Ved årsskiftet 2024-25 tårnede de finanspolitiske problemer sig op for Rumænien, som forstærkede landets plettede renomme efter det aflyste præsidentvalg i efteråret 2024. I løbet af foråret 2025 blev den nye præsident, Nicusor Dan, godkendt, og en måned efter kom også den nye regering på plads. Den nye magt skal nu forsøge at løse de alvorlige problemer med det store budgetunderskud, som i øjeblikket truer landet økonomi. Det vil blive interessant at se, om firekløver-regeringen kan bestå sin "eksamen".
En sammensat firepartiregering
De store udfordringer presser den nye regering, der er blevet dannet efter præsidentvalget i maj 2025, hvor den reformvenlige og liberale Nicusor Dan fra partiet USR blev valgt som landets nye præsident. Endnu en gang måtte PSD ved et præsidentvalget se sig slået af liberale og reformvenlige partier. PSD er dog stadig med til at styre landet ved at deltage i regeringen, som ifølge grundloven skal udnævnes af præsidenten, hvilket skete i slutningen af juni 2025. Den nye regering er en koalition sammensat af de fire partier det liberale parti (PNL), det socialdemokratiske parti (PSD), det ungarske parti (UDMR) og det reform-liberale parti (USR)
Ilie Bolojan fra PNL udnævntes til premierminister, men kun for de første to år, hvorefter posten overlades til PSD. Rotationsprincippet fra den foregående regering videreføres af hensyn til rivaliseringen og balancen mellem PNL og PSD. Regeringens 18 ministre fordeler sig med fem til PNL seks til PSD, tre til UDMR og fire til USR. Lægges hertil to vicepremierministre, kommer ministerholdet op på 20.
Tårnhøje finansielle udfordringer
Regeringen står overfor en række udfordringer, hvor den mest påtrængende er at bringe orden i landets katastrofale statsfinansielle situation. Rumæniens budgetunderskud på 9% er det højeste i EU og samtidig tre gange højere end det maksimalt tilladte på 3%. At landet befinder sig i en helt uholdbar finanspolitisk situation, fremgår af det faktum, at de offentlige udgifter siden 2018 er blevet fordoblet, uden at statens indtægter er fulgt med.
Det store underskud har flere årsager: De tidligere regeringer har været generøse med ansættelser af funktionærer i statens mange institutioner. Dette gælder også de mange statsvirksomheder, hvoraf landet har ca. 1.300. De seneste regeringer har også forhøjet lønninger og pensioner for at tilfredsstille vælgere i det store valgår 2024, hvor der var fire forskellige valg. Pensionsspørgsmålet er i særlig grad politisk på grund af den nuværende lave pensionsalder og på grund af særligt høje pensioner til bestemte grupper af offentligt ansatte.
Rumænien har desuden tradition for ansættelse af såkaldte sinecure medarbejdere. Det er kutyme, at magthaverne ved deres tiltrædelse tilgodeser partikammerater, venner og bekendte ved at tilbyde stillinger og jobs uden reelt indhold til loyalisterne i deres omgangskreds. Dermed fravælger man meritprincippet til fordel for loyalitet.
Det tydeligste eksempel herpå er statsvirksomhedernes administrationsråd (CA, Consiliul de Administratie) – hver med dusinvis af medlemmer. Medlemmerne af CA’erne honoreres fyrsteligt for at deltage i møder, hvilket koster staten mange penge. Tilmed er mange statsvirksomheder tabsgivende.
Den næste udfordring består i at effektivisere skatteopkrævningen. Det har været praksis at bevilge skattefrihed til alt for mange firmaer, organisationer og institutioner, i hvad der må betegnes som legal skatteunddragelse.
Hertil kommer korruption i skattevæsenet, hvor der er eksempler på, at skatteembedsmænd undlader at beskatte virksomheder mod betaling under bordet. Et andet eksempel er at søge om udsættelse af skattebetalingen, som har været en almindelig praksis, men som nu standses.
Der er heller ikke tilstrækkeligt fokus på moms, hvor mange firmaer undlader at afregne moms eller får henstand med momsbetalingen i årevis. Momsproblemet forstærkes af, at op mod halvdelen af de rumænske firmaer ikke har en bankkonto, hvilket gør det næsten umuligt at kontrollere skat- og momsindbetalinger. Derudover er der også problemer med toldvæsenet.
Vigtig EU-støtte på vippen
Endnu et problem, der forværrer den finanspolitiske situation, er, at Rumænien ikke har været i stand til at indkassere alle midlerne fra EU’s genopretningsfond. I EUs store genopretningsplan efter covid-19 var landet ellers tildelt næsten 30 mia. euro i lån og tilskud til en lang række investeringsprojekter i infrastruktur, sundhed, uddannelse, grønne projekter og IT.
Projekterne kræver medfinansiering fra den rumænske stat, og det har den i øjeblikket ikke råd til. Meget tyder derfor på, at EU kun udbetaler ca. 10 mia. euro. Det skyldes også, at Rumænien ikke opfylder alle betingelser, der består af reformer på en række områder, som de tidligere regeringer enten ikke har formået eller ønsket at realisere. Det gælder reformer af pensionssystemet, beskyttelse af whistleblowere, bedre kontrol med licitationer og offentlige indkøb samt en forstærket indsats mod korruption.
Regeringens redningsplaner
Regeringen var hurtigt ud med den første ”pakke” indgreb, der trådte i kraft 1. august: momsen hæves fra 19 til 21%; afgiftsstigninger på 10% på alkohol og tobak; ansatte over en vis indkomstgrænse skal betale sundhedsbidrag (CASS); fastfrysning af udgifter til løn og pensioner i 2026; ansættelsesstop i den offentlige sektor; virksomhedsskat stiger til 16% fra første januar 2026, og bankernes overskud skal beskattes yderligere.
Hertil kommer flere mindre nedjusteringer af udgifter samt stigning af visse afgifter. Disse foranstaltninger er vedtaget og forventes at nedbringe underskuddet på statsbudgettet med nogle få procenter. Regeringen er klar over, at disse foranstaltninger ikke løser landets langsigtede og strukturelle udfordringer.
Derfor er pakke nummer to under udarbejdelse og skal vedtages inden september 2025. Finansministeren har sagt, at Rumænien risikerer at gå fallit, hvis der ikke gribes ind. Der varsles justeringer – med andre ord nedskæringer – i det nationale investeringsprogram (Anghel Saligny), der skal modernisere jernbaner, broer og veje.
Desuden skal reglerne for de såkaldte specialpensioner strammes op, den generelle pensionsalder hæves, pensionen må fremover ikke overstige tidligere løn, og statsansatte kan ikke både få løn og modtage pension. Der vil også blive stillet skærpede krav til effektiviteten i statsvirksomhederne i form af professionel ledelse og performancekriterier.
Vil regeringskoalitionen overleve?
De vedtagne beslutninger vil få mærkbare konsekvenser for rumænerne og dermed de rumænske vælgere, der historisk set forventer, at deres politikere stiller ressourcer og ydelser til rådighed for befolkningen. De rumænske vælgere menes at være ”følsomme” overfor politiske tiltag, der mindsker deres muligheder og indkomster. Det er de politiske partier, især PSD yderst opmærksomme på. Spørgsmålet er derfor, om sammenholdet i firepartiregeringen kan bevares?
De første sprækker i sammenholdet opstod, da den tidligere PSD leder og præsiden Ion Iliescu skulle begraves den 7. august. Præsident og leder af reformpartiet USR – præsident Nicusor Dan deltog ikke i ceremonien i protest mod Iliescus problematiske fortid. Det udløste vrede hos PSD, der i første omgang nægtede at deltage i flere regeringsmøder.
De rumænske medier skriver, at utilfredsheden i PSD kan have en anden årsag, nemlig omfordelingen af regionale poster efter regeringsdannelsen i juni. Efter regeringsaftalen fra slutningen af juni 2025 skal USR have 20% af de 40 præfekter og underpræfekter. Rumænien har 40 amter (judete), hvor der ved siden af et folkevalgt amtsråd også sidder en regeringsudpeget præfekt i hvert amt – nogenlunde svarende til de tidligere danske amtmænd og et antal underpræfekter. I Rumænien er disse statsembedsmænd politisk udpegede. Loyalitet trumfer merit.
Resultatet er, at PSD og PNL må afgive 8 pladser til USR, hvilket skabte vrede i PSD’s bagland. Konsekvensen kunne blive, at amter med PSD-flertal skulle have en præfekt med USR-baggrund, hvilket for de garvede PSD-politikere forekommer naturstridigt. Dette kan være med til at forklare PSD’s modstand mod at deltage i regeringsmøderne.
Den næste trussel mod regeringen kan komme, når virkningerne af besparelserne og indskrænkningerne fra de første to pakker i løbet af efteråret bliver mærkbare for befolkningen. PSD og PNL står svagt i meningsmålingerne, medens det højreradikale AUR, med præsidentkandidaten George Simion i spidsen, står til at blive landets største parti med næsten 40% af stemmerne.
At denne trussel skal tages alvorligt, blev tydeligt i midten af august, hvor en række PSD-borgmestre truede med at forlade PSD og melde sig ind i netop det højreradikale AUR, hvis de bebudede skatte- og afgiftsstigninger blev gennemført.