Imens alles øjne var rettet mod udskrivelsen af folketingsvalget, fulgte mange ukrainske flygtninge et nyt lovforslag, som den danske regering præsenterede samme dag.
Blot to dage efter 4-årsdagen for Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine offentliggjorde regeringen et lovforslag, der vil begrænse adgangen til opholdstilladelse for visse fordrevne fra Ukraine.
Forslaget indebærer blandt andet, at mænd omfattet af Ukraines mobiliseringsregler (pt. 23–60 år) som udgangspunkt ikke længere vil kunne få ophold efter særloven, medmindre de kan dokumentere fritagelse fra mobilisering.
Ifølge udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) imødekommer forslaget den ukrainske regering, der flere gange har opfordret til, at ukrainske mænd, der indkaldes til militæret, ikke får opholdstilladelse i Europa.
Derudover vil personer fra en række regioner, som den danske regering vurderer er mindre krigsramte, fremover ikke være omfattet af ordningen.
Det drejer sig om: Tjerkasy, Tjernivtsi, Ivano-Frankivska, Khmelnytskyj, Kirovohradska, Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnitsja, Volyn, Zakarpatska, Zjytomyr samt Kyiv-regionen (dog ikke selve Kyiv by). Områderne har jeg markeret med blåt på kortet over Ukraine:
Mange af disse områder ligger dog stadig relativt, hvis ikke meget, tæt på aktive krigsområder. For mange ukrainere i Danmark skaber forslaget derfor stor usikkerhed, særligt blandt dem, der stadig håber at kunne få deres familiemedlemmer, især sønner, ud af Ukraine.
Danmark står ikke alene. Flere europæiske lande, herunder Norge, Tyskland, Polen og Tjekkiet, diskuterer eller har allerede indført lignende tiltag med henblik på at begrænse antallet af nytilkomne ukrainere. De områder, som kategoriseres som ‘mindre berørt af krigshandlinger’, læner sig primært op ad vurderinger fra det norske Udlændingedirektorat.
Udviklingen skal også ses i lyset af, at antallet af ukrainske ansøgere steg markant i sensommeren 2025, efter at Ukraine ophævede udrejseforbuddet for mænd i alderen 18–22 år. Siden da er antallet af ansøgninger om ophold i Danmark fordoblet til omkring 2.000 om måneden i sidste halvdel af 2025. Siden juli 2025 er der kommet flere ukrainske flygtninge end i årets første seks måneder tilsammen, skriver Altinget i oktober 2025.
I dag bor der cirka 45.000 ukrainere i Danmark, hvoraf 57 % er i beskæftigelse – et meget højt tal sammenlignet med andre flygtningegrupper. Samtidig oplever seks ud af ti kommuner, at det er svært at finde tilstrækkelige boliger. Det har skabt et betydeligt pres på boligområdet, hvilket betyder, at mange ukrainere i dag bor i midlertidige løsninger såsom nedlagte kontorbygninger og skoler, plejecentre, campinghytter, pavilloner og containerbyer.
Det er derfor forståeligt, at kapacitet spiller en central rolle i den politiske debat. Samtidig rejser forslaget en række principielle spørgsmål. Når adgangen til ophold i en række europæiske lande i stigende grad kan afhænge af både køn og geografisk oprindelse, kan det ramme sårbare grupper og skabe nye gråzoner – herunder potentielt også et marked for adresser i bestemte regioner i Ukraine. Dette er en bekymring, som flere ukrainere har givet udtryk for i mit arbejde med flygtninge.
Det er dog vigtigt at understrege, at ændringerne ikke vil få betydning for personer, der allerede har opnået opholdstilladelse efter særloven.
Lovforslaget kan læses her.
