På torsdag samles Mette Frederiksen og de øvrige EU-stats- og regeringschefer i Bruxelles, hvor de forventes at vedtage EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland.
Formålet med den 19. sanktionspakke er at øge det økonomiske og finansielle pres som led i krigen mod Ukraine. Blandt de foreslåede tiltag er bl.a. et fuldstændigt forbud mod import af flydende naturgas (LNG) fra Rusland fra 1. januar 2027.
Derudover sender EU et tydeligt signal om, at man vil lukke nogle af de smuthuller, der har gjort det muligt for russiske skibe at fortsætte eksporten trods sanktionerne. Den 19. sanktionspakke indebærer blandt andet, at listen over skibe fra Ruslands såkaldte “skyggeskibsflåde” udvides med over 100 fartøjer.
Der er dog betydelige udfordringer. Som konsekvens af sanktionerne har Rusland omlagt dele af sin eksport til nye markeder som Indien og Kina, hvilket kan svække sanktionernes effekt. Samtidig kan begrænsninger på russisk energi føre til højere priser, usikker forsyning og udfordringer for industrien i EU. Nogle medlemslande, herunder Viktor Orbán i Ungarn, har allerede udtrykt bekymring over dette.
Modstand fra Slovakiet
Ved indførslen af denne 19. sanktionspakke mod Rusland er det imidlertid ikke Ungarn, der siger fra. Det er Slovakiet.
Robert Fico, Slovakiets premierminister, har udøvet veto mod pakken og udtaler ifølge Euronews:
"Jeg er ikke interesseret i at beskæftige mig med nye sanktionspakker mod Rusland, før jeg ser politiske instrukser til EU-Kommissionen om, hvordan man vil håndtere krisen i bilindustrien og de høje energipriser, som gør, at den europæiske økonomi fuldstændig mister sin konkurrenceevne."
Slovakiet er stadig stærkt afhængigt af russisk energi, hvilket giver en strategisk sårbarhed hvis gas- eller olieleverancer skal skæres fuldkomment væk, og derudover er industrien – særligt bilindustrien – hårdt presset. Fico peger på EU’s grønne omstilling og bilindustripolitikker som eksempler på, at EU behandler traditionelle industrier med for let hånd.
Når sanktioner rammer hjem
EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland illustrerer kompleksiteten i moderne sanktioner: Mens unionen forsøger at begrænse Ruslands indtægter fra energi og andre sektorer, finder Moskva stadig nye markeder, blandt andet i Asien. For medlemslandene har sanktionerne betydelige konsekvenser i form af højere energipriser og pres på industri og bilsektor. Slovakiets veto understreger, at uenighed mellem medlemslande kan bremse eller udvande pakkerne, og topmødet i Bruxelles bliver derfor en test af, hvor langt EU er villig til at gå, når idealer, økonomi og realpolitik kolliderer.
Og hvad så med Putin, Trump og Zelenskyj?
Mens EU forsøger at lægge pres på Rusland med nye sanktioner fra Bruxelles, har præsident Donald Trump i Washington igen præsenteret sit eget, for mange sandsynligvis kontroversielle bud på, hvordan krigen i Ukraine kan afsluttes.
Under et møde i Washington i går, den 19. oktober 2025, opfordrede Trump sin ukrainske modpart Volodymyr Zelenskyj til at acceptere Ruslands betingelser for en våbenhvile.
Ifølge Financial Times lød Trumps argumentation for dette:
“Hvis Putin ønskede det, ville han ødelægge dig.”
Financial Times skriver også, at mødet blev ophedet, og at Trump blandt andet nægtede at gennemgå et kort over frontlinjen. Efter mødet udtalte han ifølge Associated Press, at begge parter burde blive enige om, at kampene burde stoppes langs frontlinjen. Og så sendte han Zelenskyj afsted uden Tomahawk missiler.
Inden for den nærmeste fremtid ser det nu ud til, at Putin og Trump mødes i den ungarske hovedstad Budapest, mens den amerikanske præsident fortsætter sine bestræbelser på at mægle en fredsaftale for at afslutte den tre og et halvt år lange krig.
Magasinet rØST følger naturligvis møderne tæt.
