Parlamentsvalget i Slovenien den 22. marts 2026 kan få betydning langt ud over landets egne grænser. Derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at Bruxelles’ øjne i disse uger er rettet mod hovedstaden Ljubljana. Sloveniens første præsident, Milan Kučan, har kaldt det kommende parlamentsvalg et mellem »en politik, der bygger op, og en politik, der bryder ned«.
Formuleringen er måske dramatisk, men ikke helt ved siden af. Slovenien skal nemlig vælge mellem to vidt forskellige kandidater i en tid, hvor geopolitiske forskydninger igen ændrer Europas politiske landskab og gør selv små staters placering mere betydningsfuld.
For fire år siden vandt Robert Golob og hans parti, Gibanje Svoboda, en opsigtsvækkende sejr. Med 34,5 procent af stemmerne og 41 mandater sikrede partiet sig det stærkeste valgresultat for et enkelt parti siden slovensk selvstændighed. Men meget af brede opbakning fra befolkningen er siden blevet sat over styr.
Regeringsperioden har været præget af ministerafgange, skandaler, intern uro og reformer, som enten er strandet eller aldrig for alvor er kommet ud over rampen. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet og i den offentlige forvaltning, hvor vælgernes tålmodighed med regeringen ser ud til at være blevet mærkbart mindre.
Momentum til kontroversielle Janša
På den anden side står Janez Janša og Slovenska Demokratska Stranka, SDS. Janša er en af de mest erfarne og omstridte skikkelser i slovensk politik og har været premierminister ad flere omgange. Hvor han i 1990erne blev opfattet som dissident og oppositionsfigur, forbindes han i dag først og fremmest med en nationalistisk og højrepopulistisk linje, præget af angreb på medierne, hård retorik om migration og en politisk stil, som ofte sammenlignes med Viktor Orbáns og Robert Ficos.
Det er netop denne udvikling, Golob forsøger at gøre til et hovedtema i valgkampen. I et interview med Politico har han beskrevet Janša som en trussel mod selve den europæiske idé.
Meningsmålingerne peger i øjeblikket på, at Janšas SDS står stærkest. En måling fra Mediana i februar gav partiet 30,9 procent mod 22,4 procent til Golobs Svoboda. Det er en klar føring, men ikke nødvendigvis en afgørende en af slagsen. En nyere måling offentliggjort af Delo i begyndelsen af marts tyder på, at regeringspartiet igen har hentet noget af det tabte ind, så forskellen nu er skrumpet til lidt over to procentpoint.
For Golob er problemet imidlertid ikke kun Janšas fremgang. Det er også, at den liberale og centrum-venstre-orienterede lejr fremstår splittet og politisk fragmenteret i en grad, der kan vise sig afgørende. Mens SDS samler sig om et stærkt kerneparti, befinder flere af de øvrige partier sig nede omkring de encifrede procenter. Det gør ikke bare regeringsdannelsen vanskeligere; det svækker også blokkens samlede tyngde.
Panderynker i Bruxelles
Det er den udvikling, man følger med stigende nervøsitet i Bruxelles. Da lederen af Renew Europe, Valérie Hayer, besøgte Ljubljana i februar, advarede hun mod den bølge af populisme, der flere steder i Europa sætter de demokratiske institutioner under pres. Hendes budskab var klart: Slovenien har indtil nu repræsenteret en anden kurs, og i et Europa præget af uro er stabilt, centristisk og proeuropæisk lederskab ikke bare ønskværdigt, men nødvendigt.
Meget tyder da også på, at valget ikke bliver afgjort på valgaftenen, men først i de efterfølgende koalitionsforhandlinger. Det proportionale valgsystem gør det usandsynligt, at nogen af blokkene kan regere alene. Derfor kan de mindre partier, som ligger og balancerer omkring spærregrænsen på 4 procent, ende med at få en nøglerolle. Ifølge PolitPros trendanalyse fra begyndelsen af marts står regeringsblokken til omkring 46,7 procent af mandaterne og befinder sig dermed lige på grænsen til et flertal i parlamentet. I et sådant billede kan få tiendedele og ét enkelt parti over eller under spærregrænsen få stor betydning.
Samtidig er også udenrigspolitikken begyndt at trænge sig ind i valgkampens sidste fase. Regeringens fordømmelse af det amerikansk-israelske angreb på Iran har givet nyt stof til den hjemlige debat. Det understreger, at valget i Slovenien ikke kun handler om indenrigspolitik. Landet ligger i spændingsfeltet mellem Centraleuropa og Sydøsteuropa, og dets medlemskab af EU har en betydning, som rækker videre end størrelsen på en stat med to millioner indbyggere normalt tilsiger.
For eksempel vil en sejr til Janez Janša betyde en endnu stærkere EU-kritisk og trumpistisk fløj i EU-Rådet. Selvom Janša på f.eks. spørgsmålet om Ukraine adskiller sig fra visse meningsfæller med sin støtte til landet, regnes det for sikkert, at han på en række andre spørgsmål vil slutte sig til den eksisterende akse bestående af Viktor Orbán, Andrej Babiš og Robert Fico. Det vil yderligere sænke enhver fremdrift i det i forvejen udfordrede EU-system. Derfor bliver der også lyttet nøje med i europæiske hovedstæder, når de første exitpolls tikker ind søndag aften.
