Moldovas liberale partier har længe ønsket at blive en del af EU. Den vestvendte kurs kom dog først for alvor på dagsordenen i marts 2022 – blot en uge efter Ruslands invasion af Ukraine. Her indsendte Moldova sin ansøgning om EU-medlemskab, og to måneder senere blev det officielt et EU-kandidatland.
Det var med andre ord i høj grad Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, der satte skub i optagelsesprocessen. Ungarns blokering af optagelsesforhandlingerne med kandidat-duoen Moldova-Ukraine kastede dog helt frem til sommeren 2026 grus i maskineriet. 3. juni 2026 gav alle 27 EU-lande – nu også med Ungarns nye regeringsleder Peter Magyar - dog endeligt grønt lys.
Påbegyndelsen af de officielle optagelsesforhandlinger markerer et enormt nybrud for det lille land mellem Rumænien og Ukraine: Bag sig lægger det en tidligere tæt tilknytning til og afhængighed af Rusland, og forude venter krav om omfattende reformer og et håb om økonomisk og politisk forandring.
Europas blik hviler på landet; i 2020’erne er Moldova nemlig gået fra at være en stat i Europas periferi til at være centrum for stærke politiske interesser fra både øst og vest.
Moldovas rejse fra neutralitet til EU-medlemskab
Efter uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991 erklærede Moldova sig neutral og skrev neutraliteten ind i den nye forfatning. I de første mange år efter 1991 var landet formelt med i CIS, Sammenslutningen af Uafhængige Stater, et samarbejde mellem flere tidligere sovjetrepublikker og Moskvas forsøg på at holde sammen på imperiet.
For en tidligere sovjetrepublik kan samarbejdet med Rusland betragtes som en sti-afhængig udvikling. Bortset fra perioderne 1918-1940 og 1941-1944 havde man været underlagt Rusland og efterfølgende Sovjetunionen næsten uafbrudt siden 1812. Halvdelen af befolkningen talte russisk, ligesom kultur og religion var præget af russiske traditioner. Det mest oplagte var at lade den tilknytning fortsætte.
Derfor forsøgte Moldovas politikere fra socialistpartiet, PSRM, og kommunistpartiet, PCRM, i de første mange år efter selvstændigheden at bevare magten og det venskabelige forhold til Rusland og samtidig udvikle landets økonomi. Det sidste mislykkedes, for Moldova forblev et af Europas fattigste og mest korrupte lande.
I mellemtiden voksede en ny politiker-generation frem, der ikke var præget af fortidens regime. Friheden efter 1991 betød også, at unge fra Moldova kunne studere i udlandet, hvilket forbavsende mange gjorde. Blandt andet nuværende præsident Maia Sandu og den nyudnævnte premierminister Vasile Tofan. Begge er de uddannet på Harvard, og begge er en del af ny og veluddannet generation, der gradvist har vendt sig væk fra Rusland og rettet blikket mod Vesteuropa.
Hvorfor vil Moldova i EU?
Hvad ønsker denne nye generation af politikere? Øverst på ønskelisten står strategisk sikkerhed. Moldova er et lille fattigt land i en region i øjeblikket præget af krig og ustabilitet. Kalkylen hedder, at EU-medlemskab vil beskytte landet bedre mod for eksempel Rusland, og at det samtidig vil kunne styrke regeringens ambitioner om en reintegration med udbryderrepublikken Transnistrien.
EU-medlemskab vil også på positiv vis påvirke forholdet til nabolandet Rumænien, idet enhver tale om genforening med Rumænien formentligt vil være udelukket som EU-medlem. Flertallet i Moldova ønsker nemlig ikke en genforening, sådan som flere partier i Rumænien gør. Sagt lidt anderledes vil EU-medlemskab overflødiggøre sammenslutning med Rumænien, som man jo nu vil være sammen med i Den Europæiske Union.
Et andet helt centralt mål er økonomisk og social fremgang. De fleste – og dermed ikke kun decideret pro-europæiske – er overbeviste om, at dette hurtigere opnås gennem EU end i samarbejde med Rusland. Moldovas BNP forventes at stige med 10% ved et EU-medlemskab. Efter erfaringerne med Ruslands brug af gasleverancerne som politisk pressionsmiddel, ser man desuden frem til at blive koblet helt på det europæiske energisamarbejde.
Derudover er der også spørgsmålet om det europæiske værdifællesskab. Flertallet i Moldova ser sig selv som værende en del af fælleskabet, omend et betydeligt segment af befolkningen stiller sig skeptisk over for visse liberale vestlige værdier: Målinger viser, at op mod 90 procent af befolkningen er skeptiske eller direkte imod overfor for eksempel LBGT-bevægelsen og ægteskab mellem personer af samme køn.
Det kan godt blive et centralt emne i optagelsesforhandlingerne. Ifølge landets forfatning et ægteskab alene et forhold mellem en kvinde og en mand. Vil EU acceptere dette i forhandlingerne om de fundamentale værdier?
Moldovernes holdning på netop det område er dog også præget af eksterne aktører; des- og misinformation om netop EU fokuserer i høj grad på seksuelle minoriteter, hvor EU repræsenteres som et “dekadent” og “Gayrope”.
Meget af den diskurs strømmer fra Moldovas ortodokse kirke, hvoraf størstedelen af den er underlagt Moskva Patriarkatet. Kirken har stor betydning for mange gruppers holdninger og værdier, ikke mindst på landet.
Ved de seneste valg i 2024 og 2025 gjorde Moskva brug af netop Moldovas kirke til at iværksætte en helt særlig kampagne til støtte for de prorussiske partier.
Kjeld Erbs
EU-kurs under eksternt og internt pres
I 2018 svarede 46%, at de var tilhængere af EU, hvilket efter Ruslands krig mod Ukraine steg til 61%. I 2025 sagde 89% i en opinionsundersøgelse, at Moldova havde et godt forhold til EU. Til spørgsmålet, om man har tillid til EU, svarede 71% ja. Adspurgt, om man ville stemme ja i tilfælde af folkeafstemning om medlemskab, svarede 63% ja. Der er dermed en tydelig fremgang i den positive holdning til EU at spore i disse målinger.
Ikke desto mindre blev regeringspolitikerne og observatører overraskede under folkeafstemning om at skrive EU-medlemskabet ind i forfatningen tilbage i oktober 2024. Her stemte kun 50,3% ja til at skrive målsætningen om medlemskab ind i forfatningen. Det var altså på et hængende hår, at forfatningsændringen gik igennem, og blot få tusinde stemmer færre ville kunne have udfordret målsætningen om EU-medlemskab.
Det tætte valgresultat skyldtes ikke mindst en aktiv opposition: Forud for folkeafstemningen i efteråret 2024 dannede fem partier en anti-EU-platform, Victory. Det skete på et møde i Moskva, hvor oligarken Ilan Shors parti, Revival, Chance, Victory og Den Alternative Frelserfront alle deltog. De fem partier repræsenterer cirka 5-10% af vælgerne. Sammen med de to andre anti-EU-partier, Socialistpartiet, PSRM, og Kommunistpartiet, PCRM, var Victory-koalitionen tæt på at forhindre forfatningsændringen.
Midt under Ukrainekrigen var det bemærkelsesværdigt, at platformen holdt mødet i Moskva, som dermed støttede den EU-kritiske del af Moldovas partier og blandede sig i valgkampen i Moldova. Støtten fra Moskva omfattede også såkaldte aktive foranstaltninger – det vil sige økonomisk støtte til desinformationskampagner – der ifølge en række analyser fik stor udbredelse på de sociale medier.
På trods af den store indsats på at påvirke parlamentsvalget i 2025, fik Den Patriotiske Blok (BEP), en alliance mellem PSRM og PCRM, kun 24% af stemmerne. PAS endte med at blive genvalgt som regeringsparti og fik 50%. Dermed sidder EU-tilhængerne i øjeblikket på et stabilt flertal i parlamentet.
PAS’ valgsejr skal dog imidlertid også ses i lyset af, at det er det eneste reelle liberale og åbent EU-venlige parti, som Bruxelles bakker offentligt op om. Under Maia Sandu har partiet formået at få monopol på perspektivet om EU-medlemskabet. Det betegnes ofte af politiske kommentatorer som resultatet af en kannibalisering af landets mindre liberale partier.
Det har sikret regeringspartiet stor magt, men er også en risikabel strategi. Som den eneste repræsentant for en EU-kurs vil enhver graverende fejl begået af partiet vil svækker nemlig også EU’s legitimitet. En række kontroversielle sager har på det seneste slået skår i partiets troværdighed.
Lige da landet skulle til at starte de officielle optagelsesforhandlinger i juli 2026 opstod en skandale omkring præsident Maia Sandus kusine, Anastasia Taburceanu. Taburceanu var blevet ansat som PR-ansvarlig i Chisinaus lufthavn med en månedsløn otte gange højere end medianlønnen – og fire gange højere end præsidentens. Sandu var efterfølgende ude og tage afstand og krævede, at lønnen blev betalt tilbage.
Udover at den uheldige sag klæbede sig personligt til Sandu, der ellers har en høj troværdighed, kom den også i forlængelse af andre tvivlsomme sager om offentlige ansættelser af personer, der havde løjet i deres CV’er. Samlet set har alt dette potentiale til at underminere PAS’ og dermed også EU’s troværdighed i landet.
Politiske kommentatorer samt liberalt-indstillede vælgere taler derfor om nødvendigheden af en konkurrent til PAS’ EU-venlige platform til at bryde deres monopol.
Fordelene ved EU-integrationen skal mærkes af den almindelige borger
Befolkningens holdning til EU, der jævnligt er under påvirkning af eksterne aktører, har gjort det nødvendigt for både Bruxelles og Moldova at lade EU-integrationen komme den almindelige borger gode.
Tilnærmelsen mellem Moldova og EU har fra starten haft konkret indhold og fordele: Allerede i 2014 fik Moldova med i forbindelse med associeringsaftalen betydelige visum-liberaliseringer. Det betød, at borgerne kunne rejse uden visa i EU – og effekten af det har været en endnu større emigration til Europa.
EU åbnede dernæst op for, at studerende fra Moldova kunne deltage i Erasmus-uddannelsesprogrammet, hvilket mange moldovere gjorde brug af. Knyttet til Erasmus var ordningen ”Discover EU”, der gjorde det gratis for unge over 18 år at rejse med tog og færge i alle EU-landene.
Et initiativ, som især kunne mærkes af almindelige borgere, var indlemmelsen af Moldova i EU’s roaming-samarbejdet i januar 2026. Det har betydet, at man kunne telefonere billigt mellem Moldova og EU-landene, hvilket de mange moldovere i diasporaen har nydt godt af.
Et tredje initiativ var Moldovas tilslutning i Single Euroa Payment Area-samarbejdet (SEPA) i oktober 2025. SEPA har gjort overførsler mellem Europa og Moldova nemmere og billigere. Det nyder tusinder godt af, da diasporaen i Europa overfører store beløb til slægtninge i hjemlandet. I alt udgør disse omkring 10% af landets BNP.
Som endnu et eksempel på EU’s ihærdige promovering af det europæiske samarbejde og de europæiske værdier kan nævnes INSPIRED fra 2025. Projektet støtter 32 NGO’ere i deres bestræbelser på at fremme lokaldemokrati, udvikling af ”community” og for at opbygge tillidsfulde relationer mellem borgerne og de offentlige myndigheder. Projektet dækker hele landet, og målgruppen er primært underprivilegerede grupper.
De nævnte eksempler viser, hvor bredt ud i samfundet EU vil nå i denne forberedende fase. Men for at alle skal omfavne EU kræver det, at Moldovas økonomi genstartes. At løfte befolkningen ud af fattigdommen vil være lakmusprøven for EU. Fortsat fattigdom giver de prorussiske partier medvind.
Efter Verdensbankens data levede 25 procent af befolkningen i 2023 under landets fattigdomsgrænse, og cirka 10 procent levede i ekstrem fattigdom. Covid-19 og Ukrainekrigen førte til en lille stigning i forhold til niveauet i 2020. Fattigdommen er ekstremt ulige fordelt mellem land og by.
Ifølge Verdensbanken har Moldova i 2023 et BNP pr. indb. på 7.644 USD, hvor EU ligger på 63.585 USD. EU er med andre ord otte gange mere velstående end Moldova. Prioriteten i landets fattigdomsbekæmpelse er således, at medlemskab af EU kan være med til at skabe den fornødne vækst.
Om Moldovas optagelsesforhandlinger
Egentlige optagelsesforhandlinger begyndte først i juni 2026, da Ungarns veto faldt bort. Helt konkret er forhandlingerne delt op i disse seks klynger (clusters) med dertilhørende 33 kapitler (chapters):
- 1. Fundamentale værdier
- 2. Internationale markedsordninger
- 3. Konkurrencedygtighed og vækst
- 4. Grøn dagsorden og bæredygtighed
- 5. Ressourcer, landbrug og sammenhæng
- 6. Eksterne forbindelser
Første klynge startede man formelt set at forhandle om i juni 2026 og sjette klynge i juli 2026. Under det danske EU-formandskab i efteråret 2026 blev der dog uofficielt taget hul på forhandlingerne, på trods af Ungarns blokering. Det betød, at parterne "uofficielt" arbejdede med at få gennemført de nødvendige reformer og lovarbejde. Det danske initiativ blev betegnet som "frontloading" og skulle sikre fremgang på et tidspunkt, hvor det var usikkert, hvor længe det ungarske veto ville trække ud.
Der forhandles om meget store mængder detaljerede regler, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om Moldova har tilstrækkelig administrativ kapacitet til at følge med. Derfor forhandles ikke alle klynger samtidig. Hvor lang tid tager det at færdiggøre en klynge, vil tiden vise. Moldova har tidligere sat en dato på endelig optagelse til 2028, men 2030 er en mere sandsynlig dato. Proceduren for optagelse kræver, at alle 27 lande godkender åbning og lukningen af de enkelte kapitler undervejs samt det endelige forhandlingsresultat.
Forhandlingerne er underlagt to principper: konditionalitet og irreversibilitet. Det første princip gør fremskridt i forhandlingsforløbet afhængig af, at ansøgerlandet gennemfører den aftalte lovgivning. Hvis Moldova ikke vedtager de aftalte lovregler, standses processen. Irreversibilitet betyder, at de vedtagne love gøres irreversible, og at der dermed ikke kan fortrydes.
De to største udfordringer: Korruptionsbekæmpelse og sikkerhed
Forhandlingerne om klynge et er i fuld gang. Her skal Moldova overbevise EU om, at landet kan sikre domstoles og anklagemyndighedernes uafhængighed. Erfaringerne med optagelse af Rumænien og Bulgarien viser, hvor udfordrende en opgave det kan være at få gennemført de nødvendige reformer. Selvom Moldova har taget syvmileskridt og er rykket fra en plads som nummer 123 til 80 på Transparency Internationals korruptionsindeks, er der stadig behov for dybgående reformer.
Inden for rammerne af associeringsaftalen og optagelsesforhandlingerne udarbejdede Det Europæiske Råd og Moldova en kortlægning af Moldovas økonomiske og juridiske forhold samt landets kamp mod korruption. Den seneste rapport beskriver udviklingen på hele det juridiske område i perioden 2022-2025. Ifølge rapporten gøres der fremskridt: I 2024 sendte anklagerne med fokus på korruptionsbekæmpelse 71 high-level sager til domstolene, der omfattede i alt 113 personer. Der blev afsagt 183 domme i 2024 omfattende 251 personer, en fordobling i forhold til 2023. De anklagede eller dømte personer er blandt andet parlamentsmedlemmer og regionale politiske ledere, hvor nogle sager drejede sig om illegal finansiering af valgkampen.
Fremgangen er fortsat i 2026. I foråret blev der afsagt dom i den spektakulære retssag mod den tidligere politiker, oligarken Vladimir Plahotniuc, for sin medvirken i tyveriet af samlet 1 milliard dollars fra tre moldoviske banker.
Fremgangen kan blandt andet forklares ved, at anklagemyndighederne er blevet professionaliseret gennem øget arbejdsdeling, samt at anklagerne og dommerne er blevet fagligt opkvalificeret. Rekruttering af begge grupper følger systematiske vetting-procedurer, der følger europæiske standarder.
Guidet af EU har man opbygget institutioner til at forestå og tilrettelægge rekruttering og udvælgelse af nye anklagere og dommere. Vetting-proceduren har opgraderet kvaliteten i det professionelle miljø, men har imidlertid også ført til, at flere anklagere og dommere har taget deres afsked, hvilket har ført til mangel på både dommere og anklagere.
Sikkerhedspolitisk udgør Transnistrien på Nistruls venstre bred en helt særlig udfordring. Området erklærede sig i 1992 som en selvstændig republik og bevogtes den dag i dag af russiske militære enheder. Moldova anerkender ikke denne republik. Det gør kun lignende russisk-støttede separatistrepublikker som for eksempel Abkhasien og Sydossetien.
Spørgsmålet for EU og Moldova er, om det overhovedet er muligt at optage en russisk-støttet enklave i EU? Det ser ud til at være en gordisk knude. Sammenligningen med den tyrkiskkontrollerede nordlige del af Cypern halter, da EU ikke er i krig med Tyrkiet, som EU i en vis forstand er med Rusland.
Gagausien er en autonom region i det sydlige Moldova, hvor der lever et kristent tyrkisk folkeslag. Området har selvstyre, men er en del af Moldova, ligesom Transnistrien er.
Problemet er, at Rusland har kunnet udnytte selvstyret til at få en vis indflydelse. Og Rusland forsøger med nogen held at bruge Gagausien som et pressionsmiddel til at forsinke eller forhindre EU-medlemskabet. Rusland har således planer om at åbne et konsulat i Comrat, hovedstaden i Gagausien. Til forskel fra Transnistrien er der ikke russiske tropper i Gagausien.
Hvordan disse gordiske knuder skal løses, står ikke klart ved forhandlingernes start. Moldova forventer ad åre at opnå en betydelig velstandsstigning gennem EU-medlemskabet, hvilket vil demonstrere, hvor attraktivt EU kan blive også for indbyggerne i Transnistrien.
Da økonomien i Transnistrien, som er domineret af en enkelt oligark, Sherif-koncernen, befinder sig i dyb krise, giver Moldovas strategi dog god mening. Faktisk går 77% af Transnistriens eksport til det europæiske marked, som dermed er mere integreret i EU’s økonomi end i Ruslands. Om det kan få den russiske indflydelse og de russiske soldater til at forsvinde, kan der kun gisnes om.
