Røde og blå strobelys rammer Biankas ansigt. Hun er 23 år og kan ikke huske en anden leder af sit land end Viktor Orbán.
I aften står hun på Kossuth Lajos-pladsen foran det gyldent oplyste, neo-gotiske parlament i Budapest, hvor over 100.000 mennesker er stimlet sammen til gigant valg-rave på parlamentspladsen.
De fleste er unge. En sort masse af kroppe og hoveder hopper i takt, kun oplyst af sporadisk lys fra projektører. En normalt rolig, nydelig og historisk plads i den centraleuropæiske hovedstad lugter i aften af urin og festival, og en tung bas sætter sig vibrerende et sted mellem lunger og hals. I aften blevet til én stor farvel-rave for Orbán
Klokken er 20.00.
Flere gader i byen ligger øde hen. En mand på rulleskøjter suser ned af Csengery Utca i det centrale Budapest med et enormt ungarsk flag blafrende over skulderen. Jubel og kampråb lyder i det fjerne.
Man kunne tro, at nogen havde vundet en stor fodboldkamp. Men nogen har vundet et valg.
Har aldrig kendt andet end Orbán
Kossuth Lajos-pladsen har set mange ting. Demonstrationer og oprør. I 1956 blev der skudt mod demonstranter her under opstanden mod det sovjetiske styre. I aften er der ikke nogen skud.
Klokken er nu 21.09.
45 procent af stemmerne er talt op. Tisza har indtil videre fået et massivt forspring med 135 mandater og Orbáns parti Fidesz kun 57 af de i alt 199 pladser i det ungarske parlament.
En gruppe i midten af 30’erne bryder ud i råb. De omfavner hinanden, som om noget længe ventet endelig er sket.
Lidt derfra står Lila og Dominik. 21 og 22 år. De holder om hinanden og smiler.
“Hvad er det for en dag i dag?” spørger jeg.
“En historisk dag,” siger Dominik. “Mange 18-19-årige har aldrig oplevet en anden premierminister end Orbán. Det er skræmmende”.
“Dette er en revolution,” tilføjer Lila og peger bagud mod scenen foran parlamentet, hvor bassen slår hårdt. “Nu ændrer det hele sig.”
Magyars piger
Politibetjente og militær står langs de officielle bygninger, der indrammer pladsen foran parlamentet. Flere af dem smiler. Én nikker i takt til musikken. En anden filmer med en hvid iPhone et midaldrende par, der danser beruset og uden hæmninger midt i menneskemængden.
Jeg møder tre unge kvinder med bandana, piercinger og lange grønne negle. En af dem, 23-årige Bianka, står oven på en stenblok og holder et skilt over hovedet:
“Jeg tror, at Peter Magyar vinder – og han må bare vinde.”
Hendes veninde Bori står ved siden af.
“Jeg har ikke lyst til at flytte til udlandet,” fortæller Bori. “Jeg vil gerne blive i Ungarn. Og hvis vi får en ny premierminister, så tror jeg på, at vi får en bedre version af Ungarn, som jeg kan blive boende i.”
Hun taler om venner, der er rejst. Om et land, der langsomt tømmes for unge. Om håbet om, at det kan vendes.
Rundt om os er der næsten ingen EU-flag. Ét enkelt og så et par sorte piratflag. Ellers er det de ungarske farver, der dominerende stikker op fra menneskemængden på parlamentspladsen. Rød, hvid og grøn på blafrende flag overalt.
En mand klædt ud som Jesus sætter sig ved siden af mig. Langhåret, barfodet, i hvid kjortel, med et rødt reb over skulderen. Han gør korsets tegn mod forbipasserende og smiler.
Klokken er 21.36. 60 procent af stemmerne er talt op. Nu er der ikke længere tvivl.
Peter Magyar har vundet. På den anden side af Donau holder han tale med parlamentet som bagtæppe. Her på pladsen kan kun DJ’en fra den store scene høres: Fidesz is shit let’s rave bitch.
Ingen ved rigtig, hvad der skal komme
Seksten år ved magten er ovre. Viktor Orbán, den længstsiddende regeringsleder i EU, træder af. Byen ændrer sig i takt med resultatet. Gaderne fyldes. Unge løber gennem natten og river valgplakater fra Fidesz-KDNP koalitionen ned.
Ansigter af partimedlemmer flås i stykker. Trampes på.
På barer rundt i byen krammer folk hinanden foran TV-skærme, der beretter om det samme: Sejr til Magyar, nederlag til Orbán.
Hvad Magyars tid som premierminister kommer til at bringe, ved ingen af de ungarer, jeg taler med. Det er der faktisk ikke rigtig nogen, der ved.
Konklusionen bliver gang på gang, at i aften er en fejring af et regeringsskifte mere end det er fejringen af Peter Magyars og hans partis udefinerbare politik.
”Der kommer jo en ny fremtid nu. I hvert fald en fremtid uden Orbán på magten de næste fire år. Og det er noget nyt i sig selv”. Om denne fremtid siger Dominik: “Vi ved ikke, hvad Peter Magyar-fremtiden bringer. Men vi ved, den bringer noget anderledes. Og det er vi klar til i Ungarn nu”.
