Omvendt har myndighederne i Moldova lært af erfaringerne fra de sidste valg, hvor Kreml forsøgte at få russofile kandidater valgt. Indsatsen for at afsløre russisk indblanding har i stigende omfang været offensiv fra myndighedernes side og ser over tid ud til at virke, idet de proeuropæiske partier har formået at vinde de sidste års mange valg.
Det gælder parlamentsvalget 2021, hvor PAS fik 63 ud af 101 mandater, og det gælder også præsidentvalget i 2024, hvor Maia Sandu fra PAS vandt komfortabelt over Stoianoglo. Kun ved folkeafstemningen i 2024 om ændring af forfatningen for i givet fald at kunne blive optaget i EU var det lige ved at gå galt, eftersom flertallet for forfatningsændringen vandt med blot 0,7 procent. Det gælder også det netop overståede parlamentsvalg, som nu giver Maia Sandu og regeringen et solidt rygstød til at fortsætte optagelsesforhandlingerne.
